Vi er et lokalt politisk parti, som hedder - Ringen af Forældre

voksenliv med en værdig, meningsfyldt og livsbekræftende hverdag. Han skulle have noget at stå
op til hver dag og forberedes på snart, at skulle kunne stå på egne ben. Vi gjorde opmærksom på,
at han havde svært ved at fragte sig selv nogen steder hen, at han ikke trives i større forsamlinger,
at han ikke trives blandt folk, der er, ser eller opfører sig meget anderledes end ham selv. Helst
skal de ligge på samme niveau som ham eller være indenfor normalområdet. Vi ytrede også ønske
om, at han kunne prøve at komme i praktik, hvilket han aldrig havde været. Det er svært at danne
sig et indtryk af, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, når man aldrig har prøvet det. De
talte om, at STU i Kolding måske kunne komme på tale. Vi sagde, at det ville blive svært, at få ham
til at tage den for ham lange rejse hver dag frem og tilbage. Han ville heller ikke trives i Kolding,
eftersom der er mange forskellige handicaps repræsenteret der. Vi kunne godt blive enige om, at
det rette tilbud for ham ville være STU.
Eftersom han ikke havde prøvet at være i praktik ud over den ene dag på teknisk skole, søgte vi
om, at han kunne komme på AspIT i Vejle i et brobygningsforløb på 6 uger. Han kunne godt tænke
sig at blive animator. Vi havde været til et intro-møde på AspIT, for at se om det overhovedet var
noget. Vi fik afslag fra kommunen til brobygningsforløbet, som vi ankede og igen fik afslag på.
I februar blev brobygningsforløbet imidlertid gratis, så vi valgte, at han skulle af sted uden at
kommunen i første omgang gav sit samtykke. Vi syntes, det var vigtigt, at vores søn fandt ud af,
om det overhovedet var noget, han kunne tænke sig. Det giver et noget andet billede at prøve det
i praksis end blot at skulle forestille sig, hvad det vil sige at gå på AspIT. Han fandt ud af, at det ikke
var det, han skulle og blev også erklæret uegnet.
Vi nærmede os marts uden at have hørt noget nyt ang. vores søns videre forløb efter 10. klasse. Vi
havde søgt på nettet og fundet, at STU'en i Slagelse var et godt tilbud til ham, eftersom det blev
indrettet efter den enkeltes behov og ikke mindst fordi, det var tilrettelagt kun for autister. En
anden god grund til, at det ville være godt for ham var, at han ville skulle bo i et kollegieværelse –
det vil sige perfekt botræning.
Vi var ovre og se det og det lød virkelig godt, netop fordi de tog de individuelle hensyn. I løbet af
de første 12 uger blev de unge afklaret og så arbejdede man ud fra det, man fandt frem til. Det er
sjældent, at han selv ytrer ønske om noget, men hans største ønske var at komme derover.
Han har brug for socialtræning og botræning. Det er ikke så meget uddannelse, der er hans ønske
lige nu. Han er selv af den mening, at der skal andre til end hans forældre, for at han skal rykke. En
anden grund til, at det netop var Slagelse frem for et af de tilbud, der er i Jylland, var
transporttiden, som er på kun ca. en time. Vi søgte om, at få ham til Slagelse, men det blev afvist
af Fredericia kommune dels med den begrundelse, at han ikke skulle derover og isoleres, og at
man ville beholde de unge i lokalområdet, så vidt det kunne lade sig gøre. Vi sendte en klage til
ankenævnet, som efter lang tid endte med medhold til kommunen. Vi synes også, at han er meget
isoleret nu.
116