Rotter, mus og fødevarevirksomheder - Fødevarestyrelsen

Fig. 37. Rotter eller mus, der er døde af
gift, skal straks fjernes, da de ellers kan
blive ædt af rovdyr, der kan blive forgiftet.
42
14. RESISTENS HoS RoTTER oG MUS
Resistens viser sig ved, at gnaverne æder godt af de udlagte præparater i mere
end 4-5 dage samtidig med, at der ikke ses en væsentlig nedgang i gnaverbestanden.
Hvis de gængse regler for udlægning og supplering af gift er fulgt, og
der er foretaget de nødvendige forebyggende foranstaltninger, f.eks. i form af
fjernelse af alternative fødekilder, er der tale om resistens i den pågældende gnaverbestand.
I sådanne situationer må man skifte til en stærkere gift.
14.1 Strategi for anvendelse af antikoagulanter
By- og landskabsstyrelsen har i samarbejde med Århus Universitet, Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr,
Skadedyrlaboratoriet vedtaget en resistensstrategi, der anbefales til alle
danske kommuner, når det gælder rottebekæmpelse. Strategien går i korthed
ud på, at man skal anvende det svageste middel først. Baggrunden er, at der
inden for overskuelig fremtid ikke er nye aktive stoffer på vej til gnaverbekæmpelsen,
og da der skal være antikoagulanter til bekæmpelse af gnavere i
fremtiden, er det afgørende vigtigt, at resistensudviklingen forsinkes så meget
som muligt. Forebyggelsen og bekæmpelsen af mus er som tidligere nævnt
ikke reguleret i miljøbeskyttelsesloven men principperne i resistensstrategien
er også anvendelige i bekæmpelsen af mus.
Ved bekæmpelse af gnavere skal man derfor ikke starte med en kraftig antikoagulant
men vælge den svageste, medmindre der er belæg for det modsatte.
Følger man denne strategi, vil man udsætte forekomsten af eventuel
resistens længst muligt og stadig have midler til bekæmpelse af resistente
bestande af gnavere.
Findes der således ingen resistens i et givet bekæmpelsesområde, kan man
derfor uden problemer anvende coumatetralyl. I øjeblikket kan coumatetralyl
således anvendes i ca. 2/3 af de danske kommuner. Skulle der senere opstå
resistens mod denne antikoagulant, kan man gå til det næste middel i rækken,
nemlig bromadiolon. Når der endnu senere registreres problemer med
dette middel, er det næste trin således difenacoum.
Udover at forsinke selve resistensudviklingen er strategien også i overensstemmelse
med samfundets generelle ønske om at bruge det svageste kemiske middel til
at løse et skadedyrsproblem. Desuden vil strategien også have en vis reducerende
effekt på antallet af sekundære forgiftninger d.v.s. tilfælde, hvor andre dyr bliver
forgiftet ved at æde mus eller rotter, der har indtaget antikoagulanter.