RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

Recommendations

Info

Rusperioden og studiet mangler sammenhæng Kulturen i rusforløbet er en helt anden end den kultur, de studerende møder, når hverdagen begynder. Præmisserne for anerkendelse er ikke de samme. Det får de studerende til at sætte sig selv i en position, som de ofte ikke har lyst til at have i det videre studieforløb. Af Helga Mathiassen, natbas .................... I ordet “introduktion” ligger, at man forberedes til og præsenteres for det, der kommer. På RUC og mange andre uddannelser er introperioden et forløb, der både i forhold til indhold, kultur og værdier, er helt amputeret fra resten af studieforløbet. Et af de store problemer ved det er, at det får mange studerende til at indgå nogle præmisser, som senere får negative konsekvenser for gruppedannelsesprocessen og det faglige arbejde. Susanne Murning og Henriette Holmegaard arbejder begge på Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet. De forsker i gruppeprocesser og in- og eksklusionsmekanismer i forbindelse med læring. De to er uddannede fra RUC og har senere været studievejledere herude. Da <strong>HippoCampus</strong> kontakter dem, er de tydeligvis glade for chancen for at tage rusvejledningen op til debat. “Lige nu er de in- og eksklusionsmekanismer, der gør sig gæl- dende i rusvejledningsperioden og i resten af studietiden nogle helt forskellige. Det er nogle andre ting, der bliver anerkendt i introperioden, end når man kommer ind i det faglige system,” siger Henriette Holmegaard og præciserer: “Det kommer til at spille ind på det faglige, på gruppedannelsesprocessen, hvem der gik nøgen rundt nede på stranden og råbte fisse.” Svært at overskue konsekvenserne Fordi introen og studiet, der kommer bagefter, er to helt forskellige kulturer, bliver det også to helt forskellige gruppedannelser, der kommer til at foregå. Når man ikke bliver introduceret til den faglige gruppedannelse, så er det den kultur, man er blevet introduceret til i starten, der bliver gældende i den rigtige gruppedannelse. Og det har jo stor betydning, især på RUC, hvor gruppearbejde fylder så stor en del af studiet. Ens optræden på rusturen får på den måde indflydelse på det direkte faglige, altså projektarbejdet og hvordan man gør dét, men især på de rammer, der kommer til at være omkring gruppedannelsen. “Man har i øjeblikket slet ikke overblik over, hvilke konsekvenser det har, at man er med til at springe nøgen rundt eller kommer til at drikke sig alt for fuld eller kysse med mange forskellige på en aften,” siger Susanne Murning. Problemet er størst for de fagligt svage Susanne Murning mener også, at de strukturer, der bliver skabt i rusforløbet, kan være med til at gøre det sværere for studerende, der ikke er så fagligt stærke. “Hvis man ikke er så fagligt stærk bliver det endnu sværere at forhandle sig ud af den position, man kom til at placere sig selv i under rusperioden,” udtaler hun. Det er paradoksalt, da rusforløbet netop skulle hjælpe til med at ophæve de skel. Det ville være en fordel for alle, ikke mindst fagligt svage, hvis der var en mere blød introduktion til det faglige, så det at studere på universitetet og det at være på rustur ikke var to usammenhængende ting. Et introforløb burde gøre folk klar til, hvordan det er at studere, hvad der forventes af én, og hvad man skal gøre for at klare sig godt. Både Henriette Holmegaard og Susanne Murning lægger vægt på, at man skal tænke fagligheden bredt. “Med fagligt mener vi alt det, der er en del at arbejdet på RUC: konfliktløsning,gruppedannelsesprocesser, hvordan man evaluerer, at man skal reflektere over alt det, man gør. Samtidig kan det også være mere fagspecifikt. For eksempel en intro til hvad historiekurset kommer til at handle om.” De er enige om, at det sociale er meget vigtigt, men at det faglige bør være omdrejningspunkt i rusperioden. På den måde har man også noget at bygge det sociale op omkring. Som det er nu, er druk den aktivitet, som det sociale bliver bygget op omkring. Det kan gøre det meget svært at sige fra. For så betyder det, at man ikke drikker, og at man ikke deltager. Det er fint at drikke nogle øl, men det skal ikke være i kernen i samværet, lyder budskabet. RUC tager ikke ansvar “Det er ikke for at hænge rusvejlederne ud,” understreger Henriette Holmegaard. “De bruger tre uger af deres sommerferie på af lave Side 52 6. Hippocampus 2007
usvejledningen. De kan for mig at se ikke gøre det anderledes. De har jo ikke fået nogen redskaber til at arbejde med de her ting.” De to forskere mener, at der skal strukturelle ændringer til for at lave en bedre rusvejledning. Universitetet profiterer på, at en kæmpe flok studerende tjekker ind i starten af august og laver hele rusforløbet uden vejledning. Det er ikke det, at studerende står for rusvejledningen, Susanne Murning og Henriette Holmegaad har noget imod. Men måske skulle man overveje at give rusvejlederne noget løn, foreslår de. På den måde ville man også bedre kunne sørge for, at rusvejlederne tog nogle kurser, der kunne ruste dem bedre til opgaven. “Der er nok ikke mange, der frivilligt gider bruge sommerferien på et pædagogikkursus,” smiler Susanne Murning. Den måde RUC har blandet sig i rusvejledningen på er blandt andet at sætte krav til en alkoholpolitik. Men det er slet ikke nok, mener Holmegaard og Murning. Universitet har ansvaret for at involvere sig rigtigt i rusperioden. Fraværet af vejledere i rusperioden er også et eksempel på skellet til hverdagen efter rusen. Når RUC endda har en pædagogik-uddannelse er det oplagt at lade den spille sammen med at udvikle en bedre rusvejledning, lyder det fra DPU-forskerne. “Der er en god pointe i, at det er studerende, der er rusvejledere, men det burde være et bredere udsnit af studerende, der præsenterer den kultur, de nye skal ind i. Nu er det dem, der synes om den nuværende rusvejledning, der vælger at blive rusvejledere, og de gør det blandt andet for at lave noget socialt sammen. RUC belønner dem med en weekend, hvor omdrejningspunktet er druk. Man skal frem til en struktur, hvor rekrutteringen af rusvejlederne, forberedelsen af rusvejledningen og indholdet i rusforløbet alt sammen får et bredt, fagligt omdrejningspunkt,” fastslår Murning og Holmegaard. s Hvorfor hedder det rus-tur? Allerede på middelalderens universiteter havde man forskellige former for indvielsesritualer for de nye studerende, når de skulle optages i det akademiske broderskab. Ældre studerende stod bag ritualerne, der markerede en afsked med det tidligere liv, og typisk var ritualerne bygget omkring forskellige former for ydmygelse og afstraffelse. Eftersom middelalderens studerende generelt tilhørte en egen juridisk sfære og ikke kunne straffes med det omgivende samfunds love, gik disse ritualer tit ret vidt, og det omgivende samfund forbandt ofte studenterlivet med hæmningsløse udskejelser på andres bekostning. Ved Københavns Universitet havde man allerede før reformationen i 1536 en særlig indvielse, der blev kaldt ‘Deposition’. Det, der skulle ‘deponeres’, aflægges, var den dyriske form, som man måtte forventes at have, før man blev akademiker. Depositionsritualet foregik ved, at den nye studerende mødte op til en symbolsk eksamen på universitetet klædt ‘dyrisk’ ud med horn, maske osv., mens en ældre studerende stillede eksamensspørgsmål og uddelte tæsk. Eksaminationen endte med, at man hev udklædningen af med tænger. Derefter blev den nye studerende stillet foran universitets dekan, som døbte vedkommende med vin og holdt en tale om det smukke og hellige akademiske fællesskab. Navnet på den nye studerende var ‘depositurus’, og man mener, at endelsen senere er blevet til det nuværende ord ’rus’. Senere blev alle førsteårsstuderende kaldet ruser, og hele det første år på universitet var ’Rusaaret’, hvor den studerende vænnede sig til studiet og akademisk ‘ånd’. Selvom rusperiode og rustur i dag kun dækker kortere forløb, lever begrebet rus stadig, og ligesom i midd e l a l d e r e n er det en periode af de studerendes liv, der bliver forbundet med sære ritualer og udskejelser. I dybden Side 53
Page 1 and 2: RUCs uafhængige universitetsmagasi
Page 3 and 4: Leder Marbjerg Marks sære univers
Page 5 and 6: Apple on Campus 10-12% rabat på ha
Page 7 and 8: Værterne Malene og Oliver øvede i
Page 9 and 10: Efter konkurrencen blev dansegulvet
Page 11 and 12: Forskerforum. Og det var vi ikke in
Page 13 and 14: Pressenævnet frikender ForskerForu
Page 15 and 16: “Forskerforum forsøger at dække
Page 17 and 18: “Som ikke-journalist kan det vær
Page 19 and 20: og kan kalde os for iværksættere,
Page 21 and 22: Og mens resten af RUC lukker og slu
Page 23 and 24: Brugerbetaling ad bagvejen Studeren
Page 25 and 26: Constructive Criticism Berlin 2007
Page 27 and 28: Det sker Side 27
Page 29 and 30: terrorister. I et land, hvor der og
Page 31 and 32: De unge i KelKel var især aktive u
Page 33 and 34: ”Problemet er også, at når vi b
Page 35 and 36: manden. I mit nuværende studie på
Page 37 and 38: Helge Sander begravet i postkort Se
Page 39 and 40: Israelske protester mod brugerbetal
Page 41 and 42: de sporer Algazi alligevel en slags
Page 43 and 44: “Deres værdighed er krænket ved
Page 45 and 46: ’Glas og tid’. Opbakning til Gl
Page 47 and 48: disk lever højt på den forskning,
Page 49 and 50: tidigt er det også vigtigt at prø
Page 51: ”Og der er da ikke nogen tvivl om
Page 55 and 56: enkelte på deres egne præmisser u
Page 57 and 58: eferer Kit Broholm til en bog der h
Page 59 and 60: en lige så sjov start, som jeg sel
Page 61 and 62: Hvorfor er rusvejledningens traditi
Page 63 and 64: Socialvidenskab eller kaos: svar De
Page 65 and 66: nødvendigvis må medregnes i den s
Page 67 and 68: ledelsens - standpunkter i sin optr
Page 69 and 70: “I forbindelse med udviklingen p
Page 71 and 72: Fast bidrag til HippoCampus Kære l

RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?