Rotter, mus og fødevarevirksomheder - Fødevarestyrelsen

6. UNDERSØGElSE FoR RoTTER oG MUS
6.1 Generelt om undersøgelse
I forbindelse med det fødevarehygiejniske tilsyn på fødevarevirksomheden er
det vigtigt, at den tilsynsførende undersøger, om der findes mus eller rotter
på virksomheden. Blot en enkelt mus eller rotte på en fødevarevirksomhed er
allerede én for meget og kan i princippet ikke tolereres. Inden bekæmpelsen
går i gang, er det nødvendigt at have et nogenlunde skøn over antallet af
gnavere, da dette siger noget om ”infesteringsgraden”, der kan være afgørende
for, hvor drastisk man skal gå til værks.
oplysninger om mus og rotter fra personalet er et vigtigt element, men rottebekæmperens
og den tilsynsførendes egen undersøgelse er helt afgørende.
For at en undersøgelse skal være fuldgyldig, med hensyn til såvel fejlfinding,
bekæmpelse og senere forebyggelse, skal hele virksomheden undersøges og
resultaterne heraf bør drøftes og vurderes i et samarbejde mellem rottebekæmperen
og den tilsynsførende fra fødevareregionen.
Undersøgelse kræver således en meget grundig inspektion af hele virksomheden
og dens omgivelser, jf. afsnit 7. Nogle gange opholder rotter og mus
sig udelukkende i det fri, og er (endnu) ikke trængt ind på virksomheden. Det
afgørende er imidlertid ikke om gnavere er inde eller ude, men om de forefindes
på matriklen og derved kan udgøre en potentiel hygiejnisk og sundhedsmæssig
risiko.
Da rotter og mus sædvanligvis er nataktive dyr, ser man dem ikke så ofte om
dagen. Man må derfor søge efter spor, der kan vise eller sandsynliggøre, at
der er tale om mus eller rotter. Her spiller sporenes alder også en rolle, da
man derved vil kunne afgøre, om der stadig er gnavere på virksomheden.
I fødevarevirksomheder kan indkomne gnavere være meget svære at lokalisere,
hvis virksomheden f.eks. er en købmandsbutik eller et supermarked. Her
er gemmestederne næsten uendelige, og det nytter ikke meget at søge efter
de gængse spor. Man må derfor benytte sig af andre metoder til opsporing
af gnaverne. Det kan ske ved at udstrø talkum eller mel og opstille plader i
butikken – såkaldt sektionering – der vil kunne indkredse gnaverne og gøre
dem lettere at fange.
Nogle skadedyrsbekæmpere har anskaffet sig hunde, der er trænet til hurtigt
at påvise, hvor gnaverne opholder sig. Selvom sådanne hunde udgør en
vis hygiejnisk risiko, er de i mange tilfælde at foretrække frem for gnavernes
hærgen i et længere tidsrum overalt inde i fødevarevirksomheden. Det er
virksomhedens ansvar at sikre, at hundene ikke giver anledning til forurening
af fødevarerne. Adgangen til at anvende hunde i forbindelse med gnaverbekæmpelse
i fødevarevirksomheder fremgår af bekendtgørelse nr. 788 af 24.
juli 2008 om fødevarehygiejne.
19