16.07.2013 Views

RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

”For det var vildt besværligt med projektarbejdsformen<br />

– og nogen gange sad man jo nærmest<br />

med en brækspand på den anden side af<br />

bordet”<br />

værktøjer, der kunne skabe overblik<br />

over rusvejledningen – kun personlige<br />

erfaringsoverleveringer fra<br />

rustrænere fra tidligere år. Derfor<br />

krævede det i høj grad, at rustrænerne<br />

engagerede sig meget<br />

for at få projekt rusvejledning til at<br />

fungere. Forberedelserne startede<br />

et par måneder før – og så var det<br />

i øvrigt ’ happy-go-lucky’, for der<br />

skete hele tiden noget uforudset.<br />

Der var mange seje pædagogiske,<br />

politiske og organiseringsmæssige<br />

diskussioner – og så skulle rusvejledergruppen<br />

også lære hinanden<br />

at kende. ”… Og at blive enige i en<br />

gruppe på tyve. Det er ikke let ”.<br />

De seneste par år har der været en<br />

del fokus på krænkelser og eksklusionsmekanismer<br />

i forbindelse<br />

med rusvejledning – de etiske og<br />

moralske diskussioner fyldte også<br />

godt i Hannes rusgruppe. Der var<br />

ikke nogen alkohol/hash-politik<br />

eller nedskreven rusvejledningsetik<br />

på centeret på det tidspunkt -<br />

og det var langt hen af vejen op til<br />

grupperne selv at diskutere, hvad<br />

man kunne udsætte de nye RU-<br />

Cere for. Hanne forklarer, at nogen<br />

rusvejledere syntes man sagtens<br />

kunne være lidt grænseoverskridende<br />

– men husker ikke, at der<br />

på noget tidspunkt skete noget<br />

overgribende. Hanne hørte til en<br />

af dem, der ikke mente at obligatoriske<br />

grænseoverskridende aktiviteter<br />

var en god idé i sammenhænge,<br />

hvor folk var så nye og<br />

usikre – og troede heller ikke på,<br />

at det var måden at lære hinanden<br />

bedre at kende. For hende var det<br />

centralt at legitimere, at de nye<br />

studerende undlod at deltage i en<br />

aktivitet, hvis de var utrygge ved<br />

den – rusvejledning handler om at<br />

give nye studerende en god start<br />

i et inkluderende miljø. Og en af<br />

<strong>RUCs</strong> kvaliteter er ifølge Hanne<br />

netop, at man ikke bare holder<br />

fast i sit eget perspektiv, men<br />

også forholder sig til andre menneskers<br />

forståelse af verden. At<br />

være rusvejleder krævede derfor<br />

et stort forberedelsesarbejde og<br />

mange etiske refleksioner om det,<br />

at være rusvejleder – men det var<br />

samtidig også en meget givende<br />

proces og en god måde at få indsigt<br />

og indflydelse på som rakte<br />

videre end det enkelte projekt og<br />

handlede om hvordan man reproducerede<br />

og ønskede sig universitetet<br />

som helhed.<br />

Gruppekram?<br />

Det er tydeligt, at det motiverende<br />

for Hanne ved rusvejledningen i<br />

høj grad var interessen for det sociale<br />

miljø i huset, at få grupper til<br />

at fungere og få skabt et ordentligt<br />

læringsmiljø, som fundament for<br />

at projektarbejdet kunne lykkes.<br />

Hun husker sin egen tid i rusgruppen<br />

som en rigtig god tid. ”Det var<br />

fantastisk at være sammen om at<br />

skabe en mulighed for at invitere<br />

andre mennesker ind i den måde<br />

at forstå på og at prøve at bruge<br />

sine egne studiekompetencer til<br />

at vise andre en måde at gå vejen<br />

på. For det giver lejlighed til at<br />

dele erfaringer med andre og også<br />

fortælle sine egen historie. Og det<br />

er en vigtig del af RUC kulturen –<br />

den der værdsættelse af det <strong>RUCs</strong>ke<br />

og den der kritiske tilgang,<br />

der skal sikre at det værdifulde<br />

og betydningsfulde fortsætter og<br />

så gøre det endnu bedre”. Hanne<br />

valgte netop at blive rustræner for<br />

at give de nye bedre muligheder<br />

for at forstå RUC og projektarbejdsformen,<br />

uden at gennemgå de<br />

store kritiske perioder, som hun<br />

selv havde kæmpet med. ”Mit motiv<br />

var helt sikkert at klæde folk på<br />

til at være mere vidende og kende<br />

forudsætningerne for arbejdsformen,<br />

som jeg jo fuldstændig var<br />

tilhænger af på den ene side og<br />

som jeg jo var meget forfærdet<br />

over; fordi den var grum på den<br />

anden side”.<br />

Hanne husker, at de som rustrænerne<br />

gjorde meget ud af at<br />

fortælle om egne erfaringer med<br />

projektarbejde uden at romantisere<br />

projektarbejdet. ”For det var<br />

vildt besværligt med projektarbejdsformen<br />

– og nogen gange sad<br />

man jo nærmest med en brækspand<br />

på den anden side af bordet”.<br />

Men det kunne lykkes! For<br />

Hanne handlede det meget om<br />

at skabe bevidsthed om og tillid til<br />

de anderledes kompetencer man<br />

opnåede ved at studere på RUC.<br />

”Det er jo altid et kritikpunkt om vi<br />

lærer det på RUC som vi skal - og<br />

vi var meget opmærksomme på,<br />

at vi prøvede at imødekomme de<br />

nye studerendes tvivl og prøvede<br />

at møde dem, hvor de var”. Rustrænerne<br />

forsøgte at inspirere de<br />

nye studerende til at tage den kritiske<br />

tilgang til sig ved at anspore<br />

de nye studerende til selv at kaste<br />

sig ud i projektarbejdsformen, at<br />

dele deres erfaringer og være<br />

åbne om deres problemer og konflikter<br />

og lagde samtidig op til et<br />

mere ligeværdigt forhold mellem<br />

lærere og studerende. En måde<br />

Side 50 6. Hippocampus 2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!