Vi er et lokalt politisk parti, som hedder - Ringen af Forældre

Der kom til at gå 7 år, inden hun kom hjem igen. 7 forfærdelige år hvor jeg blev behandlet utrolig
nedladende af Fredericia Kommunes familieafdeling. Jeg fik altid den besked, at jeg var en god
mor, men alligevel kom min datter ikke hjem. Jeg oplevede flere gange, at sagsbehandlerne løj for
mig og at sagsakter forsvandt, osv.
Men til sidst kom hun hjem, og hun startede på Sct. Knuds Skole, hvor hun blev mobbet så meget,
at vi hurtig tog hende ud igen. Hun har altid lidt meget af humørsvingninger, og det blev bare
værre, da hun kom i puberteten.
Hun fik en rigtig god veninde på den nye skole, en kommunal skole i Fredericia. Men denne pige
hængte desværre sig selv i en alder af 12 år. Det var et voldsomt chok for min datter, og jeg bad
kommunen om at sørge for noget krisehjælp til min datter. Det fik vi afslag på.
Hun fik det værre og værre, og det endte med, at hun flyttede ud til sin far, som tidligere var
blevet dømt for at forsøge at myrde hende og resten af familien.
Hun er i høj risiko for at tage sit eget liv. Hun har samme sind, som jeg har, og jeg har forsøgt at
begå selvmord ved at kaste mig ud fra en bro. Jeg brækkede mit bækken men overlevede.
Min søn, som i dag er 26 år, blev født med Klinefelters Syndrom. Der fødes kun 40 tilfælde om
året, og sygdommen indebærer blandt andet, at han er udviklingshæmmet og har en stor krop og
et lille hoved.
Han har levet det meste af sit liv på institution, men han bor nu i Fredericia i en lille lejlighed. Der
står i hans papirer, at han ikke kan holde hverken sig selv eller sit hjem, og at han derudover heller
ikke kan administrere sine penge.
Disse ting betyder, at han i dag bogstavelig talt lever i skidt og møg til halsen. Han får heller ikke
holdt sig selv ren. Hver den 5. i måneden har han ikke flere penge på kontoen af hans
førtidspension. Han lukker sig inde med sin computer og ønsker ikke fysisk kontakt med
omverdenen. Jeg hjælper ham, så godt jeg kan med mad og penge.
Jeg har bedt kommunen om, at der blev holdt opsyn med ham af en kontaktperson, men her 8
måneder senere er der stadig intet sket.
Min mand, som er 51 år og en god mand, er analfabet. Hans forældre var ekstrem religiøse, og
hans mor var derudover syg, hvilket betød mange indlæggelser. Kommunen mente, at han var
retarderet, og ville have ham anbragt på anstalten i Brejning. Det satte hans morfar sig imod, og
han boede derfor hos dem de første 2 år af sit liv.
Derefter kom han på Børnepsykiatrisk Afdeling i Århus, hvor han skulle gå i skole samtidig. Men
den eneste undervisning han fik, var sløjd. Undervisning i dansk, regning og den slags har han
aldrig modtaget.
112