Vi er et lokalt politisk parti, som hedder - Ringen af Forældre

Jeg følte mig total magtesløs og henvendte mig igen hos kommunen for at få hjælp til ham, men
der skete ingenting.
Min søn har nu fået en kontaktperson fra Basement, som han er meget glad for. Han gør, hvad han
kan, men han har ikke rigtig nogen handlemuligheder.
Min søn har lige taget 9. klasse for anden gang, men han bestod ikke eksamen.
Nu skal han så på Produktionsskolen, hvilket jeg er meget ked af. Jeg har i flere år spurgt, om han
ikke kunne komme på et skoleskib, men det kunne ikke bevilges.
Nu vil jeg forsøge igen, fordi jeg er klar over, at han skal ud af byen, hvis han ikke også skal ende
som narkoman og kriminel. Han har i dag et stort forbrug af både hash og alkohol. Han er blevet
anholdt for indbrud og venter lige nu på at komme for en dommer.
Hans liv minder mere og mere om hans fars liv, som består af overdosis, afvænning og tilbagefald.
Min søn er selv klar over, at han er på samme spor, men han kan ikke selv rette op på hans liv.
Han er nu 16 år, og har netop fået konstateret ADHD på Kolding Ungdomspsykiatriske Afdeling.
Jeg er chokeret over, at psykologen fra PPR, som har set ham utallige gange, aldrig har gjort andet
end at teste hans intelligens.
Nu hvor jeg ved, hvad ADHD er, så er det jo indlysende, at det er det, han har. Men hvorfor er der
ingen af de professionelle, der har reageret noget før, men bare har set på, imens han ødelagde sit
liv og sin skolegang.
Jeg er frustreret over, at kommunen bare har opgivet ham, og passivt ser på, imens han får det
værre og værre og kommer længere og længere ud i misbrug.
Det tilbud som han har brug for, det vil de ikke betale for.
Kostskolen på Fyn var set i bakspejlet dømt til at mislykkes på forhånd, da kommunen valgte en
kostskole for almindelige børn pga. prisen, mens det var et helt andet tilbud, der måske kunne
have reddet ham.
Han er nu kommet i rigtig dårligt selskab, og derfor mener jeg, at han skal ud af byen. Jeg er mildt
sagt meget bekymret for min søns fremtid.
Som 31 årig blev jeg førtidspensioneret pga. OCD og kronisk depression, som er udløst af det pres,
jeg har levet i alle de år.
Det har lettet min hverdag at komme på pension, men jeg ville meget hellere have haft et
almindeligt liv med arbejde, og et barn jeg ikke konstant skulle være bekymret for.
63