RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

Recommendations

Info

”For det var vildt besværligt med projektarbejdsformen – og nogen gange sad man jo nærmest med en brækspand på den anden side af bordet” værktøjer, der kunne skabe overblik over rusvejledningen – kun personlige erfaringsoverleveringer fra rustrænere fra tidligere år. Derfor krævede det i høj grad, at rustrænerne engagerede sig meget for at få projekt rusvejledning til at fungere. Forberedelserne startede et par måneder før – og så var det i øvrigt ’ happy-go-lucky’, for der skete hele tiden noget uforudset. Der var mange seje pædagogiske, politiske og organiseringsmæssige diskussioner – og så skulle rusvejledergruppen også lære hinanden at kende. ”… Og at blive enige i en gruppe på tyve. Det er ikke let ”. De seneste par år har der været en del fokus på krænkelser og eksklusionsmekanismer i forbindelse med rusvejledning – de etiske og moralske diskussioner fyldte også godt i Hannes rusgruppe. Der var ikke nogen alkohol/hash-politik eller nedskreven rusvejledningsetik på centeret på det tidspunkt - og det var langt hen af vejen op til grupperne selv at diskutere, hvad man kunne udsætte de nye RU- Cere for. Hanne forklarer, at nogen rusvejledere syntes man sagtens kunne være lidt grænseoverskridende – men husker ikke, at der på noget tidspunkt skete noget overgribende. Hanne hørte til en af dem, der ikke mente at obligatoriske grænseoverskridende aktiviteter var en god idé i sammenhænge, hvor folk var så nye og usikre – og troede heller ikke på, at det var måden at lære hinanden bedre at kende. For hende var det centralt at legitimere, at de nye studerende undlod at deltage i en aktivitet, hvis de var utrygge ved den – rusvejledning handler om at give nye studerende en god start i et inkluderende miljø. Og en af RUCs kvaliteter er ifølge Hanne netop, at man ikke bare holder fast i sit eget perspektiv, men også forholder sig til andre menneskers forståelse af verden. At være rusvejleder krævede derfor et stort forberedelsesarbejde og mange etiske refleksioner om det, at være rusvejleder – men det var samtidig også en meget givende proces og en god måde at få indsigt og indflydelse på som rakte videre end det enkelte projekt og handlede om hvordan man reproducerede og ønskede sig universitetet som helhed. Gruppekram? Det er tydeligt, at det motiverende for Hanne ved rusvejledningen i høj grad var interessen for det sociale miljø i huset, at få grupper til at fungere og få skabt et ordentligt læringsmiljø, som fundament for at projektarbejdet kunne lykkes. Hun husker sin egen tid i rusgruppen som en rigtig god tid. ”Det var fantastisk at være sammen om at skabe en mulighed for at invitere andre mennesker ind i den måde at forstå på og at prøve at bruge sine egne studiekompetencer til at vise andre en måde at gå vejen på. For det giver lejlighed til at dele erfaringer med andre og også fortælle sine egen historie. Og det er en vigtig del af RUC kulturen – den der værdsættelse af det RUCske og den der kritiske tilgang, der skal sikre at det værdifulde og betydningsfulde fortsætter og så gøre det endnu bedre”. Hanne valgte netop at blive rustræner for at give de nye bedre muligheder for at forstå RUC og projektarbejdsformen, uden at gennemgå de store kritiske perioder, som hun selv havde kæmpet med. ”Mit motiv var helt sikkert at klæde folk på til at være mere vidende og kende forudsætningerne for arbejdsformen, som jeg jo fuldstændig var tilhænger af på den ene side og som jeg jo var meget forfærdet over; fordi den var grum på den anden side”. Hanne husker, at de som rustrænerne gjorde meget ud af at fortælle om egne erfaringer med projektarbejde uden at romantisere projektarbejdet. ”For det var vildt besværligt med projektarbejdsformen – og nogen gange sad man jo nærmest med en brækspand på den anden side af bordet”. Men det kunne lykkes! For Hanne handlede det meget om at skabe bevidsthed om og tillid til de anderledes kompetencer man opnåede ved at studere på RUC. ”Det er jo altid et kritikpunkt om vi lærer det på RUC som vi skal - og vi var meget opmærksomme på, at vi prøvede at imødekomme de nye studerendes tvivl og prøvede at møde dem, hvor de var”. Rustrænerne forsøgte at inspirere de nye studerende til at tage den kritiske tilgang til sig ved at anspore de nye studerende til selv at kaste sig ud i projektarbejdsformen, at dele deres erfaringer og være åbne om deres problemer og konflikter og lagde samtidig op til et mere ligeværdigt forhold mellem lærere og studerende. En måde Side 50 6. Hippocampus 2007
”Og der er da ikke nogen tvivl om at det er livsfarligt at starte på RUC – sådan i overført betydning”. hvorpå de forsøgte at indlede og forberede ruslingene på projektarbejdet var ved at lave nogle problemformuleringsøvelser, som kunne være med til at give lidt viden omkring problemorienteret projektarbejdet – men det var ikke rusvejlederne der stod for gruppedannelsen, ligesom ”pilotprojektet” heller ikke dengang var en fast ingrediens i rusprogrammet. Underviserne tog sig langt hen af vejen af det faglige, mens rusvejlerne fokuserede mere på det pædagogiske og politiske aspekt. Rusvejlederne gjorde meget ud af at rusperioden både indeholdt faglige, studenterpolitiske og sociale arrangementer som lige vigtige dele af studiemiljøet. Gruppekram og Marbjerg Marks vanvidsfantasier var endnu ikke på banen – men en tradition, der fandtes dengang og som stadig holder ved i dag er ”skattejagten” eller Tour De RUC, hvor de nye studerende på forskellige poster på RUC mødte undervisere og andre vigtige personer, der introducerede til studiemiljøet og hvad RUC studenterpolitisk havde at byde på. Det faglige element var også med på rusturen i 1982, hvor der også var repræsentanter fra SR (Studenter Rådet) og to undervisere fra videnskabsteorikurset for at give en god introduktion til studiet. Det politiske engagement Rusvejledningen var på det tidspunkt meget præget af at RUC stod midt i en politisk krisesituation. Selvom en lukning af ”det ræverøde universitet” i 1978 var blevet afværget, var universitetet i 1982 under undervisningsministeriets tilsyn – og med en VK regering ved roret blev der med ”Grovskitsen” stillet forslag om at lukke den humanistiske basisuddannelse og en række andre populære mellemlange uddannelser. Hanne var netop rusvejleder på HumBas i efteråret 1981 og rusvejledningen kom derfor meget konkret til at handle om at introducere de nye studerende til studenterpolitisk engagement og kamp for deres nye universitet. Dermed påvirkede kampen for ”overlevelse” i høj grad også rusvejledningen, hvor fjendebilledet ikke bare var systemet, men der kunne sættes navn på – der var en fælles fjende i undervisningsministeren Bertel Haarder og det samlede de studerende. Hanne og de andre rustrænere opfordrede derfor deres ruslinge til at gå med til demonstrationer for at vise hvad man gjorde på RUC, når der blev begået overgreb på institutionen. Der blev holdt fællesmøder i det store auditorium og ”vi kæmpede helt vildt”. RUC var et universitet i modposition og modvind; det var en tid præget af usikkerhed og trusler. Ruslingene blev også opfordret til at deltage aktivt i det studenterpolitiske liv på Centret og ændre på de ting de ikke synes fungerede. Nøgleordet var kritisk stillingtagen til eget universitet og omverdenen – for det at være RUC’er var ikke bare en uddannelse eller et sted, det var en tro på at tingene kunne gøres anderledes og bedre. Efter to år på basisuddannelsen på RUC holdt Hanne en pause og startede derefter på KU. Psykologilæreruddannelsen var på det tidspunkt blevet nedlagt på RUC som en del af de ændringer ’grovskitsen’ havde medført og Hanne søgte derfor til Københavns Universitet for at uddanne sig til psykolog – hun arbejder i dag som pædagogisk konsulent i CVU Storkøbenhavn. ”Jeg er uddannet på Københavns universitet, men jeg er ruc’er i min sjæl”. RUC eksisterer i kraft af de mennesker, der gør det muligt – og netop derfor er rusvejledningen og introduktionen og reproduktionen af RUC så vigtig. RUC er ikke et sted, men en livsindstilling, et engagement og et spørgsmål om at forholde sig refleksivt og kritisk til verden. Vi er begge født i 1982 – det år hvor Hanne var rusvejleder og der er 25 år imellem vores oplevelser på RUC. Men som vi sidder der i solen mærker vi slipstrømmen af ungdomsoprøret og kampene fra RUCs unge år og føler os meget privilegerede over at være en del af RUC. For os er rusvejledning - på tværs af basisretninger og generationer - et spørgsmål om at ville RUC på godt og ondt og at ville den kritiske livsindstilling og det sociale engagement – og give gejsten videre! Vi takker Hanne for en inspirerende og engageret søndags rustræning! s I dybden Side 51
Page 1 and 2: RUCs uafhængige universitetsmagasi
Page 3 and 4: Leder Marbjerg Marks sære univers
Page 5 and 6: Apple on Campus 10-12% rabat på ha
Page 7 and 8: Værterne Malene og Oliver øvede i
Page 9 and 10: Efter konkurrencen blev dansegulvet
Page 11 and 12: Forskerforum. Og det var vi ikke in
Page 13 and 14: Pressenævnet frikender ForskerForu
Page 15 and 16: “Forskerforum forsøger at dække
Page 17 and 18: “Som ikke-journalist kan det vær
Page 19 and 20: og kan kalde os for iværksættere,
Page 21 and 22: Og mens resten af RUC lukker og slu
Page 23 and 24: Brugerbetaling ad bagvejen Studeren
Page 25 and 26: Constructive Criticism Berlin 2007
Page 27 and 28: Det sker Side 27
Page 29 and 30: terrorister. I et land, hvor der og
Page 31 and 32: De unge i KelKel var især aktive u
Page 33 and 34: ”Problemet er også, at når vi b
Page 35 and 36: manden. I mit nuværende studie på
Page 37 and 38: Helge Sander begravet i postkort Se
Page 39 and 40: Israelske protester mod brugerbetal
Page 41 and 42: de sporer Algazi alligevel en slags
Page 43 and 44: “Deres værdighed er krænket ved
Page 45 and 46: ’Glas og tid’. Opbakning til Gl
Page 47 and 48: disk lever højt på den forskning,
Page 49: tidigt er det også vigtigt at prø
Page 53 and 54: usvejledningen. De kan for mig at s
Page 55 and 56: enkelte på deres egne præmisser u
Page 57 and 58: eferer Kit Broholm til en bog der h
Page 59 and 60: en lige så sjov start, som jeg sel
Page 61 and 62: Hvorfor er rusvejledningens traditi
Page 63 and 64: Socialvidenskab eller kaos: svar De
Page 65 and 66: nødvendigvis må medregnes i den s
Page 67 and 68: ledelsens - standpunkter i sin optr
Page 69 and 70: “I forbindelse med udviklingen p
Page 71 and 72: Fast bidrag til HippoCampus Kære l

RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?