Laboratoriekursus i fysik C->B - KVUC

Det tilsvarende tidsinterval er på 2 0,01 s = 0,02 s, da tidsintervallet mellem to prikker er 0,01 s.
Der gælder så:
v
s s
0, 02 s
Hold et lod med massen m = 1 kg fast i timerstrimlen. Lad nu loddet falde og registrer bevægelsen med
timeren.
Vælg en startprik (der hvor prikkerne bliver tydeligt adskilte) og udmål nu for hver 5. prik følgende:
t [s] 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60
s [m]
s [m]
v [m/s]
B. Frit fald med luftmodstand
For et legeme med frontarealet A, der bevæger sig med farten v i en luftart, kan luftmodstanden ofte
beskrives ved funktionen
F gnid
( v ) k A v
I forsøget her undersøges denne formel. Værdien af konstanten k, der bl.a. afhænger af legemets form,
er ikke relevant i dette forsøg.
Hvis legemet falder i jordens tyngdefelt, vil luftmodstanden vokse indtil den er blevet lige stor
tyngdekraften
F Ft
m
g
gnid (*)
Fra det tidspunkt vil accelerationen være 0 og legemet dermed falde med konstant hastighed. Dette vil
vi udnytte til at beregne luftmodstanden. Da vi måler den konstante faldhastighed kan vi undersøge
sammenhængen mellem luftmodstand og hastighed.
I får udleveret en pakke med papirkageforme (5 forme). Pakken vejes, men formene må ikke skilles ad
i første omgang. Formene slippes nu over en bestemt højde (som I måler) over gulvet. De vil hurtigt
opnå en konstant hastighed. Faldtiden måles
Dernæst fjerner i kageformene en ad gangen, vejer, slipper og måler faldtiden.
Faldhøjde s= [m/s]
m [kg]
t [s]
5 forme 4 forme 3 forme 2 forme 1 form
2
14