RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

Recommendations

Info

69’erens juridiske efterspil som moralsk uret Af Peter Høilund, dr.scient.soc., professor på Socialvidenskab .................... Domstolenes afgørelser anses normalt for at være uden for diskussion. Når retten har talt, er der ikke mere at komme efter. Man tager til efterretning, hvad retten er kommet frem til, ud fra en vished om, at hver en sten er vendt, og alle parter er hørt. Hvad angår den del af domstolenes virksomhed, der angår varetægtsfængsling, er danske domstoles ry dog noget anderledes. Det skyldes en praksis med meget lange, og psykisk nedbrydende, varetægtsfængslinger set i forhold til andre lande. Det er talrige gange blevet påpeget af internationale organisationer, hvilket da også har ført til tiltag, der søger at nedbringe varetægtsfængslingsperioderne. Efter rydningen af ungdomshuset på Jagtvej 69 er varetægtsfængsling igen kommet i offentlighedens søgelys, dog fra en noget andet vinkel. Varetægtsfængsel er generelt en betænkelig sag, da man fængsler personer, uden det er undersøgt, om de har foretaget sig noget ulovligt. Hovedbegrundelsen er, at politiet skal have mulighed for at kunne efterforske visse alvorligere forbrydelser, uden at der sker påvirkning af vidner, eller nøglepersoner flygter. For at være sikker på, at varetægtsfængsling alene finder sted, når det er nødvendigt, er sådan fængsling underlagt domstolsprøvelse. Betydningen af domstolskontrollen ses af, at der er tale om en menneskerettighed, der er fastsat i grundlovens § 71 og den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5. Kritik af forløbet I det følgende tager jeg ikke stilling til, hvad der faktisk er sket, eller om varetægtsfængslingerne er i strid med lovgivningen. Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til de faktuelle forhold til at kunne udtale mig om disse spørgsmål. Min synsvinkel er anerkendelsesteoretisk, og mit fokus er derfor betydningen af de krænkelser, som nogle centrale aktører har refereret i pressen. Hovedspørgsmålet er, hvilken betydning det har for mennesker, når de oplever uretfærdigheder. Den anerkendte forsvarsadvokat dr.jur. Sysette Vinding Kruse, der var forsvarer under varetægtsfængslingerne og absolut ikke kendt som samfundsomstyrter udtalte bl.a. til pressen: »Jeg er rystet over omfanget af varetægtsfængslinger. Beviserne er utrolig tynde, for ikke at sige ikke-eksisterende. Eksempelvis er en mand med en højtstående stilling i det offentlige blevet anholdt, da han skulle hjem fra byen med sin kone. Han er sigtet og varetægtsfængslet for medvirken til optøjer og vold mod politiet. Det er der hverken beviser eller mistanke for.” Hun henviser videre til den situation, hvor en gruppe mennesker bliver fanget i politiets knibtangsmanøvre og derfor ikke kan efterkomme politiets ordre om at forsvinde fra området. Hendes konklusion er, at hvis du bliver anholdt på det sted, hvor optøjerne fandt sted, så er du automatisk en del af urolighederne. Hermed er der er overhængende risiko for, at det ikke er muligt at skelne mellem lovovertrædere og forbipasserende og uden at foretage en konkret vurdering af, om de anholdte rent faktisk havde deltaget i ulovlige aktiviteter. Der er næppe tvivl om, at grun- dlovsforhørene var prægede af det store antal sager, som skulle gennemføres inden udløbet af 24-timers fristen for grundlovsforhøret, hvilket har øget risikoen for summarisk behandling af de enkelte sager. Byretten kunne imidlertid udskyde afgørelsen af fængslingsspørgsmålet i 3 dage med henblik på at fremskaffe yderligere materiale til at underbygge eller afkræftelse af et fængselsgrundlag for den enkelte anholdte. Der er ikke tvivl om, at en del af de anholdte oplevede, at de ikke fik en reel prøvelse hverken af sigtelsens grundlag eller varetægtsfængslingens nødvendighed, som grundloven og retsplejeloven forudsætter. De oplevede, at det grundlæggende retsprincip om kontradiktion, dvs. reelt blive hørt i sagen som også retsplejelovens § 764, stk. 2, forudsætter, ikke blev overholdt. Krænkelseserfaringer En del af de varetægtsfængslede har givet udtryk for, at deres opfattelse af det skete ikke blev taget i betragtning, samt chok over de omstændigheder de blev budt under varetægtsfængslingen. De fleste af disse personer har ikke tidligere været i kontakt domstolene eller fængselsvæsenet og kan på ingen måde karakteriseres som problembørn/unge. De fortæller, at de hos politiet er blevet nægtet toiletbesøg med henvisning til praktisk besvær og har måttet urinere på gulvet i cellerne, at mindreårige blev varetægtsfængslet sammen med voksne indsatte, at fængselsbetjentene var uvillige til at lade forældre til mindreårige indsatte aflevere breve, mad, tøj og andre fornødenheder til deres børn, samt at nogle af de unge først fik rent tøj efter fire dages forløb. De oplevede en krænkelse af intuitivt givne retfærdighedsopfattels- Side 42 6. Hippocampus 2007
“Deres værdighed er krænket ved, at deres selvforståelse ikke bliver anerkendt som en del af sagens oplysningsgrundlag. De oplever den moralske urets særlige kvalitet, der består i ikke at blive taget alvorligt” er af det danske domstolssystem, fordi byretten lod hånt om det, de sagde. Deres værdighed er krænket ved, at deres selvforståelse ikke bliver anerkendt som en del af sagens oplysningsgrundlag. De oplever den moralske urets særlige kvalitet, der består i ikke at blive taget alvorligt. En sådan er- faring af en moralsk uret fører ofte til et psykisk chok, da den pågældende bliver skuffet i en forventning, hvis opfyldelse hører med til betingelserne for de pågældendes identitet. Kernen i den ydmygelse og respektløshed, som de unge udtrykker, bunder i manglende anerkendelse af dem som moralsk Hvordan rustur? ansvarlige individer med selvstændig dømmekraft. Sådanne erfaringer kan beskadige følelsen af at tilhøre et bestemt socialt fællesskab, eller med andre ord; at være et velfungerende medlem af velfærdssamfundets retsorden. I en tid med almindeligt forfald i beskyttelsen af det enkelte individ, hvor det internationalt seriøst drøftes at anvende moderat fysisk tvang under afhøringer, og begrebet fjendtlige kompetanter er indført, således at en gruppe mennesker lever i et retstomt rum, er der tungtvejende grunde til at værne om grundlæggende værdier i grundloven og retsplejeloven, også når systemerne er presset. Ligesom man tester brugte biler ved at presse dem til det yderste, skal retssystemet også kunne opretholde sit værdigrundlag, også når det presses til det yderste. s Som udlænding og ny på RUC var det godt at lære de andre studerende at kende. Jeg har før læst to års jura i Elfenbenskysten, dér eksisterer den måde at socialisere studerende på ikke. På rusturen var der ikke så meget direkte fagligt, men det er også fagligt at beskæftige sig med at danne grundlaget for gruppearbejdet - rollespil osv. Festerne er også vigtige for at lære hinanden at kende. Hervé, Kultur- og Sprogmødestudier Videnskab Side 43
Page 1 and 2: RUCs uafhængige universitetsmagasi
Page 3 and 4: Leder Marbjerg Marks sære univers
Page 5 and 6: Apple on Campus 10-12% rabat på ha
Page 7 and 8: Værterne Malene og Oliver øvede i
Page 9 and 10: Efter konkurrencen blev dansegulvet
Page 11 and 12: Forskerforum. Og det var vi ikke in
Page 13 and 14: Pressenævnet frikender ForskerForu
Page 15 and 16: “Forskerforum forsøger at dække
Page 17 and 18: “Som ikke-journalist kan det vær
Page 19 and 20: og kan kalde os for iværksættere,
Page 21 and 22: Og mens resten af RUC lukker og slu
Page 23 and 24: Brugerbetaling ad bagvejen Studeren
Page 25 and 26: Constructive Criticism Berlin 2007
Page 27 and 28: Det sker Side 27
Page 29 and 30: terrorister. I et land, hvor der og
Page 31 and 32: De unge i KelKel var især aktive u
Page 33 and 34: ”Problemet er også, at når vi b
Page 35 and 36: manden. I mit nuværende studie på
Page 37 and 38: Helge Sander begravet i postkort Se
Page 39 and 40: Israelske protester mod brugerbetal
Page 41: de sporer Algazi alligevel en slags
Page 45 and 46: ’Glas og tid’. Opbakning til Gl
Page 47 and 48: disk lever højt på den forskning,
Page 49 and 50: tidigt er det også vigtigt at prø
Page 51 and 52: ”Og der er da ikke nogen tvivl om
Page 53 and 54: usvejledningen. De kan for mig at s
Page 55 and 56: enkelte på deres egne præmisser u
Page 57 and 58: eferer Kit Broholm til en bog der h
Page 59 and 60: en lige så sjov start, som jeg sel
Page 61 and 62: Hvorfor er rusvejledningens traditi
Page 63 and 64: Socialvidenskab eller kaos: svar De
Page 65 and 66: nødvendigvis må medregnes i den s
Page 67 and 68: ledelsens - standpunkter i sin optr
Page 69 and 70: “I forbindelse med udviklingen p
Page 71 and 72: Fast bidrag til HippoCampus Kære l

RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?