Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale ...

I. Indledning og resume
Den tekniske arbejdsgruppe analyserer sammenhængen mellem erstatninger efter tab af erhvervsevne
og en række sociale ydelser. Der er tale om førtidspension, som er en varig ydelse, og midlertidige
ydelser som sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Endvidere
ses der på sammenhængen mellem erstatning og tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob. Der ses
på de situationer, hvor den tilskadekomne er i et fleksjob og de situationer, hvor den tilskadekomne er
arbejdsløs og modtager ledighedsydelse.
Det er ca. 7 procent af en skadeårgang, svarende til ca. 2.400 tilskadekomne (2006-årgang), der
kommer så alvorligt til skade, at de bliver tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. En skadeårgang
er normalt mellem 35.000 og 40.000 tilskadekomne.
Der er i afsnit III en statistisk beskrivelse af skadeårgang 2006. 2006 er valgt, idet det ligger efter
arbejdsskadereformen, og skadeårgangen er kommet langt i sagsbehandlingen. 2006 afviger ikke
væsentligt fra andre reformårgange.
Analysen af skadeårgang 2006 deler tiden op i en række sekvenser,
• fra tidspunktet for skaden til sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen,
• fra sagsbehandlingen i styrelsen starter til den første afslutning i sagen,
• hvor mange revisioner og genoptagelser, som er i sagerne, og hvor lang tid det tager, og
• hvornår det første positive erhvervsevnetab er i sagerne
Beskrivelsen viser, at selv om der er gået mere end 6 år siden skadetidspunktet, så er der fortsat sager,
som verserer i Arbejdsskadestyrelsen. Det kan skyldes, at der er gået lang tid før sagen sendes fra
forsikringsselskabet til styrelsen, eller at der fortsat er revision i sagen, hvilket kan tages som udtryk
for, at helbredsmæssige eller beskæftigelsesmæssige forhold endnu ikke er afklaret.
Den lange periode fra skaden til endelig afgørelse betyder, at den tilskadekomne i kortere eller
længere perioder vil modtage en række midlertidige sociale ydelser, inden de enten kommer i
beskæftigelse på normale vilkår, i beskæftigelse i et fleksjob eller modtager førtidspension.
Modtagelse af de midlertidige sociale ydelser vil ofte også være knyttet til initiativer fra kommunens
side for at afklare den tilskadekomne med hensyn til selvforsørgelse eller, hvilke kvalifikationer der
skal til for at opnå selvforsørgelse. Der vil også være perioder, hvor de tilskadekomne er
selvforsørgede og efterfølgende modtager sociale ydelser.
De forskellige sociale ydelser, som de alvorligt tilskadekomne modtager, er ofte tids- og
sagsbehandlingsmæssigt sammenfaldende med afgørelser i Arbejdsskadestyrelsen. Der er tale om et
komplekst samspil, som er søgt vist og illustreret ved en beskrivelse af 6 sager, hvor 4 ender på
førtidspension og 2 ender i fleksjob.
Endvidere indgår der en analyse, som viser, hvilke sociale ydelser inklusiv fleksjob de tilskadekomne
med erhvervsevnetab fra årgang 2006 modtager op til 5 år efter skaden. Analysen er opgjort som
gennemsnitlig tid på de forskellige sociale ydelser/fleksjob og viser, at en meget stor andel modtager
sygedagpenge i de første år efter skaden. Dernæst fortsætter de skadede til andre sociale
ydelser/fleksjob. Tiden på førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse stiger med afstanden til
skadetidspunktet. Selvforsørgelsen falder over tid for tilskadekomne med erstatning for tab af
4