Skejbys første brand Inde bag døren: Ny serie om steder, du ikke ...

svømmet af vand, bliver lydbilledet oversvømmet
af brandalarmen. Vandet spreder
sig til hele afdelingen mens nattevagterne
får lukket vinduer og får informeret de
andre patienter om, hvad der sker. Der er
ro på nu. Ilden er slukket og røgen er ved
at blive luftet ud.
Lisbeth Tahhan begynder at hoste og
blive utilpas. Hun må sætte sig og hvile,
mens Elin Kongensholm forsætter med
at informere og tilse patienterne. Hun
får også tilkaldt forvagten, så hun ikke
længere skal stå alene med ansvaret for
patienterne. En portør er i mellemtiden
dukket op, og midt i virvaret af vand og
larm vrimler brandvæsenet ind. 10–15
brandmænd fylder afsnittet. Der er gået
cirka 15 minutter fra brandalarmen lød.
„Jeg troede faktisk ikke, der kom
nogen,“ siger Elin Kongensholm. „Der var
gået så lang tid, og ilden var jo slukket.“
Hun og Lisbeth Tahhan havde løbende
snakket om, hvor brandvæsenet blev af,
men var holdt op med at vente på dem.
I stedet for røg fylder vandet nu.
Brandvæsenet kan i første omgang ikke få
at fosse ud. Efterhånden er der fem cm
vand i alle rum. Vandet siver nedad. Lige
ned i et rum fyldt med journaler. Skadesservices
folk går senere på natten i gang
med at mindske skadens omfang ved at
lægge journalerne i en fryser.
Ro i kaos
På afdelingen render Elin Kongensholm
rundt i et virvar af slanger og vand og tager
sig af sine patienter. Trods virvaret er
hun rolig. Branden er for længst slukket,
og patienterne har det godt. „ Jeg følte
mig meget rolig. Vi havde fået informeret
patienterne, og jeg tror ikke, at der var
nogen af dem, der var bange,“ siger hun.
„Det gav mig ro at vide, at det var gået
godt, og at vi havde gjort, hvad vi skulle.“
Hendes største bekymring går på barnet,
der ligger i hendes gravide mave. Har det
fået for meget røg? En obstetriker tilser
hende senere og melder barnet i fin form.
Der er efterhånden kommet flere til,
der hjælper hende, og hun får ringet til
sin afdelingssygeplejerske, der kommer til
afdelingen hurtigst muligt,
Lisbeth Tahhan har fået meget røg.
Forvagten sender hende til observation
for røgforgiftning på Århus Sygehus. Hun
bliver tilset, og vender tilbage til afdelingen,
hvor hun, Elin Kongensholm og deres
afdelingssygeplejerske får snakket tingene
igennem, inden de to nattevagter trætte
går hjem. Begge bliver tilbudt psykologhjælp,
men afslår. „Det havde jeg slet ikke
brug for,“ siger Lisbeth Tahhan. „Vi gjorde
jo, hvad vi kunne.“
Efter branden
Begge nattevagter har haft det fint efter
branden. Det giver ro at have gjort det
rigtige. „Vi var rigtig gode sammen“, er de
enige om. Lisbeth Tahhan handlede resolut
fra starten af. Elin Kongensholm blev
ved med at bevare roen og overblikket.
De peger dog begge på, at mere brandtræning
ville være godt. Lisbeth Tahhan
har en fortid i hjemmeplejen, hvor hun
jævnligt har været på brandkurser. Derfor
vidste hun præcist, hvordan hun skulle
slukket for dysen, og det fortsætter med Fortsættes på side 22