Krig, medier og individ - NotatWiki

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
FORFATTERNES FORORD...............................................................................................................................3
INDLEDNING.......................................................................................................................................................4
PROBLEMFORMULERING............................................................................................................................................6
VORES VALG AF ANALYSEMATERIALE...........................................................................................................................6
SPECIALETS DISPOSITION...........................................................................................................................................7
VIDENSKABELIGT FUNDAMENT OG METODE......................................................................................10
MICHEL FOUCAULT – VORES FUNDAMENT.................................................................................................................10
Foucaults metode........................................................................................................................................10
Magtens væsen – Hvad er diskurs? ............................................................................................................11
Viden og magt – To sider af samme sag......................................................................................................13
Samfundets modmagt – Det videnskabelige ansvar....................................................................................17
METODE..............................................................................................................................................................19
Faircloughs diskursteori.............................................................................................................................19
Teksten.........................................................................................................................................................22
Diskursiv praksis.........................................................................................................................................25
Banal Amerikanism.....................................................................................................................................28
ANALYSEDEL....................................................................................................................................................32
ANALYSER AF GOLFKRIGEN D. 17. JANUAR, 1991.....................................................................................................32
Tv-studiets opbygning og grafik..................................................................................................................32
Sproglig analyse af TV Avisens ekstraudsendelse 17. januar 1991............................................................34
Nauntofte – Den klassiske vært...................................................................................................................34
Frem og tilbage. Brugen af tid....................................................................................................................39
De øvrige deltagere i studiet.......................................................................................................................41
Informationskrig..........................................................................................................................................44
CNN som DR’s primære kilde......................................................................................................................48
ANALYSER AF IRAKKRIGEN D. 20. MARTS 2003........................................................................................................53
Det narrative forløb ved krigsudbruddet i ekstraudsendelsen d. 20. marts, 2003......................................53
Opsummering..............................................................................................................................................57
Sproglig analyse af ekstra nyhedsudsendelse d. 20. marts. 2003...............................................................58
Jeg, dig, mig og Vito – Om Nyhedsværtens rolle.........................................................................................58
Krigen er i gang – Om tids-deiksiser..........................................................................................................62
Panik Room eller Control Room? – Gæster i studiet..................................................................................64
De Udsendte – Om nyhedernes korrespondenter og rapportere.................................................................72
En skærm er en skærm er en skærm – Om studieopbygning.......................................................................76
KGN eller KomputerGenereretNavnetræk..................................................................................................78
KOMPARATIVE KONKLUSIONER.................................................................................................................................80
Det narrative...............................................................................................................................................80
Studieværtens persondeiksiser....................................................................................................................81
Tids-deiksiser...............................................................................................................................................82
Gæster i studiet............................................................................................................................................83
Korrespondenter..........................................................................................................................................83
Studieopbygning og grafik...........................................................................................................................84
DEN DISKURSIVE PRAKSIS.......................................................................................................................................87
Banal Americanism.....................................................................................................................................90
KRIG, MEDIER OG TEKNOLOGI.................................................................................................................94
DEN TOTALE LYNKRIG............................................................................................................................................94
Paul Virilio – Fremtidsarkæolog og begrebsaktivist...................................................................................94
Dromologiens love og påvirkninger............................................................................................................95
Bunkerarkæologi.........................................................................................................................................96
Krigens territorium......................................................................................................................................97
2. Verdenskrig..............................................................................................................................................98
1

Indholdsfortegnelse
Synsudvidelse og ny teknologi.....................................................................................................................99
Medierne og den totale lynkrig.................................................................................................................100
Golfkrigen..................................................................................................................................................102
Fjernsynet..................................................................................................................................................103
DEN ISCENESATTE VIRKELIGHED.............................................................................................................................105
Baudrillards virkelighed............................................................................................................................105
Baudrillards Golf-krig...............................................................................................................................107
”The Gulf War will not take place”..........................................................................................................108
”The Gulf War is it really taking place?”.................................................................................................109
”The Gulf war did not take place”............................................................................................................112
En ny form for krig: terror.........................................................................................................................114
KRIG, MEDIER OG INDIVID........................................................................................................................118
DET AMERIKANSKE TERRORSPØGELSE .....................................................................................................................118
SPÆNDETRØJE ELLER DEMOKRATISERING.................................................................................................................120
INFORMATIONSHASTIGHED.....................................................................................................................................121
FRYGTEN OG DE PLANTEDE HISTORIER.....................................................................................................................122
DEN VIRTUELLE KRIG...........................................................................................................................................123
DET EGENTLIGE SVAR ER ET SPØRGSMÅL.................................................................................................................124
KONKLUSION.................................................................................................................................................125
METODE............................................................................................................................................................125
DEN KOMPARATIVE ANALYSE................................................................................................................................125
DEN DISKURSIVE PRAKSIS.....................................................................................................................................128
BANAL AMERICANISM..........................................................................................................................................128
KRIG, MEDIER OG INDIVID....................................................................................................................................129
RESUMÉER......................................................................................................................................................130
RESUMÉ - DANSK...............................................................................................................................................130
RESUME – ENGLISH ..........................................................................................................................................132
BIBLIOGRAFI..................................................................................................................................................135
LITTERATUR.......................................................................................................................................................135
RAPPORTER........................................................................................................................................................137
FILM OG TV......................................................................................................................................................137
2

Forfatternes forord
Forfatternes forord
Dette speciale er blevet til på grundlag af en nysgerrighed for at trænge ind bag overfladen
på nogle aspekter af nyere tids krigsdækning. Vi er glade over at kunne præsentere vores
arbejde for censor, vejleder og andre, der måtte have interesse i at læse vores speciale.
Udarbejdelsen af dette speciale har bredt sig over halvandet år, da vi begge har haft
fuldtidsjob ved siden af skriveriet. Dette har medført en lang og sej men også inspirerende og
givende vandring ind i et spændende medielandskab.
Vi har begge deltaget i udarbejdelsen af specialets transskriberinger, og vi tager hver især
hovedansvar for følgende afsnit:
Andreas Hedensten:
Indledning
Magtens væsen
Analyser af Golfkrigen d.17. januar, 1991
Komparative konklusioner
Konklusion
Resume
Søren Falgaard:
Metodeafsnit
Analyser af Irakkrigen d. 20. marts, 2003
Krig, medier og teknologi
Den iscenesatte virkelighed
Krigen og skærmen
Vi vil gerne takke journalist Kristian Holt og fotograf Peter Holm for at fremskaffe
billedmateriale fra Golf- og Irakkrigen. Derudover takker vi Jørgen Falgaard for
korrekturlæsning og Jannik Hørgreen Jensen for kyndige og motiverende indspark. En særlig
Tak til Rikke Schubart for inspirerende og tålmodig vejledning.
Søren Falgaard og Andreas Hedensten
3

Indledning
Indledning
Ideen til dette speciale tog sin spæde start tilbage i 2003. Hvor der var en særdeles ophedet
debat i medierne om Danmarks deltagelse i krigen i Irak. Denne debat forplantede sig også
til vores venskab. Under en af vores venskabelige diskussioner om Irakkrigens berettigelse
slog det os, at diskussionerne ofte handlede om politiske og ideologiske kontekster. Så midt i
al virakken om det politiske bevægede vores samtaler sig i en anden retning og ind på det
diskursive aspekt af krigsdækningen. Under disse diskussioner indså vi mere og mere, hvor
svært det var at adskille medierne fra krigen, og vi blev enige om, at netop dette felt alt for
ofte blev overset i diskussionerne om krigen i mellemøsten.
Der er intet nyt i, at medier spiller en vigtig rolle, når krige skal kæmpes. Fra
middelalderen kender vi propagandistiske folkeviser, og fra Treårskrigen udspringer Chr.
Fabers nationale beredskabssang Den gang jeg drog afsted 1 . Under 2. verdenskrig blev
propagandamaskineriet rullet ud for fuld kraft. Amerikanerne benyttede Hollywood og den
filmiske ramme til at hylde de amerikanske soldater. Nazityskland oprettede et
propagandaministerium under den fanatiske antisemitist Joseph Goebbels, som bl.a. hyrede
Leni Reifenstal til at iscenesætte Det Tredje Rige. Dette skete i æstetiske film som Triumph
des Willens (1935) og i olympiadefilmene fra 1938.
Den franske byplanlægger og essayist Paul Virilio er inde på nyere medieteknologiske
udviklinger og deres konsekvenser. Med massemediet, TVs totale udbredelse, ændrer den
hastighed sig, hvormed medierne kan bringe nyhederne fra slagmarken til seeren. Yderligere
giver det omfattende satellitnet og den digitale revolution mulighed for at sende information
og billeder af sted fra alverdens brændpunkter og hjem til redaktionen i et endnu hurtigere
tempo, der bevæger sig mod ’live’-tiden 2 . Det er vores udgangspunkt, at medierne naturligvis
vinkler deres stof til deres ’seer’, men traditionelt set har journalister og nyhedsmedierne i
demokratiet, stået som demokratiets vogtere, der upartisk skulle viderebringe nyhederne til
deres målgruppe. Men hvad sker der med den journalistiske refleksion og propagandaen, når
hastigheden stiger og informationerne bombarderer nyhedsredaktionen og mediernes seere?
1 ”Den tapre landsoldat”, flyveblad d. 10. 4. 1848
2 Disse pointer er naturligvis åbenlyse, men vi vil gerne henvise til vores Afsnit om Paul Virilio for en længere
gennemgang af dette aspekt
4

Indledning
Tv blev analogt med dets stigende magt også magthavernes fortrukne medie frem for
radioen, når befolkningen skulle orienteres om vigtige politiske emner og nye udviklinger.
En af USA mest karismatiske præsidenter, Ronald Reagan, brugte massemedierne proaktivt.
Når han skulle tale til nationen, skete det til 7’O’clock News, hvor det meste af nationen sad
foran fjernsynet. Under Golfkrigen blev medierne og især nyhedsudsendelser, vigtige
medspillere i ’befrielsen’ af Kuwait. Tiden har vist, at det amerikanske forsvarsministerium,
Pentagon, videregav sande som usande informationer om krigen. Ifølge franskmanden Jean
Baudrillards provokerende artikelrække The Gulf War Did Not Take Place (La Guerre du
Golfe n`a pas eu Lieu La) fremstod krigen som en tegnsimulation, der pegede på en virtuel
og klinisk krig. Således blev Golfkrigen iscenesat som en krig, hvor ’de kloge bomber’
styrede med millimeterpræcis direkte ind på deres militære mål. Denne fremstilling af krigen
medførte, at der i hvert fald i offentlighedens øjne var få tab af såvel soldater som civile.
Den væsentligste forskel på Golfkrigen og eksempelvis Vietnamkrigen er, at under
Golfkrigen var teknologierne til at viderebringe information udviklet i en sådan grad, at man
kunne følge dele af krigen næsten live. Derfor fokuserer vi også i dette speciale på TV
Avisens ekstraudsendelser ved starten af Golf- og Irakkrigen, hvor begivenhederne første
gang møder seeren og det i dens første form. De to krige er forskudte i tid, og imellem dem
har begivenheder som terroraktionen d. 11. september været med til at ændre vores
forventning til billeder af krigen. 11. september lægger således som en gennemgående
bagvedliggende kontekst eller intertekstualitet i forhold til udsendelserne.
Medier og nyheder har stor betydning for dannelsen af individets politiske bevidsthed.
Det er bl.a. derfor, at ukritisk journalistik og plantede historier i tv-nyhederne er
problematisk. Det sker, at der er sporadiske debatter i medierne om propaganda, og at temaet
tages op i debatprogrammer eller temadage. Derudover forholder et program som ”Jersild og
spin” sig til den politiske situation ud fra en præmis om, at alle historier er placerede ’spin’.
Disse programmer levner dog sjældent plads og tid til den dybdegående analyse, som vi har
såvel tid som ideologisk rum til at udføre i et speciale som dette.
Vi vil derfor med specialet her søge at gå en vej, hvor vi laver en tekstnær komparativ
diskursanalyse af to ekstraudsendelser fra krigsudbruddet under henholdsvis Golf- og
Irakkrigen. Vi vil ud af analysen se ligheder og forskelle på de to udsendelser og kigge efter
ændringer i den diskursive praksis, som vi vil diskutere i forhold til de tolkninger af medier
og krig, som Paul Virilio og Jean Baudrillard sætter på dagsordnen via deres skrifter.
5

Problemformulering
Indledning
Vi vil i vores speciale beskæftige os med følgende spørgsmål: (1) Hvilke sproglige forskelle
og ligheder er der mellem TV Avisens ekstraudsendelser fra d. 17. januar 1991 (Golfkrigen)
og 20. marts 2003 (Irakkrigen)? (2) Og peger ekstraudsendelsernes opbygning på ændringer i
forholdet mellem krig, medier og individ?
Vores valg af analysemateriale
Vi vil i specialet undersøge, hvilke ændringer der er mellem DR’s ekstraudsendelsers
dækning af krigsudbruddet i henholdsvis Golf- og Irakkrigen. Tesen er, at perioden mellem
krigene har budt på ændringer, der kan påvises gennem en kritisk diskursanalyse af TV
Avisens dækning.
For at kunne se forskelle, må man kunne se ligheder, og vi ligestiller i første omgang de to
krigsudbrud, idet de som udgangspunkt har visse ligheder.
Krigene byder således på et ultimatum til Saddam Hussein i optaktsfasen, hvorefter
koalitionens angreb påbegyndes med et luftbombardement af Irak. I begge tilfælde er der
også tale om vestlig indgriben i det mellemøstlige land, en indgriben som både i 1991 og
2003 blev nyheder, der fyldte meget i de vestlige mediers dagsorden.
Derudover er der lighedspunkter mellem DR’s to udsendelser om krigsudbruddet.
Ekstraudsendelserne har således samme begyndelse og nodalpunkt 3 ; den amerikanske
præsidents (hvad end det er far eller søn) italesættelse af krigen fra det ovale værelse i det
hvide hus. Vi har også valgt at fokusere på to af DR’s ekstraudsendelser, da det ville være for
omfattende at næranalysere på samtlige af de utallige timer tv, der er produceret af de to
krige 4 .
Derudover mener vi, at de første udsendelser ved ekstreme begivenheder som krige er
mere ’nøgne’ udsendelser, end de hvor redaktionen har haft mere tid til at sætte
begivenhederne ind i deres matricer, derfor er ekstraudsendelser gode termometre til at vise
tendenser og diskurspåvirkninger i tiden. Ekstraudsendelsen er som semiotisk konstruktion
bundet op på, at der er nye og spændende nyheder, som seeren ikke kan vente på at få til den
3 Nodalpunktet er et overtaget begreb fra diskursteoretikerne Laclaus og Mouffe, der beskriver dette punkt, som
det sted hvorfra de andre tegn i analyseobjektet får deres mening.
4 Her vil vi henvise til Stig Hjarvads rapport om de danske mediers dækning af Irakkrigen
6

normale TV Avis, derfor suspenderes al programvirksomhed til fordel for
ekstraudsendelserne. Specialet her er således også et komparativt studie i
’ekstraudsendelsens’ anatomi.
Indledning
Vi har valgt at fokusere på DR’s ekstraudsendelser, da det ville være for omfattende også
at inddrage TV2 eller f.eks. CNN direkte, derfor ser vi i dette speciales opbygning, de
kanaler som eksterne kontekster. Specialet vil også komme ind på DR’s rolle og position for
den danske seer, men det er ikke specialets primære formål at beskrive dette forhold til
bunds.
Vi har valgt at lave en komparativ analyse af to udsendelser, men har alt i alt vedlagt seks
udsendelser på DVD 5 . Udover vores to primære udsendelser har vi således transkripteret og
benytter yderligere fire udsendelser, dog kun som sekundære objekter, der ses i kontekst af
de to primære udsendelser. Vores sekundære objekter omfatter således en udsendelse fra hver
krig fra lige før krigsudbruddet. Disse er medtaget i vores materiale, da de viser hvilke
elementer, der allerede er forankret i den diskursive praksis 6 inden krigsudbruddet inden
selve krigsudbrudsudsendelserne. Derudover har vi valgt også at transkriptere en udsendelse
fra slutningen af de militære fremstød for at finde yderligere rygdækning og perspektiv i
forhold til vores primære analyseudsendelser. Vores analysemateriale er:
DR: TV Avisen Ekstra, 16. januar 1991 (sekundær)
DR: TV Avisen Ekstra, 17. januar 1991 (Primær)
DR: TV Avisen Ekstra, 28. februar 1991 (sekundær)
DR: TV Avisen Ekstra, 18. marts 2003 (sekundær)
DR: TV Avisen Ekstra, 20. marts 2003 (primær)
DR: TV Avisen, 2. maj 2003 (sekundær)
Specialets disposition
Vores første afsnit i specialet omhandler den franske forsker Michel Foucault. Vi anser
Foucault som det videnskabelige fundament for vores diskursteoretiske tilgang til medier og
samfund og ser det derved som en nødvendighed at lægge dette afsnit som en indledende
5 Se Bilag
6 Den diskursive praksis er et begreb, vi i specialet overtager fra Norman Fairclough. En nærmere beskrivelse af
begrebet findes derfor senere i specialet under metodeafsnittet
7

videnskabsteoretisk placering af vores metodiske og teoretiske position. I afsnittet om
Foucault vinkler vi i forhold til hans tilgang til magten som diskursiv struktur, da det er
denne tilgang, der definerer den teoretiske og metodiske tradition, vi skriver os ind i. Vi
Indledning
benytter afsnittet om Foucault som afsæt til Norman Faircloughs kritiske diskursteori, som vi
benytter som analytisk metode.
Vi foretager ved hjælp af metoden tekstnære analyser af DR’s ekstraudsendelser
omhandlende de to krigsudbrud. Disse analyser er i første omgang af sproglig karakter, men
udsendelserne ses også som produkter, der står i et dialektisk forhold til den diskursive
praksis. Vi analyserer først DR’s ekstraudsendelse fra krigsudbruddet d. 17. januar, 1991 og
dernæst DR’s ekstraudsendelse fra krigsudbruddet d. 20 marts 2003, hvorefter vi i det
diskuterende afsnit ”komparativ konklusioner” opsummerer vores komparative iagttagelser.
Vi analyserer på, hvad der sker i programmerne såvel visuelt som verbalt. Vi analyserer
først på, hvordan TV Avisen foretager en vinkling af krigshandlingerne og konstruerer en
fortælling af begivenhederne. For at danne os et overblik over det narrative forløb i
udsendelserne har vi betjent os af en skematisk inddeling, der optræder i vores bilag 7 . Vi har
benyttet disse skemaer til at danne os det overblik, hvor ud fra afsnittene om det narrative er
skrevet. Efterfølgende går vi et niveau længere ned i ’teksten’ og analyserer på det konkrete
sprogbrug og de deiktiske markører, der benyttes af studieværterne Jens Nauntofte og
Reimer Bo Christensen. Derudover vil vi i analysen undersøge, hvorledes kilder behandles
og bruges i DR’s nyhedsdækning. Slutteligt analyserer vi på studieopbygningen og det
grafiske layout i de to udsendelser.
Efter de to adskilte sproglige analyser perspektiverer vi til den diskursive praksis, hvorved
vi fokuserer på DR som medieproducent. Her vinkler vi det diskursive i forhold til den
danske kontekst. Men vi undersøger også, om der er udefrakommende diskurser, der påvirker
TV Avisens. Tesen er, at der mellem de to krige er både diskursive ligheder og forskelle, der
knytter sig til den medieteknologi, de produktionsforhold samt den distribution og
konsumption, der definerer medieprodukter.
Efter vores analyse af det tekstuelle forhold og den diskursive praksis, bevæger vi os over
til at diskutere, om ekstraudsendelsernes opbygning peger på ændringer i forholdet mellem
medier og krig.
7 Se bilag
8

Indledning
Vi introducerer derfor Paul Virilios teorier for at have et teoretisk fundament at spille op
imod. Virilios dromologi henleder opmærksomheden på hastighed og på det dialektiske
forhold mellem teknologi, medier og krig. Efterfølgende fremlægger vi en anden mulig
tolkning af Golfkrigen, Jean Baudrillards. Baudrillard beskæftiger sig i den berømte om og
berygtede artikelrække The Gulf War Did Not Take Place (La Guerre du Golfe n`a pas eu
Lieu La) med krigen som en medieiscenesat begivenhed. Hvor Virilio ser en tendens til, at
teknologisk udvikling fører til øget hastighed og nedsat refleksion af informationsstrømmen,
ser Baudrillard en tendens til, at tegnsimulationer fjerner medierne og dermed de mennesker,
der benytter dem, fra virkeligheden, der iscenesættes i et cinematografisk defineret diskursivt
rum.
Vi vil svare således søge at finde svar på anden del af vores problemformulering i det
afsluttende og diskuterende afsnit ”Krig, medier og individ”, hvor vi først diskuterer om
Virilio og Baudrillards dystopiske syn på krig og medier har noget på sig i forhold til vores
svar på første del af problemformuleringen. Dernæst søger vi at svare på de deterministiske
og strukturelle teorier med et relevant mod-spørgsmål.
9

Videnskabeligt fundament og metode
Michel Foucault – vores fundament
Videnskabeligt fundament og metode
I det følgende afsnit vil vi beskæftige os med den franske systemtænker Michel Foucaults
tilgang til den diskursorienterede metode og til implikationerne af de diskursive forordninger
af verden. Afsnittet skal således ses som en redegørelse for vores videnskabsteoretiske
platform, da Norman Faircloughs metode, som vi benytter i vores analyser, er bygget på den
videnskabsteoretiske disciplin, som Foucault definerer.
Afsnittet kan derudover også ses som et fundament for vores afsluttende diskussion af
krigens implikationer, for selvom hverken Virilio eller Baudrillard direkte vedkender sig et
slægtskab med Foucault, er deres vidtrækkende teorier i familie med hans tilgang. Begge
teoretikere tager således fat på aspekter af magtens væsen, men de gør det i en nyere og mere
provokerende optik, og det er derfor, at vi senere i specialet, efter vores metodeafsnit og
analyser, vil diskutere implikationerne af DR’s to udsendelser i forhold til de to teoretiske
tilgange.
Foucaults metode
Foucaults forfatterskab har mange ansigter, men det er imidlertid ikke svært at finde den røde
tråd i den franske filosofs forfatterskab. Foucault er optaget af at beskrive vidensformernes
historie i den vestlige kultur med henblik på at afdække og beskrive de diskurser, vi i dag
lever i. Denne afdækning giver samtidig mulighed for en modernitetskritik. Kritikken tager
form i Foucaults gennembrudsfase med Naissance de la clinique (Klinikkens fødsel) fra 1963
og Les mot et les choses. Archéologie des sciences humaines (1966) (Ordene og tingene).
I Klinikkens fødsel (1963) fremstilles lægevidenskabens historie f.eks. som et opgør med
en ’artsmedicin’, i det Foucault stringent kalder den klassiske tidsalder (perioden fra det 17.
århundredes slutning til det 19. århundredes begyndelse), og en anatomisk-klinisk
lægevidenskab, der kan påvises i medicinske tekster fra begyndelsen af det 19. århundrede.
Således ses den lægevidenskabelige diskurs, som en udvikling gennem kamp mellem
forskellige vidensdomæner, der søger at påvirke den overordnede medicinske diskurs. I
Ordene og tingene følger Foucault op på dette projekt i en (såkaldt arkæologisk) analyse af
bruddene i vidensformerne mellem en førklassisk tidsalder, den klassiske og den moderne

Videnskabeligt fundament og metode
tidsalder. I begge værker udfolder Foucault samtidig en kritik af de begrænsninger,
vidensformerne etablerer i den moderne tidsalder 8 .
Det videnskabelige fundament, som dette speciale bygger på, kan i relation til det siges at
være influeret af de samme problemer, som Foucault tematiserer. For også vores speciale er
udtryk for en diskurs, der er influeret af på forhånd eksisterende diskurser. Den diskursive
praksis er dog en stor bogreol, hvorfra der kan hives forskellige tilgange ned, hvorfor den
frie vilje giver os mulighed for at foretage et valg i forhold til disse bøger. Vi vælger således,
som vi skal se i vores metodeafsnit, at lægge os op af Norman Faircloughs kritiske
diskursanalyse for at analysere de to ekstraudsendelser, og vi vælger efterfølgende at
diskutere om ekstraudsendelsernes opbygning peger på ændringer i forholdet mellem medier
og krig.
Magtens væsen – Hvad er diskurs?
Når Foucault skal beskrive vores identitet og den tid, vi lever i, retter han sine analyser mod
relationerne mellem viden og magt. Det er da også hans generelle hypotese, at de
magtrelationer, de magtstrategier og magtteknologier, der konstituerer os, gennemstrømmer
os og udgør os, ledsages af og producerer videns- og sandhedsformationer.
Foucault definerer magt som ”... den mangfoldighed af styrkeforhold som er immanente i
det område hvor de udøves og hvis organisation de konstituerer” 9 . I klassisk marxistisk
tænkning betragter man magt, som et hierarki, hvor magten er centraliseret om en
kransekagefigur. Hos Foucault er magten ikke centralistisk, den er decentral og indgår i
komplekse netværksstrukturer, der definerer alle typer af relationer.
Magten er ikke en fast institution eller noget, der bestemmes af enkeltpersoner eller
grupperinger.. Derfor er magten netop ”ikke en institution eller en struktur, heller ikke en
særlig kraft (puissance), som nogen måtte være udstyret med” 10 . Magten kan tages, frarøves,
fravælges eller erobres, men den er til stede i al betydningsdannelse mennesker imellem.
I forlængelse af Foucaults magtbegreb er en institution som DR ikke magtfuld, fordi den er
en institution, der i mod defineres DR’s position ved, at systemet eller summen af agenter
8 Heede, Dag: Det tomme menneske: Introduktion til Michel Foucault, (2004) og forord til Overvågning og
straf (2002) ved Anders Fogh Jensen.
9 Foucault, Michel (1978): Seksualitetens historie 1: Viljen til viden. Rhodos, 1.udgave, s. 104
10 Foucault (2002), s. 123
11

Videnskabeligt fundament og metode
tillægger DR en magt igennem et dialektisk udviklet forhold mellem produktion og
konsumption. Og videre er DR’s medieprodukter som f.eks. vores to analyseobjekter udtryk
for en række diskursive forhold, der aflejrer og styrer teksten. Således ville det være blåøjet
at gå til emnet her under en forudsætning af, at DR som institution f.eks. skulle kunne
disciplinere seeren. I stedet må vores analyser lægge sig an på at se TV Avisens udsendelser
som udtryk for en række komplekse diskursive forhold, der definerer det, vi kalder den
diskursive praksis 11 .
Ifølge Foucault kan ingen befri sig fra magten, den forankres og skabes i de sociale
relationer, mennesker indgår i. Dette skal i midlertidig ikke forstås som om, de eksisterende
magtforhold er determinerede, tværtimod er magtrelationerne foranderlige, da vi i enhver
situation selv er skaberne af dem.
”Magten er allestedsnærværende: ikke fordi det er dens privilegium at sammenfatte alt i sin uovervindelige
enhed, men fordi den skabes hvert øjeblik, på alle punkter, eller snarere i ethvert forhold mellem to eller flere
punkter. Magten er overalt; hvilket ikke skyldes at den omfatter alt, men at den kommer alle steder fra.” 12
Summen af disse forhold udgør derved det, Foucault kalder magt, der med en anden
formulering bliver ”det navn man giver en kompliceret strategisk situation i et givent
samfund” 13 . Således vil en analyse som vores være influeret af magtrelationer, analogt med
at vi beskriver de forhold, der knytter sig til de forhold, vi undersøger.
Magten er således et grundlæggende element og et fundament for alle samfund, og dens
overordnede karakter er et udtryk for et kompliceret netværk af relationer 14 .
Magtrelationerne er både til stede på mikroniveau - mellem fx forældre og børn, mænd og
kvinder, lærere og elever, læger og patienter - og på makroniveau, hvor de udgør
forudsætningen for de store linjer i samfundets magtforhold, hvor de sociale systemer, vi
som individer bevæger os i, er defineret ud fra komplekse magtstrukturerer.
”Magtforholdene er ikke rent ydre med hensyn til andre typer forhold (økonomiske processer, er
kendelsesforhold, seksuelle relationer), men immanente heri; de er umiddelbare virkninger af opdeling,
ligevægt og uligevægt, som skabes i disse forhold, og de er omvendt de indre betingelser for disse
11 Vi vender tilbage til den diskursive praksis i metodeafsnittet, hvor vi definerer den ud fra Faircloughs kritiske
diskursteori
12 Foucault (1978), s. 105
13 Ibid. s. 123
14 Heede, Dag (2004): Det tomme menneske: Introduktion til Michel Foucault, Museum Tusculanums forlag, 2.
udg., andet oplag, s. 43
12

Videnskabeligt fundament og metode
differentieringer; magtforholdene findes ikke i overbygningen og spiller ikke forbuddets eller opretholdelsens
enkle roller; de har, der hvor de spiller ind, en direkte producerende rolle” 15
Således vil en analyse og perspektivering, som vores speciale er udtryk for være indlejret i et
net af magtrelationer analogt med, at det forholder sig metadiskursivt og beskriver
magtrelationer.
Magten har på den måde en retning eller en intentionalitet, men den har ingen central
styring 16 . Derfor åbnes der op for et rum, hvor vi som her kan påvirke verdens forfatning.
Magten leverer dog fundamentet for vores sociale relationer, men også måden hvorpå
noget i vores verden fremhæves, mens andet udelukkes. Magten er et grundvilkår, som både
begrænser og gør mennesket produktivt. Det der gør
”… magten holdbar, der får os til at acceptere den, er simpelthen at den ikke tynger os som en kraft, der siger
’nej’, men at den gennemkrydser og producerer ting, den forleder til nydelse, vidensformer, den producerer
diskurs” 17 .
På den måde er TV Avisens diskurs udtryk for et dialektisk forhold mellem de individer, der
er en del af den kommunikationssituation, DR’s produkter skriver sig ind i. En
kommunikationssituation, der er defineret ud fra et net af komplekse magtstrukturer og som i
det videnskabelige mikroskop, Foucault giver os, kan beskrives ud fra begrebet diskurs.
Viden og magt – To sider af samme sag
Viden er magt, siger vi ofte, uden at tænke nærmere over at denne frase kommer fra
Foucault. Ethvert samfund er underlagt et ”sandhedsregime”, hvilket har betydning for, hvad
samfundet opfatter som sandt og falsk.
“’Truth’ is to be understood as a system of ordered procedures for the production, regulation, distribution,
circulation and operation of statements.
‘Truth’ is linked in a circular relation with systems of power which produce and sustain it, and to effects of
power which it induces and which extend it. A ‘régime’ of truth.
This regime is not merely ideological or superstructural; it was a condition of the formation and
development of capitalism. And it’s this same regime which, subject to certain modifications, operates in the
socialist countries (I leave open here the question of China, about which I know little)” 18
15 Foucault (1978), s. 106
16 Ibid. s. 107
17 Foucault, Michel (1986): Power/Knowledge, selected Interviews and other Writings 1972-77, Pearson
Professional Education, s. 199
18 Foucault, Michel (2001): Truth and Power” in Leitch, Vincent B. (ansvarshavende redaktør),Theory and
Critisism, W. W. Norton and Company, s. 1669
13

Videnskabeligt fundament og metode
På den måde skabes der et cirkulært og dualistisk afhængighedsforhold mellem Viden og
magt. Ifølge Foucault er det ikke muligt at beskæftige sig med sandhed som begreb uden at
se på magtrelationerne bag. Bag enhver sandhed ligger der magtrelationer.
I det moderne samfund er videnskaberne dominerende. Især humanvidenskaberne spiller
en afgørende rolle i det moderne samfunds magtrelationer, idet de muliggør magtens
fuldstændige gennemtrængning af livet - bio-politikken 19 . Bio-politik henviser til, at ”... livet
og dets mekanismer træder ind på den eksplicitte beregningsområde, og gør derved
vidensmagten til en transformationsfaktor i menneskets liv” 20 . Igennem en disciplinering af
individets videnskabelige diskurs, skabes der således en konsensusstyret struktur, der styrer
den enkelte og dets sproglige muligheder.
Dag Heede mener, der er tale en underliggende struktur, hvor
”magten ikke først og fremmest undertrykker individerne, men snarere producerer undertrykkende
individualiteter, individualiteter som både er magtens slutresultat og befordringsmidlet for dens fortsatte
virkemåde” 21
Således fører noget eller nogen den gældende videnskabelige diskurs videre og bliver på den
måde magtens redskab.
De instanser, som udøver magt, er på en og samme tid objektive og subjektive. Gennem
videnskabeliggørelsen finder der umiddelbart set en objektivering af individet sted, men
samtidig gøres individet til subjekt gennem en intensiv interesse for den enkelte.
Derved betyder objektiveringen ureflekteret underkastelse, der har den logiske
konsekvens, at individet bliver genstand for andres kontrol.
For at samfundet skal kunne holde styr på dets individer, benytter magten sig af to
konstruktioner, som er med til at skabe individet: Disciplin og kontrol. Magten betragter
individet som et redskab. På samme måde betragter de disciplinære teknikker individet som
en genstand. I disciplinens og kontrollens optik bliver individet hos Foucault gjort til en
maskine. Ved disciplinen som en isoleret faktor skal individet rettes ind og gøres lydig, mens
de kontrollerende teknikker tager udgangspunkt i legemet som en biologisk mekanisme, hvis
19 Michel Foucault afholdte i 1970’erne en række forelæsninger under navnet ‘biopolitik’. Disse forelæsninger
udmøntede sig også i en artikelserie, hvor han viser, at magten i løbet af det 18. århundrede forvandlede sig fra
at være ret til at disponere over liv og død til at blive formning og regulering af befolkningens livsbetingelser.
Biopolitikken gestalter magten ikke blot i individerne, men varetager også helheden af de levende væsner
gennem forvaltning af ernæring, helse, hygiejne, etc.
20 Foucault (1978), s. 157
21 Heede (2004), s. 24
14

Videnskabeligt fundament og metode
livsprocesser kan reguleres. Som tidligere nævnt har man kontrolleret et samfund på
forskellige måder. Disse teknikker kræver et indgående kendskab til mennesket, som
tilvejebringes gennem humanvidenskaberne 22 .
Individets evne til at producere og underkaste sig bliver forstærket gennem de
disciplinære processer. Disse processer er dybt integreret i bl.a. de samfunds institutioner, der
berører dette speciale som eksempelvis hæren, uddannelsesinstanser, medierne.
På samme måde som viden og magt går hånd i hånd, vandrer disciplin og kontrol side om
side. Disciplin og kontrol skal betragtes som to poler, hvorom magten gestaltes.
Disciplineringen og kontrollen er dermed med til at konstruere individets ”sjæl”. Sjælen
udgør et vigtigt et middel for kontrol af kroppen og kan dermed anses for kroppens fængsel,
da ’sjælen’ således bliver den styrende struktur for individets handlinger. Dermed kan
magten kontrollere individets ageren gennem dets følelser 23 . Magten opererer oftest i det
skjulte - det er ligefrem forudsætningen for dens succes, at den ikke gennemskues i sit
væsen. Den levner dog et lille rum til det subjektive, hvilket giver individerne en følelse af
frihed i forhold til magten:
”For magten er hemmeligheden ikke en art misbrug; hemmeligheden er tværtimod uundværlig for magtens
funktion. Og ikke bare fordi magten forpligter dem til hemmelighedsfuldhed som den underkaster, men måske
fordi hemmeligheden er lige så uundværlig for de underkastede: ville de udholde magten hvis de ikke i den så
en simpel grænse for deres begær, hvis den ikke overlod dem en uskadt, om end nok så ubetydelig, del af
friheden? At opfatte magten som en simpel grænse for friheden, det er, i vort samfund i det mindste, den mest
almindelige måde at gøre magten acceptabel på” 24
Ved ikke at optræde som forbudsmagt, men der i mod som skjult struktur, sløres de reelle
magtmekanismer, og derved gives individet en følelse af frihed, der holder modmagten i
skak.
Den vidensmagt, som omgiver det moderne og civiliserede samfund, som vi lever i, er
udtryk for en normaliseringsmagt. Denne normaliseringsmagt fremelsker på en og samme tid
en homogenitet og en individualisering. Normaliseringsmagt søger at optimere samfundet og
i dette normaliseringsprojekt spiller det afvigende en afgørende rolle, at individet oplever sig
selv som frit. En hvilken som helst afvigelse bliver således registreret ned i mindste detalje
22 Foucault (1978), s, 153
23 Foucault (1978), s. 153-154. Krause-Jensen, Esben (1978): Viden og magt: Studier i Michel Foucaults
institutionskritik, Rhodos, 1.udgave, 1978, s.154
24 Foucault (1978), s. 98-99
15

Videnskabeligt fundament og metode
og statueres som eksempel på det syge eller perverterede. Normen med dens fokus på det
levende bliver det styrende element, mere effektiv end lovens formaninger og strafferammer:
”En (…) vigtig konsekvens af denne biomagts udvikling er den voksende betydning, der tillægges normens
funktion, frem for det juridiske lovsystem. Loven vil nødvendigvis være bevæbnet, og dens fornemste våben er
døden; lovens svar til dem der overskrider den vil altid, om så også blot i sidste instans være den absolutte
trussel. Loven henviser til sværdet. Men den magt der varetager livet har brug for stadigt regulerende og
korrigerende mekanismer” 25
Således skubbes lovens fasttømrede og disciplinerende betydning i de vestlige samfund i
baggrunden i forhold til den normbaserede kontrol, der giver individet et indtryk af
frihedsberøvelse.
Ifølge Foucault er magten i moderne samfund i meget høj grad knyttet til reproduktion af
viden. Foucault trækker, for at sætte magten i et historisk perspektiv, en linje fra den kristne
præstemagt til det samfund, han selv lever i. Det middelalderlige samfund var karakteriseret
ved, at vidensdomænet definerede målet som at sikre individernes frelse. Præstestandens
villighed til at ofre sig for menigheden, og ikke mindst skrifteprocedurernes krav om adgang
til individernes indre for at sikre frelsen, gav nogle stærke disciplinerende redskaber. I den
moderne stat er målet ikke længere frelsen, men sikkerhed, velstand og tryghed. Det betyder
dog ikke, at magtudøvelsen direkte udgår fra staten, men at staten har underlagt sig
magtrelationerne, således at alle andre former for magt på en eller anden måde må henvise til
statsmagten.
Videnskaben om mennesket samles dels omkring et analytisk fokus på individet, dels
omkring et kvantitativt fokus på befolkningen, og danner dermed baggrund for biomagten og
en ikke institutionel forankring af magtformerne 26 .
Derfor vil vi som analytikere med dette speciale søge at gå nye veje for at beskrive, hvor
magten ligger. Vi opfatter det moderne vestlige mediesamfund som en langt mere
kompliceret struktur end Foucault uden direkte magthavere. Denne struktur kalder på og
fortjener nye måder at blive beskrevet på, og det er ud fra den holdning, at vi i slutningen af
specialet efter vores analyser af teksten og den diskursive praksis, inddrager og diskuterer
Virilio og Baudrillards teorier, der i det Foucault’ske sprog tematiserer hvem eller hvad, der
har magten.
25 Foucault (1978), s. 158-159
26 Ibid. s. 215 og 224.
16

Samfundets modmagt – Det videnskabelige ansvar
Videnskabeligt fundament og metode
Vi opfatter vores eget speciale som en slags modmagt, hvor vi via vores diskurs forholder os
kritisk til den måde, magten er placeret på i vores verden. Modmagten er den anden side af
magten, de er del af det samme netværk 27 . Dette hænger sammen med, at magt ikke er mulig
uden frihed. Magten forudsætter frie subjekter, idet magtudøvelse er en aktivitet med henblik
på at styre andre menneskers mulighedsfelter, dvs. et forsøg på at strukturere deres adfærd.
For at man kan tale om magtudøvelse, må de, magten udøves overfor, stå overfor et
mulighedsfelt, hvor forskellige former for adfærd kan antages 28 .
Foucault kan til tider virke deterministisk i fx Overvågning og straf (2002), hvor
individets frie vilje ikke får meget råderum. I senere værker gør Foucault op med denne
strukturelle tankegang, der helt overser muligheden for at bryde med de gældende
magtstrukturer. Subjektet ses dog stadig som et produkt af magten, men forskellen er, at de
herskende magtrelationer ikke på nogen måde er nødvendige eller determinerede.
Foucaults hensigt er at klarlægge magtrelationerne i samfundet og lade undertrykte
diskurser komme til orde. Derfor har vi som i specialet her mulighed for at forholde os
kritisk til de diskurser, som vores analyseobjekter er udtryk for. Men dette kan kun ske ved at
acceptere, at vi selv er en del af et kompliceret diskursivt netværk, hvor ud fra vi dog kan
studere de givne diskurser. Da vi selv er spundet ind i nogle forestillinger, der er bundet op i
de samme diskursive rammer, som vores analyseobjekter, må vi gå den hårde vej og inden
vores diskussion af, om der er ændringer i forholdet mellem medier og krig lave nærstudier
af vores analyseobjekters diskursive praksis. Disse studier skal bruges til at trænge ind i den
diskursive praksis, hvorefter der kan siges noget om de overordnede magtstrukturer. Vi har
derfor i specialet valgt at følge en struktur, hvor vi efter dette afsnit vil konkretisere vores
metode, der skal bruges til at ’lukke’ analyseobjekterne op.
Vi mener således via analyserne at kunne trække de magtteknikker frem i lyset, som
skaber individet. Det gør vi ud fra devisen om, at da individets ego under alle
omstændigheder produceres, kan man lige så godt producere sig selv frem for at blive
produceret. 29
Med dette speciale indtager vi således en position, hvor vi på en gang accepterer de givne
magtstrukturer, men hvor vi via vores analyser vil nærlæse, hvordan de kommer til udtryk i
27 Foucault (1978), s. 107-108
28 Foucault (1983), s. 221
29 Heede (2004), s. 58 og 122
17

Videnskabeligt fundament og metode
DR’s ekstraudsendelser. Vi opfatter således selv vores speciale som et udtryk for en
’modmagt’ eller med en mindre bombastisk vending som en diskurskritisk attitude.
18

Metode
Faircloughs diskursteori
Videnskabeligt fundament og metode
Metodeafsnittet her vil fundere sig på den engelske diskursanalytiker Norman Faircloughs
teori, som den hovedsageligt fremstår i Media Discourse (1995). Faircloughs teori har den
fordel frem for Michel Foucaults, at den viser sig lettere tilgængelig og mere veldefineret,
når det kommer til analyse af nyere nyhedsprogrammer. Faircloughs kritiske diskursteori
arbejder ud fra en dialektisk model, der er en fordelagtig indgangsvinkel, når det, som i vores
speciale, handler om at opfange ændringer i den diskursive praksis. Således inkluderer
teorien en analysemodel, hvor den tekstnære analyse ses i et dialektisk forhold til såvel den
diskursive praksis som den sociale praksis.
Begrebet diskurs har vi allerede beskæftiget os indgående med i afsnittet om vores
videnskabelige grundlag, Michel Foucaults tilgang. Fairclough definerer diskursbegrebet i
Media Discourse (1995) på følgende måde:
”like many linguists, I shall use ’discourse’ to refer to spoken or written language use, though I also want to
extend it to include other types of semiotic activity, such as visual images and non-verbal communication” 30
Det er en noget vag formulering, men det er klogt at opretholde en bred definition. I den
forbindelse opfatter vi mediernes diskurs som en af det moderne samfunds centrale diskurser.
Vores medier og brug af dem er således både skabt af og skabende for vores opfattelse af
virkeligheden.
at.
Foucaults diskursbegreb er som nævnt koblet op på magtrelationer, således skriver han,
”Diskursformerne er (…) en gang for alle underlagt magten eller rejst op imod den. Man kan ikke underkende
det komplekse og ustabile spil hvori diskursen på samme tid kan være magtredskab og magtvirkning, men også
hindring, støttepille, modstandens tilknytningspunkt og udgangspunkt for en strategi. Diskursen befordrer og
producerer magt, den styrker men den underminerer den også, blotter den og gør den skrøbelig og muliggør
indespæring. Ligeledes skærmer tavsheden og hemmeligheden magten, de forankrer dens forbud men får den
også til at slække sine tag og forordner mere eller mindre uklar tolerance” 31
30 Fairclough, Norman (1995): Media Discourse, s. 54
31 Foucault (1978), s. 113
19

Videnskabeligt fundament og metode
Det må siges at være en noget mere ladet beskrivelse end Faircloughs, og det er for at gå nye
veje, at vi lader Foucault stå som et teoretisk fundament, men funderer vores metodiske
tilgang på Faircloughs mindre ladede og mere overskuelige metode.
Faircloughs teori er hovedsageligt udviklet til undersøgelsen af forandring i den
diskursive praksis 32 . I forbindelse med disse ændringer sætter Fairclough sine egne agendaer,
hvor han sporer tendenser til to ting; den private og den offentlige diskurs smelter sammen,
og der er en stigende tendens til brug af en kommerciel diskurs..
Fairclough åbner derved op for arkæologiske undersøgelser af ændringer, der igen bindes
sammen med den sociale praksis. I vores speciale er dagsordenen en anden end Faircloughs.
Vi fokuserer i første omgang på det komparative i vores tekstlige analyse og kigger således
efter såvel ligheder som forskelle i diskursen, der benyttes under TV Avisens
ekstraudsendelser. Således forholder vi os frit til det, Fairclough kalder den sociokulturelle
praksis, for efter vores diskursive analyser af DR’s dækning af henholdsvis Golf- og
Irakkrigen vil vi introducere Virilio og Baudrillards tolkninger af krig og mediernes
dækning. Således forlader vi Fairclough, der hvor han går til den sociokulturelle praksis, i
stedet lægger vi fokus på en diskussion af, om ekstraudsendelsernes opbygning peger på
ændringer i forholdet mellem medier og krig?
Norman Fairclough bygger, som det bl.a. er fremstillet i Marianne Winther Jørgensen og
Louise Phillips grundbog i diskursanalyse Diskursanalyse – som teori og metode (1999), sin
diskurskritiske metode på Foucaults fundament 33 .
I denne Foucault’ske tradition er ”language a socially and historically situated mode of
action, in a dialectical relationship with other facets of the social” 34 . Dette dialektiske
sprogsyn er fundamentet for den kritiske diskursanalyse 35 , for set i den optik er sproget både
socialt skabende og socialt konstitueret. Videre bliver den konkrete medietekst en aflejring af
kulturen, hvorved ”Media Texts constitute a sensitive barometer of sociocultural change, and
they should be seen as valuable material for researching change” 36 .
32 Den diskursive praksis er et nøglebegreb hos Fairclough. Senere i afsnittet forklarer vi nærmere, hvad
Fairclough forstår ved dette begreb, der dækker over den diskursive brug i forskellige domæner under en given
social praksis.
33 Den kritiske diskurs analyse, diskurspsykologien samt Mouffe og Laclaus postmodernistiske diskursteori.
34 Fairclough (1995), s. 54
35 Fairclough opregner i sine værker en lang tradition af kritisk diskursteori, men han må selv anses som dens
egentlige hovedperson, hvilket han da også anerkendes som i de fleste diskursoversigtsartikler
36 Fairclough (1995), s. 52
20

Videnskabeligt fundament og metode
I kapitel tre ”Communication in the mass media” i Media Discourse (1995) behandler
Fairclough sin overordnede indgangsvinkel til massemedier. Han lægger fokus på, hvilke
analyseområder analytikeren skal være opmærksom på, når der analyseres
kommunikationssituationer. Det er således vigtigt at gøre sig klart, hvilket medie teksten
optræder i, og hvilken position dette medie har. Derudover skal der kigges på, hvorledes et
medieprodukt bliver til. Man udreder, at der er en teknisk side af produktionen samt en
redaktion, der står bag de forskellige programmer. Kommunikationsanalysen omfatter også
tekstkonsumption. Dvs. man skal gøre sig klart, at en massekommunikationstekst kan
opfanges forskelligt i forskellige kontekster. Tv-mediet opfanges ofte hjemme fra familiens
rum, hvor man i forskellige sammenhænge kan være mere eller mindre fokuseret på, hvad
der foregår på skærmen.
Fairclough opererer med et lån fra Foucault med den begrebslige vending ”Orders of
discourse” 37 , som vi oversætter til diskursorden. ”The order of discourse of a social
institution or social domain is constituted by all the discursive types which are used there”,
skriver Fairclough. Begrebet peger derved på, at en given institution ikke trækker på en men
derimod på en række diskurser. I nogle sammenhænge er enkelte diskurser mere
fremtrædende end andre. Det vil sige, at en institution som DR har flere muligheder for
diskurser, men de må operere indenfor en diskursorden, der definerer hvilke rammer de kan
sammensætte deres produkt ud fra. Netop i brugen af diskurser og den diskursive orden, kan
analytikeren således se udviklingstendenser, da ” Social and cultural changes very often
manifest themselves discursively through a redrawing of boundaries within and between
orders of discourse” 38 .
Diskursordenen kan igen opdeles i illustrative underkategorier. Her skelnes der mellem
genrer og diskurser, hvor ”a discourse is the language used in representation of a given social
practice from a particular point of view” 39 . I den sammenhæng er diskursen måden at tale på
fra et bestemt vidensdomæne 40 , mens genren er en form for kommunikativ konstitution af
parter i en given situation.
Vi kan nu kort opsummere Faircloughs analytiske strategi. Vi så først, hvordan Fairclough
lagde vægt på selve kommunikationssituationen og senere på diskursordenen. En kritisk
diskursanalyse omfatter begge aspekter, og det vil fremgå af vores analyser, at vi forfølger
37 Fairclough (1995), s. 55
38 Ibid. s. 56
39 Ibid. s. 56
40 Se afsnittet om Foucault, hvor vidensdomænernes forhold til magten beskrives
21

Videnskabeligt fundament og metode
denne strategi i dette speciale. Vi undersøger gennem den komparative analyse af de første
dage af krigsdækningen af Irak og Golfkrigen forandringer i den diskursive praksis.
For at kunne se ændringer må man kunne se ligheder, og det er det, vi forsøger at gøre ved
at sidestille to mediebegivenheder, der minder om hinanden, men er forskudte i tid.
Fairlough beskriver selv det komparative vilkår enhver analyse møder på følgende vis:
”The concern [here] is always both continuity and change – in what ways is this communicative event
normative, drawing upon familiar types and formats, and in what ways is it creative, using old resources in new
ways?” 41
Analysen deles op i de tre dimensioner, der indgår i Faircloughs treleddede model. Det drejer
sig om; tekst, den diskursive praksis samt den sociokulturelle praksis. Den diskursive praksis
dækker over ”the processes of text production and text consumption” 42 , og den
sociokulturelle praksis beskriver “the social and cultural goings on which the communicative
event is a part of.” 43
Faircloughs tredelte model 44 , hvor vi har skrevet vores egne analyselag ind:
Social
Practice
Teksten
Discursive
practice
Diskussion af
ændringer
Tekst/kompar
ativ analyse
Vi har tidligere nævnt, at Faircloughs opererede med et konkret analyseapparat. I dette afsnit
vil vi se nærmere på Faircloughs syv punkter for tekstanalyse. Punkter som vi vil bruge, når
vi i analysedelen ser nærmere på, hvorledes udsendelserne er struktureret.
Hos Fairclough dækker teksten over både talt og skrevet (visuelt) sprog. En tekst skal ses
som et produkt, der fremstilles, når en del af virkeligheden italesættes og tillægges mening.
41 Ibid. s. 56
42 Ibid. s. 57
43 Ibid. s. 57
44 Modellen er gengivet efter s. 59 i Medie Discourse
22

Videnskabeligt fundament og metode
Tekst er åben for forskellige fortolkninger, hvilket betyder, at en tekst skal forstås i relation
til fortolkeren, den sociale og diskursive praksis. Analysen følger i sig selv en diskursiv
praksis, og i konstruktionen af analysen foretager analytikeren valg og fravalg, hvilket
naturligvis betyder, at der ikke kommer nogen endelig objektiv analyse. 45
Fairclough sondrer som nævnt mellem tekstanalyse og analyse af den diskursive praksis,
men skellet er ikke knivskarp. Fairclough påpeger, at ”it is a sensible working hypothesis to
assume that any sort of textual feature is potentially significant in discourse analysis. This
raises a major difficulty” 46 . For i første omgang at holde sig til teksten trækker Fairclough på
en række ’klassiske’ analyseteknikker, som primært er funderet i lingvistikken. Det er
redskaber som analyse af ordvalg, sætningsopbygning, sammenhæng mellem tekst og
tekststrukturer. Vi vil her introducere disse begreber, som Fairclough opstiller dem, selvom
vi i vores analyse kun indirekte benytter disse termer.
Fairclough deler tekstanalysen ind i følgende fire hovedpunkter: vocabulary (ordforråd),
grammar (grammatik), cohesion (kohærens) og text structure (tekst strukturer) 47 .
Ordforråd dækker over ord, og hvordan nogle ord vælges frem for andre alternative ord.
Hvilke ord vælges og fravælges, når personer, begreber, handlinger eller begivenheder
beskrives. Fairclough pointerer også, at man skal have fokus på, om nogle områder
italesættes grundigere end andre. Fairclough fremhæver ligeledes:
”One point that needs to be made is that it is of limited value to think of a language as having a vocabulary
which is documented in ‘the’ dictionary, because there are a great many overlapping and competing vocabulary
corresponding to different domains, institutions, practices, values, and perspectives”
Det får den logiske konsekvens, at ordenes betydning varierer i forhold til konteksten, og at
analysen må medtænke hvilke konnotationer, der bæres over i de enkelte ord fra konteksten.
Grammatik indbefatter måden, hvorpå sammensætningen af ord konstruerer ledsætninger og
helsætninger. Under dette punkt ser analytikeren på, hvordan virkeligheden konstrueres rent
grammatisk i teksten. Omdrejningspunktet er, hvorledes grammatiske former som aktiv og
passiv henholdsvis fremhæver og/eller mindsker styrken af et givent udsagn.
Kohærens tematiserer, hvorledes sætninger sammenkædes til større tekststrukturer. Disse
sammenkædninger kan forekomme på forskellige måder; ved at benytte ord fra samme
semantiske område, ved at benytte samme ord, ved at bruge næstensynonymer (near
45 Fairclough, Norman (1992): Discourse and Social Change, s. 71
46 Ibid. s. 73
47 Ibid. s. 73-74.
23

Videnskabeligt fundament og metode
synonyms) 48 . Disse strukturer, frem for alt de strukturer som skaber argumentation, kan give
et indblik i den rationalitet, som teksten skaber. En typisk struktur for en tekst kunne være, at
den er formet som beskrivelse, efterfulgt af en forklaring eller som et spørgsmål efterfulgt af
et svar. I den grammatiske analyse af kohærens, fokuseres på forholdet mellem to sætninger.
Er det en kausal sammenhæng (hvis x så y) eller er det en tidsmæssig relation (når x så y,
først x så y) eller en rumlig relation, x hvor y) eller sammenligning (x ligesom y eller x på en
lignende måde som y). Der er to niveauer, hvor kohærens undersøges, dels på teksten
overflade, hvor der kigges efter sammenkædningsmarkører, og dels i den grammatiske
undersøgelse, hvor det er sætningsstrukturen der undersøges
Tekststruktur lægger vægt på tekstens form. Eksempelvis interview, reklame, avisartikel.
Eller som Fairclough skriver
”… concerns the ’architecture’ of texts, and specifically higher-level design features of different types of text:
what elements or episodes are combined in what ways and what order to constitute, for example, a crime report
in a newspaper, or a job interview” 49
Til overstående fire punkter knytter Fairclough yderligere tre underpunkter, som skal bruges
i analysen af den diskursive praksis og ikke i selve tekstanalysen. Disse tre punkter er: The
’force’ of utterances, coherence og Intertextuality.
The ’force’ of utterances beskæftiger sig med, hvilken type ytring der er tale om,
beskæftiger vi således os med en trussel, et spørgsmål eller noget helt tredje?
Coherence omhandler teksten og modtagerens mulighed for at konstruere en rød tråd i
teksten.
”A coherent text is a text whose constituent parts (episodes, sentences) are meaningfully related so that the text
as a whole ’makes sense’, even though there may be relatively few formal markers of those meaningful
relationships” 50
Teksten generer ikke logiske sammenhænge i klassisk forstand, men teksten skaber i stedet
en række subjektpositioner. Faircloughs pointe er, at teksten kun giver en dybere substans
hos dem, der giver mening til den: ”The point is, however, that a text only makes sense to
48 http://www.cs.toronto.edu/pub/gh/Inkpen+Hirst-2003.pdf
49 Fairclough (1992), s. 77-78
50 Ibid. s. 83
24

Videnskabeligt fundament og metode
someone who makes sense of it, someone who is able to infer those meaningful relations in
the absence of explicit markes” 51 .
Intertextuality beskriver forhold, hvor teksten henviser direkte eller indirekte til andre
tekster. Fairclough formulerer intertekstualitet således:
”Intertextuality is basically the property texts have of being full of snatches of other texts, which may be
explicitly demarcated or merged in, and which the text may assimilate, contradict, ironically echo, and so
forth” 52
Her skelnes der mellem manifest (i) intertekstualitet, hvilket er, når en tekst direkte trækker
på specifikke tekster og (ii) interdiskursivitet. Interdiskursivitet er, når teksten refererer til
andre diskurser og diskurstyper, som har betydning for tekstproduktionen. I den forbindelse
er det vedkommende at beskæftige sig med, hvorledes tekster kan transformere tidligere
tekster og rekonstruere eksisterende praksis, genrer og diskurser for at generere nye.
Det er disse punkter, der skaber rammen for Faircloughs tekstanalyse. Vi har valgt at
strukturere vores analyse lidt anderledes men benytter ligeledes en lingvistisk
fremgangsmåde, der minder om og er inspireret af Faircloughs lingvistiske metode.
Diskursiv praksis
Vi har allerede introduceret Faircloughs diskursbegreb men vil her skitsere teorien yderligere
og tilpasse den til den konkrete diskursanalytiske metode, vi benytter os af i specialet. Som
tidligere nævnt benyttes diskursanalysen til at tematisere forhold, der har med
tekstproduktion og tekstkonsumption at gøre. Analysen kommer af gode grunde til at dreje
sig en hel del om de institutionelle forhold. Vi analyserer på begivenheder, som redaktionen
endnu ikke har haft lang tid til at behandle og overveje. Det er en krisesituation, som derfor
undergår langt færre redaktionelle instanser end traditionel tv-journalistik. Vi har tilmed med
ekstreme situationer at gøre, hvilket naturligvis vil være en vigtig del af den diskursive
praksis i dette tilfælde.
Fariclough fokuserer meget på diskursiv forandring, som han mener at kunne analysere
frem i en tekst ved at sammenholde den med de genrer og diskurser, der er på spil. Her griber
51 Ibid. s. 84
52 Ibid. s. 84
25

Videnskabeligt fundament og metode
vi det lidt anderledes an, da vi mener, at det er mere frugtbart at analysere komparativt på to
tekster, der har ligheder men er forskudt i tid.
I den intertekstuelle analyse fokuserer Fairclough på genrer og diskurser. Vi definerer her
den intertekstuelle del af analysen i det komparative aspekt og inddrager bagvedliggende
begivenheder som 11. september. Forskellen mellem den lingvistiske (tekstnære) og den
intertekstuelle (diskursive) analyse er således, at den lingvistiske analyse først og fremmest
er deskriptiv, mens den intertekstuelle er fortolkende. Hos Fairclough foreskriver den
intertekstuelle analyse en omfattende social og kulturel forståelse. Det gør den komparative
også, men ikke i nær så høj grad, da der i forvejen er etableret et rum at spille den analytiske
bold rundt i. Derfor mener vi, at vores komparative analysestrategi er mere konkret end
Faircloughs teori, der, som den tekstlige forankring beskueren ofte møder ved
museumsbilleder, hiver sine egne kontekster ind og tvinger for meget ned i en på forhånd
subjektiv skabt form.
I kritisk diskursanalyse hævdes det, at diskursive praksisser bidrager til at skabe og
reproducere ulige magtforhold mellem sociale grupper 53 . Vi forbeholder os også på dette
punkt ret til at udfordre Faircloughs teori og lægger os således mere op af den position, vi
allerede introducerede i vores videnskabsteoretiske afsnit.
Et andet punkt, hvor vi udfordrer Faircloughs metode, er der, hvor han helt i tråd med
Foucaults ’modmagt’ mener, at enhver diskursanalyse bør sætte en ideologisk agenda, der
kan dreje tingene i den ’rigtige’ retning.
Vi mener således, at vi naturligvis i et speciale som dette vinkler og tager nogle emner op
til debat, men vores mål er ikke at vinkle tingene i en tydelig defineret ideologisk retning,
som f.eks. Fairclough. Vi vinkler i stedet i forhold til at tematisere de forhold, vi senere vil
introducere med Virilio og Baudrillard.
Hvor den klassiske strukturalisme som den f.eks. fremstår hos den danske lingvist Louis
Hjelmslev, holder sig til den rene sproglige strukturelle analyse, går den pragmatiske
tradition ofte i den modsatte retning og bliver som hos Fairclough engang imellem lidt for
meget ideologisk politik. Vi søger her en middelvej og vil i den forbindelse gerne vedkende
os slægtskabet med ’poststrukturalismen’, som også Baudrillard og Virilio kan siges at have
et nært familieforhold til. Således går vi i tekstanalysen formalistisk til værks og sætter disse
53 Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse: Som teori og metode, s. 75
26

Videnskabeligt fundament og metode
analyser i perspektiv med den diskursive praksis. Vi skriver os dermed væk fra Faircloughs
ideologiske agenda og søger via vores kobling til Virilio og Baudrillard at gå nye veje.
Diskursen bidrager således til at skabe sociale identiteter, relationer samt videns- og
betydningssystemer 54 .
Der skelnes som bekendt mellem genre og diskurs. En genre er i den forbindelse
sprogbrug, der er forbundet med og konstituerer en del af en bestemt social praksis som
interview-, nyheds- eller reklamegenre, mens diskursordener er mediernes diskursorden,
sundhedssystemets diskursorden etc. – læge/patientsamtalen.
Analysen af den diskursive praksis koncentrerer sig om, hvordan tekstforfattere trækker
på allerede eksisterende diskurser og genrer for at skabe en tekst, og om hvordan
tekstmodtagere også anvender forhåndenværende diskurser og genre i konsumption og
fortolkning af teksten.
TV Avisen er f.eks. en nyhedsgenre, der kan anvende forskellige diskurser (fx en
velfærdsdiskurs eller en nyliberalistisk diskurs) og genrer (fx hard-news eller soft-news
genre). Seerens kendskab til TV Avisen som nyhedsgenre former hans eller hendes
fortolkning, og i senere diskussioner med andre af de emner, som nyhederne dækker, kan han
eller hun trække på de diskurser og genrer, der allerede er blevet brugt. Således bliver teksten
til i et dialektisk forhold mellem afsenderen og modtageren.
Relationen mellem teksterne og den sociale praksis medieres af den diskursive praksis. De
diskurser og genrer som artikuleres sammen for at producere en tekst, i mødet med hvilket
tekstmodtageren trækker sit allerede eksisterende apparat for at fortolke. Teksten har således
en bestemt lingvistisk opbygning, som former og er formet af både produktion og
konsumption af teksten.
Diskursordnen er summen af alle de genrer og diskurser, som er blevet brugt inden for en
social institution eller et socialt domæne. Diskursordnen er frem for alt en form for system,
som både former og formes af specifikke tilfælde af sprogbrug. Den er dermed både struktur
og praksis.
Der ligger derved nogle naturlige begrænsninger i en given diskurs, men disse kan
udfordres – hvorved diskursordnen kan ændre sig 55 .
Vi vender således tilbage til analysen af det diskursive efter vores tekstnære analyser, men
inden vi midlertidigt forlader diskursen, har vi hernæst et kort afsnit om ”den nationale
54 Ibid. 78
55 Jørgensen og Phillips (1999), s. 83
27

Videnskabeligt fundament og metode
mediekurs”, et aspekt vi skal bruge i vores diskursanalyse, da vi mener, at netop dette aspekt
er en nødvendig indgang at få med, når det handler om DR og dens måde at formidle en
global krisesituation på.
Banal Amerikanism
Vi forholder os til den mytologiske 56 vinkling, DR foretager, og det gør vi ud fra et
synspunkt, hvor vi kigger på den nationale diskurs i et globalt perspektiv. Den amerikanske
teoretiker Michael Bilig fokuserer i sin bog Banal Nationalism (1995) på det nationale i den
globaliserede verden. Bilig påviser i bogen, hvordan agenter italesætter verden i en
forståelsesmodus, der inkluderer en opdeling i nationalstater.
Bilig lægger således vægt på den usynlige nationalisme. I forlængelse af det beskriver
han, hvordan flaget udenfor den offentlige bygning virker helt naturlig. Denne form for
nationalisme skal ses på en anden måde end den mere ekstreme nationalisme, hvor flaget
fejres og viftes med.
Biligs hovedtese er, at nationalismebegrebet ofte bruges om bevægelser, der er meget
eksplicitte i deres tale om nationalstaten. Disse bevægelser er dog ikke ene om at bruge
talehandlinger, der konstituerer nationalstaten. Agenterne forankrer således til stadighed
verden i forhold til det nationale tilhørsforhold, og de gør det uden at tænke videre over, at
dette er en konstruktion, som ikke nødvendigvis er evident. Forestillingen om at tilhøre en
nationalstat kalder Bilig ”banal nationalisme”. Begrebet dækker over den stiltiende accept af
det nationale tilhørsforhold. Det metonymiske billede på banal nationalisme er således ikke
en fane, der bevidst løftes med lidenskabelig iver; det er det flag, som hænger ubemærket på
den offentlige bygning 57 .
Til den banale nationalisme knytter sig den deiktiske brug af ”os” og ”dem”. I
pronomenet ”os” samles det forestillede fællesskab, mens ”de” eller ”dem” ofte er det
fremmede eller ’den anden’. I det postmoderne nedbrydes forskellene, og sproget bliver
mindre taksonomisk, her skelnes ikke på samme måde mellem "os" og "dem". I
postmodernistiske film 58 , som f.eks. David Lynch’s Mullholland Drive (2002), bliver det
56 Når vi bruger ordet ”mytologi” accepterer vi naturligvis den franske semiotiker Roland Barthes
begrebsapparat, og de interessante analyser, han bl.a. har bidraget med i bogen Mytologier, hvori han analyserer
på diverse moderne fænomener
57 Bilig, Michael (1995): Banal Nationalism, s. 8
28

Videnskabeligt fundament og metode
derved svært at oprette en skelnen mellem subjekt og objekt. Centralperspektivet skifter
konstant med den konsekvens, at faste tolkninger står for fald.
Bilig har læst postmodernisterne 59 og har indset, at der er konkrete tegn på globalisering
og nedbrydning af grænser. Dette ses i såvel de transnationale medier (CNN, BBC, Al Arabia
og Al Jazeera) som i den globale markedsøkonomi. Analogt med globaliseringen, er der dog
mange markører, der peger på, at agenterne stadigvæk accepterer og identificerer sig med det
nationale tilhørsforhold.
Informationsstrømmen via nettet kender ingen nationale grænser. I Gordon Grahams
filosofiske diskussion af internettet The internet:// a philosophical inquiry diskuteres
bevidstheds- og samfundsimplikationerne af internettet. Internettet er en teknologi, som,
siden det startede som militærsystem i 60’erne, er spredt ud til borgere over store dele af den
vestlige verden.
Nettet er
”largely unregulated and uncontrolled by the state, and since the authority of the state, though not identical
with its power, indirectly rests upon that power, the potential for the internet to diminish the power of the state
by creating spheres of activity indifferent to it, is at the same time a potential to diminish the authority of
government. It is for that reason that an anarchist (in the positive sense) might welcome it and others fear it.” 60
Det er naturligvis interessant, at nettet kan ses som et transnationalt medie, altså et medie der
rækker udover det nationalt forankrede public service medielandskab, som i Danmark
billedmæssigt starter i 1954 med DR’s første udsendelser. I dette lys kan det også forarge, at
nyere tid byder på stadigt øget overvågning og kontrol af det ’frie medie’. Alt i alt kan disse
medieændringer ses som garanter for en udvikling, der fører til en transnational
billedkultur 61 .
Graham konkluderer dog efter lange diskussioner af, om internettet vil skabe udvidet
demokrati eller evt. anarki, at
58 For en kompetent og nuanceret gennemgang af begrebet ”postmodernistisk film” kan henvises til
Schepelerns artikel ”Spøgelsets navn – Filmen, metakunsten og det postmoderne” In Kosmorama nr. 189
(1989). Vi lægger os helt på linje med Schepelerns synspunkter i forhold til begrebet, der indeholder det
problem, at det er svært at afgrænse.
59 Postmodernisterne skal i denne sammenhæng forstås som teoretikere som Lyotard, Derrida og Baudrillard,
der kort fortalt søger at angribe den vestlige logocentrisme.
60 Graham, Gordon (1999): The internet – an philosophical inquiry, s. 87
61 Den amerikanske tænker Scott Lash analyserer sig frem til at kulturen i dag er overvejende figural
29

Videnskabeligt fundament og metode
”People will continue to have and to value emotional and creative lives broadly similar to those they have
always had…If changes wrought by the motor car and the telephone are striking, it is no less striking that, for
all the vast differences between their world and ours, people continue to read, study and value Plato…” 62
Internettet og medieudvidelsen medfører altså ændringer, der kan benævnes som
globalisering, men ændringerne fører ikke i første omgang til nedbrydning af verden, som vi
kender den. Der i mod fører de nye teknologier, og de udvidelser af det diskursive rum, som
de giver mulighed for til nogle mindre diskursive ændringer. Vi vil senere i specialet
analysere på den diskursive praksis, og vi kan allerede nu afsløre, at en af denne analyses
pointer bliver, at udefrakommende diskurser aflejrer sig i DR’s diskursive praksis. Når det
gælder diskurser handler det om informationer, og om hvordan disse informationer
videreformidles. I det globale samfund står andedammen i et langt tættere forhold til resten
af verden. I Danmark kan man f.eks. iføre sig et komplet amerikansk sæt tøj med L’evis
cowboybukser og LA. Lakers kasket, men påvirkningen fra Amerika gælder ikke kun tøjet.
Hollywoods drømmemaskine er således opfinderen af begrebet ’globalisering’, som
omhandler strategier for at nå et globalt marked, disse aflejringer af amerikansk kultur i
f.eks. den danske kontekst, vil vi indlejre i Biligs begreb om ”den banale nationalisme”.
Således vil vi kalde denne amerikanske påvirkning af andre diskurser for ”Banal
Amerikanism”, et begreb vi vender tilbage til i vores analyse af den diskursive praksis.
De stærkt nationalistiske bevægelser griber til yderliggående monokulturelle strategier
ved at lægge vægt på de nationale symboler som noget evident. Den eksplicitte brug af myter
tematiserer og afslører den banale nationalisme. Den amerikanske kultur strømmer ud via
medierne, og i takt med, at Amerika er blevet verdens eneste politiske supermagt, synes også
verdenspolitikken og kulturlandskaberne at blive styret fra den amerikanske vinkel.
Ofte hævdes det, at det globale ikke kan være nationalt. Men Bilig mener, at den
globaliserede verden i høj grad bruger nationalisme. Amerikansk politisk nationalisme
præsenterer ofte sig selv som den universelle stemme af fornuft, tiltænkt et universelt
publikum. Spørgsmålet er nu, hvordan krige som dem i mellemøsten, repræsenteres i en
dansk kontekst, aflejres der mon amerikansk diskursive tendenser i TV Avisens dækning?
Til det formål opfinder vi her begrebet Banal Amerikanism, der bliver et vigtigt redskab i
bestemmelsen af vores diskursive praksis. ’Banal Amerikanism’ benytter vi til at beskrive
62 Graham (1999), s. 168 - 69
30

Videnskabeligt fundament og metode
den ’usynlige’ diskursive påvirkning, vi mener, hænger sammen med den globale udfordring,
vores tid indeholder.
31

Analysedel
Analysedel
Vi befinder os her på det tekstnære niveau og de to næste afsnit vil være analyser af de to
udsendelser. Vi forholder os i tråd men den ovenfor definerede metode overvejende
deskriptivt i vores sproglige analyser, men specielt i afsnittet om Irakkrigsudsendelsen vil vi
undervejs trække nogle komparativt funderede pointer ud. Disse pointer remser vi op og
forfiner i det efterfølgende afsnit ”Komparative konklusioner”, der ligger i rummet mellem
den tekstlige og den diskursive analyse, som følger umiddelbart efter den tekstlige analyse,
vi nu vil bevæge os ind i.
Analyser af Golfkrigen d. 17. januar, 1991
Tv-studiets opbygning og grafik
Selve opbygningen af TV Avisens ekstraudsendelse har stor en betydning for modtageren. Vi
skal se, at der er en radikal forskel på, hvorledes TV Avisens studie er opbygget på i 1991 og
2003.
Tv-seeren bliver præsenteret for studiet allerede ved introen. TV Avisens logo, øjet,
cirkulerer indover skærmen, med gule bogstaver står der TV A, skråt over øjet står der:
”Ekstra”. I baggrunden kan der ses en halvmåne formet bord, hvor der sidder tre person.
Panelet udgøres af to mænd og en enkelt kvinde. Værten, Jens Nauntofte, er placeret i
midten 63 . Derudover er der to kameramænd, som begge står bag kameraer. Dermed er panelet
rettet direkte mod kameraerne, hvilket naturligvis betyder, at personerne taler direkte til
seeren, med mindre de vender sig væk kameraerne, hvilket Svend Bergstein vælger at gøre,
når han skal svare på spørgsmål fra Jens Nauntofte. Imellem kameramændene og panelet er
der placeret to fjernsyn, med skærmene rettet mod panelet.
Studiet er holdt i blå farver. Bag panelet er der rejst en blå væg med lyseblå skråstreger.
Man har fra TV Avisen side også valgt at holde grafikken i blålige toner 64 .
Disse kølige blålige toner skaber ro og troværdighed hos modtageren. Der er ingen
forstyrrende elementer i billedet. Tv-seeren kan med andre ord koncentrere sig om det sagte
ord fra værten, eksperten og korrespondenter.
63 Se bilag 1.1.1 og 1.1.2
64 Se bilag 1.4.1, 1.4.2 og 1.4.3
32

Analysedel
De blålige nuancer ses for eksempel også i korrespondentgrafikken. Her er to levende
billeder centreret i billedet. Billederne er lige store, venstrebilledet viser Jens Nauntofte TV
Byen, og højrebilledet viser en billedemontage af Frank Esmann. Montagen viser Esmann i
forgrunden og Det Hvide Hus i baggrunden. Den samlede grafik passer ind i TV Avisens
look. De to billeder er placeret på en blå baggrund med grå nuancer. Øverst i
korrespondentgrafikken har man valgt at placere TV Avisens logo, øjet, i lyse blå nuancer.
Indover øjet står der med gult TV A 65 .
Disse korrespondentgrafiske elementer går igen i samtlige TV Aviser i vores
analysemateriale. Korrespondenter bliver kædet sammen med ikonografiske elementer, som
markerer stedet men der kan opstå problemer, hvad er et typisk kendetegn for Amman? I
analysematerialet for 16.. januar 1991 bliver korrespondent Palle Rasmussen i Amman bliver
derfor kodet sammen med en kampvogn i en ørken 66 . Det samme gælder for Jan Ewens, som
sender fra Bagdad. Jan Ewens bliver kodet sammen med en by. En by hvor der er ingen
genkendelige elementer. Tv-seeren kan se række en hustage 67 .
Ved befrielsen af Kuwait har TV Avisen en kommentar fra Steffen Gram fra Moskva. Her
er korrespondentgrafikken reduceret til et kort over USSR. Der er ingen ikonografisk
elementer i hverken Jan Ewens, Palle Rasmussen ellers Steffen Grams tilfælde. Dette
skyldes, at TV Avisens redaktion må gå ud fra, at modtageren ikke kender til Amman eller
Bagdad på samme måde, som seeren kender til Washington. TV Avisen kunne have valgt at
benytte ikonografiske elementer fra byerne, som er kendt i den arabiske verden og i det
daværende USSR. Noget TV Avisen senere har gjort med Moskva. Her har TV Avisen
benyttet billeder fra Kreml. Disse ikonografiske billeder er med til at forankre
korrespondenterne stedmæssigt i fortælling om befrielsen af Kuwait. Denne brug af
ikonografiske elementer fortæller bla. noget om mediebilledet i 1991. Den almindelige tv-
seer havde ikke adgang til diverse satellitkanaler og des lignende. Danmark havde først fået
deres anden tv-station mindre end tre år før Golfkrigen. Med andre ord var mediedækningen
af verden stadig kun lige begyndt. Det skulle ændre sig i løbet af årtiet. Vi skal se, at under
Irakkrigen benytter TV Avisen et utal af billeder.
Ved ekstraudsendelsen afslutning optræder der et grafiklogo øverst i venstre side af
billedet. Logoet viser Jorden med fokus på Mellemøsten, Asien og Afrika. Med store
65 Se bilag 1.3.1 og 1.3.2
66 Se bilag 1.3.5 og 1.3.6
67 Se bilag 1.3.3 og 1.3.4
33

Analysedel
blokbogstaver står der: ”KRIG”. Selve logoet er blevet brugt tidligere. Inden krigen var den
tekstlige forankring på symbolet i stedet: ”KRISE”. Dermed er grafikken med til at skabe
kontinuitet i ”historiefortællingen” 68 om Kuwait-problemet overfor modtageren. Situationen
har udviklet sig fra krise til krig.
Denne opsætning må betegnes som klassisk. TV Avisen studieopbygning i begyndelsen af
1990’erne minder meget op den opsætning, TV Avisen havde den 15. august 1965, hvor den
første TV Avis ramte tv-seerne 69 .
Vi skal se, at der sker store ændring i måden, hvorpå TV Avisen opbygger deres studie.
Det har naturligvis også betydning for selve formidlingen af nyheder. Det kommer til at
fremstå tydeligt under Irakkrigen. Her er studieopbygningen ændret. Nu sidder man ikke
længere i et lukket studie. Under Irakkrigen kan tv-seeren se redaktionen, som sidder bag
Reimer Bo Christensen. Det klassiske panel er også væk. I stedet sidder man ved et
’multiformet’ bord.
Sproglig analyse af TV Avisens ekstraudsendelse 17. januar 1991
I det følgende afsnit skal vi se nærmere på de verbalsproglige handlinger, som iscenesætter
TV Avisens ekstraudsendelse den 17. januar 1991. Analyserne vil beskæftige sig med,
hvordan krigen i Golfkrigen italesættes. Vores analytiske blik vil især rette sig imod værten,
Jens Nauntofte, da det er ham som er omdrejningspunktet for ekstraudsendelsen
Fundament for analyserne er naturligvis vores metodeafsnit. Jævnfør Fairclough’ model
for diskursanalyse befinder den sproglige analyse sig i den inderste firkant, nemlig ’teksten’.
Nauntofte – Den klassiske vært
Som hjælp til at fremhæve aktørernes sproglige handlinger vil vi blandt andet benytte os af
de deiktiske markører 70 ’vi’ og ’jeg’ Vi vil igennem analyserne se, at værten Jens Nauntofte
68 TV AVISEN 40 år: 1965-2005
69 Ibid.
70 Det følgende afsnit er en sproglig analyse af ekstraudsendelsen den 17. januar 1991. Til den sproglige analyse
benytter vi os af den deiktiske analysemodel. Deiksis inddeles i tre kategorier: Person, tid og sted. Det er de
kategorier, som vi benytter, når vi analyserer på, hvilken retning teksten peger eller går (deiksis stammer fra
græsk og betyder pegning). Denne pegen etablerer sig i en given teksts sprogbrug ved, at den talende via
pronominer, tids- og stedsadverbier og verbaltider konstruerer en forståelsesmatrice. Herved etableres
samtalens/tekstens centrum i person, tid og sted: ’jeg’, ’nu’, ’her’. Der er stor forskel på hvordan
personrelationer gestaltes i dagligdagens tale og på tv. I dagligdagen opstår relationer normalt i spændingsfeltet
mellem markører i 1. og 2. person, ’jeg’, ’vi’ og ’du’, ’I’, ’De’. Herunder også de nærliggende pronominer
34

lever op til de klassiske værdier hos en nyhedsvært. Han besidder en ophøjethed og
fremfører nyheder med en informativ autoritet og elegance. Vi skal i det følgende se,
Analysedel
hvorledes værten, Jens Nauntofte, veksler mellem ’vi’ og ’jeg’ og hvad disse pronominer
dækker over, og hvilke konsekvenser det får for tv-seeren.
Som skrevet i afsnittet om ekstraudsendelsens dramaturgiske opbygning sidder værten
med direkte front til tv-seeren. Dette giver i sig selv en belærende og myndig fremstilling af
værten. Dertil kommer Jens Nauntoftes sproglige handlinger.
I Nauntoftes indledning: ”Godmorgen. Det er TV Avisen med en ekstraudsendelse.
Golfkrigen er begyndt” 71 benytter han sig ikke direkte af et personligt pronomen. I stedet
dækker han sig ind under TV Avisen som institution. Omvendt forholder det sig, da
Nauntofte læser dagordenen for udsendelsen op.
Lad os i første omgang rette fokus mod de ’vi’er’ som Jens Nauntofte benytter i
dagsordnen i ekstraudsendelsen. Spørgsmålet er, hvem disse ’vi’er’ henvender sig til? I
nedenstående tilfælde kan der både være tale om et inkluderende ’vi’, hvor Nauntofte
indlemmer tv-seeren i diskursen. ’Vi’et kan også fungerer som ekskluderende, hvor ’vi’et
dækker over Nauntofte og TV Avisen redaktion.
”Bagefter er vi klar til nogle kommentarer dels fra vores korrespondent i Washington Frank Esmann, der vil
med og har fulgt Bush’s tale, dels fra den militære analytiker Svend Bergstein, der er med her i studiet og som
vil kunne forklare nogle af de mere taktiske ting omkring det amerikansk/britiske eller skal vi kalde det, det
allierede angreb mod Irak”.
- ”Efter fem måneder efter fem måneders venten, efter fem måneders forberedelser, er krigen nu i gang, og
George Bush gør sig nu klar i det hvide hus i Washington til at forklare - og vi stiller om:” 72
Umiddelbart kan man ikke bestemme, om Jens Nauntofte benytter sig af ekskluderende eller
inkluderende ’vi’er’. Dette er der en pointe i, da Nauntoftes brug af ’vi’ kan være et
eksklusivt ’vi’, som dækker over ham, TV Avisens redaktion og folkene bag afviklingen af
udsendelsen. Via dette ’vi’ opnår Nauntofte en distanceret holdning til tv-seeren. Dette skal
ikke forstås negativt. Nauntofte fremstår som en autoritet, der informerer seeren.
Pronomenet kan også virke som et inkluderende ’vi’, hermed indeholder vi’et såvel
værten som TV Avisens redaktion og tv-seeren. Dermed kommer Nauntofte til at fremstå,
som en vært der møder modtageren i øjenhøjde! Begge ’vi’er igen gennem hele udsendelsen,
’min’, ’din’, ’vores’ etc. (taget fra Drotner, Jensen, Poulsen og Schrøder: Medier og kultur: En grundbog i
medieanalyse og medieteori (1996))
71 Bilag 3.2.1, l. 16
72 Ibid. l. 32-38
35

for eksempel da Jens Nauntofte tager spørgsmålet op angående rapporteringen fra
amerikanske journalister i Golfen:
Analysedel
JN: ”Ja [studie], og hvorledes er det nu med den amerikanske rapportering, er den lammet, vi har jo hørt, de
først døgn ville de amerikanske rapportere i Saudi Arabien jo ikke have mulighed for at komme direkte til orde,
rapporterer man på alle kanalerne” 73
Igen optræder ’vi’et’ både inkluderende og ekskluderende. Traditionelt set er broadcasting af
nyheder envejskommunikation 74 , men via det inkluderende og ekskluderende ’vi’ snyder
Nauntofte modtageren. Og giver dermed seeren en form for mæle.
Faktisk spørger Nauntofte på seerens vegne i overstående citat. Der kan både være tale
om, at ’vi’et’ dækker over en række nyhedstelegrammer, redaktionen har fået op til
krigsudbruddet. Omvendt kan værten også henvise til tidligere nyhedsudsendelser, hvor man
har været inde på problematikken, om journalisterne i Golfen kunne rapportere ud fra
Golfen. Da Nauntofte afslutter ekstraudsendelsen benytter han sig ligeledes af det dobbelte
’vi’: ”… og vi ved fra Bagdad …” 75 .
Disse dobbelte vi’er skaber som nævnt den fornødne distance til tv-seeren, samtidigt med
at Nauntofte ikke fjerner sig fuldstændigt fra modtageren. Dermed bevarer værten de
klassiske idealer for en nyhedsvært om at være en myndig autoritet, som er garant for det
samlede nyhedsbillede.
Jens Nauntofte benytter to forskellige slags ’jeg’er’. For det første et ’jeg’ som bruges
ved tekniske problemer i studiet for det andet et ’jeg’, som bruges ved tiltale af folk i studiet.
Det første ’jeg’ benyttes, altså, når der opstår uventede ting i studiet, og når Jens
Nauntofte skal informere modtageren om dette:
”Ja, jeg skal lige sige til vores seere, at vi har linjer åbne til forsvarsministeriet i Washington, vi venter
simpelthen på at forsvarsminister Dick Cheney kommer med sin (…) professionelle forklaring på, hvad der er i
gang nu” 76 .
eller:
73 Ibid. l. 496-499
74 Her ser vi bort fra nyere teknologier, som f.eks. private blogs, corporate blogging og user to user nyheder.
75 Bilag 3.2.1, l. 828
76 Ibid. l. 547-550
36

Analysedel
”Tak SB, jeg skal lige meddele, at Dick Cheney er klar til at gå på talerstolen i Washington, vi stiller om og
tolker:” 77
Jens Nauntofte afbryder Frank Esmann. Denne afbrydelse tjener flere formål. Tv-seeren skal
have at vide, at der kommer til at ske en ændring i den dagsorden, som Nauntofte nævnte i
begyndelsen af udsendelsen. Det ville give indtrykket af en nyhedsudsendelse uden styring.
En udsendelse uden deiktiske markører vil efterlade seeren med det indtryk, at DR ikke kan
håndtere begivenhedernes gang.
Nauntoftes afbrydelse har også en praktisk funktion, da Frank Esmann naturligvis skal
have at vide, at der stilles om til Pentagon. Dette kunne fortælles offscreen, i midlertidig
vælger TV Avisens redaktion at sende meddelelsen ud til seeren. Ligeledes tilføjer
afbrydelsen et dramatisk islæt til dramaturgien. Dette giver indtrykket af en nyhedsstation,
som er på forkant med situation og kan håndtere uventede situationer. Vi skal se
analyseafsnittet af Irakkrigen, at TV Avisen bevidst vælger at udnytte denne effekt til at
skabe dramatik i udsendelsen.
Efterfølgende distancerer Nauntofte sig begge gange med et ekskluderende ’vi’, i det han
henviser til, at man på redaktionen har åbne linier til Pentagon, og at de stiller om. Dermed
bibeholder han både sin autoritet og fremstår som en sikker guide i nyhedsdækningen af
krigen, når noget akut forekommer.
Det andet ’jeg’ benyttes, når Jens Nauntofte går i dialog med sine eksperter, men aldrig til
tv-seeren. I samme omgang benytter Nauntofte også ’du’. Dette er ganske naturligt, da både
’du’ og ’jeg’ ofte bliver brugt i hverdagens sproglige interaktion. Pronominerne er med til at
skabe en sideordnet relation med parterne.
JN: ”Godt Frank, du skal lige blive her på linjen, vi har nemlig en gæst [splitscreen slutter i glidende overgang
over til studie] i studiet. Det er major, Svend Bergstein, fra forsvaret militær analytiker, velkommen Svend” 78
I det overstående eksempel ses, hvorledes Jens Nauntofte henvender sig til korrespondent
Frank Esmann. Først og fremmest benytter Nauntofte sig af Frank Esmanns fornavn og
tiltaler ham med et ’du’. Nauntofte kunne have tiltalt Esmann i 3. person med ’De’, hvilket
er ganske normalt, når nyhedsværter tiltaler tv-seeren. ’De’ er langt mere autoritær og
distancerende. Nauntofte vælger i midlertidig ’du’, hvilket giver en kammeratlig og kollegial
77 Ibid. l. 583-585
78 Ibid. l. 349-351
37

Analysedel
tone. Med andre ord er Nauntofte og Esmann ligestillet. Dette har ingen betydning for tv-
seeren, da denne udmærket ved, at Nauntofte og Esmann er kollegaer. Hvis tv-seeren ikke
kender Nauntoftes og Esmann institutionelle forhold, bliver seeren gjort opmærksom på
dette via KGN’er nederst i billedet.
Efterfølgende henvender Nauntofte sig til Svend Bergstein. Dette sker med Svend
Bergstein officielle rang, major, fuldt navn og arbejdsmæssigt tilhørsforhold. Dette er for at
give modtageren fuld introduktion til eksperten i studiet. Dermed ved seeren, at ud fra titlen
må der være tale om en ekspert. Nauntofte slutter introduktionen af med ”Velkommen,
Svend”. Ved benyttelsen af fornavn, er Jens Nauntofte og Svend Bergstein placeret på
samme niveau hierarkisk. Efterfølgende tiltaler Nauntofte Bergstein ved fuldt navn og en
enkelt gang med militærrang. Igen er der etableret en distance. Dette er for at signalere en vis
afstand til den udefra stående kilde, hvilket naturligvis skyldes, at kilden skal virke objektiv.
Jens Nauntoftes rolle som nyhedsvært i den første ekstraudsendelse under Golfkrigen
lever op til de klassiske idealer for en nyhedsvært. Værten skal både have et objektivt forhold
til nyhedsstoffet og en vis distance til modtageren. Distancen er nødvendig for at opretholde
en troværdighed og autoritet. Disse forhold kommer til udtryk i Nauntoftes sprogbrug.
Nauntofte prøver så vidt muligt at minimere sit ’jeg’ igennem ekskluderende eller
inkluderende ’vi’er. Man kunne fristes til at tro, at ’vi’ er flertals formen af ’jeg’. Dermed
ville Nauntoftes ’vi’er være inkluderende. I midlertidig betyder ’vi’ ikke nødvendigvis ’flere
’jeg’er, men derimod ’jeg plus nogle andre’ 79 . Det kan til tider være vanskeligt at bestemme
disse deiktiske markørers tilhørsforhold. Dette har den effekt, at Nauntofte kommer til at
fremstå, som han på en og samme tid er inviterende overfor tv-seeren, men samtidig
forholder han sig distancerende og objektiv. Dermed giver han ikke afkald på de
journalistiske idealer.
Når Nauntofte endelig bruger ’jeg’, er det kun i tilfælde af, at der sker noget uventet eller,
når han tiltaler gæster eller kollegaer. Igen giver Nauntofte ikke afkald på sin integritet.
Nauntoftes sprogbrug er med til at give ekstraudsendelsen en højtidelig og troværdig
nyhedsværdi. Vi skal se i Reimer Bo Christensens sprogbrug, at han, som nyhedsvært, løsner
op for de stive og højtidelige former. Dette sker fordi, at Reimer Bo Christensen program er
bygget på et andet fundament end Nauntoftes. Nauntoftes TV Avisen er et afgrænset forløb
79 Drotner, Jensen, Poulsen, Schrøder: Medier og kultur: En grundbog i medieanalyse og medieteori. (1996), s.
171.
38

Analysedel
på ca. 30 minutter. Reimer Bo Christensens ekstraudsendelse har en open end, som vi skal
se, har Reimer Bo Christensen sprogbrug en effekt på dramaturgien.
Frem og tilbage. Brugen af tid
De personlige promener bliver brugt som markører, derved kan tv-seeren, gæster, og værten
navigere rundt i udsendelsen. De er dermed med til at sætte udsendelsen i scene og skabe en
dramaturgi i og med, at aktørerne bliver placeret i forhold til hinanden. Der findes også andre
markører i udsendelsen, som er med til at gestalte udsendelsen i en større forståelsesramme.
Alene titlen, Ekstra, fungerer som en tidsmæssig deiktisk markør, da ordet henviser til, at TV
Avisen sender uden for de sædvanlige sendetidspunkter. Dernæst har TV Avisens skærmlogo
fået tilføjet: Direkte. Således er tv-seeren blevet gjort opmærksom på, at der er sket noget
ekstraordinært.
Sprogligt forankrer Nauntofte også ekstraudsendelsen i tid. I linie 27 80 henviser Nauntofte
til, at præsident Bush ”i øjeblikket” gør sig klar til sin tale. Dermed bliver seeren gjort
opmærksom på, at de følger tingenes gang ”direkte”. Ligeledes i linie 27 bliver seeren
inkluderet i aktuelle hændelser, da Nauntofte konkluderer, at præsidentens tale ikke kun er
for den amerikanske nation, men at talen er gældende for hele verden.
Nauntofte henviser også til, at den aktuelle situation har et forløb bag sig. I det han
henviser til, at ”efter fem måneder efter fem måneders venten, efter fem måneders
forberedelser er krigen nu i gang” 81 . Nauntofte sætter således et punktum for de
bagvedliggende hændelser. Og et nyt kapitel er begyndt. Det udmønter sig også grafisk. Et
halvt døgn tidligere benytter sig TV Avisen sig af logoet ”KRISEN”, dette logo er nu
udskiftet med ”KRIG”. Nauntofte henviser flere steder til, at der er åbent for et nyt kapitel. I
linie 38 vil Nauntofte gerne have Bergsteins umiddelbare kommentar til det tre timer gamle
angreb. Nauntofte slutter sit spørgsmål med: ”hvad sker der nu?” 82 . Det sluttelige spørgsmål
må betegnes som et næsten umuligt spørgsmål at svare på. Selv om Svend Bergstein er
tilknyttet forsvaret, har Bergstein næppe kendskab til de bagvedliggende strategiske detaljer
for angrebet på Kuwait. Bergstein bruger spørgsmålet til at remse forløbet op ud fra
oplysninger fra BBC og CNN. Nauntoftes spørgsmål er nok også mere retorisk. Det er med
til at gøre seeren opmærksom på, at der er et angreb i gang på præcis dette tidspunkt, hvor
80 Bilag 3.2.1, l. 27
81 Ibid. l. 36-38
82 Ibid. l. 39
39

Analysedel
seerne kigger på ekstraudsendelsen. Det skal her nævnes, at i ekstraudsendelsen får tv-seeren
ikke serveret livebilleder fra Kuwait. Der er ingen livebilleder fra selve angrebet på Kuwait
City. De eneste billeder TV Avisen har, er fra præsidents Bushs tale og pressekonferencen fra
Pentagon.
Nauntoftes spørgsmål har også en dramatisk effekt. Tv-seeren bliver implicit gjort
opmærksom på, at krigen er i gang. Denne stil bliver konsekvent ført videre under
Irakkrigen. Her skal vi se, at tv-seeren bliver gjort opmærksom på, at ”krigen er i gang” både
verbalt og via KGN’er på skærmen. Denne effekt er ikke konsekvent hos Nauntofte, da
Nauntofte skal runde udsendelsen af, lyder det:
”Ved midnat begyndte det amerikansk allierede angreb mod Irak under kodenavnet operation ørkenstorm, store
bølger af angrebsfly, muligvis også missiler gik mod Irak og vi ved fra Bagdad, hvor det blev bekræftet at
flyene kom ind over den irakiske hovedstad, bombede den irakiske hovedstad og mål ude i landet, sådan er
situationen nu” 83
Her benytter Nauntofte sig af de klassiske idealer om, at nyhedsværten skal informere og
referere nyheder. Nauntofte refererer kort situation. Nauntofte kunne have valgt den langt
mere dramatiske frase: ”Krigen er i gang”. I hans referat kunne han også have nævnt de
forskellige militære enheder, som er involveret. De fleste kender enheder som Rangers,
Marine Corps, Delta Force og Navy Seals fra et utal af film, dermed ville der komme ’ansigt’
på krigen. En tendens man især kender fra de amerikanske medier. Hvis man lytter til
pressekonference fra Pentagon, bliver de forskellige korps, som deltaget i de første
operationer, nævnt ved navn.
Nauntofte konkluderede i sin præsentation af Bushs tale, at befrielsen af Kuwait var en
konflikt, som berørte hele verden. Dette er i midlertidig svært at se i de deiktiske
tidsmarkører. Som vi senere skal se, er Reimer Bo Christensen meget bevidst om at nævne
tidsforskellene. Når Nauntofte benytter sig af tidsmarkører, kan det være svært at bestemme,
om det er lokal tid eller dansk tid.
”Ved midnat åbnede de allierede deres angreb på Irak under kodenavnet Operation Ørkenstorm. Kl. 01
bekræftede Det Hvide Hus’ talsmand Fitzwater officielt, at krigen var i gang” 84
83 Ibid. l. 866-871
84 Ibid. l. 18-20.
40

Analysedel
Her kan man ikke bestemme, om der er tale om amerikansk, dansk, irakisk eller kuwaitisk
tid. Efter præsident Bushs tale benytter Nauntofte vendingen ”ved midnat” 85 om
begyndelsestidspunktet for angrebet. Nauntoftes præcision bliver ikke bedre, da han senere
refererer til angrebet: ”der startede for tre timer siden” 86 . Seeren bliver med andre ord
overladt til en udefinerbar tidshorisont. Dette har måske ikke den store betydning for tv-
seeren under Golfkrigen. Som nævnt benytter TV Avisen disse tidsforskelle under
Irakkrigen. Reimer Bo Christensen er konsekvent mht. at præcisere om der er tale om lokal
tid eller dansk tid. Dette er med til at sætte krisen i et globalt perspektiv. Det giver også
udsendelserne et mere dramatisk udtryk. Tv-seeren sidder tilbage med indtrykket af, at TV
Avisen kan håndtere og informere om den globale krise i Mellemøsten.
De øvrige deltagere i studiet
Slagets gang i ekstraudsendelsen styres fra TV Avisens redaktion, hvor værten, Jens
Nauntofte, er ansigtet ud til tv-seeren. Som nævnt i afsnit om dramaturgien er Nauntofte vært
for et mindre panel. Dette panel bliver ikke udskiftet i løbet af udsendelsen. Panelet består af
major Svend Bergstein og en kvinde, som vi må gå ud fra er tolken. Kvinden bliver aldrig
præsenteret for tv-seeren. Hun forbliver en ’skygge’, som seeren ser i selve introen til
udsendelsen. Nauntofte tiltaler hende to gange: ”Ja, Tak skal du ha’ Anne” 87 og sidst i
udsendelsen, hvor han takker tolken.
Derudover benytter man en enkelt korrespondent i udsendelsen. Korrespondenten er TV
Avisen egen mand i Washington, Frank Esmann. Ellers benytter man sig præsident Bush live
fra Det Hvide Hus og den amerikanske forsvarschef, Colin Powell og forsvarsminister Dick
Cheney live fra Pentagon 88 .
Disse eksperter, på nær tolken, taler ud fra et ’jeg’, hvilket er ganske naturligt. Årsagen til
at eksperterne befinder sig i studiet, skyldes, at TV Avisens redaktion mener, at de besidder
en viden, som kan være nyttig for tv-seeren. Således ser vi ofte Frank Esmann bruge ’jeg’:
”Hvad angår modsætningen, så mener jeg ikke at der kom noget nyt frem” 89 . Esmann
85 Ibid. l. 320
86 Ibid. l. 355-356
87 Ibid. l. 319
88 Se bilag 1.2.1, 1.2.2 og 1.2.3
89 Bilag 3.2.1, l. 332
41

Analysedel
fungerer som ekspert, men er stadig en del af TV Avisens redaktion. Denne dobbelte rolle
kommer til udtryk i brugen af personlige pronomener:
JN: ”Ja [studie], og hvorledes er det nu med den amerikanske rapportering, er den lammet, vi har jo hørt, de
først døgn ville de amerikanske rapportere i Saudi Arabien jo ikke have mulighed for at komme direkte til orde,
rapporterer man på alle kanalerne”.
FE: ”Nej tværtimod … Tværtimod, såå havde vi meget tidlige rapporter fra amerikanske journalister på stedet
som umiddelbart ikke så ud til at have været igennem nogen form for censur eller sikkerhedstjek, det var så vidt
jeg husker, CBS medarbejder i luftbase i Saudi Arabien der kom med de aller første beretninger om, at nu var
de første eskadriller af F15 jagere lettet og på vej mod nord, og det var CNN der rapporterede sammen med
CBS om de første krydserraketter der landede omkring Bagdad i øvrigt kan jeg sige, at det nyeste er, at
bombardementerne omkring Bagdad er tilsyneladende genoptaget, men det er længere væk rapporterer CNN
nu”.
JN: ”Frank Esmann, det er åbenbart en informationskrig der er begyndt nu. Vi hørte fra CNN’s tre rapportere i
Bagdad allerede ved et tiden” 90
I samtalen benytter Jens Nauntofte et ’vi’. Det er ikke til at vide om ’vi’et dækker over
interne informationer, som TV Avisens redaktioner ligger inde med eller om det er noget,
som har været formidlet i TV Avisen tidligere. ’Vi’et kan både være ekskluderende og
inkluderende. Men i Frank Esmanns svar er der ingen tvivl. Esmann benytter et kollegialt
’vi’, der ekskluderer tv-seeren. Tv-seeren har af naturlige årsager ikke haft adgang til disse
informationer 91 . Det er informationer, som er hentet fra amerikanske nyhedsstationer.
Esmann slutter sin situationsrapport med et ’jeg’, dermed tager han ekspertrollen på sig igen.
Efterfølgende genoptager Jens Nauntofte den kollegiale diskussion med et eksklusivt ’vi’.
Denne sprogbrug som Esmann praktiserer, er den klassisk for korrespondenter, da
korrespondenter er sendt i ’marken’ for at rapportere fra et givent område. De er dermed
interne eksperter.
Hvor Frank Esmann er den klassiske korrespondent, har Svend Bergstein en interessant
rolle. Svend Bergstein er hentet ind fra Forsvarsakademiet for at være den objektive ekspert,
som kan forklare tv-seeren, hvad der foregår og kommer til at foregå i Kuwait og Irak. I
Bergsteins brug af pronomener viser det sig, at han ikke kan finde sin plads, som objektiv
ekspert:
90 Ibid. l. 474-484
91 Med mindre de har satellit-tv. I begyndelsen af 1991 var det stadig et fåtal, som kunne modtage kanaler som
CNN. Dette er får i midlertidig ingen betydning for ’vi’. Da ’vi’et omhandler TV Avisen som institution og dets
modtagere.
42

Analysedel
SB: ”Ja, vi har hørt, at det engelske flyvevåben har angrebet med deres tornadofly og de er specielt udrustet til
at angribe flyvestationer med sådan nogle ehh multibomber, vi jeg kalde dem, der virker lidt henad disse
Tomahawk-missiler også”.
- De kan altså ødelægge startbaner og historien om at man har eskorteret irakisk fly ned, har jeg også hørt, men
det kan være en, der simpelthen er stukket af.
Svend Bergstein indleder sin sætning med et eksklusivt ’vi’, som henviser til TV Avisens
redaktion da oplysninger ikke tidligere har været nævnt i ekstraudsendelsen. Dermed får
samtalen en kollegial tone, hvilket får betydning for den objektive position, Bergstein skulle
besidde. I hvert fald sidestiller Bergstein sig med TV Avisens redaktion. Bergstein dobbelt
position bliver tydeliggjort, da Bergstein først bruger pronomenet ’vi’, hvorefter han hurtigt
retter ’vi’ til ’jeg’. Dette får naturligvis betydning for tv-seeren. Tv-seeren har ingen fast
deiktiske holdepunkter. Major Svend Bergstein optræder også i civilt tøj. Han kunne have
valgt at optræde i militæruniform, derved ville seeren har et ikonografisk element, der har
fortalt, at Svend Bergstein havde et andet institutionelt tilhørsforhold end Jens Nauntofte 92 .
Dette forhold er blevet ændret, da TV Avisen sender ekstraudsendelsen vedrørende
Irakkrigens udbrud. Her har TV Avisen ligeledes en militærekspert i studiet, Jens Claus
Hansen. Her har man valgt, at den militære ekspert optræder i uniform.
Svend Bergsteins brug af ’vi’ og ’jeg’ er konsekvent igennem udsendelsen:
JN: ”Ved vi det? Undskyld”.
SB: ”Det ved vi ikke, det ved vi ikke endnu, for det er der ikke fremkommet noget med. Men jeg er sikker på,
at de har været primære mål disse 36 affyringsramper, som vi ved irakerne har, og som jeg er sikker på,
amerikanerne ved, hvor er henne”.
Nauntofte vil have en uddybning på et tidligere svar fra Bergstein. Igen blander Bergstein sin
ekspertrolle sammen med TV Avisens redaktion. Hvis Svend Bergstein skulle distancere sig
fuldstændig fra institutionen DR og TV Avisen, skulle han bruge et ’jeg’ i stedet for det
kollektive ’vi’.
Bergstein benytter et ’vi’ omkring de information, som ’man’ 93 har om de irakiske
affyringsramper. Spørgsmålet er, hvor stammer de informationer fra? Det står hen i det
usagte. Vi ved ikke, om Bergstein refererer til CNN, BBC, eller om det er informationer, han
har fra det danske forsvar.
92 Svend Bergstein har i dagene op til krigsudbruddet været brugt som militærekspert i adskillige TV Aviser. På
intet tidspunkt optræder Bergstein i uniform.
93 Her benytter vi passivstrygning ’man’, da vi ikke ved, hvem ’vi’ dækker over.
43

Svend Bergstein har efterfølgende udtalt sig om sin rolle som tv-ekspert under
Analysedel
Golfkrigen. I DR-dokumentarserien Husker du … 1991, om årtiet 1990, udtaler Bergstein, at
han var naiv om sin rolle, som landets første live-tv-ekspert. Bergstein erkender, at man ikke
havde kontrol over nyhedsstrømmen, og at man ikke forholdet sig til plantede historier. På
trods af dette virker det ikke som om, at DR og TV Avisen har brugt disse erfaringer
proaktivt. Under Irakkrigen forholder man sig på samme ukritiske måde til evt. mediernes
rolle og plantede historier.
Vi skal senere i analysen se nærmere på måden, hvordan TV Avisen og Svend Bergstein
benytter de kilder, de anvender i ekstraudsendelsen.
Informationskrig
Jens Nauntofte nævner på et tidspunkt i ekstraudsendelsen d. 17. januar, at Golfkrigen er en
informationskrig 94 . Et mærkat som er blevet hæftet på Golfkrigen også i eftertiden, vores
teoretikere Paul Virilio og Jean Baudrillard betragter om nogen også Golfkrigen som en
informationskrig 95 . Derfor vil det være interessant at se på, hvorledes TV Avisen forholder
sig til de informationer, som redaktionen modtager undervejs i udsendelsen. Vi vil
perspektivere til ekstraudsendelsen fra dagen før, hvor fristelsen for tilbagetrækning fra
Kuwait udløb for Saddam Hussein.
Selvom både Nauntofte, Esmann og Bergstein anerkender, at Golfkrigen er en mediekrig,
kan det til tider virke som om, de ikke forholder sig kritisk til dette. Man får som seer
indtrykket af, at TV Avisen ser sig selv som videregivende kanal for nyheder. Hvorvidt disse
nyheder er plantet eller ej, forholder TV Avisen sig ikke til. Denne kanaltankegang kommer
bl.a. til udtryk, da man taler om præsident Reagan:
JN: ”Frank Esmann, da Ronald Reagan var præsident her i begyndelsen af firserne, [splitscreen korrespondent,
TVstudie_start] der var han kendt for, at når der virkelig skulle ske noget dramatisk, så gjorde han det præcist
til the seven o’clock news klokken et i nat, præcist et i nat gik Fitzwater på talerstolen for at forklare sig til
nationen, det var simpelthen for at opnå den maksimale opmærksomhed i USA, var det ik’?” 96
Jens Nauntofte er altså klar over, at medierne kan blive brugt i politisk øjemed. Både
Nauntofte, Esmann og Bergstein kredser implicit om, at de kan blive brugt i forbindelse med
94 Bilag 3.2.1, l. 486
95 Jf. vores diskussion vedrørende Baudrillard og Virilio s.
96 Bilag 3.2.1, l. 485-489
44

den amerikanske krigsmaskine. Esmann antyder ligeledes, at amerikanerne forsøger at
kontrollere medierne ved at udelukke dem fra at sende fra Kuwait
Analysedel
”Ehh, så der er næppe nogen tvivl om, at det ser irakerne som i deres interesse, og det er vel ikke så svært at
forestille sig, at i det øjeblik når vi nu kommer til dagslyset og vi ser hvilke ulykker og ødelæggelser der
anrettet, så vil disse billeder også komme ud og det er vel i sidste ende en kynisk betragtning i irakernes
interesse i det at disse billeder vil og så nå amerikanske tv-skærme og det vil ophidse folk ehhh
fredsbevægelser, det vil blive brugt i mod Bush” 97
Situation var den, at udenlandske journalister var taget ud af Kuwait City på nær et tv-hold
fra CNN. Dette hold sendte fra et hotelværelse i Kuwait City. Det er dette hold Esmann
refererer til. Frank Esmanns analyse er i midlertidig korrekt. Men det kunne også tænkes, at
Pentagon hellere så én nyhedsstation, som sendte fra Kuwait end et utal. Man havde under
Vietnam-krigen set konsekvensen af, at medierne havde fri adgang til krigen. Hvilket endte
med, at pressen fik skabt et negativt billede og en offentlig modvilje mod krigen i Vietnam.
Med et CNN-hold var der presse til stede under krigen, og amerikanerne kunne
efterfølgende ikke få skudt i skoene, at de forsøgte at holde noget skjult for offentligheden.
Hvis der skulle være et tv-hold i Kuwait, ville et CNN-hold ikke være dårligt. Hellere et tv-
hold som måtte regnes for at støtte de allierede mere end de støttede irakere. Og frem for alt
havde Pentagon en kanal, som man kunne fodre med nyheder. En kanal som både den
arabiske og vestlige verden fulgte med på. En kanal som TV Avisen også følger på. Som
tidligere nævnt er Frank Esmann eneste rigtige funktion under ekstraudsendelsen den 17.
januar 1991 at reportere, hvad CNN reporterer.
CNN bliver ikke kun brugt som sandhedsvidne, da krigen er brudt ud den 16. januar 1991
da TV Avisen sender en ekstraudsendelsen pga. deadlinen for Saddam Husseins
tilbagetrækning fra Kuwait, benytter man flere gange CNN som eneste kilde.
JN: ”Jo, men altså selvfølgelig skal man ikke udelukke. Vi har hørt en stribe kommentatorer på det amerikanske
fjernsyn CNN her til morgen sige, det kan godt være at krigen går i gang nu, og Henry Kissinger som var på
lige for et øjeblik siden. Han sagde, at hans vurdering det var den at vi sandsynligvis ville se en åben krig i
løbet af i løbet af 48 til 72 timer, når han siger det, så er det fordi han mener, der skal lige gå et par døgn, før
Bush sætter militæraktionen i gang for simpelthen at gi både diplomatiet og Bagdad en mulighed for stadigvæk
at fortryde” 98
Jens Nauntofte fungerer den 16. januar som ekspert inden for mellemøstlige anliggender.
Nauntofte funktion i udsendelsen er at videregive nyheder fra CNN og CBS. Nauntofte går
97 Ibid. l. 524-529
98 Bilag 3.1.1, l. 42-48
45

på intet tidspunkt ind og forholder sig kritisk til disse nyheder. Både CNN og CBS er
Analysedel
amerikanske tv-stationer. Jens Nauntofte præsenterer på intet tidspunkt TV Avisens seere for
rapporter fra mellemøstlig nyhedsbureauer. Denne tendens ser man også under Irakkrigen,
her bliver der primært brugt billeder fra vestlige nyhedsbureauer 99 .
Andre sandhedsvidner er TV Avisens korrespondenter. Deres funktion er naturligvis at
berette, hvad de ser og hører fra de lande, hvor de er udstationeret af TV Avisen. Der er
forskel på, hvorledes TV Avisen benytter deres korrespondenter den 16. og 17. januar.
Den 16. januar har TV Avisen korrespondenter igennem fra Washington, Amman og
Bagdad. Disse bliver brugt som øjenvidner og perspektiverende eksperter. Eksempelvis
bliver Frank Esmann og Palle Rasmussen brugt som sandhedsvidner i, når det kommer til
spørgsmål om den amerikanske administration:
FE: ”Joee ehhh, men man må jo huske på, at det hele tiden har været ehh ment som det mest sandsynlige, at
kommer der et angreb så kommer det om natten og klokken er altså nu otte om morgenen i Golfen, dvs. solen er
stået op. Hvorfor skulle præsident Bush give ordrer til et angreb nu, når han har en hel dag med lys, som giver
Saddam Husseins styrker de bedst mulige vilkår? Nåee, jeg tror mere på, som Kissinger, der kan komme til at
gå 24 timer, der kan komme til at gå op til to tre døgn øee før der sker noget, men angrebet vil nok komme om
natten 100
Esmanns primære rolle er bl.a. at forklare tv-seeren, hvorfor den amerikanske administration
handler, som den gør. Esmann analyser er altid af politisk og perspektiverende karakter. Selv
om Esmann benytter første persons pronomen bliver betragtningerne aldrig personlige. Dette
skaber troværdighed og autoritet hos modtageren.
Den samme form ser man hos Palle Rasmussen. Hvor Esmann giver tv-seeren analyser af
den amerikanske udenrigspolitik, beretter Palle Rasmussen om inden- og udenrigspolitik i
Mellemøsten:
”CJ: ”PR du har kun været få timer forholdsvist få timer i Amman nu, er der nogen reaktioner på Husseins
meget følelsesladede tale i aftes?”
PR: ”Der er ingen reaktioner. Den blev holdt så sent, at aviserne var ved at gå i trykken”.
CJ: ”Ehh, Palle Rasmussen?”
PR: ”Men ingen tvivl om, at de allerfleste jordanere mener, at krigen kommer. Nogen skriver, at det vil være en
absolut katastrofe for Jordan, andre som jeg nævnte, skriver som jeg nævnte, at det måske giver håb om en
palæstinensisk stat”.
99 Vi vil gerne pointere igen, at det ikke er vores anliggende at vurdere, hvorvidt pressedækningen har været
ensidig eller partisk. Vi i den forbindelse henvise til Stig Hjarvads rapport om medie dækningen af Irakkrigen:
"Mediernes dækning af invasionen af Irak 2003"
100 Bilag 3.1.1, l. 80-85
46

CJ: ”PR, er der nogen grund til eller kan man tro, at SH har hørt Kong Husseins appel i aftes?”
Analysedel
PR: ”Det er muligt SH har hørt appellen, på den anden side SH har ikke ladet sig bevæge af tidligere appeller
som den jordanske konge har rettet til ham. Kong Hussein har været en af de aller flittigste ehh mæglere i
konflikten men foreløbigt ganske forgæves. I talen i aftes var der også betydelig beklagelse over, nærmest
depression over at disse mæglingsforsøg disse forsøg på at bringe krigstalen til ehh forhandlingstale”.
CJ: ”Ehh PR, du der som TV Avisens medarbejder har fulgt mø i flere år fra din plads i Nicosia, er det din
opfattelse, at det her er så sidste appel sidste opfordring og evt. mæglingsforsøg fra Kong Hussein?”
PR: ”I hvert fald hvis man hører læser talen så vil kong Hussein nok ikke forsøge flere gange, der var en næsten
desperat tone i hans tale i aftes. Han talte jo om, i øjeblikket forberedes krigen”.” 101
Palle Rasmussen forholder sig nøgternt til sine beretninger. Dette kommer blandt andet til
udtryk i brugen af pronomener. Rasmussen benytter ikke personlige pronomener i samme
grad som Esmann. Claus Jacobsen henvender sig til Rasmussen med ’du’. Dette lægger op
til, at Rasmussen skal anvende et ’jeg’. I stedet benytter Rasmussen en passivstrygning og
det formelle subjekt ’der’. Rasmussen kunne have sagt: ”Jeg har ikke registret nogen
reaktioner”. Dermed ville hans analyser fremstå mere subjektive, men også være præget af
den klassiske reporter, som tager ud i verden og beretter hjem. Eksemplet er typisk for
Rasmussen. Han benytter passivstrygninger og formelle subjekter. Dette kommer til udtryk i
Rasmussen sidste kommentar, hvor han benytter passivstrygningen ’man’. Igen dækker
Rasmussen sig ind under et skjult subjekt. Rasmussen har læst Kong Husseins tale, ellers
ville han ikke kunne kommentere den. Her kunne Rasmussen og have brugt et ’jeg’. Det ville
hos modtageren give en større indlevelse, men også fjerne objektiviteten og dermed
troværdigheden.
Hvor Frank Esmann og Palle Rasmussens position er ekspertorienteret, er Jan Ewens
funktion i Bagdad rettet imod at være øjenvidne:
JE: ” (…) Der er færre biler på gaderne, der er næsten ingen mennesker på gaderne, så er det i øvrigt meget
tåget her til morgen, man kan næsten ikke se en hånd for sig og det er jo er jeg lige ved at sige lige før, det giver
sådan en form for beskyttelse, for det kan jo betyde, at det i hvert fald er umuligt at rette et luftangreb mod
Bagdad ehh her til formiddag. Vi fik også tåge i går og den lettede hen mod middag, så hvis vi skal regne med
det bliver lige sådan i dag, så sker der i hvert fald ikke ingenting her til formiddag” 102
Ewens benytter sig ligesom Frank Esmann af første grads pronomenet ’jeg’, men hvor
Esmann var nøgtern i sine analyser, er Ewens langt mere personlig. Ydermere benytter
Ewens et inkluderende ’vi’, dermed sidestiller han sig med irakerne. Dette ses bl.a. i
101 Ibid. l. 135-161
102 Ibid. l. 174-179
47

Analysedel
overstående citat, som kredser om hverdagsrelaterede emner. Tv-seeren kan igennem Ewens
beskrivelse næsten mærke Bagdads kølige tåge og venter i ’kollegialspænding’, med
irakerne, på de første missilnedslag.
Ewens personlige skildring skaber dramatik. En faktor som er med til understrege og
opbygge dramatikken i Ewens sprogbrug er linket, som Ewens bliver transmitteret via. Hvor
Esmann taler via almindelig telefon, er Ewens med fra Bagdad på satellittelefon. Esmanns
almindelige telefon går rent igennem, dette er ikke tilfældet med Ewens satellittelefon, den
knaser og falder ud.
Det kan undre en, at TV Avisen ikke benytter flere korrespondenter den 17. januar end
Frank Esmann, da en større repræsentation af DR’s korrespondenter ville skabe et flow i
dramaturgien og frem for alt fremstille TV Avisen, som et program, der er på forkant med
situation i verdens brændpunkter.
Ekstraudsendelsen fra dagen før krigsudbruddet, 16. januar fremstiller en redaktion, som
kan vinkle Golfkrisen fra hele verden. En vinkling som både er dramatisk og
ekspertorienteret. Under Irakkrigen vælger TV Avisen at benytte samme mangfoldige line up
som 16. januar 1991, da man under Irakkrigen er bevidst om den dramaturgiske effekt,
korrespondenterne besidder, og at korrespondenterne er med til at skabe fremdrift i
udsendelsen.
CNN som DR’s primære kilde
Som nævnt tidligere benytter TV Avisen CNN som kilde under både Golfkrisen og
Golfkrigen. På selve dagen, hvor krigen bryder ud. Er en af Frank Esmanns roller at følge
med i nyhedsstrømmen fra internationale nyhedsbureauer herunder CNN. De internationale
nyhedsbureauer er fremtrædende hele vejen igennem TV Avisen dækning af
Golfkrisen/krigen. Især har CNN en mere fremtræden position. Ud over at TV Avisen både
den 16. og 17. januar har personale til at følge med i nyhedsdækningen fra CNN i studiet, så
benytter TV Avisen også CNN’s reportager i en mere eller mindre redigeret udgave.
I vores analysemateriale dukker der også ”utrolige” rapporter op:
”men der er en rapport som er utrolig i sin form”
48

Analysedel
- ”Den siger nemlig at to britiske jagere har eskorteret en irakisk jager tilbage til Irak efter den havde forvildet
sig ind over Saudi Arabiske luftrum, der er altså noget der tyder på, at det første angreb har været meget meget
effektivt og at det irakiske luftvåben er reduceret til at skulle eskorteres tilbage til sin base” 103
Det er Frank Esmann, som beretter denne ’utrolige’ historie, og der er flere interessante ting i
rapporten om de irakiske fly. Frank Esmann fortæller nemlig ikke, hvem kilden til den
utrolige fortælling er. Esmann har ret i, at historien er fantastisk. Derfor kræver den mere
opmærksomhed. Nauntofte vælger ikke at forfølge historien yderligere, han stiller i stedet et
nyt spørgsmål til Svend Bergstein, som heller ikke vender tilbage til historien om de irakiske
fly. TV Avisen nævner selv, at historien er utrolig. De burde forholde sig til sandhedsværdien
af historien. Hvorvidt historien er sand eller ej, kan være svært at udrede. Når man tager i
betragtning, at man befinder sig i en krig, kan det virke usandsynligt, at man vælger at
eskortere fly hjem igennem et fjendtligt territorium, når det israelske luftvåben har
muligheden for at skyde fjenden ned. At uskadeliggøre et antal irakiske fly må også betragtes
som en sejr, som meget vel også kunne ramme de forskellige nyhedsstationer, som hungrer
efter nyheder i krigens første timer.
Man må retrospektivt set formode, at historien er plantet af amerikansk militære
interesser, som ville elske Esmanns brug af den. Frank Esmanns sprogbrug er således stærkt
ladet. Med sætningen: ”Det irakiske luftvåben er reduceret til at skulle eskorteres tilbage til
sin base” 104 får Frank Esmann således italesat uskadeliggørelsen af det irakiske luftvåben.
Ydermere får Esmann fremstillet det irakiske luftvåbens utilstrækkelighed. Dermed får Frank
Esmann viderebragt krigspropaganda, hvis oprindelige funktion formentligt har været at
højne moralen hos den allierede koalition.
Set ud fra et militært synspunkt er krigspropaganda en ikke-materiel måde at føre krig på,
og vi anser eksemplet her som et tydeligt eksempel på, at medierne er en integreret del af den
moderne krigsførelse. En måde som bygger på, at offentligheden frivillig vil viderebringe
militærets informationer. Krigspropagandaen skal ideelt set hjælpe de hjemlige civile og
soldaternes kampmoral i en positiv retning, mens den omvendt skal påvirke fjendens
kampmoral negativt. Samtidigt skal den også påvirke andre det være sig andre nationer og
internationale organisationer sådan, at de støtter de militære operationer, som fremstår
logiske og rationelle.
103 Bilag 3.2.1, l. 409-413
104 Ibid. l. 413-414.
49

Analysedel
Som nævnt sidder seeren den 17. januar 1991 med opfattelsen af, at CNN er den primære
kilde for TV Avisens redaktion. Det samme må være tilfældet dagen før, da Saddam Hussein
frist for tilbagetrækning udløber. Flere gange i udsendelsen bliver der refereret til CNN.
CNN bliver i alt nævnt seks gange, dernæst nævner og refererer Claus Jacobsen et
internationalt nyhedsbureau uden navn. Til sammenligning bliver der ikke refereret til
europæiske eller mellemøstlige nyhedsbureauer.
CNN’s mest iøjnefaldende placering i TV Avisens ekstraudsendelse, er de tre redigerede
reportager som bliver bragt den 16. januar 1991. I den første er omdrejningspunktet den
amerikanske administrations forhold til Saddam Hussein. Reportagen har tydelige
amerikanske spor, fokus er rettet mod den amerikanske udenrigspolitik. Ydermere kan tv-
seeren tydeligt høre den amerikanske stemme bag Trine Sicks speak. Den opmærksomme
seer vil lægge mærke til, at Trine Sicks speak er en direkte oversættelse fra den amerikanske.
Derfor må det være billederne, som er blevet redigeret af TV Avisen. Dette er ikke til at vide,
da seeren ikke har haft det fulde materiale til rådighed.
I den anden reportage er fokus hverdagslivet i Bagdad. Claus Jacobsens oplæg lyder:
CJ: ”Og hvordan er vores billede så af Irak, siden Iraks besættelse af Kuwait, der har tv-seere over hele verden
ofte forbundet Irak med anti-amerikanske demonstrationer og marcherende soldater. Men den irakiske hverdag
er mere end det, vi har bearbejdet en reportage fra den amerikanske tv-station CNN” 105
Claus Jacobsen nævner, at tv-seere over hele verden har et syn på hverdagen i Irak. Men
mener Claus Jacobsen hele verden eller den vestlige verden? I hvert fald lægger Jacobsen op
til, at CNN reportage vil give et mere nuanceret syn på hverdagen i Irak 106 .
Reportagen minder om den første reportage i stil. Igen er det Trine Sick som lægger
stemme til den danske speak. Igen kan man tydeligt høre i baggrunden, at TV Avisen har
oversat CNN’s speak direkte. Selve reportagen indledes med billeder af marcherende
irakiske soldater. Speak fortæller tv-seeren, at det er ”Det er det Irak, vi er vant til at se
gennem de sidste (Billede af soldater der går på stedet) måneder” 107 . Spørgsmålet er, hvem
’vi’ dækker over. Udsendelsen er lavet til de amerikanske seere, men i denne sammenhæng
er der tale om et inkluderende ’vi’, som dækker over den vestlige verden. Derfor må de
marcherende irakiske soldater også være et velkendt billede for de danske tv-seere. Soldater
som CNN og TV Avisen fremstiller som det typiske billede af Irak. Soldaterne som
105 Bilag 3.1.1, l. 281-284
106 Se bilag 1.2.6, 1.2.7 og 1.2.11
107 Bilag 3.1.1, l. 289 og bilag 1.2.4.
50

Analysedel
marcherer, er tydeligvis rekrutter, deres udrustning er ikke den nyeste, de har ikke våben og
de kan ikke marchere i takt. I skærende kontrast til billederne af de irakiske soldater står
billeder af amerikanske soldater i den tredje reportage. I den tredje reportage bliver seeren
implicit præsenteret for et yderst potent amerikansk våbenarsenal. Her bliver seeren
præsenteret for amerikanske soldater, der marcherer i takt, selv når de laster et fly. Der er
billeder af amerikanske soldater, som affyrer et stort og meget moderne panserværnsvåben 108 .
Billederne fremstiller ikke de to hære som ligeværdige, hvilket de naturligvis heller ikke
er. Der er ingen tvivl om, at det amerikanske militær er det irakiske militær langt overlegent
på den teknologiske front. I 1991 var Irak den nation, som havde flest kampvogne til
rådighed, derudover var de en nation, som havde megen militærerfaring på baggrund af deres
årelange krig mod Iran. Men man får dog ikke indtrykket af, at Irak har en hær, som vil
kunne påvirke/skade på den amerikanske krigsmaskine.
Billederne, som CNN og i deres fodspor DR vælger at vise, kunne have været anderledes.
Man kunne have valgt at vise den berømte og frygtede irakiske republikaner garde i stedet
for rekrutter. Den analytiske tv-seer efterlades med følelsen af en vis grad af manipulation.
Den anden reportage fremstiller senere et billede af Irak, som minder om den europæiske
middelalder, hvor religionen holdt befolkningen nede. Her fremstilles Saddam Hussein som
det direkte link til Allah i Irakernes forståelsesmatrice. En noget vinklet måde at fremstille
den menige iraker på.
”Næsten overalt er der billeder af SH. På plakatsøjler, murer ja selv i (Billede af SH, der holder om børn)
klasseværelser. Verdens læremester SH spiller en stor rolle i timerne. (Billeder af skolebørn). Ethvert irakiske
barn mellem syv og tolv skal ifølge loven gå i skole, hvis der er en skole. Over 55 procent af alle irakere over
15 år kan stadig hverken læse eller skrive. Det vigtigste de lærer er at de skal blive voksne for at tjene deres
land (Billede af SH, der beder) og deres leder Saddam, men selv Hussein bøjer sig for Allah (Billede af bedende
arabere)”.
- (speak) ”Ca. 98 af befolkningen er muslimer (Billede af moske) og bønner fra højtalere fra landets (Billede af
endnu en moske, vi hører en bedesanger i baggrunden) utallige moskeer kan høre dagen igennem. (Billede af en
port) 109
CNN fremstiller et stereotypt billede af Irak og Bagdad. Tv-seerne var med stor
sandsynlighed ikke i tvivl om, at Saddam Hussein var en grusom diktator, som holdte sit folk
nede på et uciviliseret stade. Dermed bekræfter CNN’s reportage seeren i deres fordomme
om et uciviliseret land, hvor en magthaver holder den brede befolkning på et niveau, som
mest af alt minder om den europæiske middelalder. Man må i den tekstlige analyse, som
108 Se bilag 1.2.9 og 1.2.10
109 Bilag 3.1.1,l. 298-307
51

Analysedel
Fairclough, påpeger, se på, hvordan man eller kunne fremstille situationen. CNN kunne også
have givet det samme billede af USA, hvor store mængder af immigranter ikke kan tale
engelsk og lever på et eksistensminimum, samt at rekrutteringen til det amerikanske forsvar
primært sker i de fattigste områder i USA. Denne fremstilling ønsker man ikke, for som
Torsten Jansen konstaterer i TV Avisen den 20. april 2003 er det et ”klassiske mønster i
USA, når der er krig, så støtter alle op om præsidenten, så forstummer al politisk
uenighed” 110 .
Claus Jacobsen fortæller ikke, hvem kilden til den tredje reportage er. Tv-seeren får
følgende at vide: ”Vi har bearbejdet en anden amerikansk reportage” 111 , men undervejs sættes
der forskellig grafik på billederne. Den grafik minder i midlertidig meget om CNN’s
layout 112 . Denne gang er journalist Jørgen Anton, som lægger den danske speak over den
amerikanske speak. Tv-seeren kan stadig høre den amerikanske speaker i baggrunden, og det
fremgår, at TV Avisen igen har oversat den amerikanske speak.
I den tredje reportage er omdrejningspunktet selve udviklingen op til datoen for Iraks
tilbagetrækning. Selve reportagen er vinklet ud fra en amerikansk optik. Det kommer til
udtryk i billeder og interviews med amerikanske kongresmedlemmer, vicepræsidenter og
udenrigsminister. I reportagen er der ikke interviews med irakiske regeringsmedlemmer. Man
benytter kun vestligt billedmateriale, på intet tidspunkt bliver seeren præsenteret for billeder
med arabisk skrift.
Ud fra et journalistisk ideal om at ”levere en troværdig, upartisk, uafhængig, alsidig og
ambitiøs nyhedsformidling” 113 , kan det vel ikke siges, at være en tilfredsstillende
nyhedsdækning ud fra DR’s egne præmisser, når størstedelen af billedmaterialet stammer fra
amerikansk og britiske tv-selskaber. Risikoen for at politisk og militærpropaganda fra både
den amerikanske og britiske administration rammer de danske stuers tv-apparater er stor.
Hvorvidt billedsiden hos TV Avisen ville have været anderledes, hvis DR havde fået egne
billeder hjem, er svært at svare på. Med stor sandsynlighed ville billederne ikke være til at
skelne med CNN og andre internationale tv-selskaber, da disse multinationale selskaber en
vestlig matrice for, hvordan nyhederne præsenteres.
Under Irakkrigen havde flere internationale tv-selskaber kamerahold i Irak.
Journalisterne i Irak var underlagt beskyttelse af koalitionen. Dermed var det også det
110 Bilag 4.2.1, l. 507-508.
111 Bilag 3.1.1, l. 321
112 Se bilag 1.2.8 og 1.2.9
113 TV AVISEN 40 år 1965-2005. s. 2
52

amerikanske militær, som bestemte hvilke missioner, som var ’sikre’ for journalisterne.
Analysedel
Brugen af ’embedded’ journalister mødte også megen kritik under Irakkrigen. To væsentlige
kritikpunkter er, at journalisterne i sidste ende kun får lov til at filme det, som koalition
mener, kan tillades at komme ud til de brede masser, og at journalister og soldater bliver
’krigskammerater’. Dermed beskrives det psykologiske forhold, at der opstår et venskabeligt
forhold mellem journalister og soldater, hvor journalisterne kommer til at identificere sig
med de militære enheder, de følger. Via denne af amerikansk styrede interesser anlagte
strategi får det journalistiske slutprodukt et favoriserende skær over fremstillingen af de
militære enheder. Denne problematik er ikke ny. Den har blandt andet været kendt fra det
journalistiske miljø omkring Christiansborg, hvor de politiske redaktioner deler arbejdsplads,
kantine, toiletter osv. med deres primære kilder. Sat på spidsen har det at gøre sig upopulær
gennem kritisk journalistik i forhold til den styrke man følges med, de samme konsekvenser,
som journalist på Christiansborg kan komme ud for, hvis de magtfulde politiske kilder gås
for nær og lukker af for informationsstrømmen. Samarbejdet mellem journalist og kilde er
mere end nogensinde blevet et vigtigt spørgsmål at tage stilling til i moderne
nyhedsdækning. Med overstående in mente er det så meget desto vigtigere, at modtagerne af
nyheder fra journalistisk side bliver ’klædt på’ til at vurdere, hvilken mening og vægt
billederne og reporterne fra krigszonen skal tillægges.
Analyser af Irakkrigen d. 20. marts 2003
Det narrative forløb ved krigsudbruddet i ekstraudsendelsen d. 20. marts, 2003
Dette afsnit beskriver det dramaturgiske forløb i DR’s ekstra nyhedsudsendelse d. 20. marts,
2003. En nyhedsudsendelse, der bliver styret af Reimer Bo Christensen og har Bush’s tale
som omdrejningspunkt.
Der hersker en lidt usikker stemning i studiet, da der ventes på, at Bush går på med sin
tale. Kim Bildsøe kommer igennem fra Washington for at fortælle, hvad han ved om
angrebet fra sine kilder i Washington. Reimer må dog afbryde, da han tror, Bush er gået på
med sin tale. Der klippes derfor straks til Bush, men talen er ikke begyndt, og der er blot et
53

Analysedel
evighedssignal igennem, hvor vi bl.a. ser en tekniker gå forbi foran Bush. Derfor stilles der
tilbage til Reimer Bo Christensen, der foretager et længere interview med Kim Bildsøe,
inden han mere roligt og sikkert kan lave et oplæg til Bushs tale 114 .
Bush holder sin tale fra Det Ovale Værelse. Talen tilsættes flittigt KGN’er 115 , der på dansk
opsummerer, hvad Bush siger 116 .
Der klippes til Reimer Bo Christensen, der starter med at fortælle, at Torsten Jansen og
Jens Nauntofte er i studiet, hvorefter han spørger Jansen om hans udlægning af talen, derefter
kommer Nauntofte også på banen 117 .
Ole Sippel kommer så igennem via link fra Amman. Sippel er lige kommet ud af Bagdad
og fortæller om situationen i mellemøsten 118 .
Dernæst lidt tomgang med Jansen, der får en kort replik om talen. Denne del fungerer som
overgang til Jens Claus Hansens militæranalyse, som Reimer Bo Christensen lægger op til,
hvorefter der klippes over til den stående Jens Claus Hansen, der kommer med en forklaring
af hvilke tropper, der er i området og hvilke taktiske muligheder, der er for angreb.
Reimer Bo Christensen overtager igen. Opsummerer og lægger vægt på “Krigen er i
gang”, dernæst kommer Bush-talen endnu engang. Denne gang med nye og flere KGN’er,
mange af KGN’erne understreger “Krigen er i gang” 119 .
Reimer Bo Christensen interviewer dernæst igen Ole Sippel, der kommer på samme tid
live-billeder igennem for første gang fra Bagdad. Men der sker ingenting på billederne, der
blot viser en tom gade 120 . Ole Sippel fortæller om Irak, og hvad Saddam Husseins hær består
af.
Dernæst stilles der om til Kim Bildsøe, der har nyt. Det er dog ikke banebrydende
nyheder, Bildsøe fortæller, men vi ved nu, at angrebet blev sat ind med Tomahawk-missiler.
De 40 Tomahwak-missiler understøttes af KGN’er, der stadfæster informationen 121 .
Reimer Bo Christensen interviewer dernæst Jansen om det politiske, dernæst Nauntofte,
der fortæller mere om den politiske situation i Irak, undervejs understøttes der flittigt med
KGN’er, der hele tiden gentager, det vi har hørt indtil nu. Produceren laver mor/barn med
114 Se bilag 2.3.1, 2.3.3 og 2.3.5
115 Komputer genereret navntræk.
116 Se bilag 2.1.6
117
Se bilag 2.4.2 og 2.4.4
118 Se bilag 2.3.2
119 Se bilag 2.1.1
120 Se bilag 2.2.3
121 Se bilag 2.1.3
54

studie og live-billeder for at understrege, der sker noget parallelt 122
Steffen Knudsen kommer igennem på en dårlig forbindelse fra Kuwait 123 . Der er lidt
Analysedel
forvirring, og Reimer Bo Christensen beder om kaffe i baggrunden. Signalet går i stykker,
hvilket betyder, at Reimer Bo Christensen igen må gå tilbage til studiet og dialogerne med
Torsten Jansen og Jens Nauntofte. Så forsøger Nauntofte sig med en ubekræftet historie om
irakere, der overgiver sig. Der er live-billeder, og det er ved at gå op for studiedeltagerne, at
der i virkeligheden ikke sker så meget på billederne.
Steffen Knudsen kommer igennem, da signalet fra Kuwait City nu er oppe at køre. Steffen
Knudsen fortæller også, at der ikke sker noget i Kuwait, udover at mobilsignaler ødelægges,
og om hvad han har af efterretninger om angrebet mod Irak.
Reimer Bo Christensen beder om at få Jens Claus Hansen hen til bordet, så han kan
kommentere efterretningerne om angrebet, i mellemtiden fylder han tiden ud med at spørge
Jansen om de diplomatiske forbindelser i forhold til angrebet.
Nauntofte skiftes ud med Jens Claus Hansen, som hilses “godmorgen” af Reimer Bo
Christensen.
Jens Claus Hansen kommer med sin militære vurdering af angrebet. Vi ser billeder af
nattens bombardement, og der kommer KGN?er ([KGN: 40 Tomahawk.missiler affyret mod
militære mål i Irak_start]), der understøtter og fortæller, hvad vi har fået at vide hidtil. Claus
Hansen fortæller, at det er et lille angreb med en ‘rolling start. Der kommer en masse
KGN’er med, hvad Claus Hansen siger om angrebet ([KGN: Jens Claus Hansen: Pausen
giver plads til andre styrker_]). også masser af [Krigen er i gang] KGN’er. Ydermere
fortæller Jens Claus Hansen dramatisk om den amerikanske elitestyrke Delta Force.
Til slut lukker Reimer Bo Christensen ned, ved på klassiske nyhedsværtsvis at tale direkte
til seeren. RB: ”TV Avisen er i gang med en ekstraudsendelse. Krigen i Irak er i gang.”.
Rikke Aggerbæk laver dernæst nyhedsopdateringen med gentagelse af talen 124 , hvorefter hun
stiller over til Reimer Bo Christensen.
Reimer Bo Christensen takker og interviewer i studiet. Jens Claus Hansen fortæller om
det militære fra et irakisk synspunkt. Kim Bildsøe kommer igennem og må konkludere, at
præsidenten er gået i seng, der sker ikke mere.
Reimer Bo Christensen afbryder Kim Bildsøe hurtigt og interviewer igen Jens Claus
122 Se bilag 2.4.6
123 Se bilag 2.3.4 og 2.3.6
124 Se bilag 2.4.3
55

Analysedel
Hansen om missilangreb, der er stor forvirring om hvornår billederne er optaget. Jens Claus
Hansen tolker dem som live-billeder, men det er arkivbilleder fra nattens angreb 125 . Reimer
Bo Christensen indser, at det er gamle billeder og vender tilbage til Kim Bildsøe, der
fortæller om den amerikanske befolkning, der krydres stadigvæk med KGN’er, hvor i blandt
der er citater fra nyhedsbureauet AP.
Reimer Bo Christensen kommenterer citaterne således:
”Øee, du kan selvfølgelig ikke se, hvad der står af tekster under dig, mens du bliver sendt ud på dansk tv, men
der var et citat fra det amerikanske pressebureau AP om at den britiske regering var blevet orienteret omkring
midnat. Dvs. der har været Bush har været ved telefonen, der har været diplomati i gang i altså timerne op til
angrebet for at orientere i hvert fald de tætteste, de nærmeste allierede.” 126
Herved er KGN’erne for første gang foran den talte tekst. Hvor den hidtil har fungeret
dramaturgisk som omsummering og understregning, bliver den her den egentlige
dramaturgiske fremdrift.
DR har fået nye billeder. Billeder af B52 bombefly, dernæst missilaffyringer etc.
Billederne kører indover talen, og Jens Claus Hansen kommenterer flittigt, hvad vi ser på
billederne. Dernæst nye KGN’er med citater fra AP, uden der er noget nyt i citaterne 127 .
Steffen Knudsen kommer igennem fra Kuwait, Knudsen forklarer om frygten, og straks
ruller KGN’erne med det, han lige har sagt. Da vi kommer tilbage til studiet, har Torsten
Jansen forladt det, han har også siddet længe uden at komme på banen.
Jens Claus Hansen kommer igen på og tager fat om frygten for masseødelæggelsesvåben,
hvorefter han i takt med billeder forklarer, hvad der sker ved en missilaffyring.
I mellemtiden er Ole Wæver kommet i studiet og har sat sig på Torsten Jansens tidligere
plads. Reimer Bo Christensen interviewer Ole Wæver om den politiske situation i såvel
udland som Danmark, KGN’erne ruller over skærmen med Wævers analyser som andre
mindre opdateringer.
Rikke Agerbæk kommer på med dagens anden nyhedsopdatering. Nyhedsopdateringen er
en anelse forskellig fra den første, men ikke meget. Agerbæk stiller tilbage til både Reimer
Bo og Jens Claus Hansen.
Reimer Bo Christensen og Jens Claus Hansen har bevæget sig op til det grafiske kort,
hvor de står på hver sin side. Reimer Bo Christensen laver et kort set up, før Jens Claus
125 Bilag 4.2.1, l. 867-872
126 Bilag 4.2.1, l. 948-952
127 Se bilag 2.2.1 og 2.1.2
56

Analysedel
Hansen går i gang med at forklare det militære ved at bruge kortet 128 . Mellem første og andet
kort får Reimer Bo Jeppe Nyboe igennem fra den amerikanske ambassade på Østerbro.
Nybroe laver en stand up. Nyboe forsøger at dramatisere, hvad der sker i Danmark, men må
til sidst konkludere, at der ikke sker noget lige nu 129 .
Reimer Bo Christensen overtager igen og beder Jens Claus Hansen om at forklare det
næste kort. Her stopper vi vores klip…selvom udsendelsen fortsætter det meste af dagen.
Udsendelsen har dermed det, der i journalistiske termer hedder en Open End-struktur, der
netop er defineret ved, at udsendelsen fortsætter i det uendelige
Opsummering
Det dramaturgiske forløb er i det store hele ikke særlig dramatisk. Omdrejningspunktet
bliver Bush’s tale, da der ikke sker noget nævneværdigt i Irak. Redaktionen leder efter
dramatik, men den findes ikke, så gang på gang må vi vende tilbage til tomgangsanalyser af
gæsterne i studiet samt korrespondenterne.
Hele den fabulerende og mere decentraliserede struktur, hvor der hovedsageligt er
fremdrift via billeder og samtaler, tyder på en mindre autoritativ fremstilling af
begivenhederne, end den vi oplevede ved Golfkrigens krigsudbrud. Seeren skal ikke belæres
men er med i en dramatisk dialog.
Rent narrativt skrider udsendelsen frem i loops, hvor talen og de nye billeder bliver
omdrejningspunkt for diskussionen, indtil der kommer nyt til. Seeren opdateres så hurtigt
som muligt, så seeren mærker en udvikling og bliver hængende på kanalen
Udsendelsen defineres for en stor del ud fra nodalpunktet, Bush’s tale, og de billeder, som
DR modtager fra angrebet. Derudover benyttes der også et livesignalet fra Bagdad til at
kommentere på situationen. Værten søger efter dramatikken og fremdriften, og her kommer
misforståelsen om billederne af bombardementet ind. Jens Claus Hansen misforstår nemlig
Reimer Bo Christensen og tolker billederne som live – Det sker lige nu. Endnu et eksempel
er Jeppe Nyboes reportage fra en mennesketom gade ved den amerikanske ambassade på
Østerbro. Nyboe søger at dramatisere, men der sker ingenting og reportagen opløser næsten
sig selv.
128 Se bilag 2.1.4
129 Se bilag 2.4.5
57

Analysedel
KGN’erne fungerer som understregning af pointer, men fungerer også dramaturgisk som
fremdrift, især igennem den tilbagevendende ”Krigen er i gang”, som Reimer Bo Christensen
også benytter. Et interessant eksempel her er, at KGN’erne overhaler studiet i fremdrift. Hvor
KGN’erne til at starte med bliver understregninger bliver de senere med deres referencer til
nyhedsbureauet AP til det, diskussionen i studiet handler om.
Diverse dårlige forbindelser og mangel på viden fungerer der ud over som suspence, der
forsikrer os om, at der nok skal ske noget nyt. Vi er overbevist om, at krigen er i gang, og at
der vil komme heftige kampe, men vi ser ingenting. Seeren er derved henlagt til en tilstand af
spænding på trods af, at der ikke sker det store.
Udsendelsens opbygning er ikke så veldefineret som ved Golfkrigsudbruddet, hvor
udsendelsen var en afgrænset størrelse på halvanden time. Under Irakkrigen går man således
på og fortsætter udsendelsen det meste af dagen og benytter således en Open End opbygning,
hvor vi af rent omfangsmulige grunde har måttet begrænse vores analyse til første del af
udsendelsen.
Sproglig analyse af ekstra nyhedsudsendelse d. 20. marts. 2003
I følgende afsnit analyserer vi ligesom i vores analyse af krigsudbruddet ved Golfkrigen på
det verbalsproglige i DR’s ekstra nyhedsudsendelse d. 20. marts 2003. Vi vil i analysen kigge
på, hvorledes der tales i udsendelsen og på, hvordan især værten Reimer Bo Christensen
italesætter konflikten i en dansk kontekst. Vi benytter os af den tekstlingvistiske metode, vi
beskrev i vores metodeafsnit. Her befinder vi os i Faircloughs models inderste ring, som han
benævner ”teksten”. Den sproglige analyse funderer sig, som Faircloughs metode, på den
klassiske lingvistiske analyse, hvor ord og sætninger ses som sproglige valg. Selvom vi efter
analysen her har et afsnit, hvor vi ligger det komparative aspekt i forgrunden, vil vi igennem
dette afsnit også løbende kommentere på dele af det komparative aspekt.
Jeg, dig, mig og Vito – Om Nyhedsværtens rolle
Samtalen i studiet og udvekslingen med eksterne kilder som korrespondenter styres af værten
Reimer Bo Christensen, der varierer mellem det eksklusive ’vi’, der dækker over ham selv
plus institutionen TV Avisen, det inklusive ’vi’, der også inkluderer tv-seeren samt første
person entalsformen ’jeg’, der naturligvis indikerer en klar markering af Bo Christensen selv.
58

F.eks. optræder der også i denne tekst både et eksklusivt ’vi’, der inkluderer de to
Analysedel
forfatterpersoner, men undervejs inkluderer vi også modtageren, altså ’dig’ eller ’du’et’ i det
inkluderende ’vi’.
For så vidt er brugen af 1. person singularis ’jeg’et og 1. person pluralis ’vi’et, som de
fremtræder hos Bo Christensen i tråd med den klassiske nyhedsværtsdiskurs 130 .
Der findes mange eksempler på den deiktiske markering af ’jeg’ i teksten, som f.eks.:
”RB: Jeg bliver nødt til at afbryde for nu kommer George W. Bush på amerikansk og hermed også på dansk tv
[George Bush uden lyd, lydmand ind foran, 8 sek] [livebillede fra Bagdad_grynet billede med moske_svag lyd
fra Bush, 7 sek]” 131
hvor Bo Christensen benytter sig af jeg’et, da der er tale om, en teknisk omstændighed, der
tvinger ham til at gå ind og afbryde Kim Bildsøe. Derved markerer Bo Christensen, at det er
ham, der foretager valget. Da Bo Christensen indser, at Bush endnu ikke er klar, går han over
til at bruge et ’vi’, der enten dækker over TV Avisens redaktion eller TV Avisen som
institution. Herefter veksler han tilbage til ’jeg’et, der i denne sammenhæng fungerer som
samtalegestalt i forhold til Kim Bildsøe. Det er en ganske naturlig overgang, som også
bruges i normale nyhedsudsendelser, hvor værten laver nyhedsoplæsning og små interviews.
Den naturlige brug af ’jeg’ i nyhedsudsendelser forekommer ofte ved metadiskursive
ytringer, som vi også finder hos værten.
”ja, jeg fik lige en masse at vide her i mit øre, vi skal til Kuwait til Steffen Knudsen igen. Du er midt nede i
området i Kuwait.” 132
Hvor seeren bliver delagtiggjort i, at redaktionen eller produceren giver besked til værten
om, at korrespondenten er igennem.
Der forekommer også hyppig brug af passivstrygningen ’man’:
”RB: Ja (HOST), jeg går lige tilbage her i studiet [KGN: Krigen er i gang_begyndelse] Man kan jo sige, det var
en kort tale. Jeg ved ikke om man kan sige, det var det var den præcise erklæring af krig, det er det, der ligger i
talen …” 133
130 Se mere om nyhedsgenren i Drotner (red.), Medier og kultur, kap. 2 ”Medierne som sprog”. Vi benytter ikke
dette afsnit direkte her, men det er alligevel brugbart at tænke på tidligere indføringer i genren, som liggende
som fundament for nogle af vores sproglige iagttagelser
131 Bilag 4.2.1, l. 28-29
132 Ibid. l. 1042-1043
133 Ibid. l. 218-221
59

Analysedel
’Man’ bruges som i eksemplet her af Bo Christensen til at dække over en subjektiv vurdering
af talen. Tillige bruger han i sætningen ’man’et til at stille et retorisk spørgsmål til Torsten
Jansen, der efterfølgende kommer med sin udlægning af Bush’s tale. Bo Christensen lægger
derved ord i munden på Jansen, der griber bolden.
Bo Christensen benytter sig også som i linje 259 – 264 i stedet for pronomenet ’jeg’ af
substantivet TV Avisen:
RB: ”TV Avisen er i gang med en ekstra-udsendelse. Krigen i Irak er i gang. Krigen er startet med et angreb på
Bagdad. Et muligvis begrænset angreb på et sted i Bagdad, hvor dele af den irakiske ledelse og muligvis
præsident SH er samlet. Det skulle være det der er det første mål for det angreb der er startet for måske en halv
time siden…øeee det hele blev officielt for en ti tolv minutter siden, da præsident Bush gik på skærmen på
amerikansk tv og lad os lige se igen, hvad det var præsident Bush sagde:” 134
TV Avisen optræder som subjekt her, da Bo Christensen forholder sig metareflekterende og
konkluderende til situationen. Der foretages således en opsummering, der tager seeren ved
hånden. Senere i stykket optræder ’os’, der her er et inkluderende ’os’, indeholdende såvel
’jeg’, TV Avisen og tv-seeren.
I de valg Bo Christensen foretager i sin brug af pronomener og substantiver, ligger der
nogle forskellige diskurser. ’Jeg’et er ofte funderet i de dialogbaserede sammenhænge, han
indgår i, både i studiet og over telefon/satellit med korrespondenterne. ’Man’, der, som
ovenfor nævnt fungerer som passivstrygning, er mere sjælden. Derudover optræder det
hyppige ’vi’, der i forskellige sammenhænge inkluderer forskellige subjekter. Ofte inkluderer
’vi’et blot Bo Christensen sammen med TV Avisens redaktion eller TV Avisen som
institution, andre gange dækker ’vi’et over værten og en given samtalepartner, derudover kan
’vi’et’ også i nogle tilfælde være et inkluderende ’vi’, der indeholder nyhedsværten,
redaktionen samt seeren.
Det er kendetegnende for brugen af pronomenerne, at kommunikationen er envejs.
Broadcastingteknologien sætter sine begrænsninger for interaktionen, derfor er
læseren/seeren ikke særlig tydelig som dialogpartner i kommunikationssituationen. Seeren er
dog hele tiden til stede som eksplicit modtager. Seeren får sin tydelige plads i det
inkluderende ’vi’, værten benytter, derudover tales der enkelte gange direkte til seeren, her
vender nyhedsværten sig, som i den normale nyhedsudsendelse direkte mod kameraet, uden
dog at bruge det personlige pronomen ’du’, der er sjældent i nyhedsudsendelser.
134 Ibid. l. 270-276
60

Analysedel
Public service broadcasting er kendetegnet ved denne form for kommunikation. Seeren
betaler over licensen for en vare, der lover at kontekststualisere givne forhold til seeren, når
en tv-station i en fodboldkamp benytter en dansktalende redaktionelt valgt kommentator,
bruges dette til at vinkle og gøre kampen forståelig for modtageren.
Afsenderen er derved i en kommunikationssituation som denne TV Avisens redaktion,
repræsenteret ved værten, mens modtageren er tv-seeren. De personlige deiksismarkører
benyttes til at iscenesætte kommunikationssituationen, så der gestaltes et forståeligt vindue,
seeren kan beskue situationen igennem. Gennemgående er det en meget dialogbaseret
diskurs, Bo Christensen benytter sig af. Ved hjælp af de personlige pronomener gestaltes
kommunikationssituationerne, og der dannes en forståelsesmatrice. Værten taler til seeren,
fører dialoger med korrespondenterne og gæsterne i studiet. Nogle af disse markører er
derfor eksplicitte, mens andre pronominer dækker over flere aktører herunder redaktionen og
seeren.
Det er også sigende, at TV Avisen gennemgående benytter substantivet ’krigen’ som
subjekt i sætningen ”krigen er i gang” frem for andre muligheder, som enten ”Koalitionen er
i krig” eller USA og Irak er i krig”. Krigen bruges som subjekt af flere årsager, for det første
er det endnu ikke klart, om lande som Danmark vil indgå som en del af koalitionen, og for
det andet er situationen i Irak stadigvæk så uigennemskuelig, at det eneste sikre er, at Bush
har italesat, krigen som værende i gang. Det interessante i denne sammenhæng er, at Bush
bevidst undgår at sige det på den direkte måde som f.eks. ”We are at war”, i stedet taler han
til amerikanske soldater, til det irakiske folk og om at befri den ’civiliserede’ verden for
”Great Danger”.
I Torsten Jansens efterfølgende opsummering af talen bliver det til ”at muligheden for at
begrænse varigheden af denne her krig ville være at sætte ind med fuld styrke”. Derved
italesættes nattens angreb og Bush’s tale som en krig, og de senere KGN’er (som vi senere i
analysen vil beskæftige os mere indgående med), DR benytter, italesætter i Austins forstand,
at ”Krigen er i gang”. I Baudrillards kritik af Golfkrigen mener han ikke, at noget er en krig,
før nogle formalistiske forhold er opfyldt, men med en formulering der alluderer til
Wittgensteins berømte formulering i Tractatus, kan det indvendes, at den er der, hvis vi siger,
den er der.
61

Krigen er i gang – Om tids-deiksiser
Reimer Bo Christensen forholder sig ind i mellem metadiskursivt til
kommunikationssituationen. I linje 27 – 29
Analysedel
”RB: Jeg bliver nødt til at afbryde for nu kommer George W. Bush på amerikansk og hermed også på dansk tv
[George Bush uden lyd, tvmand ind foran, 8 sek] [livebillede fra Bagdad_grynet billede med moske_svag lyd
fra Bush, 7 sek]” 135
i vores transskription, er der flere interessante ting på spil. Bo Christensen afbryder Kim
Bildsøe midt i en sætning pga., at livesignalet kommer igennem fra Det Hvide Hus. Med
’nu’et pointerer han, at signalet er live igennem, og yderligere begrunder han valget med, at
Bush går på amerikansk tv, der i øvrigt også bliver til ”og hermed også på dansk tv”. Således
ridser Bo Christensen selve kommunikationssituationen op for seeren.
Da Bush har fremført sin tale, understreger Bo Christensen igen den deiktiske
tidsindikation i følgende sætning:
”RB (skuer usikkert ude til siden): ”Præsident W. Bush her i direkte tale til nationen en direkte tale ja faktisk til
hele verden, og velkommen her i studiet til TJ til JN. Og Torsten hovedpunkterne i præsidentens tale.” 136
Ordet ’direkte’ optræder således i forhold til to modtagere, nationen og hele verden.
Nyhedsværten fører dernæst seeren såvel tids- som stedsmæssigt tilbage i studiet, hvor talen
bliver analyseret af Torsten Jansen og Jens Nauntofte, seerens fortolkere.
Igen er det tydeligt, at seeren har en integreret plads i kommunikationssituationen, og at
seeren kommer til syne i det mindste for analytikeren i det metadiskursive element.
Det er påfaldende, hvordan tidsdeiksiserne er meget markerede, gentagne gange pointerer
Bo Christensen, at det er ”direkte”, og at ”krigen er i gang”. Det, der repræsenteres i TV
Avisens liveudsendelse, er altså, det der foregår ”live” i Irak og i USA. Her adskiller
udsendelsen sig selvsagt fra ’normale’ nyhedsudsendelser, der naturligvis også er live fra
studiet, men ofte behandler og benytter båndede og bearbejdede indslag.
Et påfaldende tilfælde opstår i et kommunikationsbrist mellem Bo Christensen og Claus
Hansen.
135 Ibid. l. 28-29
136 Ibid. l. 152-154
62

Analysedel
”RB: ”Ja, jeg lige et øjeblik Kim, for vi ligger billeder ud fra Bagdad, vi ser lysglimt. JCH Er det ehhh er det
antiluftskyts, vi ser ehhh. De lysglimt [Nattemissilbillede med arabisk tekst_slut] de er der ikke lige nu, men…
JCH: ”Det kan udmærket være nye krydsermissiler, som er på vej indover, som man så forsøger med
antiluftskyts at skyde ned. Det kan også være fly, der går ind, der er dog ikke noget der umiddelbart skulle
indikere, at man vil gå ind med lavtgående fly, for de kan aflevere de her præcisionsbomber fra forholdsvis stor
højde, så det må formentlig være krydsermissiler – for der er ingen grund til at udsætte piloterne for den fare, at
de kunne blive skudt ned her”” 137
I Bo Christensens begær efter nu’et kommer han til at fortale sig og betragter båndede
natbilleder som livebilleder. Inden han kan nå at korrigere fejlen, har Jens Claus Hansen
allerede taget handsken op og kaster sig ud i en forvrøvlet fortolkning af, hvad der sker lige
nu i Irak. Sandheden er, at der ikke sker noget ’lige nu’, hvilket egentlig bliver ganske fint
illustreret af det symbolsk ’tomme’ livebillede, vi gentagne gange får igennem fra et
ubestemt sted i Bagdad.
Det ’tomme’ livebillede af en unavngiven moske i Bagdad får betydning i og med, at det
viser en moske, hvilket forankrer billedet til vores konnotativt forankrede billede af den
arabiske verden, men billedets fuldstændige mangel på bevægelse tømmer vores
forventninger om aktion, billedet bliver med en ladet vending en indikation af nuets intethed.
Der er også tidsindikationer, der understreger det globale aspekt. Således fortæller Bo
Christensen flere gange, hvad klokken er de forskellige steder, vi hører om i udsendelsen. En
tidsindikation som den følgende:
RB: ”Men man kan sige hvis vi tager tidsforskellene, amerikanerne går i seng lige omkring det tidspunkt, hvor
krigen starter, Europa vågner op til en krig der er i gang ...” 138
forankrer og forklarer den kommunikationssituation, seeren befinder sig i. Der skabes derved
et forståeligt rum for seeren og indikationen af forholdet til krigen, ”der [for seeren] er i
gang”.
Bo Christensen betoner således, som vi så ovenfor, at krigen er i gang, og at vi har
livesignaler igennem. Som Slavoj Zizek understreger, er der en stadig higen efter reel tid
efter direkte dramatisk virkelighed, en tid, der dog bliver væk. Jens Claus Hansen misforstår
tidspunktet for bombardementsbillederne, hvorved det forståelige rum falder sammen, idet
billederne ikke lever op til vores forventninger om live-aktion. I ekstraudsendelsen fra 1991
forholder værten, Jens Nauntofte sig ikke på samme måde til live-aspektet. Hans værtsrolle
137 Ibid. l. 863-872
138 Ibid. l. 823-824
63

Analysedel
er mere klassisk fortællende, en informativ journalistik, der ikke så meget dramatiserer og
spiller på det direkte aspekt. Endnu en understøttelse af denne pointe findes i starten af
nyhedsudsendelsen (Irakkrigen), hvor der stilles om til Washington, mens Bush varmer op til
sin tale. I utålmodigheden efter fremdrift får vi således, hvad der kunne kaldes uredigerede
eller urensede, action-forladte billeder. Denne forvirring er som sådan naturlig ved
ekstraudsendelser, hvor der fortløbende søges efter fremdrift, en fremdrift, virkeligheden
ikke altid kan leve op til.
Tidligere i analysen viste vi, hvordan Bo Christensen forankrede tid og sted i oplægget til
Bush’s tale, men da han første gang stiller om til Bush, sker det med en hurtig afbrydelse af
Kim Bildsøe og uden nogen synderlig form for forankring. Det viser sig da også, at Bush
endnu ikke er klar til at gå på med sin tale. Vi kan således konkludere, når vi sammenholder
med vores analyse af ekstraudsendelsen ved krigsudbruddet i 1991, at der er en tendens til, at
TV Avisen under krigsudbruddet ved Irakkrigen dramatiserer kraftigere og spiller mere på
liveaspektet end ved Golfkrigen. Om disse ændringer hænger sammen med værtens
personlighed, nogle sociologiske aspekter eller om de er influeret af tekniske
omstændigheder, vil vi diskutere i vores sammenfatning.
I ovenstående afsnit har vi hovedsageligt fokuseret på Reimer Bo Christensen i kraft af
hans rolle som nyhedsvært, da denne funktion må siges at være bærende og styrende i
udsendelsen. Vi skal nu se nærmere på, hvad det er for vinklinger, der foretages i
udsendelsen. Her fokuserer vi på, hvilke valg TV Avisen har foretaget i deres valg af gæster i
studiet.
Panik Room eller Control Room? – Gæster i studiet
I ekstraudsendelsen styres begivenhederne af en redaktion, der foretager en række valg.
Vigtigst er værten, der i skikkelse af Reimer Bo Christensen bliver seerens guide undervejs. I
studiet har Reimer Bo et panel af folk, der fortolker fra deres synspunkt. I starten af
udsendelsen består dette panel af Jens Nauntofte og Torsten Jansen. Studiepanelet er således
stærkt repræsenteret ved DR’s egne folk, da Torsten Jansen er udenrigsredaktør, mens Jens
Nauntofte er journalist med ekspertise i mellemøstlige problemstillinger. Senere overtages
stolene af henholdsvis militæranalytikeren Jens Claus Hansen og professor Ole Wæver.
Derudover opereres der med korrespondenter udstationeret på relevante steder. Det drejer sig
om Kim Bildsøe i Washington, Ole Sippel i Amman, Steffen Knudsen i Kuwait City samt
64

Analysedel
DR-journalist Jeppe Nyboe udenfor den amerikanske ambassade på Østerbro. George Bush
går live på fra Washington og optræder senere med jævne mellemrum i de båndede klip, der
optræder undervejs i udsendelsen og i de opsummerende nyhedsopdateringer, Rikke
Agerbæk er værtinde for.
Det er naturligt, at korrespondenterne taler ud fra det sted, de er placeret. Ofte stiller
værten et spørgsmål, som korrespondenten kommer med et længere svar på. Men selvom
korrespondenterne befinder sig geografisk tæt på et givent relevant område, befinder de sig
ikke nødvendigvis tæt på nyhedsstrømmen. Eksempelvis får vi mestendels personlige
beretninger og vurderinger fra korrespondenterne i mellemøsten, mens Kim Bildsøe i
Washington får nyheder gennem det amerikanske pressekorps. I studiet benyttes i første
omgang Torsten Jansen og Jens Nauntofte til at holde gang i snakken og til at supplere
yderligere med fortolkninger og analyser. Det er interessant, at DR fra starten har indsat
deres egne folk i studiet. Torsten Jansen optræder i kraft af sin position som TV Avisens
udenrigsredaktør, derfor er det også ham, der kommenterer på Bush’s tale. Jens Nauntofte
var som bekendt vært på nyhederne under Golfkrigen og får i kraft af sin viden om
Golfområdet sin plads i studiet. Ofte er analyserne dog mangelfulde, fordi der simpelthen
ikke er noget at analysere på, der sker simpelthen ikke nok. Problemet er i relation til det, at
f.eks. Nauntofte falder i grøften af fremdrift og river yderst tvivlsomme historier ind, om
Irakiske soldater, der har overgivet sig:
”JN: ”Ja, det vil jo også være meget interessant, hvordan de irakiske soldater, den irakiske befolkning reagerer
på den her. Det her krigsudbrud allerede i går var der sytten irakiske soldater der overgav sig til de amerikanske
styrker i Kuwait, som gik over grænsen og sagde ”vi overgiver os” og det er jo enten propaganda Billig
propaganda for amerikanernes side, eller også er det rigtigt, at de har fundet sytten stakler”.” 139
Godt nok forholder Nauntofte sig til, at det kan være en propagandaplantet historie af det
amerikanske militær, men den helt store refleksion udebliver. Når Nauntofte fortæller
historien, som om den er sand med formuleringen ”allerede i går var der…” og benytter den
værdiladede vending ”sytten stakler” er det udtryk for, at han ikke forholder sig synderligt
kritisk til historien og sine kilder. Efter Bo Christensen med svaret ”Ja, nu siger du
propaganda. Det så man vel også tilbage i 1991 forlydender om, at nogen have overgivet sig,
fik i hvert fald nogen til at overgive sig”.” gør Nauntofte et kort ophold ved
’desinformation’:
139 Ibid. l. 521-525
65

Analysedel
”Netop, altså desinformation. Det kan det være. Lad os nu bare sige det er rigtigt. Der altså sytten folk der er
gået over. Det er jo ikke det der er vigtigt. Det vigtige er jo om der kommer store mængder af soldater over,
sådan som der gjorde i 91. Det regner amerikanerne med et langt stykke hen ad vejen fordi det er ganske
almindelige traditionelle soldater og ikke nogen af specialstyrkerne, der står nede i det sydlige Irak. Der er også
folk fra republikanergarden. Det er ikke ret mange, men det vigtigste ville jo egentlig være og få det signal ud
til omverdenen, ud til de arabiske lande og tilbage til det irakiske befolkning, som via radio eller på anden vis,
kan høre hvad der sker [mor/barn_studie barn/ liveBagdad mor_start] at der er altså måske tusinder af irakiske
soldater som overgiver sig. Fordi det er et signal til dem om at holde lav profil og ikke involvere sig i
krigen.” 140
Og ud til verden er historien kommet, også i Danmark, hvor Nauntofte godt nok forholder
sig til mediernes rolle som en medspiller i krigen, men ikke synes at være særlig gennemført
i sin kritik, da han selv hopper med på vognen. Jens Nauntofte, der var vært under
Golfkrigen, burde om nogen være en journalist, der var reflekteret over og kommenterede på
mediernes rolle i krigen, men i stedet træder han i karakter som encyklopædisk og
mytologiserende mellemøstekspert undervejs i udsendelsen.
Nauntofte kommenterer både på krigsudbruddet, som han i tråd med den fastlagte diskurs
op til krigsudbruddet italesætter som ”den rullende start” og på Saddam Hussein. I passagen
hvor Nauntofte analyserer på Saddam Hussein, er der en tendens til at mytologisere ham.
Nauntofte fortæller således, om hvor ukendt en faktor Saddam Hussein er. En passage, der
leder over i Bo Christensens:
” Der har jo været tale om, at han ligefrem (hoster) har en underjordisk by eller i hvert fald større sikringsanlæg
under jorden, at han kan være der. Der har været talt om, han har været ude, der har været folk ude på landet for
at undersøge muligheder. Det kan være ret uklart.” 141
Bo Christensen er således ikke bleg for at gisne videre om Saddam Husseins gemmested, og
sammen opbygger de to DR-journalister et mytologisk billede af den irakiske leder. Saddam
Hussein er således i sig selv en god historie, en historie, der giver nyhedsudsendelsen et
ekstra spændende aspekt. For Nauntoftes replik til dette slår billedet fast
”Altså bortset fra de ti femten paladser han har i Bagdad i selve Bagdad, så har han jo masser af områder og
bygninger og tilholdssteder uden [mor/barn_ Nauntofte lille/live Bagdad_stor] for Bagdad men han er det jo det
er jo om ee om der er en underjordisk by under Bagdad, det vil jeg nu stærkt betvivle. Der er nogle store
Bunkersanlæg og det er muligt han befinder sig i et af dem.
- Altså, det er jo, han er den mest gådefulde person i hele det her, den her konflikt, fordi han er hele konfliktens
genstand, det øjeblik Saddam falder, så falder den vigtigste brik på den irakiske side, og så begynder den
irakiske front at gå op i sømmene. Og så er det muligt, at krigen er meget hurtigt overstået for amerikanerne er
140 Ibid. 530-539
141 Ibid. 419-422
66

Analysedel
det vigtigste trofæ at få ham. Såå derfor … jeg vil tro de vil bombe tv-stationen i Bagdad nu, for at det ikke skal
være muligt for det irakiske styre at meddele til den irakiske befolkning, hvad der foregår, så det må man
formode bliver et af det første mål, som Sippel også var inde på et af de første mål som amerikanerne går efter i
Bagdad.” 142
Saddam Hussein befinder sig måske ikke konkret i en underjordisk by, men han er ”hele
konfliktens genstand” og amerikanernes ”vigtigste trofæ”. For seeren er dette bestemt et
billede, der er til at forstå, og som fastholder spændingen i udsendelsen. Ovenfor har vi taget
sidste del af Nauntoftes kommentar med, da den falder på et interessant tidspunkt i
forlængelse af italesættelsen af Saddam Hussein som krigens genstand. Nauntofte omtaler
nemlig tv-stationen i Bagdad som amerikanernes vigtigste mål i forlængelse af fortællingen
om Saddam Hussein, dermed kommer han indirekte til at tematisere det faktum, at medierne
og dermed også DR er en vigtig medspiller i konflikten. Når DR fortæller deres historie om
en krig mod Saddam Hussein, kan dette således påvirke den danske befolkning og dets
beslutningstagere, og dermed også beslutningen om Danmark skal støtte op om angrebet på
Irak. DR er med til at skabe en matrice for krigen, og i den sammenhæng er det naturligvis
vigtigt, at DR vælger at fokusere på Saddam Hussein.
Det er kritisabelt, at DR har deres egne journalister i studiet, uden at de går ind i en
diskussion af, hvad deres rolle i krigen er. Torsten Jansen skulle i kraft af sin titel som
udlandsredaktør være bevidst om tv-stationens rolle, men heller ikke han er specielt
metarefleksiv i forhold til DR’s rolle og i en passage som den følgende, hvor Jansen bruger
Afghanistan som kontekst:
”TJ: ”nej, man kan sige, det er amerikanernes skræksceneri, at SH forsvinder mellem hænderne på dem. Det var
lige præcist det de opdagede i Afghanistan. De troede de skulle ind og fange Osama Bin Laden Han er
stadigvæk i live, og amerikanerne aner ikke hvor han befinder sig [mor/barn slut] og derfor er det jo utroligt
vigtigt for amerikanerne, denne her gang, at de ikke havner i den samme situation. Øh, som de gjorde i
Afghanistan.” 143
accepterer han indirekte amerikanernes krigsbegrundelse; krig mod terror.
I forlængelse af terrorangrebet er Osama Bin Laden blevet billedet på terrorismen. Jansen
bruger passivstrygningen ’man’ til at lave sammenligningen og taler om ’de’ som
amerikanerne og deres mission med at fange enkeltpersoner, der fremstår som indbegrebet af
det, de kæmper imod.
142 Ibid. 425-436
143 Ibid. l. 443-447
67

Analysedel
Jansen optræder i udsendelsen i sin egenskab af udlandsredaktør, derfor fokuserer han
også meget på den politiske situation i specielt USA
TJ: ”Nej det er jo sådan det helt klassiske mønster i USA, når der er krig, så støtter alle op om præsidenten, så
forstummer al politisk uenighed, det som er mere spændende i denne her sammenhæng, det er hvad der sker i
Storbritannien. Altså der er ikke sikkert, der vil være helt samme mekanisme, der har man noget af samme
tradition, men der har modstanden også været så meget mere voldsom, altså Tony Blair har haft betydeligt
vanskelligere ved også at holde sammen i sit eget parti. Så hvordan reaktionen bliver der, i Storbritannien,
hvordan bliver reaktionen i Tyskland i Frankrig øeee der er over hele verden, planlagt fredsdemonstrationer og
på lørdag, hvordan vil de komme til at forløbe. Vi ved, at i Storbritannien har aktivister, forsøgt at mobilisere en
generalstrejke, de vil blokere trafik, de vil lukke skoler. Hvor meget tumult vil det her sætte i gang? Øeee, jeg
tror ikke så meget i USA, men i Europa bliver det vældigt interessant at følge” 144
Her taler Jansen om den politiske situation i de forskellige lande, der er involveret i krigen.
Det er påfaldende, at Jansen ikke omtaler situationen i Danmark og igen undlader at
reflektere over DR’s rolle som mediespiller. For Jansens analyse handler jo netop om
reaktioner og opposition.
Der var i kølvandet på krigen en del kritik af, at det var journalister, der interviewede
journalister, som var det bærende i formidlingen af krigen.
I linje 765 stiller Bo Christensen Torsten Jansen et spørgsmål og i samme sætning giver
han Jansen autoritet i form af, at han har været korrespondent i USA i mange år. Jansen
svarer dernæst på Bo Christensens spørgsmål ud fra den amerikansk politiske situation.
Således benyttes både Jansen og Nauntofte som eksperter, selvom de i grunden har flere
kasketter på. Specielt Nauntofte benytter ofte ’vi’et til at beskrive, at ’vi’ ved noget og
afslører sig således som DR-medarbejder. Jansen benytter meget få ’jeg’- og
’vi’-markeringer og analyserer i stedet via passivstrygninger som i sætningen ”nej, man kan
sige, det er amerikanernes skræksceneri, at SH forsvinder mellem hænderne på dem”. De to
er i kraft af deres ansættelse ved DR i højeste grad interesseret i at varetage DR’s interesser,
og specielt Nauntoftes tendens til at mytologisere og tale om Saddam Hussein, bidrager til
spændingen i studiet. Jansen samler oftest op på den politiske situation især i USA. Jansen
fortæller således, hvordan det forholder sig i USA, men det er sigende, at ingen af de to
reflekterer synderligt over, hvad det er for kilder, de gengiver.
I studiet befinder også Jens Claus Hansen sig. Jens Claus Hansen er kaldt ind i sin
egenskab af kommandørkaptajn i det danske forsvar. I starten af udsendelsen er stolene ved
144 Ibid. l. 507-517
68

ordet bemandet af DR’s egne folk, hvilket kan hænge sammen med, at TV Avisen vil
opstille en forståelig matrice til at forstå krigen.
Analysedel
Jens Claus Hansen har været i studiet i udsendelserne op til krigsudbruddet, så han er en
etableret karakter i diskursen. Jens Claus Hansen er i klædt militæruniform og signalerer
således, hvilken institution han taler ud fra. Det markerer ham som en udefrakommende
kilde i studiet, hvilket i øvrigt også var tilfældet med Svend Bergstein under Golfkrigen,
selvom han mærkeligt nok ikke var iklædt uniform, og derfor var sværere at adskille fra
redaktionen.
I ekstraudsendelsen kommer Claus Hansen allerede på efter Bush’s tale og den korte
opsummering af den. Bo Christensen markerer overgangen på følgende måde ”Vi skal tror
jeg se øeee. Vi skal se militært på, hvad er det der foregår lige nu, og hvad er amerikanernes
plan for selve starten på selve angrebet på Irak.” 145
Der hersker lidt usikkerhed i Bo Christensens oplæg, en usikkerhed der bl.a. knytter sig til
brugen af det personlige pronomen.
Da der klippes, står Jens Claus Hansen ved et grafisk kort over Irak. Jens Claus Hansen
fortæller dernæst meget nøgternt, hvad der er af tropper i området, og hvordan han forventer,
krigen vil forløbe.
Claus Hansen benytter ikke første person ental, der i mod taler han med det inkluderende
’vi’. Militæreksperten taler ud fra et amerikansk synspunkt, om hvad de har af muligheder,
når han således benytter vendinger, som ”de strategiske operationer” taler han naturligvis om
amerikanernes operationer. Claus Hansen får meget taletid og holder en form for forelæsning
for seerne, inden Reimer Bo fører os tilbage i den ordinære studiesammenhæng ved at
opsummere og lede videre til en gentagelse af Bush’s tale. Hermed optræder Claus Hansen
tydeligt i sin rolle som militæranalytiker distanceret fra TV Avisens redaktion.
Claus Hansen møder vi igen i linje 575 altså et godt stykke tid efter første gang. Her har
Claus Hansen overtaget Nauntoftes plads ved bordet. Claus Hansen hilses ”Jens Claus
Hansen, Godmorgen” af Bo Christensen. Værtens brug af det fulde navn markerer både en
introduktion for seeren og en distance til ham.
I længere passager svarer Claus Hansen militært på værtens spørgsmål. Ofte fortæller
Claus Hansen, hvad vi ser på billederne af missilaffyringer og fly, der letter. Claus Hansen
fortsætter med at bruge ’vi’ og ’man’ for at virke objektiv, derudover forankrer han
145 Ibid. l. 233-234
69

Analysedel
angrebene geografisk og bruger specifikke militære navne og begreber. Et godt eksempel er
følgende, hvor Claus Hansen fortæller om begrebet den rullende start, som Nauntofte
allerede har parafraseret tidligere i udsendelsen
”Den amerikanske general Walles som er chef for tredje infanteridivision og 101 Airbourne Division. Han
sagde netop, brugte det udtryk rolling start, og der sagde han det bliver ”fighting on build up combat about the
same time” deri ligger, at de skal stadig både være i stand til at kunne sende angreb ind, men også være i stand
til at sende styrker ind, så det kan være der sådan kan komme i forskellige tempier” 146
Det er tydeligt, at Claus Hansen er ret specifik i sine termer. Han undlader således ikke at
fortælle, at general Walles er chef for tredje infanteridivision og 101 Airbourne Division, en
omstændighed, der måske ikke betyder så meget for den almindelige danske seer, men det er
med til at give Claus Hansen stor autoritet og rygdækning for brug af begrebet ’den rullende
start’, som yderligere underbygges af, at Wallas citeres. Claus Hansen benytter kun meget
sjældent og kun, når det er fremprovokeret af værtens spørgsmål den personlige deiksis ’jeg’,
der fremstår mere subjektiv, end en militærmand normalt vil gøre. Claus Hansen bidrager til
mytologiseringen ved at inddrage en enhed som Delta Force, ”som er så hemmelig at
amerikanerne dårligt nok vil nævne dem ved navn, at de har en gruppe på omkring 370
mand, som er specialtrænet til at kunne gå ind i Bagdad efter strategiske mål” 147 .
Vi har tidligere været inde på, at Claus Hansen misforstår tidsdimensionen ved nogle klip
af missilaffyringer. Dette er et enkeltstående tilfælde, men dog et ret bemærkelsesværdigt et,
da vi mener, at det er et rigtig fint eksempel på, at der er en lyst efter action indlejret i
udsendelsens anatomi. Ellers holder Claus Hansen sig meget til sin rolle og fokuserer på
krigens mange facetter. Claus Hansen åbner et vindue til krigens rum, hvorved seeren får et
indblik i de indviklede processer, der ligger bag. F.eks. fortæller han meget som
informationsaspektet af krigen:
”Ja, det vi ser her, det ligner det bliver fyret af fra et skib [klip tilbage til studie] og man ser med en kraftig
røgudvikling og så en boost-fase altså missiler som bliver affyret med stor kraft og så forlader platformen for så
at bevæge sig ind mod målområdet. Det er sådan, de her missiler kan selv finde vej, de har sådan et
navigationssystem så de [KGN: Missiler affyret mod Bagdad_start] selv finder vejen til målet, øee, når man
først har fyret dem og altså en computer som fortæller dem at nu er du der og der og så drejer den til højre og
venstre, de går ind i meget meget lav højde, og går med rimelig stor hastighed, så det er noget der er svært at
gøre noget ved. Man kan ikke se dem på radaren, når de er over målet, så er det meget vanskelligt at skyde dem
ned, så det det er meget effektive våben, [KGN: Missiler affyret mod Bagdad_slut] fordi at de flyver lavt, de er
svære at opdage og fordi de rammer præcist” 148
146 Ibid. l. 638-645
147 Ibid. l. 709-711
148 Ibid. l. 995-1005
70

Her beskrives de såkaldte smart bombs, der styres via computere og på den måde er
helautomatiske. Og Claus Hansen stopper ikke der men introducerer også de såkaldte
førerløse fly, droner, som Virilio, hvilket vi så i teoriafsnitter, anser som banebrydende:
Analysedel
”Der kan også være tale om, at de Har de ubemandede fly Predator, som kan ligge i stor højde også og ligge og
overvåge og man kan se nogle kolonner der bevæger sig, og det øjeblik, at de er rykket der og der er flere kilder
der bekræfter det, så sættes angrebet ind.” 149
Igennem brugen af den militære ekspert nuanceres billedet og beskrivelsen af Irakkrigen som
informationskrig tematiseres. Afsløringerne af de ’skjulte’ militære redskaber glider på den
måde over i tv-skærmen og videre ind i seerens bevidsthed.
Vi skal senere se, hvordan i afsnittet ”Den totale lynkrig” taler Virilio om det dromologiske
princip, og om hvordan den virtuelle tid overskrider den konkrete. Disse begreber og
horisonter virker umiddelbart ret utilgængelige, men i krigens rum er de naturlige, og i Claus
Hansens stemme bliver de til almen eje.
Claus Hansen fortsætter også ræsonnementet og viser indirekte, hvordan det, som Virilio
beskrev det, bliver stadigt sværere at adskille krigens rum fra det sociale:
”Fordi at netop den symbolske værdi at SH at han så blev angrebet eller en af han sønner måske kunne få
tingene til at kollapse, så man kunne undgå det helt store.” 150
Det symbolske, siger Claus Hansen, for krigens teknologi rækker på den måde videre, og
selvom Bo Christensen ikke følger op og reflekterer over mediernes rolle, er det tydeligt, at
også de er en spiller i krigens scenarium. Det betyder noget, at man foregiver at vide alt, selv
hvor den hemmelige Saddam Hussein befinder sig.
Efter endnu en nyhedsopdatering stilles der tilbage til Bo Christensen, der har bevæget sig
op til en stående positur med Claus Hansen ved kortet, hvor han beder Claus Hansen om at
fortælle om den amerikanske strategi. Claus Hansen får lang taletid ved kortet, mens en
malplaceret og lettere forvirret Bo Christensen prøver at finde sine ben at stå på. Claus
Hansens tale er igen præget af den militære jargon, og han holder sig næsten udelukkende til
brugen af ’man’, når han skal fortælle, hvordan situationen ser ud. Den grundige
149 Ibid. l. 1028-1031
150 Ibid. l. 1033-1035
71

Analysedel
gennemgang etablerer Irak som geografisk område og giver seeren oplysninger, om hvad der
er af udviklingsmuligheder i krigen.
Den indenrigspolitiske situation dækkes også lidt i udsendelsen. Professor Ole Wæver
kommer således i studiet og interviewes om dette aspekt. Der er ikke så meget at sige, om
interviewene med Wæver i forhold til vores kontekst her, så vi vil ikke gå nærmere ind i dem
i denne analyse. Blot skal det nævnes, at Wæver naturligvis fungerer som ekstern politisk
kommentator i udsendelsen, og således kan ses som et refleksivt element i udsendelsen, en
tendens, der peger i modsatte retning af vores teser. Til vores analytiske forsvar skal det dog
siges, at Væver er yderst vævende, og i det hele taget fungerer ganske dårligt i en
ekstraudsendelse som denne.
De Udsendte – Om nyhedernes korrespondenter og rapportere
DR’s nyhedsredaktion har et stort arsenal af udlandskorrespondenter, der korresponderer fra
forskellige relevante steder.
Udlandskorrespondenterne bruges naturligvis til at dække vigtige begivenheder som f.eks.
et krigsudbrud.
I denne nyhedsudsendelse indgår TV Avisens korrespondenter fra Washington, Amman og
Kuwait City.
Korrespondenterne benytter ’jeg’, ’man’ og ’vi’ i tråd med konventionen. Således taler de
fra et defineret synspunkt, hvor de via ’jeg’et fortæller, hvad de selv har set, derudover
bruger de et ’vi’, der ofte dækker over, at de er en del af institutionen TV Avisen.
Kim Bildsøe er den klart mest eksponerede korrespondent under krigsudbruddet, og han
introduceres allerede, inden Bush har været på skærmen med sin direkte tale. Bildsøe
supplerer således med oplysninger, han har fået i USA, der inkluderer beslutningsprocesser,
og hvad pressen får at vide af Det Hvide Hus’s pressestab.
Kim Bildsøe fungerer således ligesom de andre korrespondenter som ’manden på stedet’,
der kan fortælle nyt og i øvrigt også komme med personlige beretninger om, hvordan han
oplever situationen.
Bildsøe beretter mest, hvad der sker i Washington men blander også meget personlige
historier ind. Historier der eksemplificerer følelsen på det givne sted:
72

Analysedel
”Jeg [Singlescreen med korrespondent og studie_start] tror, at der er stadigvæk mange der ikke helt ved det,
men jeg kunne mærke bare da jeg kørte til vores kontor, at der var mange folk, der var meget opmærksomme på
det der foregik i radioen, der var flere der pegede til mig og sagde jeg skulle tænde for min radio, altså ligesom
pegede ned på deres radio og sagde nu skulle jeg lukke op og lytte efter, og jeg synes også man kunne mærke
simpelthen, at der ikke var så mange mennesker i byen, og en forståelse [KGN: Krigen er i gang_start] for, at
det er et meget alvorligt øjeblik, altså som TJ sagde lige før, man skal jo forstå, at der er jo mange millioner
mennesker, som er direkte berørt af det her, i Danmark kan vi have følelser omkring det, og vi kan synes det er
forfærdeligt eller nødvendigt eller hvad vi nu har af følelser, men for millioner af amerikanere er der venner,
[KGN: Krigen er i gang_slut] søstre, sønner, døtre, mænd, koner som er i krig og som muligvis ikke vender
tilbage, og det klart, at det bliver et meget højtideligt, ved jeg ikke om er det rigtige ord, men et meget
følelsesmæssigt øjeblik, hvor det går op for mange mennesker, at nu er deres kære simpelthen i gang med det
som kan udvikle sig til deres sidste handling.” 151
Bildsøe fortæller dermed om, hvordan han rent konkret bevæger sig rundt i Washington, og
hvordan amerikanerne, der peger på radioen reagerer og forholder sig til krigsudbruddet.
Derved skaber Bildsøe troværdighed omkring sine beretninger og analyserer, for han oplever
det jo på sin egen krop. Det er også udtalt, hvordan Bildsøe i citatet ovenfor fortæller,
hvordan amerikanerne oplever situationen anderledes end den ’danske seer’. Herved puttes
det internationale ind i en dansk kontekst, for vi har jo vores mand på stedet, manden der
bevæger sig rundt og indsamler viden for os. Ofte fortæller Bildsøe også, hvordan han
opholder sig i nærheden af det hvide hus og afventer nyheder derfra. På samme måde
forholder det sig med de andre korrespondenter, de pendulerer mellem at give oplysninger,
de har fået af kilder i området og til historier om deres egen færden i brændpunktet.
En klassisk korrespondent som Ole Sippel, der har en meget dramatisk dyb stemme
fortæller således om, hvordan situationen må opleves i Bagdad
”Ja, der er ingen tvivl om, at det her er, hvad man har ventet i Bagdad og det mest forbavsende ved det er sådan
set, at Bagdad lige til det sidste har været en by, der ikke har været panikeret på nogen måde. Det har også
været en by, der har været meget åben, der har ikke været fyldt med check points og kontrolposter og artilleri
og kampvogne marcheret op i gaderne øemmm og det kan jo undre lidt, når man tænker på Irakerne har sagt, at
når amerikanerne kommer, så skal de få en lektie de aldrig vil glemme. Men folk er forberedt på det så godt
som man nu kan forberede sig i den situation. Der er ikke beskyttelsesrum nok til Bagdads fem seks millioner.
Mange sidder i deres lejligheder osss tæt på det, man venter, er bombemål f.eks. tv-stationen. Øhmm, man har
mad, man har købt mad og drikkevarer og så håber man altså på, at bomberne ikke lige netop rammer der, hvor
man er.” 152
Ole Sippel har forladt Bagdad et par dage, inden fristens udløb. Han fortæller ud fra
reportagens dramatiserende diskurs. Hans beretning er blottet for kilder og facts, men baseret
på hans erfaring om, hvad der sker i Bagdad lige nu. Ole Sippels øjne bliver seerens vindue
til Bagdad, og man forestiller sig Irakerne, der sidder rundt om i deres lejligheder og venter
151 Ibid. l. 879-892
152 Ibid. l. 200-207
73

Analysedel
på angrebet. Godt nok får vi at vide af Bo Christensen, at Sippel befinder sig i Amman, men
det glemmer man hurtigt i fortællingen om Bagdad.
Ole Sippel introduceres ved sit fulde navn, men i linje 200 af transskriptionen er det
tydeligt, at Bo Christensen og Ole Sippel er mangeårige kollegaer, for her undlader værten
efternavnet og holder sig til det venskabelige og kollegiale ”Ole”, og det gentager sig, da vi
igen senere i udsendelsen får Sippel igennem 153 . Bo Christensen benytter, således ofte
fornavnene på sine kollegaer, hvilket også er tilfældet med Kim Bildsøe 154 , i øvrigt tiltaler Bo
Christensen også Torsten Jansen med Torsten 155 , mens han i tiltalen af Jens Nauntofte og
Jeppe Nyboe holder sig til det fulde navn. Jens Claus Hansen, der er ekspert og således ikke
en del af redaktionen, bliver gennemgående kaldt Jens Claus Hansen, men på et sted holder
Bo Christensen sig til ”Jens Claus”, hvorved der er en opblødning i distancen mellem de to.
Steffen Knudsen, der som sagt befinder sig i Kuwait City, bliver for det meste tiltalt som
Steffen Knudsen, men Bo Christensen bruger også kun fornavnet i linje 534. Steffen
Knudsen beretter om tilstanden i Kuwait og vælger, ligesom Bildsøe gjorde det, at fremhæve
personlige øjenvidneberetninger. Første gang vi har Knudsen igennem, er forbindelsen
dårlig, hvilket i sig selv ikke er nogen katastrofe for udsendelsen, da Knudsen netop taler om
en tilstand i landet, hvor forbindelser jammes og der er stor sikkerhed. Vi får her virkelig en
fornemmelse af, at det her sker nu, da forbindelsen konstant er ved at gå ud, mens Bo
Christensen i baggrunden desperat råber efter kaffe. Vi formoder, at redaktionen godt har
været klar over, at forbindelsen ikke var helt stabil, men det fungerer fint i den dramaturgiske
sammenhæng, da det netop skaber den fornødne spænding og live-følelse.
Da Steffen Knudsen igen kommer igennem senere i udsendelsen, er det på en betydelig
mere stabil linje, og han får lejlighed til at fortælle sine personlige beretninger fra byen
”Ja, hernede kan jeg også sige, lige som i Bagdad så er der meget meget stille på gaderne
[korrespondentgrafik_start]. Jeg så to mennesker, jeg har gået i ti minutter for at komme over til det her sted,
hvor jeg sidder ved den her telefon og jeg så to mennesker på gaden herover undtagen nogle journalister som
løb rundt.” 156
Journalisterne fremstilles på den måde, som de eneste der rør på sig i stilstanden. Steffen
Knudsen benytter ’jeg’et til at personliggøre oplevelserne, hvilket får ham til at stå som
153 Ibid. l. 345
154 Ibid. eksempelvis 863
155 Ibid. l. 380 og 579
156 Ibid. l. 564-567
74

sandhedsreporteren. Disse reportager giver både indre billeder og skaber den spænding,
seeren hungrer efter.
Analysedel
”Ja hernede er der, der har måske aldrig været så stille på gaderne i Kuwait som der er lige nu. Det eneste der
bevæger sig dernede nu, det er folk der forbereder sig på krigen, for et øjeblik siden kørte der to tyske
militærkøretøjer, panserede mandskabsvogne forbi. De leder den operation, som går ud på at afgifte folk, hvis
det lykkes SH at lave giftgasangreb hernede og det er det man frygter allermest, det er det skulle lykkes for SH
at sende missiler indover med giftgas eller med biologiske våben”. 157
På den måde dramatiseres stilheden, tomheden og intetheden. Knudsen formår med sit
levende sprog at sætte det dramaturgiske hjul i gang, hvilket fører over i terrorfrygt. Med
billederne fra 11. september 2001 har alle danske seere set billederne af det to tårne, der
forsvinder. De billeder af tårnene, der står indsmurt i røg, mens det andet fly langsomt
nærmer sig. Disse billeder har forplantet sig, og med Knudsens beskrivelse venter vi egentlig
bare på, at noget mere skal vælte. At terroren, som jo også er blevet kraftigt italesat op til
krigsudbruddet, skal blive sandt. At giftgasser og bomber skal hærge Kuwait citys gader.
Bo Christensens svar mellem Knudsens to analyser om truslen mod Kuwait City er da
også sigende: ”RB: ”Det er klart, det er det man frygter ...”. (Tydelig forvirret Reimer er
løbet tør for spørgsmål)” 158 , for her viser frygten sig netop, som det vi tror på. Vi tror, at det
vil ske, vi forventer simpelthen det vil ske, at gaderne bliver fyldt med flygtende
menneskestrømme. Et glimrende eksempel på, at konteksten er terror og
masseødelæggelsesvåben på trods af, at man lige så godt kunne frygte og fokusere på den
egentlige krig.
Det er også interessant, at TV Avisen har trukket deres mand, Ole Sippel ud af Bagdad,
inden krigen, dermed må han tale ud fra, hvad han så for nogle dage siden og hvad han
oplever i Amman. Andre tv-stationer har beholdt deres journalister i Bagdad, hvor CNN
f.eks. stadig beretter fra.
Med tankerne på Jehane Noujaims dokumentarfilm Control Room’s (2004) udlægning af
Al Jazeera og den amerikanske bombning af kanalens journalister i Bagdad, kan
udtrækningen af DR’s korrespondent synes fornuftigt, men det giver stærke begrænsninger i
muligheden for at se krigen fra den irakiske befolknings synsvinkel.
157 Ibid. l. 1047-1052
158 Ibid. l. 1054
75

Analysedel
Derved vinkles nyhedsfortællingen til en beretning om aktion i Irak, om terrorfrygt og
masseødelæggelsesvåben og om en verden, der venter på, at det amerikanske krigsapparat
rykker ud.
Endnu et eksempel på den dramatiserende reportage ses i det absurde indslag med Jeppe
Nyboe, der befinder sig foran den amerikanske ambassade i København. Nyboe dramatiserer
situationen, selvom der absolut intet sker ved ambassadebygningen.
”De vil så senere hen aflægge rapport for det der hedder regeringens sikkerhedsudvalg og dvs. statsministeren,
udenrigsministeren og forsvarsministeren for at komme med en aktuel trusselsvurdering på Danmark, men altså
meldingen fra Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi er, at der er så at sige fredeligt og roligt i
Danmark her og nu”. 159
I forlængelse af ovenstående vurdering af Steffen Knudsens indlæg, mener vi at kunne
konstatere, at også Jeppe Nyboe formår at spille på frygten for terror og på, at vi blot venter
på at den uundgåelige dramatik vil komme. Med den sidste konstatering af fred og ro i de
københavnske gader, forlader vi Jeppe Nyboe, der står alene og vindblæst på en
mennesketom gade på Østerbro i København.
En skærm er en skærm er en skærm – Om studieopbygning
I tiden op til krigsudbruddet har DR’s grafiske afdeling udarbejdet et kohærent design, der
allerede her er blevet introduceret og forankret i seerens bevidsthed. Logoet ligner stort set
det klassiske DR loge. Således viser det et øje, der også kan tolkes som en klode. Øjet og
kloden signalerer naturligvis, at TV Avisen er seerens guide til verden. Øjet er lig med
kloden, og derved viser DR, at de præsenterer deres syn på verden. Øjet er hvidt og det er
den sproglige forankring ”Irakkrigen” også. Øje-logoet er placeret på en rød flade, mens den
hvide skrift optræder på et blåt område.
Studiet er opbygget med en transparent flade bag de tydelige personer i studiet. Bag den
transparente flade aner seeren, at nyhedsredaktionen er i fuld gang med at producere tv til
dem. Bagved anes også en lang række skærme, der viser billeder fra andre nyhedsstationer.
På den måde mærker vi, at TV Avisen hele tiden er på vej videre, at de er opdaterede og er i
gang med at producere nyhedsudsendelsen for os.
159 Ibid. l. 1288-1292
76

Analysedel
På fladen optræder Irak-krigslogoet, der viser, at studiet er tilrettelagt til formålet. Midt i
studiet er der placeret et buet ovalt bord, hvor værten Reimer Bo Christensen sidder i den ene
ende, i modsatte side af bordet sidder to personer, først Jens Nauntofte og Torsten Jansen.
Således er studiets opbygning dialogbaseret i og med, at Bo Christensen er placeret, så hans
blikretning går mod de andre karakterer i studiet, der kigger på Bo Christensen. Denne
studieopbygning adskiller sig markant fra Golfkrigsstudiet, der, som vi så i analysen af
Golfkrigen, mimer et halvmåneformet kateder, hvorfra der kan formidles fra et autoritært
synspunkt. Således er det nye ’samtalekøkken’ langt mere åbent og imødekommende overfor
seeren. Det er således sigende, at den tendens, der viste sit tydelige ansigt med
halvfemsertrenden indenfor køkkener også optræder i en formidlingssituation, som vi her har
med at gøre. I studiet har vi også et digitalt kort, der mimer vejrudsigtskort. Her er der
mulighed for at lave stand up’s, hvilket vi allerede får introduceret tidligt i ekstra
udsendelsen, da militærekspert Jens Claus Hansen forklarer den militære situation via kortet.
Studiets farver er hovedsageligt holdt i det troværdige blå, som TV Avisen da også
traditionelt holder sig til, dog er farverne her langt lysere og virker mere gennemsigtige end
f.eks. under Golfkrigsdækningen.
Klippeteknisk begynder vi ofte i et etableringsskud, der viser de tre personer i studiet og
med plads bag dem, så seeren kan se baggrunden, dernæst klippes der til værten og videre
rundt til samtalepartnerne, der i tråd med konventionen er i halvtotal. I etableringsskuddet
bevæger kameraet sig roligt til siden, mens halvtotalerne er faste indstillinger.
Etableringsskud optræder også i længere samtaler, hvor en person i studiet taler længe,
derved mindes seeren hele tiden om udsigelsessituationen 160 . Et par gange optræder nogle
desperate zooms, der viser, at det er en liveudsendelse, hvor ikke alt kan forberedes. Når der
klippes til interviews med korrespondenterne, sker der ofte med en overgang via en
mor/barn-grafik, hvorefter korrespondenten vises i halvtotalt, eller via en billedgrafik, hvis
der ikke er videotelefon igennem.
Grafikken er ofte simpel med et sigende billede som baggrund for et billede af
korrespondenten, mens der i venstre side af skærmen optræder et billede af telefontaster 161 .
Der optræder også splitscreen i mellem studieværten og korrespondenten, dette etablerer
situationen, inden der klippes til full screen af den talende. Når Kim Bildsøe er igennem fra
Washington på videotelefon, bruges denne overgang, hvor der også optræder en tekstlig
160 Se f.eks. bilag 2.4.2 og 2.4.4
161 Se f.eks. bilag 2.3.4
77

Analysedel
forankring af København og Washington, der også markeres med henholdsvis blå og rød side
af topbjælken i billedet. Bildsøe skildres her foran det indeksikalt forankrede hvide hus, der
er et separat billede, der kobles med studiebilledet af korrespondenten 162 .
KGN eller KomputerGenereretNavnetræk
En af de største ændringer, der er sket mellem dækningen i 1991 og 2003 er brugen af de
såkaldte KGN’er. Hvor KGN’erne under Golfkrigen kun blev brugt til at forankre personer,
benyttes de under ekstraudsendelse d. 20. marts i vid udstrækning både til at introducere
personer, men også til at styre udsendelsen 163 .
Hvor DR ved krigsudbruddet i Golfkrigen valgte at bruge en direkte tolk, foretrækkes det
i 2003 at lade Bush tale uden denne styring. I stedet benyttes der KGN’er til at opsummere
hovedlinjerne i talen. Ofte gentages KGN’erne flere gange i løbet af udsendelsen. Derved
bruges de til at understøtte visse elementer, og til at sætte en dagsorden. En KGN som
”Bush: Krigen er i gang” er meget hyppig, hvilket naturligvis har stor betydning for
udsendelsen. TV Avisens redaktion prøver på den måde at styre udsendelse og stedfæste det
dramatiske aspekt. Så selvom der egentlig ikke er nogen udvikling i løbet af udsendelsen,
higes der efter det dramatiske. I og med at DR fortsætter KGN’en bliver vi som seere
overbevist om at det dramatiske er i gang. Det ligger derved ligefor at sammenligne med
CNN og deres brug af ’Breaking News’. ’Breaking News’tropen optræder således ikke
direkte i dansk tv, men det kommer tæt på. Der kan være forskellige grunde til, at dette
aspekt kommer ind. Mest sandsynligt mener vi, det er, at 11. september og CNN’s brug af
’Breaking News’, aflejrer sig til den danske tv-diskurs. Brugen af opdateringsorienterede
bjælker kan dog også siges at stamme fra Internettets opbygning og den diskurs, der følger
med dette medie.
Det er sigende for teksterne på skærmen, at de opsummerer det sagte, ofte falder de som
citater af præsidenten, korrespondenter og eksperter. De korte punchlines former en styring
af transmissionen, der guider seeren hen mod det vigtige, der godt og godt stadfæstes i
”Krigen er i gang”.
Fra starten af er KGN’erne således bagved det talte ord, men senere er det som om, den
manglende dramatik i studiet taber terræn. Der kommer således citater fra nyhedsbureauet
162 Det er tydeligt at se, at der er tale om to sammenkoblede billeder. Dette ses ved, at der er en form for skygge
udenom korrespondenten, der heller ikke er påvirket af vind og vejr
163 Se f.eks. bilag 1.1.4, 1.4.1, 2.1.5 og 2.1.6
78

AP rullende henover skærmen. Citater som vi vel at bemærke endnu ikke har fået
kommenteret i studiet.
Analysedel
79

Komparative konklusioner
Analysedel
Vi har i vores analyser vist, hvordan DR’s dækning af krigsudbruddet ved henholdsvis Irak-
og Golfkrigen havde visse lighedspunkter, men også viser nogle udviklingstendenser
indenfor mediet. I de to analyser, som vi har valgt at lægge særskilt i specialets struktur, har
vi grebet det tekstnært an. Vi har fulgt nogenlunde samme struktur i de to analyser for at
kunne sammenligne de to programmer, og vi har allerede været lidt inde på forskelle og
ligheder mellem dem.
Vi vil med dette afsnit binde de to analyser overskueligt sammen og fremhæve de
komparative konklusioner, vi mener at kunne drage af de to analyser. Dette gør vi med
henblik på at analysere den diskursive praksis frem og efterfølgende søge at indikere nogle
tendenser, som analysen peger på. Dette gør vi efter at have introduceret Virilio og
Baudrillards tanker om nyere tids krig og mediernes rolle i dem. I det sidste afsnit vil vi
således diskutere teorierne i forhold til vores komparative analyse
Det narrative
Der er to væsentlige forskelle mellem det narrative forløb i de to krigsdækninger. Hvor DR’s
dækning af krigsudbruddet ved Golfkrigen var en udsendelse med en defineret begyndelse
og slutning, blev krigsudbruddet ved Irakkrigen skildret i en open end struktur, hvor
opdatering var nøgleordet. Ved begge krigsudbrud er nodalpunktet 164 Bush’s tale, hvor krigen
italesættes.
Efterfølgende behandler de to dækninger talen og perspektiverne i det, der nu forventes at
ske i Golfen. Begge udsendelser er i høj grad bundet til gætterier om, hvad der er sket i
Golfen, og hvordan krigen vil forløbe, derfor vælger begge udsendelser at bruge en
militærekspert til at analysere krigen. Golfkrigen styres stramt fra et autoritativt punkt,
hvorfra Jens Nauntofte sætter dagsordenen og lader programmet gennemgå en række
punkter. I modsætning til dette skildres krigsudbruddet ved Irakkrigen på en langt friere
måde. Her er der konstant en søgen efter dramatik og live-action. Der opdateres løbende med
billeder fra raketaffyringer og med korrespondenter på mange steder. Disse korrespondenter
taler om frygt og om venten, mens Reimer Bo Christensen og dialogpartnerne i studiet
164 Begrebet er i denne sammenhæng ’stjålet’ fra Laclau og Mouffe, der ser nodalpunktet, som et privilegeret
tegn, som de andre tegn knytter sig til og får deres betydning fra

analyserer. Således er der en del live-udfald i Irakkrigsudbrudsudsendelsen, hvor seeren
Analysedel
mærker, at der virkelig er tale om live-fjernsyn. Udsendelsen fortsætter nærmest hele dagen,
og vi har holdt os til første del af den for bedre at kunne sammenligne med Golfkrigen. Der
er således mærkbare forskelle mellem de to krigsudbruds narrative forløb, der hovedsageligt
inkluderer den langt større live-bevidsthed i DR’s dækning af krigen fra 2003.
Hvor Golfkrigen på den måde kan ses som en klassisk autoritativ og belærende
nyhedsformidling, er dækningen af Irakkrigen influeret af en open end
’samtalekøkkenfremgang’.
Studieværtens persondeiksiser
I vores analyse af nyhedsværterne Jens Nauntofte og Reimer Bo Christensens
persondeiktiske markører var det tydeligt, at begge lægger sig helt i traditionen og skriver sig
ind i på forhånden definerede nyhedsgenrer. Begge benytter således deiktiske
personmarkører, der tematiserer udsigelsessituationen og konstituerer
kommunikationssituationen. Der benyttes således ’jeg’ og ’vi’ markeringer, der
hovedsageligt peger på, at der ikke er sket de store ændringer i det diskursive felt på dette
område. Selvom DR’s monopol er blevet udfordret, peger vores analyse af nyhedsværten på,
at dette ikke har smittet af på forholdet mellem nyhedsvært, redaktion, institution og seer.
Det er således ret interessant, at DR’s troværdighed synes at blive hængende i deres
klassisk formelle tiltaleform. Som vi så i det narrative er der dog en tendens til, at
nyhedsværten i ekstraudsendelser som disse fører mere dialog med andre partnere i studie og
i verden. Reimer Bo Christensen virker mere sprudlende og levner flere pladser til at gå nye
veje, end Jans Nauntofte gør under Golfkrigen. I den sammenlignende analyse af
nyhedsværterne må vi tage forbehold for, at der er tale om to forskellige personligheder. Vi
vover nu alligevel pelsen og anser deres måde at formidle på som sigende for nogle
udviklingstendenser. For det første fordi, værten er et bevidst redaktionelt valg og for det
andet fordi vi i den dialektiske tradition, som vi her i specialet skriver os ind i, anser
personerne som socialt skabende, men også socialt skabt. Yderligere er det også et meget
interessant aspekt, at brugen af personlige deiksiser peger på, at der i det sproglige ikke
synes at optræde synderlige ændringer i måden, de personlige deiktiske markører skaber den
diskursive praksis på dette punkt.

Analysedel
Ændringerne i den diskursive praksis synes derfor at finde sit arnested i andre forhold end
de rent institutionelle, hvor DR’s position således ikke synes at have gennemgået de store
ændringer.
Tids-deiksiser
Det kan let underbygges, at de personlige deiksiser ikke indikerer synderlige ændringer i den
diskursive praksis mellem de to krige, men som vi konkluderede i analysen af det narrative,
så synes der at være markante ændringer i strukturen, der knytter sig til tidsaspektet. Dette
underbygges yderligere ved at kigge på de tidsindikationer, der optræder i udsendelserne.
Mest iøjefaldende er det, vi kalder længslen efter nu’et. Således mener vi at kunne påvise, at
udsendelsen fra 2003 er yderst fokuseret på live-aspektet og på, at der hele tiden skal ske
noget nyt. Reimer Bo bruger således tids-indikationerne ’direkte’ og ’live’ gentagne gange,
og via KGN’erne manifesteres det, at krigen er i gang.
Nauntofte foretager også tidsmæssige fæstninger af situationen, disse inkluderer også
markører, der fokuserer på live-aspektet, men det er tydeligt, at krigsudbruddet ved
Golfkrigen ikke skildres nær så dramatisk som det, der benyttes under Irakkrigen. Begge
udsendelser forankrer Bush’s tale i et globalt perspektiv. Talen sættes således i ramme som
en direkte tale til den amerikanske verden og faktisk til hele verden. Derved tematiseres
konfliktens globale rækkevidde igennem tids og steds-deiksisser. Tidsdeiksisser er vigtige for
at fortælle præcist om, hvad der sker, og hvordan der vælges at reflektere over det hændte.
Således virker Irak-krigsudbruddet og behandlingen af den meget mere utålmodig end den
ved Golfkrigen.
På trods af at Irakkrigen blev skildret igennem en open end struktur, hvor udsendelsen
fortsatte i det uendelige, mens Golfkrigen blev skildret i en kortere og dagsordenpræget
udsendelse, virker det som om, Irak-krigsdækningen har mere travlt med at skabe dramatik
og fremdrift. Der er to gode eksempler på, at tiden skriger på fremdrift. I starten af
udsendelsen stiller Reimer Bo for tidligt over til Bush’s tale og senere misforstår Jens Claus
Hansen tidsaspektet og tolker båndede billeder som live-billeder, derudover er det interessant
at KGN’erne ved Irakkrigen stadfæster, at krigen er i gang, og at KGN’erne senere i
udsendelsen overhaler dialogen i studiet, således at bundbjælkerne oplyser nye ting fra
nyhedsbureauet AP, før vi har hørt om dem i studiet.

Gæster i studiet
Analysedel
Hvor studiet under Golfkrigens nyhedsudsendelse var et stationært rum med nyhedsværten,
Jens Nauntofte, militærekspert Svend Bergstein og tolken, er rummet ved Irakkrigsudbruddet
mere dynamisk opbygget. Her sidder Reimer Bo placeret skråt overfor to personer, der tolker
på situationen. Til at starte med har DR placeret deres egne folk, Torsten Jansen og Jens
Nauntofte på de to pladser. Disse er på samme hold, og en af vores pointer er, at specielt Jens
Nauntofte kører med på den action-hungrende dikurs, som vi beskrev i tidsaspektet. F.eks.
bringer Nauntofte tvivlsomme efterretninger om irakere, der overgiver sig. Godt nok
kommer der en mindre refleksion om, at det kan være desinformation, men i og med at
historien bringes, bliver den sandheden i udsendelsen. Der er ganske enkelt ikke tid til, at
historien vendes inden i redaktionen. Når snakken falder på Saddam Hussein, er det også
tydeligt, at der optræder en mytologisering af den irakiske leder. DR virker ikke synderligt
reflekterede i forhold til deres ansvar og mediernes rolle i en krig som denne. Yderligere
sættes programmets dagsorden i forhold til terrortruslen, der kommer til at fylde utrolig
meget i analyserne af situationen, en dagsorden som Torsten Jansen også er med til at
iscenesætte.
I begge udsendelser benytter DR sig af en dansk militærekspert, der analyserer på
situationen i Golfen. Under Golfkrigen føres taktstokken af Svend Bergstein, der optræder i
civilt, mens Jens Claus Hansen optræder i uniform. Begge taler ud fra en militærdiskurs, og
det er udtalt, at der ikke reflekteres meget over Danmarks rolle i krigen. Der tales således i
og fra en dansk kontekst uden, at hverken den militære eller mediemæssige forankring
kritiseres internt.
Jens Claus Hansen er dog ret reflekteret over, at det er en informationskrig, der foregår.
Han reflekterer på amerikanernes mediestrategier uden dog selv at vedkende sig, at også han
er en uløselig del af konflikten.
Eksperterne fungerer som hjælpere, der forklarer konflikten via deres kort og militære
diskurs.
Korrespondenter
Der bruges langt flere korrespondenter i udsendelsen om krigsudbruddet ved Irakkrigen end
der gøres ved Golfkrigen, således dækkes flere steder i Golfen. Der fortælles ofte ud fra et

meget personligt synspunkt, hvor egne oplevelser tæller som øjenvidenberetninger fra
Analysedel
dramatiske steder. Derudover har DR ved begge krigsudbrud en korrespondent i Washington,
der modtager informationer gennem det amerikansk politiske pressekorps.
Ved Irakkrigens udbrud fylder frygten meget. Korrespondenterne taler konstant om
frygten for modangreb, enten via giftgasser i Kuwait eller via terrorangreb i USA. Det er
således interessant, at terrortruslen næsten ingenting fylder under Golfkrigen, mens der efter
11. september og med italesættelsen af krigen, som en krig mod terror, bliver en langt større
fokusering på dette aspekt. DR overtager altså terrorfrygtsdiskursen og underbygger den via
sine korrespondenter, der her finder noget at tale om. Journalisterne befinder sig i sikkerhed
et godt stykke væk fra Bagdad, som Ole Sippel har forladt inden krigsudbruddet, ligesom
man under Golfkrigen heller ikke har en mand inde i selve byen.
Der er en hyppig brug af korrespondenter og reportere under Irakkrigens udbrud. F.eks.
kommer Jeppe Nyboes direkte indslag fra den tomme gade foran den amerikanske
ambassade på Østerbro til at stå som eksemplet over dem alle på dette.
Selvom der absolut intet sker, fylder Nyboe på og fortæller med dramatik i stemmen om
både terrortrussel og mulighed for store demonstrationer. På samme måde kunne man i 1991
fortælle fra praktisk talt alle steder i verden, men under udsendelsen, vi behandler, kommer
kun Frank Esmann, Washington igennem. Derudover bruges CNN i udtalt grad som primære
kilde, især af Esmann men også af Nauntofte i studiet. Det er utroligt, at den komplekse
verden ses igennem CNN’s optik, en station, der naturligvis er en del af den amerikanske
offentlighed først og fremmest. Under udsendelse fra 2003 bruges der også kilder, men det
virker som om, at efterretningerne kommer fra flere sider end CNN, der dårligt nok nævnes i
udsendelsen. Dog optræder der i den gennemgående nyhedsopdatering en reportage, der
nævner, at oplysningerne om de 40 affyrede Tomahawk-missiler stammer fra CNN’s
korrespondent, der har indsamlet oplysningen, om at angrebet ville ramme den irakiske
ledelse, fra en unavngiven amerikansk militærkilde.
Studieopbygning og grafik
TV Avisens logo har været et øje siden 1965, hvor den første TV Avis blev sendt ud i æteren.
Øjet der også kan ses som en globus har således været et let genkendeligt symbol for DR’s
nyheder i over 40 år. Logoet har optrådt i forskellige farver og i forskellige variationer over

perioden. Der er ikke de store forskelle i designet af logoet mellem Golf- og Irakkrigen.
Analysedel
Begge gange opbygger DR et logo til situationen, hvor der i tiden op til krigen opereres med
en sproglig forankring af symbolet, der peger på ’krise’, og ved ekstraudsendelserne, der
italesætter krigen, skifter den sproglige forankring til henholdsvis ’Golfkrig’ og ’Irakkrig’.
Øje-logoet er ved Irakkrigen placeret på en rød flade, mens den hvide skrift optræder på et
blåt område 165 . Golfkrigsikonet er mere enkelt og der forankres til at starte med ved at skrive
’Ekstra’, da DR’s øje svæver ind foran studiet i begyndelsen af programmet.
Selve ikonbrugen indikerer således mindre ændringer, der hovedsageligt knytter sig til
teknologiske landvindinger og en medfølgende forbedret billedkvalitet 166 .
Ved ekstraudsendelsen under krigsudbruddet ved Golfkrigen sidder panelet ved et
halvmåneformet bord med kroppen vendt mod seeren. Der findes som tidligere nævnt tre
personer ved bordet; studieværten Jens Nauntofte, militæranalytikeren Svend Bergstein, samt
den kvindelige tolk.
Bagved panelet er der opstillet en blå skærm med DR’s logo påskrevet. Der er således en
gennemgående blå farve i DR’s design. Den blå farve indikerer naturligvis institutionel
troværdighed og er en hyppig brugt farve af både nyhedsstationer og eksempelvis
uddannelsesinstitutioner som SDU 167 .
Under Irakkrigen benyttes et ovalt bord, der har indryk til de deltagende personer.
Personerne i studiet er således placeret i en samtalebaseret opsætning, hvor studieværten
Reimer Bo Christensen befinder sig i den for seeren venstre side, mens der sidder to personer
overfor ham. Disse pladser er ikke stationært besat under udsendelsen, for DR vælger at
skifte ud mellem forskellige eksperter her. Bagsiden af DR’s studiet er markeret med en
transparent flade med DR’s Irak-krigslogo, bagved aner seeren den arbejdende redaktion og
deres mange tv-skærme.
Der er markante forskelle mellem de to studieopbygninger, hvor Golfkrigsopsætningen
først og fremmest spiller på autoritet og troværdighed, synes DR’s Irak-krigsstudie at være
langt mere åbent og dialogbaseret. Forskellene mellem de to opbygninger peger derved på
nogle ændringer i de diskursive praksisser, således virker den lukkede og autoritative
opbygning, som DR benytter under Golfkrigen troværdig men også lukket for dialog. Med et
begreb fra 90’ernes trends kalder vi DR’s Irakkrigs studieopbygning for ’samtalekøkken’, for
165 DR’s farvevalg kan være helt tilfældigt, men den skabe analytiker vil straks se, at det er de samme farver
som den amerikanske flag Stars and Stribes indeholder.
166 Se bilag 1.1.3 og 2.3.1
167 Se bilag 2.4.4

Analysedel
godt nok produceres der stadigvæk troværdige produkter, men det gøres ved teamarbejde og
via dialog. Der er således mulighed for en mangfoldighed af udskiftninger i studiet,
muligheder der giver en såvel dynamisk som selvudviklende form, der også underbygges af
den mere åbne studievært. Som vi så i det narrative forløb kører Golfkrigsudsendelsen efter
en stringent snor, der synes at være tilrettelagt, mens at strukturen ved Irakkrigen kører efter
en open end filosofi, hvor der er plads til nye indspark hele tiden, og hvor udsendelsen
udvikler sig i en spiralstruktur.
Ser man på de KomputerGeneredeNavnetræk er der også sket en udvikling. Disse
tekstlige forankringer benyttes under Golfkrigen udelukkende til at vise, hvem personerne er.
Under Golfkrigen bliver skærmen en langt mere udfordrende flade, hvor bundbjælkerne
benyttes til såvel navne som til at opsummere og forankre udsendelsen. Under Bush’s tale
har man fornuftigt nok valgt at afskaffe simultantolken og i stedet lade Bush tale alene. Talen
forankres til den danske kontekst via bundbjælkerne, der hele tiden opsummerer det sagte.
Bundbjælkerne benyttes især til at stadfæste, at krigen er i gang, hvilket ofte blandes med
nye informationer. Det er også interessant, at bundbjælkerne faktisk overhaler snakken i
studiet og introducerer oplysninger fra nyhedsbureauet AP. Denne udvidede brug af skærmen
lægger også op til en knopskydningsdækning af krigen, hvor der hele tiden opdateres og
bringes nye oplysninger i spil.

Den diskursive praksis
Vores tekstanalyser af de to krige og sammenligningen af dem peger i retning af nogle
Analysedel
ændringer i den diskursive praksis. Den sproglige analyse viser dog, at begge studieværter
benytter en række genrer og diskurser, der i høj grad er veletableret en integreret del af
nyhedsdiskursen. Således benytter værterne interviewgenren hyppigt, og i det hele taget er
det vanskelligt at argumentere for, at der skulle være udvidet til nye genrer i
nyhedsudsendelsernes diskursive praksis, eller at de gældende skulle være blevet udfordret
nævneværdigt i tidsrummet mellem krigene.
I det diskursive rum er det således tydeligt, at kommunikationssituationen gestaltes via
brugen af de personlige pronomener, ligesom konflikten sættes ind i en diskursiv forståelig
ramme via tidsdeiksiser. Så selv om der er forskel på Jens Nauntofte og Reimer Bo
Christensen som værter, peger disse forhold på genbrug af forståelige matricer.
Tids-deiksiserne indikerer dog mere end forankring af et forståeligt rum, for i vores analyse
kom vi frem til, at der var en langt stærkere lyst efter nu’et i udsendelsen fra 2003. Reimer
Bo betoner ofte live-aspektet, ligesom KGN’erne understreger, at krigen er i gang. Der er
også et live-signal igennem fra Bagdad, som med alt tydelighed viser nu’ets tomhed, ligesom
der i utålmodighed stilles om til George Bush via evighedssignalet, før han er helt klar til at
give talen. Tilmed får vi langt flere korrespondentberetninger om, hvad der sker lige nu på de
steder, korrespondenterne er udstationerede til.
Alle disse ting peger uden tvivl i retning af en langt mere live-baseret dækning af
begivenhederne, også selve studiestrukturen og de mange personer, der indgår i dialog, peger
i samme retning.
Alt i alt er live-aspektet en af de vigtigste diskursive ændringer mellem dækningen af de
to krige. For hvor den første krig blev dækket fra et langt mere dvælende og ordnet punkt,
kommer der langt mere fart over feltet under Irakkrigen. Denne diskursive ændring peger på
ændringer i mediefeltet, og kan umiddelbart forklares med, at landskabet er i 2003 mere
varieret end i 1991, hvor seeren ikke havde så mange mulige alternativer til TV Avisen. I
1991 var TV2 stadigvæk en ret ung station, og internet og kabel-tv var således bestemt ikke
en stor del af den almene befolknings mediemuligheder. Live-aspektet synes således at være
en aflejring af de diskursive tendenser som andre kanaler og muligheder benytter sig af,

samtidigt med, at det må siges at være et led i den langt større konkurrence for at holde
seeren på kanalen.
Analysedel
Nyhederne er således nødt til at indgå i et konkurrenceforhold med de andre stationer om
at være først med nyhederne. Dette aspekt synes også at være influeret af 11. september, hvor
der virkelig var kamp mellem tv-stationerne om at komme først på. Den efterfølgende
dramatiske livedækning, hvor seeren live kunne se Twin Towers styrte i jorden, blev det
ultimative billede på mediernes livedækning. Yderligere er det hævet over enhver tvivl, at
dækningen i Irakkrigen er meget influeret af 11. september, hvor CNN virkelig printer sig
ind i den danske tv-seers øjne. For signalet, som de danske stationer, DR og TV2 benyttede
sig af, var fra CNN, og det kunne man tydeligt se via den udvidede grafiske flade, der fik
DR’s mere statiske skærm til at se forældet ud.
Det er interessant, at 11. september får så stor betydning for den diskursive praksis. For
før nyhederne kan gøres forståelige, må seer og redaktion besidde den samme kode, og vide
hvad modparten foretager sig. Det er det, vi i dette speciale benævner som et dialektisk
forhold, et princip, vi mener, er en del af enhver kommunikationssituation.
Brugen af persondeiksissen understøtter således, at DR stadigvæk indgår i en
broadcasting nyhedsdiskurs, og at der på dette punkt ikke er sket nogen ændringer i
tidsrummet mellem de to krige. Således konstitueres nyhedsvært, redaktion, eksperter,
korrespondenter og seer i et kommunikationsforhold, der ikke ser ud til at ændre sig
nævneværdigt sprogligt set.
Diskursordenen udfordres bl.a. via det narrative, hvor Golfkrigsudsendelsen var en lukket
helhed, benyttedes under ekstraudsendelsen ved Irakkrigen en open end struktur, der lagde
sig op af en form, der pegede i retning af uendelig knopskydning og opdatering. Den
diskursive praksis er på den måde udvidet i forhold til Golfkrigen, hvor man ikke kunne
tænke sig til en open end struktur i ekstra udsendelserne. Disse ændringer kan som tids-
aspektet forklares med en påvirkning fra satellit nyhedsstationer som især CNN, der som
bekendt kører nyheder døgnet rundt. Yderligere mener vi, at den åbne opdateringsstruktur
også minder om den kommunikative situation internettet konstituerer. Brugeren kræver
opdatering og evig udvidelse i sin omgang med netsider. Her er den autoritative form ofte
udfordret af mere flade strukturer, hvor der hele tiden opdateres. Dette mener vi i høj grad
peger på ændringer i seerens forventninger og vedkommendes forudsætninger for at fortolke

Analysedel
nyhedsudsendelsen. Seerforventningen står naturligvis i et dialektisk forhold til TV Avisen,
der både opdrager og tilpasser sig seeren.
Broadcastingteknologien har naturligvis sine begrænsninger på dette punkt, selvom især
ungdomsudsendelser med alt tydelighed viser, at SMS, telefon og internetinteraktion med
programmerne giver mulighed for interaktion. Videre er det tydeligt, at DR de senere år har
lagt stor vægt på at integrere internettet i deres public service baserede flade.
Men for et troværdighedsprogram som TV Avisen virker det ikke som en mulighed at
integrere internetaktion i selve programmet, i stedet må deres webdel stå som en ekstern
mulighed, hvor brugen efterfølgende kan gå ind og læse mere og evt. også deltage i de
forums, der måtte befinde sig der.
Men netstrukturen forplanter sig nu alligevel indirekte til skærmen, der under
Irakkrigsudsendelsen er en mere mangfoldig læselig flade, hvor navnetrækkene er blevet til
opdateringsbokse og tekstlige forankringer af udsendelsen. Under Bush’s tale forankres
pointerne således via stadfæstelser, der optræder i de korte og præcise tekstlige forankringer,
også her er der er en tendens til en mere åben og opdaterende struktur frem for den
simultantolkning, der benyttes under talen ved Golfkrigen. Undervejs i ekstraudsendelsen
ved Irakkrigen fortsætter bundteksterne med at opdatere og understrege, at krigen er i gang.
Igen er det formelle træk i teksten, som vi har analyseret os frem til i vores sproglige analyse,
og det er disse formelle træk, der indikerer ændringer i den diskursive praksis.
For selvom kommunikationssituationen umiddelbart ikke er ændret, er der ændringer, der
knytter sig til såvel nyhedsredaktion som seer, for konventionerne for udsendelsen er
udvidet, og derfor benytter man uden at tøve en opdaterende og åben struktur, der giver
seeren mulighed for også at læse et mangfoldigt billede via bundbjælkerne. DR’s monopol
på nyhedsområdet blev således allerede udfordret af TV2, men også af CNN og internettet,
der via teknologien og udvidelsen af kommunikationsvejene giver seeren mulighed for at
vælge andre veje end DR og de danske aviser til informationen.
Den transparente flade og samtalekøkkenstrukturen i studieopbygningen er også en del af
ændringerne i den diskursive praksis. Hvor forventningerne til DR’s udsendelse i 1991 var
den klassiske autoritative, er forventningerne mere åbne i 2003. DR har ændret sig i forhold
til sin autoritative rolle for seeren.
Endnu en understregning af tendensen til et mere åbent rum, findes naturligvis i selve
studieopbygningen, hvor vi ser de redaktionelle instanser arbejde bag den transparente

skærm under Irakkrigen. Under Golfkrigen blev den flade og formidlende karakter
understreget af den blå flade bag værten og den militære ekspert. Igen er der tydelige
Analysedel
forskelle mellem de to udsendelser. Disse forskelle viser, at der er ændringer i den diskursive
praksis, for modtagerens forventning har ændret sig i takt med at moders køkken er blevet til
samtalekøkken.
Banal Americanism
I vores metodeafsnit introducerede vi nationalismeforskeren Michael Bilig, som vi vil
benytte til at tematisere diskursive forhold, der har med banale nationale markører at gøre.
I dette afsnit vil vi samle op på dette og sætte den diskursive praksis i relation til det
nationale. Det er gennemgående, at der ikke er mange tydelige nationale markører i de to
ekstra udsendelser, således er det nationale mere banalt til stede i ’teksterne’
Vores to analyser af studieværternes sprogbrug indikerer en gestaltning, der mimer
hinanden meget. Således italesættes karaktererne i TV Avisens fortælling, som jeg, vi, de osv.
på nogenlunde samme måde. Der peges både på et ekskluderende ’vi’ og et inkluderende
’vi’, der indeholder seeren. I begge tilfælde peges der på en forestillet seer, der formodes at
opholde sig på den anden side af skærmen. Denne seer er således til stede som trope hele
vejen igennem begge udsendelser. Og denne seer virker umiddelbart mere fritsat i forhold til
staten, hvis man da kan tale om, at staten har noget at skulle have sagt i forhold til DR som
institution. Det er tydeligt under begge udsendelser, at DR naturligvis er fri for at være
direkte i lommen på de til staten knyttede magthavere. DR er således placeret i et for seeren
public service defineret rum, hvor de i henhold til det gældende medieforlig er underlagt
nogle kunstigt lagte diskursive rammer, der peger i retning af en formidling til ’det danske’
folk.
TV Avisen vælger under begge krige at metareflektere over kommunikationssituationen,
som Bush’s tale befinder sig i. Under Golfkrigen fortæller Nauntofte således, at
”Krigen er altså i gang, det er officielt bekræftet, den amerikanske præsident George Bush er for øjeblikket i
Det Hvide Hus ved at gøre sig klar til at holde en tale til nationen og for den sags skyld til verden” 168
Hvilket minder utroligt meget om Bo Christensens:
168 Bilag 3.2.1, l. 28-30

Analysedel
”RB (skuer usikkert ude til siden): ”Præsident W. Bush her i direkte tale til nationen en direkte tale ja faktisk til
hele verden” 169
På den måde betoner begge værter, at talen optræder i såvel en national som en international
kontekst. For modtagerforholdet er, at DR videregiver Bush’s tale til deres seer, selvom
udsigelsespunktet fra Bush’s synspunkt ikke er direkte til DR’s seer. Således tematiseres
konflikten som global, og ved begge krige vælger DR at bruge Bush’s tale som nodalpunkt i
forhold til krigens start. Men hvor DR under Golfkrigen vælger at sætte en simultantolk til at
oversætte, benyttes der under Irakkrigen bundbjælker til at oversætte og forankre i en dansk
kontekst. Denne forskel mellem udsendelserne er således meget tydelig, og
simultantolkningen virker i dag næsten farceagtig, selvom det naturligvis er public service,
så det batter.
Denne forskel peger således på, at DR ikke så meget tager seeren ved hånden og fortæller,
hvordan tingene skal opfattes under Irakkrigens ekstraudsendelse, men der i mod lader
seeren spille med og lave sin egen fortolkning, direkte. Dette peger på en mindre styret
udsendelsesform.
Under ekstraudsendelsen ved Golfkrigen benytter DR, CNN’s oplysninger i stor stil,
hvilket igen synes at være reglen i de andre udsendelser, vi har inddraget som rygdækning
for Golfkrigsdækningen.
Tv-seeren kunne lige så godt følge krigen på en international nyhedsstation (forudsat at
vedkommende kan engelsk), hvilket ville være naturligt, da de tv-stationer som CNN og
BBC ligger inde med et større billedmateriale og korrespondenter tættere på det egentlige
brændpunkt end DR. Men DR’s sproglige gestaltning af kommunikationssituationen og de
velkendte værter og personer i såvel studie som ’marken’ betyder meget for seerens tryghed.
De internationale kanaler kommer til at stå som mere end kilder for DR. De transnationale
medier påvirker, som vi så det i den komparative analyse DR’s diskursive praksis, så den
normalt ret topstyrede nyhedsformidling afløses af en løsere struktur, derfor er det også
nødvendigt at lave mere tydelige manifestationer af det danske aspekt, og derfor stiller Jeppe
Nyboe op til en stand up fra Østerbro.
Jeppe Nyboe dramatiserer nyhederne i forhold til en dansk kontekst. For selvom der er
tale om en international konflikt, vælger DR at bringe aspektet med, hvad der sker i
Danmark, og her drejer det sig på om anti-krigsdemonstrationer og terrorfrygt. Det er i den
169 Bilag 4.2.1, l. 152-154

Analysedel
forbindelse interessant, at DR vælger at lave en direkte danskorienteret reportage fra en tom
og vindblæst gade på Østerbro.
”De vil så senere hen aflægge rapport for det der hedder regeringens sikkerhedsudvalg og dvs. statsministeren,
udenrigsministeren og forsvarsministeren for at komme med en aktuel trusselsvurdering på Danmark, men altså
meldingen fra Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi er, at der er så at sige fredeligt og roligt i
Danmark her og nu.” 170
I dette tilfælde bliver det nationale kørt i forgrunden, selvom konflikten knytter sig til et
andet sted i verden, konkretiseres de danske forhold og krisens påvirkning på danske forhold.
Det er således slående, at analogt med at der er en opblødning i det autoritative forhold til
seeren, som sættes mere fri på den globale slagmark, er der en stærk markering af det
danske. Dette er ikke ulige de politiske tendenser, hvor dansk folkepartis markering af det
danske har vind i sejlede på samme tid som den af partiet støttede leder, Anders Fogh
Rasmussen, synes at følge den modsatte tendens og koble sig på den amerikansk globale
kontekst.
I kraft af at krisen bliver sat i en dansk kontekst øges nærheden og dermed dramatikken.
Men som Bilig pointerer, så er det ikke den fejrede nationalisme, der er mest traditionel, for
den form for formidling, der leveres under nyhedsudsendelsen ved Golfkrigen, benytter ikke
mange tydelige nationale markører. Men det nationale ligger i Foucaults forstand allerede
forankret i de sproglige konstruktioner og dermed i seerens diskursive forhold til
institutionen DR.
I forhold til det banale tilhørsforhold er det tydeligt, at emnet under begge udsendelser
behandles fra et vestligt ståsted. Under begge krigsdækninger aflejres den amerikanske
kontekst således og påvirkes af de amerikanske diskurser uden, at seeren eller DR selv ligger
mærke til det. Ved begge krige starter ekstraudsendelsen således ganske naturligt med Bush’s
tale, og der følges op med korrespondenten, der befinder sig i USA omkring det hvide hus.
Her får korrespondenten oplysninger fra det amerikanske pressekorps, som han
naturligvis overleverer til den danske kontekst.
Ved Irakkrigen aflejres den amerikanske terrorkontekst uden kritisk stillingstagen,
hvorved den ’banale’ agenda bliver den amerikanske. Således hører vi både fra
korrespondenter og gæsterne i studiet om, hvad terroren kan gøre, ligesom Jeppe Nyboe taler
ud fra en markeret dansk kontekst, men også her synes terrorkonteksten at være indlejret,
170 Ibid. l. 1288-1292

uden at det virker mærkeligt. Biligs banale nationalisme er altså repræsenteret ved et
komplekst forhold til en vestlig diskurs, hvor DR godt nok hjælper sin seer på vej, men
Analysedel
Danmark som stat er ikke specielt tydelig i udsendelserne. Det nære forhold til det politiske i
USA som allieret aflejrer sig således i begge udsendelsers diskurs, uden der markeres nogen
tydelig forskel mellem det amerikanske og det danske.
Hvor Bilig i sin teori taler om den banale nationalisme, synes ekstraudsendelserne at pege
på en banal Americanism. Med andre ord finder der en kompleks diskursiv aflejring af
amerikanske diskurser sted. Denne aflejring kan umiddelbart forklares ud fra Foucault’ske
magtrelationer, men vi vil med de næste to teoretikere søge at finde andre og mere relevante
diskursive beskrivelser af, hvad årsagen til den banale americanism kan være.

Krig, medier og teknologi
Krig, medier og teknologi
Vi har nu set, at der er nogle forskelle mellem de to udsendelser, men at de naturligvis også
har en del ligheder. Vi vil som tidligere beskrevet nu bevæge os over til de to teoretikere Paul
Virilio og Baudrillard, der har nogle relevante tilgange til krig og medier, og i hvilken retning
udviklingen går indenfor dette felt.
Vi starter med en gennemgang af Paul Virilio, der ender i vores vinkling af Virilios måde
at se nyere tendenser i forholdet mellem krig og medier, dernæst vil vi for at nuancere
billedet bevæge os over til Jean Baudrillard, hvis artikelrække ”The Gulfwar did not take
place”, der i sig selv kvalificerer ham til at være med i en diskussion af den art, vi
efterfølgende vil foretage ved at sammenholde vores tekstnært funderede pointer med de
mere ’vilde’ teorier.
Den totale lynkrig
Paul Virilio – Fremtidsarkæolog og begrebsaktivist
I Paul Virilios omfangsrige forfatterskab er det næsten umuligt at undgå dromologien. Virilio
ser verdenshistorien gennem begrebet ’hastighed’. Hastighed ses som et allestedsnærværende
princip, der driver historien frem. Denne (u)’videnskabelige’ måde at se historien på, kalder
Virilio selv for ’dromologi’. Dromologi er et selvopfundet begreb, som Virilio har skabt for
at beskrive sin særlige indgangsvinkel til analyser af fortid, nutid og ikke mindst fremtid.
Naturligvis trækker ordet på etymologiske betydninger, da drom kommer af det græske
dromas, der betyder løb og på dansk kendes fra f.eks. dromomani (sygelig trang til at
vagabondere) eller velodrom, cykelbane. I vores speciale undersøger vi nyhedsformidlingen i
relation til Golf- og Irakkrigen, og i den forbindelse vil vi med specialet her diskutere
Virilios dromologi i forhold til krigen. Vi vender efter analyserne tilbage til en diskussion af,
om analyserne peger på de tendenser, vi i dette afsnit skal kigge nærmere på.
Paul Virilio er født i 1932 i Paris og beskriver sig selv som et ’barn af krigen’. Således
voksede Virilio op i tiden under og omkring 2. Verdenskrig, en krig han bestandigt vender
tilbage til i sine skrifter. Virilio er ikke en klassisk humanistisk akademiker eller intellektuel,
for som han selv skriver, var Jean Paul Sartre den sidste intellektuelle. Virilio anser den

klassisk intellektuelle position som forældet 171 . I udarbejdelsen af specialets
Krig, medier og teknologi
problemformulering indså vi, at vi måtte gå nye veje for at finde forklaringsmodeller, og det
er i forlængelse af den tankegang, at vi efter at have defineret vores teoretiske position ud fra
Foucault, og på det diskursive niveau har foretaget analyser af krigen, som vi vil
sammenholde med teorien her.
Dromologiens love og påvirkninger
Den danske Virilioekspert Niels Brügger beskriver i sin korte men informative introduktion
”Paul Virilio og dromologien: Skitse til en kritik” i Virilio: Essays om dromologi (2001)
dromologien i punktform. Dromologiens love inddeler Brügger rent illustrativt i følgende tre
regler. For det første er hastigheden bestemmende for indretningen af verden. For det andet
er hastighedens logik, at den vil stige. For det tredje ændres indretningen af verden i takt med
hastighedens stigninger.
Dromologien undersøger altså, hvorledes hastigheden på forskellige tidspunkter i
historien påvirker bevægelse, rum, tid og materiale.
Virilio undersøger først og fremmest det dromologiske princip, som det kommer til udtryk
inden for tre områder; det militære, det urbane og det politiske. I dette speciale er
omdrejningspunktet et emne inden for det militære område, men som Brügger påpeger
igennem sin punktopstilling, griber ændringer i hastighed på et af punkterne ind og påvirker
hastigheden på de to øvrige områder. Brüggers seks regelpunkter for dromologiens
påvirkning af de tre hovedområder er, at;
1) Såvel det militære, det urbane og det politiske rum er i bred forstand knyttet til
afgrænsningen af et territorium;
2) deres konfiguration afhænger af, hvilken hastighed der gælder i de tekniske midler, der
gælder i de tekniske midler, de konstrueres med;
3) de er uløseligt knyttet til hinanden, idet de konstrueres med de samme tekniske midler;
4) en stigning i hastigheden inden for et af de tre rum medfører ændringer inden for de to
øvrige;
5) ændringerne afstedkommes af hastighedsstigninger i de tekniske midler, hvormed de
konstrueres;
171 Brügger, Niels (2001): Essays om dromologi, Introite, s. 28

6) hastighedens stigninger ses først og tydeligst i det militære rum 172
Krig, medier og teknologi
F.eks. blev Internettet skabt af det amerikanske forsvar til våbenindustrien. Der var opstået et
behov for at tilpasse sig nødvendigheden af at kunne kommunikere på en hurtigere og mere
effektiv måde. Dette behov opstod som direkte virkning af nye krigsteknologier, der kunne
nå deres mål indenfor et hidtil uhørt kort tidsrum. Derefter forplanter Internettet sig ud i det
sociale rum, hvor den almindelige borger tager det til sig for at kunne kommunikere
hurtigere og mere effektivt. På mange måder kan Internettet sammenlignes med
konservesdåsen, der blev indført militært under 1. verdenskrig. Begge teknologier er således
skabt ud fra et behov opstået under krig, hvorefter de efterfølgende er blevet en del af det
sociale rum. I det sociale rum bliver de integreret i folks hverdag, der omdefineres i forhold
til de tekniske midler, der benyttes 173 .
Virilio er fra flere sider blevet beskyldt for at være uvidenskabelig og for snæversynet i
sin måde at anskue verdenshistorien på 174 . Virilio forsvarer sig selv med, at han hverken er
historiker, filosof eller sociolog. Han er byplanlægger og essayist, og i sine essays lægger
han vægt på et begreb som hastighed, der kan bruges til at opfange nogle signaler om,
hvordan udviklingen drives frem, og hvordan nye opfindelser påvirker vores socialitet.
I forbindelse med vores komparative analyse af TV Avisens ekstraudsendelser på selve
dagen, hvor Golf- og Irakkrigen bryder ud, kan dromologien på trods af dens på visse
punkter inkonsistente filosofiske grundlag bruges til at fortolke og perspektivere de forskelle,
som viser sig i de to ekstraudsendelser. Virilio tør således gå andre veje end de klassisk
akademiske, hvor rygdækning og teoretiske spændetrøjer for os at se, alt for ofte spærrer for
at turde bevæge sig ud på den is, der først lige har fæstnet sig.
Vi vil nu gå yderligere ind i Virilios tankegang for at fremhæve de centrale pointer i hans
tanker om krig og medier, vi senere vil diskutere.
Bunkerarkæologi
I sommeren 1958 befinder Virilio sig på stranden i Bretagne. Stranden er fyldt med
nazisternes bunkers, en historisk ruin, der står alene og peger tilbage på 2. Verdenskrig og det
172 Brügger, (2001)
173 Finneman, Niels Ole (2005): Internettet i mediehistorisk perspektiv, Samfundslitteratur
174 Se evt. Alan Sokal og Jean Bricmonts bog Intellectual Impostures (Profile Books, 1998), hvor der
forekommer en udførlig kritik af Virilios ’dromologi’

Krig, medier og teknologi
tyske værn mod en mulig landgang. Det er disse bunkere, der bliver kimen til Paul Virilios
omfattende forfatterskab. Men det er ikke bunkeren set som isoleret bygning, der er
interessant for den unge Virilio. Det, som giver bunkeren værdi for Virilio, er ikke
bygningerne af beton og jern, men snarere det historisk forløb bunkeren som krigsteknologi
kan ses som et symbol på. Bunkeren kommer hos Virilio til at stå som en konstruktion, der
både illustrerer og forudgriber nogle udviklingstendenser i såvel det militære som det sociale
rum. Denne absurde grå og triste betonkonstruktion illustrerer således ændringer i
krigsteknologier, ændringer, der ifølge dromologiens lovmæssigheder føres over i det sociale
rum.
Denne sommer og dens medfølgende refleksioner over bunkeren kommer til at spille en
stor rolle i de næste tredive års skrifter af Paul Virilio. Fra sommeren 1958 arbejder Virilio
målbevidst på sin først bog Bunker archéologie (1975). Bogen udkommer i forbindelse med
en udstilling af samme navn.
Krigens territorium
Krig har ifølge Virilio historisk set udspillet sig på et tableau, der kan opdeles i tre
dimensioner over jorden, på jorden og under jorden. Disse tre dimensioner er at finde
igennem hele historien. En historie som Virilio inddeler i tre epoker. Den første epoke kaldes
her ”[d]en taktiske epoke, der er forhistorisk og kendetegnet ved tumulter og begrænsede
sammenstød”. Anden epoke er ”[d]en strategiske epoke, der er historisk og rent politisk”,
mens den tredje fremstår som ”[d]en logistiske epoke, der er nutidig og transpolitisk, og hvor
videnskaben og industrien spiller en afgørende rolle i de væbnede styrkers evne til
ødelæggelse” 175 .
Et af krigens grundlæggende principper har altid været at bemægtige sig kontrol over et
givent territorium. Man kan opnå styringen over et territorium ved at kontrollere de tre
dimensioner. Herved skabes et kunstigt ’klima’, der medfører, at fjenden ikke kan opholde
sig i territoriet.
Kampen om territoriet er kampen mellem de offensive og defensive krigsteknologier.
Disse krigsteknologier inkluderer ”… tre overordnede typer bevæbning. Obstruktionsvåben
(alle former for voldgrave, volde, bastioner, pansringer og fæstningsværker),
175 Virilio, Paul (1994): ”Ørkenskærmen”. I Brügger, Niels: Krigen, byen og det politiske, Politisk revy, s. 48

Krig, medier og teknologi
destruktionsvåben (spyd, bue og pil, kanon, maskingevær, missil osv.) og endelig
kommunikationsvåben (blandt andet udkigs- og signaltårne, informations- og
transportbærere, optisk telegraf, radiotelefon, radar, satellitter)”. 176
Af de overstående dimensioner har den anden 2. dimension historisk set været den
afgørende. Landjorden, som mennesket rent fysisk var bundet til, var rummet for den
konkrete slagmark. Her kæmpes der via tropperykninger og direkte slag. I århundreder havde
måden, man førte krig på, været defensivt orienteret, hvilket middelalderborge, som f.eks.
kan opleves i Frankrig og England, står tilbage som monumenter over. Defensivens
suverænitet forsvandt først med opfindelsen af krudtet og kanonerne. Herved blev artilleriets
offensive egenskaber fæstningsværkernes tykke men immobile mure overlegne. Med Wright-
brødrenes opfindelse af flyet i 1903 åbnes op for at mennesket ikke blot kunne bruge
luftrummet ved at slynge noget af sted. Luftrummet blev en transportvej og senere en
slagmark.
2. Verdenskrig
Før 2. Verdenskrig blev luftrummet primært brugt til at transportere våben, og når soldater
befandt sig under jorden, var det for at benytte den stationære beskyttelsesfunktion. 1.
Verdenskrig udvikler sig til et skyttekrigsmareridt, teknologien til at bryde igennem
modstanderens stærke og bestandige forsvarslinje var ikke til stede, derfor bliver slaget i
1916 ved Somme f.eks. en langvarig affære, hvor der kæmpes om få hundrede meter. Med 2.
verdenskrig bliver luftrummet og havets dyb selvstændige slagmarker. Artilleriet og flyenes
rækkevidde var siden 1. verdenskrig øget radikalt, dertil kommer naturligvis de nye mobile
fæstninger, tanksene.
Krigsherrerne benyttede sig af hidtil usete våben som zonebombning og atombomben.
Disse kraftfulde og dødbringende våben skaber en ny atmosfære, som modstanderen må søge
at undslippe. Herved åbnes der for et behov for at grave sig ned, man indfører ubåde,
konstruerer underjordiske fæstningsanlæg og ikke mindst bunkers, der fungerer som en
udviklet skyttegrav. Herved tilføres krigens rum en ny vertikal dimension, hvilket bunkeren i
Virilios øjne bliver den ultimative illustration af. Både de allierede og Hitlers krigsmaskine
øgede forskningen i mere destruktive og præcise våben, den globale krig førte derved til et
behov for fremdrift og ny teknologi. På den måde bliver tiden under 2. Verdenskrig på
176 Ibid. s. 49

Krig, medier og teknologi
absurd vis en af de mest udviklende i verdenshistorien. Der åbnes for nye teknologier inden
for især de to dimensioner; luften og under jorden, der får mere og mere betydning i forhold
til den konventionelle landsoldat på jorden. 177 Krigen slutter først, da amerikanerne via deres
Manhattan Project opfinder og efterfølgende benytter det ultimative destruktionsvåben,
atombomben, der smides over Hiroshima den 6. august, 1945.
Slagmarkens konkrete rum udvides derved i flere dimensioner og udvikler sig til et
fleksibelt rum, hvor mobilitet er altafgørende. Der indføres flytbare broer, landingsbaner,
havne og veje. I forlængelse af det kan bunkeren igen siges at være et godt eksempel og
symbol på disse tendenser. Bunkeren kan tilpasse sig enhver ændring i jordens overflade og
camouflere sig i strandlandskabet. Bunkeren er den moderne tids ultimative
fæstningsanlæg. 178
Synsudvidelse og ny teknologi
En vigtig del af krigen er, ganske banalt, at få oplysninger om fjenden, dette gøres naturligvis
traditionelt set igennem kroppens sanser, omvendt er det vigtigt at maskere sig selv, så
fjenden ikke ser og får oplysninger om en. Den kloge narrer den mindre kloge, og David slår
Goliat. I Keld Zeruneiths perspektivrige bog Træhesten (2002) ses den trojanske krig som
skelsættende for den moderne vestlige tankegang. Paris og den trojanske hær narres af den
trojanske hest, der skjuler de græske soldater. Ifølge Zeruneith er Homers fortælling central i
forståelsen af overgangen til den moderne epoke, hvor fysisk overlegenhed afløses af
intellektuel og strategisk kapacitet.
Derved bliver et af de vigtigste aspekter af krig at se og gennemskue fjenden og sørge for,
at fjenden omvendt ikke ser én. Til kroppens begrænsede syn knyttes en række teknologier,
der skal udvide mulighederne for at se og ikke at blive set. Tidligt begyndte man derfor at
benytte spioner, der konkret bevægede kroppen for at komme på synssafstand af fjenden.
Dette blev igen knyttet an til brugen af kort, der kunne bruges til at bestemme fjendens
positioner og landskabets beskaffenhed. I begyndelsen af 1600-tallet opfindes kikkerten,
sandsynligvis af en hollandsk brillemager. Kikkerten bliver en opfindelse, der udvider
synsrummet betragteligt. I stedet for at spejderen skulle flytte kroppen helt tæt på, kunne
177 Brügger, Niels (1994): Krigen, byen og det politiske, Politisk revy.
178 Ibid. s. 14

Krig, medier og teknologi
man nu via kikkerten se fjenden på afstand. Dette bliver starten på en udviklingsrække af
synsproteser, der langt senere bliver til radarer og de førerløse spionfly, droner.
Fra slutningen af 1939 installeres der radarovervågning analogt med, at en række
beregningsmaskiner indføres. Disse nye teknologier besidder den store fordel, at de selv er
’usynlige’. Beskyttet og gemt i jorden kunne man fra bunkeren fjern-se og fjern-styre de ting,
der skulle udføres i det militære rum af de før nævnte teknologier.
I forlængelse af synet skal der udføres en bevægelse og en handling, der udfører de
operationer, som forinden er beregnet ud fra informationerne. Den, hvis fremførings-,
kommunikations- og destruktionsmidler besidder den højeste hastighed, behersker således
både rummet og tiden på en måde, der gør indehaveren fjenden overlegen 179 .
Når hastigheden øges – hvilket den automatisk vil ifølge dromologien – bliver rummet
mindre. På den måse var det europæiske rum ved udgangen af 2. verdenskrig blevet markant
formindsket. Virilio selv bruger luftfarten til at illustrere dette. Og luftrummet belyser
dromologien ganske godt. Eksempelvis havde de tyske og allierede bombe- og jagerfly i
starten af 2. Verdenskrig svært ved at krydse den Engelske Kanal. Flyene kunne ganske
enkelt ikke række nok kilometer på det brandstof de kunne føre med sig. Dette problem løste
krigsindustrien ved intensiv flyforskning. Resultatet blev lettere fly med større
brændstofbeholdning. Nu kunne de allierede fly lave zonebombninger dybt inde i
Centraleuropa, og tyskerne opfandt i juli 1942 verdens første serieproduceret jetjager (ME
262) 180 . Nazisterne opfandt ligeledes V1-missilet, som blev brugt under terrorbombningerne
af London. Opfølgeren til V1-missilet blev V2-raketten, hvis formål var, at den skulle kunne
række til USA 181 . Disse opfindelser var ikke kun med til at gøre Europa mindre, de var
ligeledes med til at afkorte krigens og de efterfølgende kriges længde.
Medierne og den totale lynkrig
Historisk set er krigene ifølge Virilio og hans dromologiske princip blevet kortere
tidsmæssigt. Krigens varighed forkortes således i retning af et forløb, der i sin yderste
konsekvens ikke er andet end et punkt. De militære installationer bliver stadigt mere
179 Virilio (1994), s. 45
180 http://www.stormbirds.com/project/
181 Efter 2. Verdenskrig bliver den tyske nazist og raketforsker, SS Sturmbann-führer, Verner von Braun
headhuntet af amerikanerne sammen med et restlager V2-raketter. Dermed bliver den første raket, som bliver
affyret fra den amerikanske rumfartsbase, Cape Canaveral i Florida, en V2-raket.

Krig, medier og teknologi
abstrakte og nedgraves, så de bliver usynlige for fjenden. Denne tendens forplanter sig til det
civile samfund, der ligeledes ”graver sig ned for at leve videre under en overflade, der er
blevet ubeboelig” 182 . Radaren bliver til mikrobølgeovnen og fjernsynet, og de elektro-
kybernetiske teknologier forplanter sig til det, vi i dag kalder internettet 183 . Bunkeren
illustrerer således hos Virilio en tendens mod total krig, hvor risikoen er til stede overalt,
hvor faren er øjeblikkelig, hvor det militære og civile smelter sammen. En tendens der i sig
selv opfyldes i og med, at der laves ekstra-nyhedsudsendelser, mest markant eksemplificeret
ved 11. september-dækningen, hvor vi live så det militære rum viklet ind i det sociale.
Hastigheden bestemmes naturligvis af teknologien. På landjorden drejer det sig
traditionelt set om at have en god infrastruktur, så bevægelser kan foregå hurtigt og
effektivt 184 . Med udvidelsen af krigens rum, hvor luftens rum tages i brug, kan man bevæge
hele kroppen (piloten), eller man kan bevæge en lille del af kroppen og sidde sikkert i
bunkeren og fjernstyre bevægelserne. Af de to muligheder er det klart, at den sidste bliver at
foretrække i længden. Fra det betonarmerede underjordiske kontrolcenter, bunkeren,
fjernstyres bevægelserne ude på slagmarken. Fjern-synets overlegne struktur bliver derved
den vindende, senere forplanter den sig til ændringer i de sociale strukturer. Dromologiens
anden love er, at hastigheden forøges, hvorved rummet formindskes 185 .
11. septemberterroraktionen er den globale tidsalders krig, her bruges civile fly som
våben, og hvor live-dækningen fra CNN opfanger og udsender hændelserne i nuet.
Efterfølgende var frygten for angreb hysterisk, miltbrandbreve udløste kaotisk frygt, krigen
var frygten, og frygten var total.
Realiteten var, at virkeligheden på en gang var den totale fred og den totale krig. Virilio
plæderer for, at
”attentatet i New York indvarsler indledningen til globaliseringens første krig. Vi befinder os i en accidentiel
krig på globalt niveau, og vi har at gøre med en ikke hidtil set begivenhed, som ikke blot stiller Golfkrigen og
krigen i Kosovo i skyggen.” 186
182 Brügger,(1994), s.17.
183 Ibid. s. 17.
184 Romerne byggede veje og broer, så deres legioner kunne komme hurtigere frem. Hitler brugte samme
strategi med at udvide den tyske infrastruktur, så de tyske tropper ligeledes kunne flyttes hurtigt rundt i det 3.
Rige.
185 Jf. Brüggers tredeling af dromologiens regelsæt
186 Qvortrup, Lars (2002): Mediernes 11. september, Gads forlag. s. 42

Krig, medier og teknologi
Borgeren færdes herefter i et forurenet rum med evig frygt for atombombe og terrorrædsel,
der kan ramme hvor som helst, når som helst. Et socialt rum der paradoksalt nok er totalt
sikret men ligeså ubeboeligt. Et rum med konstant overvågning med mobiltelefoner med
indbyggede kameraer og kreditkortautomater, der registrer borgernes færden og gøren. Byens
indre logik med et agora i centrum brydes op igennem en hastighedsstigning og en
billedrepræsentation, som opsuger enhver form for stoflighed. Virkeligheden bliver
skærmen.
Disse tanker bliver til virkelighed med CNN’s redigerede virkelighed, der igen bevæger
sig over til hjemmevideoen og internettets flade struktur.
Når man betragter 11. september som opfyldelsen af Virilios profeti om den totale krig og
den totale fred, kan man med rette søge endnu længere tilbage for at eksemplificere,
hvorledes Virilios teser kommer til udtryk i store begivenheder.
Golfkrigen
Med Golfkrigen bliver slagmarkens logik, at de konventionelle våben besejres af den
øjeblikkelige dataoverførelse 187 . Golfkrigen bliver således en krig, hvor det kommer til
udtryk, at beherskelsen af lysets hastighed og tilstedeværelsen af de computerstyrede våben
vinder på bekostning af de konventionelle styrker. De computerstyrede våben dækker i denne
sammenhæng over computerteknologi og digitaliserede krigsmidler i det hele taget.
Det verdensomspændende satellitnet var både bærer af den elektro-kybernetiske
dimension, hvor krigen styres fra missilstyringscentret i Atlanta, USA og af den direkte
billedtransmission fra CNN’s kontrolcenter, der sjovt nok også har base i Atlanta. I 1990
installerede man i Pentagon, Washington en computer, der skulle ’administrere’ Golfkrigen.
Denne maskine kaldte man ironisk nok ”Deux ex machina”, et begreb der straks leder
tankerne hen på Stanley Kubricks koldkrigsfilm Dr. Strangelove (1964) og doktorens nok så
berømte ”Doomsdaymachine”, der udløser en æstetisk kaskade af paddehatteskyer og
verdens undergang til tonerne af den amerikanske beredskabssang ”We will meet again, dont
know where, dont know when, but I know we will meet again…some sunny day”.
Som associationsrækken ovenfor indikerer, eksisterer der et komplekst synergiforhold
mellem mediedækningen og fiktionsfilmen. Mediedækningen tager som ved 11. september
fat med det samme, mens pressefotos og fiktionsfilm efterfølgende ordner, vinkler og
187 Brügger (1994). s. 36

omdefinerer begivenhederne. Den bosniske filminstruktør Emir Kusturicas film
Krig, medier og teknologi
Underground (1995) er f.eks. et eksempel på en retrospektiv allegorisk tolkning af den
Jugoslaviske borgerkrig, hvor der trækkes linjer til 2. verdenskrig og benyttes mediebilleder
fra den Jugoslaviske historie, mens en film som Ridley Scotts Black Hawk Down (2001)
behandler den amerikanske Somalia-invention i relation til de amerikanske 2.
verdenskrigsfilm og mantra’et ”No one gets left behind”. Bruno Ganz portræt af Hitler i
Olivier Hirschspiegels Der Untergang (2004), Sophie Scholls heroisme i Marc Rothemunds
melodramatiske film af samme navn og Dennis Ganzels tragiske kostskolefilm Napola
(2004) markerer således et bemærkelsesværdigt opgør med den traditionelle forestilling om
traumatiserende skyldfølelse i Tyskland, for i de tre nye og samtidige film ses den tyske
borger som offer for det bureaukratiske vanvid, der udspringer fra Hitler. I næste afsnit af
specialet kommer vi igen ind på forholdet mellem film og virkelighed, da vi skal kigge
nærmere på Jean Baudrillards provokerende tilgang til Golfkrigen som fiktion.
Med Golfkrigen blev det tydeligt, at krigens forløb var reduceret. Golfkrigen afvikledes
således med klinisk præcision over en periode på kun fem uger. Fra start af følger de
allierede en strategi, der giver dem suverænt overblik over krigsmarken. De irakiske
landingsbaner og kommunikationscentraler sættes således hurtigt ud af funktion, hvorved
den totale magt vindes over ørkenterritoriet. Med andre ord styres krigen i den Virilioske
verden af automatiske synsmaskiner. Med smartbombs sættes irakernes informationssystem
ud af kraft, og det kommer først efter dette til en meget ulige krig, hvor irakerne virker
blinde og derfor også taber den konventionelle krig med tropperykninger og
skududvekslinger.
Fjernsynet
Nyhedsstrømmen og dækningen af krigen var ligesom krigsteknologien påvirket af
hastighedsændringerne og den øgede fjernstyring. Krigen udspilles i og via medierne, den
formidlende effekt blev tilsidesat for den medspillende. Med en let sarkastisk tone beskriver
Virilio således den amerikansk globalt distribuerede tv-station, CNN’s rolle
”…Today, for example, the President of USA constantly watches CNN – one of the principal lines of
communication, and faster than the regular diplomatic channels – to the point that even he was disturbed by

Krig, medier og teknologi
Saddam Hussein’s public provocations, and relied upon CNN to transmit various messages to the Iraqi
people” 188
Skellet mellem krig og fred, virkelighed og fiktion kollapsede og medierne og særligt CNN’s
rolle var helt central for krigen. Ikke alene formidlede kanalen en løbende opdatering af
krigen, men den blev også selv en spiller i forløbet. Kanalen fungerede således som tv
-mægler mellem George Bush og Saddam Hussein 189 . Virilio vælger at se CNN som den
primære kraft under Golfkrigen i 1991:
”How can we fail to recognize, after a month of standoff, that the true intervention force in the Gulf is
television? And more precisely CNN, the Atlanta network. Saddam Hussein, and George Bush certainly, but
also Ted Turner, the owner of Cable News Network” 190
For Virilio hænger moderne medier uløseligt sammen med krigen. Han ser således en
tendens til, at mediedækningen fratager mennesket dets demokratiske rettigheder.
Udviklingen kan inddeles i tre scenarier. Første scenarium er teleaudition (f.eks. Radio
London under anden verdenskrig). Andet scenarium er tele-vision (CBS, NBC osv. under
Vietnam-krigen). Tredje og sidste scenarium er tele-aktion, hvor medierne går direkte ind i
krigen og spiller med som mægler 191 .
Virilio tegner følgende billede af kommunikationsvåbene og deres overlegenhed:
”Det vigtigste er et andet sted, oven over vores hoveder, hinsides stratosfæren, i tomrummet omkring jorden,
hvor et frygtindgydende antal ikke-flyvende og knapt nok identificerede objekter kredser:
Kommunikationsvåben, som danner en fjerde front, og som i fremtiden vil dominere over våbnene på de tre
andre fronter, jorden, havet og luften; kommunikationsvåben, hvis magtfuldkommenhed beror på, at de kan
udseende og modtage elektromagnetiske bølger, radioelektriske signaler eller endog laserstråler, som fungerer
med lysets hastighed” 192
Kommunikationsvåbene kommer således for Virilio til at stå for, det han kalder ’den totale
krig’. Begrebet skal forstås således, at kommunikationsvåbnene ifølge Virilios dromologiske
love rækker fra det militære og ind i det urbane og politiske. I det urbane bliver
kommunikationsvåbene til kommunikationsmidler, der fører til en øget hastighed, der
automatiserer det politiske og underminerer den demokratiske dialog. Denne devaluering af
den frie dialog vidner følgende iagttagelse og sammenkædning om:
188 Virilio (2002). s. 21
189 Frandsen, Finn (1994): “Medierne, demokratiet og afstandens etik – om Paul Virilo og massemedierne”. I
Brügger, Niels: Krigen, byen og det politiske, Politisk revy, s. 225
190 Brügger (1994), s. 20
191 Ibid. s.225
192 Virilio (1994), s. 52

Krig, medier og teknologi
”Shortly before the Watergate affair, President Richard Nixon proposed the institution in the USA of an
electronic process allowing the television sets of all American citizens to be turned on remotely, by executive
order, for direct alerts. With Ted Turner and his network CNN, it is no longer a matter only alerting the USA but
the world, the citizens of the entire world” 193
Virilio pointerer ligeledes, at med ’den totale krig’ er hastigheden øget mod det absolutte.
Med andre ord er hastigheden overlegen i forhold til bevægelsen og de hastigheder
konventionelle styrker bevæger sig med 194 . En tendens der ses først i krigen, men som ifølge
Virilio bevæger sig ind i, og uløseligt også knytter sig til medierne og deres rolle i krigen.
Vi vil i vores afsluttende perspektivering diskutere vores analytiske iagttagelser af DR’s
dækning af de to ekstraudsendelser med Virilios tanker og begrebet ’den totale krig’.
Den iscenesatte virkelighed
Hvor Virilio ser Golfkrigen og mediedækningen som et eksempel på ’den totale krig’, så
landsmanden Jean Baudrillard Golfkrigen som en film med helte og skurke. Her blev der
iscenesat en fortælling, der søgte at beskrive krigen i en mytologisk matrice. Hvad der her
følger, er således vores indgang til Baudrillards verden, hvor vi fokuserer på hans pointe
med, at krigen bevæger sig ud i stadigt mere abstrakte tegnspil, ’den virtuelle krig’. Vi vil
ligesom med Virilios ’den totale krig’ vende tilbage til og diskutere Baudrillards tanker i
slutningen af specialet.
Baudrillards virkelighed
Baudrillard, der er født i 1929, anses i akademiske kredse for at være en af
postmodernismens 195 bannerførere, og det er i kraft af sin sociologiske tilgang til medier, at
han er relevant at bruge i et speciale som dette.
193 Virilio (2002), s. 57-58
194 Virilio (1994), s. 49
195 Vi vil ikke her gå ind i den komplekse diskussion om, hvad postmodernisme egentlig er. Det ville i sig selv
have krævet en hel afhandling. Blot skal det konstateres, at begrebet både bruges om tressernes arkitektur samt
om forskellige kunstneriske retninger. I dette speciale optræder begrebet, som betegnelse for en akademisk
retning, eller måske rettere nogle forhold, som en række teoretikere beskriver i deres teorier

Krig, medier og teknologi
Baudrillard er bl.a. blevet anerkendt og eksponeret for sine teorier om det ”hyper-reelle”.
Tesen er, at den verden, der skabes i medierne, er mere virkelig end den egentlige
virkelighed. F.eks. fremhæver Baudrillard en række eksempler fra Disneyland i Californien,
hvor man kan beskue en middelalderborg, der ligner en middelalderborg mere end den
virkelige middelalderborg 196 . I denne virkelighedens ørken tyndslides tegnene og deres
betydning. Tegnene yngler i det uendelige, genbruges og refererer til hinanden i en
altomfattende simulering 197 .
For Baudrillard bliver filmen vor tids centrale kunstart. I denne optik bliver sandheden for
Amerika den filmiske sandhed, hele livsstilen er så at sige cinematografisk 198 .
I en tidligere bog Simulacra et simulation (1981) (”Simulacra og simulation”) udvikler
Baudrillard sin teori om simulacrumordener. I dette nyere teoretiske hovedværk opdeler
Baudrillard på klassisk vis udviklingen i tre epoker.
I den første simulacrumorden henviser tegnet direkte til objektet, mens tegnet i anden
simulacrumorden henviser til virkeligheden i anden potens. I den epoke vi nu befinder os i,
tredje simulcrumorden, henviser tegnet ikke mere direkte til en virkelighed. Verden er her
blevet en surreel og endeløs række af tegnspil. Baudrillard bruger Golfkrigen som eksempel
og trækker fra den nogle linjer igennem medielandskabet. Golfkrigen bliver gengivet fra en
tv-kanal (CNN), som bliver fodret med billeder fra den Amerikanske hær.
Tegnsimulationerne, der til stadighed bliver mere komplekse, fører en række implikationer
med sig. Nogle implikationer, som Baudrillard kritiserer stærkt i sine skrifter. Han er først og
fremmest ude efter den stadigt stigende fordummelse, der præger tiden. En kompleks tid, der
ikke levner plads til et fast ståsted, hvorfra tingene kan overskues nøgternt og grundigt. I
America (2004) beskriver Baudrillard tingenes tilstand og tegnenes spil ved at bruge
ørkenvandringen som metafor:
”Til denne rejse skal kun stilles dette ene spørgsmål: hvor langt kan man – uden at revne – gå i tilintetgørelsen
af meningen, hvor langt kan man drive det med denne tegnenes ørkenform, som ikke henviser til noget
(naturligvis forudsat, at man bevarer den esoteriske charme ved at forsvinde)?” 199
196 Disse forhold beskrives i et essayistisk sprog i bogen America (2004), hvis hovedtese er, at America har taget
det bedste fra Europa og udviklet det i en vild knopskydning. I forlængelse af ovenstående note, er det
nærliggende at betragte den amerikanske kultur, som bærer og udvikler af de tendenser i såvel socialitet, kunst
og film, der betegnes som postmodernistiske.
197 Baudrillard, Jean (2004): Amerika, Informations forlag, 2004, s. 8
198 Ibid. s. 136
199 Ibid. s.29

Krig, medier og teknologi
I forbindelse med vores analyse af de to ekstraudsendelser ved krigsudbruddet i Golf- og
Irakkrigen er Baudrillards tanker ikke til at komme udenom, når vi vil diskutere den
udvikling, der finder sted i et hurtigt forandrende mediefelt.
Baudrillards Golf-krig
I tiden op til Golfkrigen i 1991 publicerede Baudrillard en artikel i den franske avis
Libération 200 (4. januar 1991). Artiklen bar den kryptiske titel ”The Gulf War will not take
place” og blev senere fulgt op af artiklen “The Gulf War is it Really Taking Place?”, der blev
udsendt under krigshandlingerne i golfen. Da begivenhederne i Kuwait var overstået
understregede franskmanden sin tese i artiklen ”The Gulf War Did Not Take Place (28.
februar 1991). Artikelserien vakte naturligvis en vis debat efterfølgende, da dens pointe
naturligvis var provokerende, da Frankrig havde soldater i aktiv tjeneste i Golfen. Artiklerne
kom senere i bogform under titlen La Guerre du Golfe n`a pas eu Lieu La, hvis engelske
bogudgave The Gulfwar did not take place (1995) vi, grundet mangelfulde fransksproglige
evner, benytter i dette speciale.
Disse mærkværdige artikelnavne synes ud fra et umiddelbart synspunkt at stå i direkte
modsætning til de hændelser, som fandt sted i ørkenområdet omkring Irak og Kuwait.
Gennem jan. og feb. 1991 var der således massive bombardementer af Irak. Disse
bombardementer blev fulgt op af en regulær invasion af Kuwait, hvor omkring 100.000
mennesker mistede livet. Kamphandlinger i luftrummet over og på landjorden i ørkenen var
således en meget virkelig realitet for dem, som deltog i og var direkte berørt af invasionen.
Den vestlige verden oplevede krigen via multinationale broadcasting bureauer, for den
vestlige seer var krigen ikke andet end pixels på den skærm, der er deres vindue til verden.
Den dybere konflikt, set fra Baudrillards optik, var ikke krigen i Irak eller invasionen af
Kuwait, men et større spørgsmål omkring medier i det hele taget og deres forbindelse til
krigen. Det er i kontekst af en nyere diskussion om virkelighed og medier, at Baudrillards
artikler skal ses.
Baudrillard så i mediedækningen af krigen det hidtil tydeligste eksempel på, at
repræsentationen ikke længere pegede på en egentlig virkelighed, men i stedet skabte sin
egen mening og sin egen simulerede version af virkeligheden.
200 Avisen kan bedst sammenlignes med den danske Information, når det gælder tilgang og segment

”The Gulf War will not take place”
Krig, medier og teknologi
Men lad os dykke ned i Baudrillards tre artikler om Golfkrigen, hvor vi finder nærmere
uddybning af synspunkterne. I ”The Gulf War will not take place” analyser Baudrillard
situationen inden Golfkrigen. Her fremstilles den kolde krig som tredje verdenskrig. En
verdenskrig, der er dybt forskellig fra de to forrige, krigen både er der og er der ikke. Den
finder sted uden, at der kastes bomber og foretages egentlige slagudvekslinger. Det var en
krig uden, at medierne viste synlige tab af menneskeliv.
I forlængelse af dette går Baudrillard til Golfkrigen, som han kalder en pseudo-
begivenhed. Gennem mediernes matricer skabes vores verden, og i dette spil bliver vi alle,
ifølge Baudrillard, til gidsler i en evig strøm af iscenesættelse:
“we are all hostages of media intoxication, induced to believe in the revolution in Romania, and confined to the
simulacrum of war as though confined to quarters. We are already all strategic hostages in situ; our site is the
screen on which we are virtually bombarded day by day, even while serving as exchange value.” 201
Som citatet her viser, er Baudrillard de bombastiske vendingers mand, og han er ikke bange
for at forlade den klassisk akademiske diskurs og på nærmest poetisk vis at forbinde
forskellige betydningslag som bomber og tv-skærme. Tesen i artiklen ”The Gulf War Will
Not Take Place” er, at krig som koncept ikke mere er, hvad det var engang. Vi er alle spundet
ind i en kompleks og uigennemskuelig hyper-reel logik, der gennem vores sult og begær
efter det virkelige skaber et spejl, hvori virkeligheden altid søger at leve op til vores
forventninger 202 . Ved årtusindskiftet kom en række underholdningsprodukter som Steven
Spielbergs 2. verdenskrigsfilm Saving Private Ryan (1998), Ridley Scotts klassiske krigsfilm
Black Hawk Down (2001) og tv-serien bygget på Stephen Ambroses fremstilling, Band of
Brothers (2001) de slog sig alle op på en hyper-realisme og må betegnes som film, der
fokuserer på den amerikanske soldat i stedet for det storpolitiske. Disse film er med til at
vinkle seerens perception af krigene og de amerikanske ofringer og må i den forbindelse ses
som film, det amerikanske pressekorps og deres ’filmstøtte’ vender tommelfingeren op til.
Baudrillard forudser inden krigen, at det vi vil opleve gennem vores medier ikke vil have
meget at gøre med, hvad der foregår i Golfen.
201 Baudrillard, Jean (2002): The Gulfwar did not take place, Indiana University Press, s. 25
202 Ibid. s.28

”The Gulf War is it really taking place?”
Krig, medier og teknologi
Under krigen fulgte Baudrillard op med sin artikel ”The Gulf War is it really taking place?”,
hvor han analyserer, hvorledes krigen fremstilles. I Baudrillards optik anskues krigen som et
mediespil, hvor parterne søger at udmanøvrere hinanden gennem det, vi med et modeord kan
kalde ’spin’ 203 . Mens de amerikansk medier søgte at give indtryk af en krig uden civile tab,
søgte Irakerne at vinde mediekrigen ved at stille USA i et dårligt lys:
”The exhibition of American prisoners on Iraqi TV. Once more the politics of blackmail, of hostages, the
humiliation of the USA by the spectacle of those “repentants” forced to avow symbolically American
dishonour” 204
Amerikanernes strategi var at fremstille krigen på en helt anderledes måde, end det f.eks. var
tilfældet med den katastrofale Vietnam-krig. Kigger man på landskabet af film, der
tematiserer og laver allegorier over Vietnamkrigen, er det tydeligt, at de kritiske krigsfilm
står tydeligst tilbage. Francis Ford Coppolas Apokalypse Now (1979), Oliver Stones Platoon
(1986) samt Born the fourth of July (1989)og Stanley Kubricks Full Metal Jacket (1987)
skildrer således krigen ud fra et dualistisk synspunkt som et helvede for de amerikanske
soldater, mens film som John Waynes The Green Barrets (1968) og Randall Wallaces We
were Soldiers (2002) forsøgte at mytologisere på en anden måde ved at ligge sig op af 2.
verdenskrigsfilmenes beskrivelse af de stolte amerikanske soldater.
Under Golfkrigen forsøgte man i lyset af fiaskoen i Vietnam at forfølge en strategi om fra
start at fremstille krigen som en klinisk og kontrollerbar krig uden de store menneskelige tab.
Golfkrigen er på mange punkter en stor succes for det militære presseapparat, og eneste
modrepræsentant var irakisk tv, som ingen i vesten fik billeder fra. I analyserne skal vi
senere se, at DR’s ekstraudsendelser fuldstændigt følger dette mønster.
Baudrillard er kritiker af det kliniske og den mediedækning, som golfkrigen
repræsenterede og giver følgende beskrivelse af den kliniske krig:
203 Etymologisk er ordet oprindeligt et engelsk ord, der overtages til dansk. Begrebet knytter sig i den engelske
kontekst til Tony Blairs New Labour valgkampagne. Ordet betyder at dreje eller vinkle og bruges ofte med
negative konnotationer om plantede historier og ’falske’ dagsordner
204 Baudrillard, Jean (2002): The Gulfwar did not take place, s.39

Krig, medier og teknologi
The idea of a clean war, like that of a clean bomb or an intelligent missile, this whole war conceived as a
technological extrapolation of the brain is a sure sign of madness … A war enclosed in a glass coffin, like Snow
White, purged of any carnal contamnation or warriors passion” 205
Baudrillards vinkling af krigen betoner således det virtuelle aspekt. Golfkrigen og dækningen
af den bliver et symptom og et bevis på den hyperrealitet og virtualitet, som Baudrillard
kalder ’Virtual War’.
Ligesom Virilio mener Baudrillard, at der sker noget med tidsdimensionen, men hvor
Virilio, som vi tidligere så, talte om en revolution af tid, hvor betydningen forsvinder i takt
med den øgede hastighed, taler Baudrillard om en stadig udvidelse af tiden, der peger i
retning af virtuelle betydningssystemer 206 . Virilios tese var, som Baudrillard opsumerer den,
at farten stiger “At a certain speed, the speed of light, you lose even your shadow. At certain
speed, the speed of information, things lose their sense” 207 .
Dette får naturligvis afgørende betydning for mængden og hastigheden af information.
Som Jens Claus Hansen skriver i sin artikel ”Ny krigsførelse i informationsalderen? Om
’Revolution in Military Affairs’ og Irakkrigen” i Mediekultur 38, bliver det en stor opgave at
styre de frie medier som internet og GPS-billeder. Pentagon anvendte pressen som
instrument.
Netværksjournalisterne sender informationen af sted med stor hastighed, og billedernes
grumsede og klodsede karakter bidrager til troværdigheden. Et eksempel på, hvorledes
sandheden bliver drejet af krigs’spin’, er historien om Jessica Lynch, der ifølge
medieforskeren Rikke Schubart blev plantet for at give indtryk af en succesfuld krig 208
(ifølge Schubart mislykkes historien, da den ikke formår at bruge de eksisterende myter på
den ’rigtige’ måde). I forlængelse af det er det interessant, at amerikanske krigsfilm kan låne
alt det krigsmateriel, de ønsker, så længe det amerikanske militær godkender den historiske
vinkling. En pendant til det er Aage Rais Nordentofts dualistiske krigsfilm om den
jugoslaviske borgerkrig, På fremmed mark (2000), hvor det danske militær nægtede at støtte
filmen, som absolut er en anderledes film end Soldaterkammerater-filmene, men som
ulykkeligt nok bærer præg af et meget stramt budget.
205 Ibid. s.43
206 Ibid. s.47
207 Ibid. s.49
208 Schubart, Rikke (2005): ”Gennemhullede myter – Jessica Lynch og den amerikanske ’tilfangetagelses-
fortælling’”

Krig, medier og teknologi
Det moderne mediefelt kræver, at både modtager og journalister bliver klædt på til at
kunne gennemskue at den moderne krigsførelse tager stilling til og forsøger at styre
mediestrømmen.
Det er derfor udenfor enhver diskussion, at medier og medieteknologien bliver en
toneangivende faktor i moderne krigsførelse. Vi skal se i vores analyser, at TV Avisen ikke
tager højde for det faktum, at de som medie er en del af krigen og nogle interesser, som de
ikke selv er herre over.
Virilios taler om en øget hastighed, der knytter sig til ny teknologi, der får som
konsekvens, at den demokratiske debat sættes ud af funktion, mens Baudrillard holder fast i
sin tanke om hyperrealitet og den rene krig, hvor der af amerikansk militære interesser
konstrueres en filmisk fortælling. I forlængelse af denne modsætning diskuterer Baudrillard
de to tolkninger og finder en form for middelvej:
“… in confronting our opinions on the war with diametrically opposed opinions of Paul Virilio, one of us
betting on apocalyptic escalation, and the other on deterrence and the indefinite virtuality of war, we concluded
that this decidedly strange war went in both directions at once” 209
Videre finder Baudrillard ikke, at der er så stor forskel på de to veje, som man umiddelbart
skulle tro, for de har det lighedspunkt, at de begge opfanger en ændring i måden, vi opfatter
krigens rum:
“… the apocalypse of real time and pure war along with the triumph of the virtual over the real are realised at
the same time, in the same space-time…It is a sign that the space of event has become a hyperspace with
multiple refractivity, and the space of war become definitively non-euclidean.” 210
Som bekendt knytter disse refleksioner sig til golfkrigen, der således ses som et eksempel på
nogle vidtrækkende tendenser, der er tydeligst i krigsdækningen, men som også eksisterer
indenfor andre domæner. For som Baudrillard viser med følgende sammenligning, er det
endnu et symptom på det virtuelles fremmarch.
“Just as wealth is no longer measured by the ostentation of wealth but by the secret circulation of speculative
capital, so war is not measured by waged but by its speculative unfolding in an abstract, electronic and
informational space, the same space in which capital moves” 211
209 Baudrillard (2002), s. 49
210 Ibid. s. 49-50
211 Ibid. s.56

Krig, medier og teknologi
Således beskrives aspekter af verden i dag, og det er ubestrideligt, at værdier og varer til
stadighed bliver mere virtuelt funderet. Kunstneriske domæner søger at tematisere dette, som
når Bjørn Nørgaard med sin tidlige happenings foretager et nok så nøgent (Lene Adler
Pedersen) indtog på Børsen og som svar på ligegyldigheden overfor Vietnam krigen slagter
en hest i den hvide sne, mens krigsfilmene benytter klassiske heltefortællinger og krigsspil
som f.eks. Medal of Honour remedierer disse fortællinger giver brugeren mulighed for selv
at agere patriotisk helt på den virtuelle kampscene
Den kritiske pointe i Baudrillards essay sættes til sidst knivskarpt op og sluttes af med
følgende statement:
”The real victory of the simulators of war is to have drawn everyone into this rotten simulation.” 212
”The Gulf war did not take place”
Vi har nu set, hvordan Baudrillard i sine to første artikler om golfkrigen søger at forklare og
bevise sine teorier om den stigende hyper-realitet ved at bruge ørkenkrigen i 1991 som
eksempel. Men også efter at kamphandlingerne var slut fortsatte franskmanden med at
analysere på den krig, der ifølge ham selv ikke var en egentlig krig. Sociologen kommer med
følgende karakteristik i ”The Gulf war did not take place”:
”But this is not a war, any more than 10.000 tons of bombs per day is sufficient to make it a war. Any more than
the direct transmission by CNN of real time information is sufficient to authenticate a war. One is reminded of
Capricorn One in which the flight of a manned rocket to Mars, which only took place in a desert studio, was
relayed live to all the television stations in the world.” 213
Baudrillards eksempel er Peter Hyams sci-fi film, Capricorn One fra 1978. Capricorn One
er den klassiske konspirationsfortælling om den første bemandede rumrejse til Mars. Alt op
til rumsrejsen går efter planen, men lige før take-off bliver astronauterne trukket til side af
regeringsfolk og transporteret til et filmstudie i ørkenen. NASA havde fundet en kritisk fejl
ved rumfærgen, af frygt for at tabe ansigt vælger rumorganisation den ’frække’ løsning med
212 Ibid. s.59
213 Ibid. s. 61

Krig, medier og teknologi
en iscenesat optagelse af rumfærden. De næste mange måneder skal astronauterne spille
skuespil i ørkenen.
Capricorn One skabte naturligvis debat om månelandingen. Og den efterfølgende påstand
har i visse kredse også været, at det hele bare var et medietrick optaget i et skjult
ørkenområde i Hollywood. Et medietrick, som det tyske band Rammstein spillede på, og
med en vis ironisk distance viste, kunne lade sig gøre i musikvideoen America 214 . I det hele
taget har konspirationsteorierne i de senere år haft kronede dage, hvilket sider som
http://www.disinfo.com og Oliver Stones film JFK (1991) er et godt eksempel på.
Som tidligere beskrevet, søgte amerikanerne under Golfkrigen at undgå et nyt Vietnam og
vinklede, uddannet af tidligere tiders mediefiaskoer, krigen som en klinisk krig. Imens søgte
de irakiske presseofficerer at give et indtryk af, at amerikanerne ramte civile mål. Faktisk
pointerer Baudrillard, at irakerne selv sprængte civile bygninger i luften for at give
indtrykket af en beskidt krig. Videre beskriver han, hvordan amerikanerne og irakerne
“…never saw each other: when the Americans finally appeared behind their curtain of bombs the Iraqis had
already disappeared behind their curtain of smoke…” 215
Og her bevæger vi os igen ind på området for ikke-krig for i forlængelse af den konstatering,
påstår Baudrillard, at “This is why we could advance the hypothesis that this war would not
take place. And now that it is over, we can realise at last that it did not take place” 216 .
Betragtet i denne optik bliver krigen blot endnu et eksempel på tendensen til virtualitet, for
krigen beskrives som forladt af menneskelighed og logik. Det tyvende århundrede har på
mange måder været et århundrede, hvor de store ideologier og videns-autoriteter for alvor
blev skudt ned. Baudrillard drager slutninger, der rækker videre ud i socialiteten. På den
måde inddrager han indirekte seerens forventninger og kobler dem med andre områder i
følgende citat:
”It is like truth according to Nietzsche: we no longer believe that the truth is true when all its veils have been
removed. Similary, we do not believe that war is war when all uncertainty is supposedly removed and it appears
as a naked operation. The nudity of war is no less virtual than that of the erotic body in the apparatus of
striptease.” 217
214 Musikvideoen kan ses på Rammsteins hjemmeside http://www.rammstein.com/
215 Baudrillard (2002), s. 63
216 Ibid. s. 63
217 Ibid. s. 77

Krig, medier og teknologi
Det er ingenlunde tilfældigt, at Baudrillard bringer Nietzsche ind i dialogen, for han er om
nogen manden, der forudser de store fortællingers død. Det interessante i Baudrillards
analyse af Golfkrigen er, at den fører analyserne over på socialiteten og nogle overordnede
medietendenser, der også knytter sig til det dialektiske forhold mellem medier og seer.
Amerikanske berettermodeller forplanter sig til dækningen af verdensomspændende
begivenheder og konstrueres som store fortællinger.
En ny form for krig: terror
Baudrillard har nogle teser, der berører det, vi i vores metodeafsnit kalder den diskursive
praksis. Har Baudrillard ret i sin vurdering af Golfkrigen, og hvorledes udviklingen er gået
frem til Irakkrigen, hvor der i mellemtiden har været en mediebegivenhed som 11. september
2001.
Terrorangrebet 11. september er en af de mediebegivenheder, der står klarest i billedet fra
starten af århundredet. Som bogen Mediernes 11. september (2002) påpeger gennem en
række artikler, kan der ud fra begivenheden analyseres på, hvorledes mediematricer træder i
kraft. Jens Claus Hansen tager i sin artikel ”Ny krigsførelse i informationsalderen? Om
’Revolution in Military Affairs’ og Irakkrigen” (2006) fat i tiden efter 11. september 2001.
Claus Hansen diskuterer, hvorvidt der kan tales om et paradigmeskift i de militære strategier
i nyere tid.
Claus Hansen diskuterer således, hvilke ændringer, der synes at være i krigens rum. I
forlængelse af den amerikanske tænketank RAN
D’s (Research ANd Development) undersøgelser opstiller Claus Hansen fire kategorier,
der kan bruges til at indfange ændringerne. Det drejer sig om 1) Langtrækkende våben med
stor præcision, 2. Information Warfare, 3. Systems of systems, 4. Network centric warfare.
De langtrækkende præcisionsvåben gør det muligt at udgå direkte konfrontationer med
fjenden, fra sikker afstand kan man udføre præcisionsangreb, der sætter magthavere og
informationssystemerne ud af funktion. Andet punkt omhandler kontrollen med fjendens
informationer og sikkerheden af egen information, mens System of Systems dækker over
muligheden for at indsamle og bearbejde en stor mængde data. Via computer og
netværkssystemer samles informationen, hvorved der skabes et unikt overblik. Det fjerde og
sidste punkt RAND opregnede var Network Centric Warfare (NCW), der egentlig kan ses

Krig, medier og teknologi
som en udløber af det forrige, i det begrebet dækker over en stigning i hastigheden i
beslutningsprocesserne. NCW samler sensorer, våbensystemer og beslutningstagere fra alle
værn i et informationsnetværk, hvor man har et fælles situationsbillede og hærenhederne
deler deres information. Det skaber en enorm styring af krigen helt ned til mindste niveau,
hvor selv landtropperne er med i netværket.
Jens Claus Hansen mener dog, at krigen også foregår i medierne, der via pressestrategiske
overvejelser bliver en vigtig medspiller i det store krigsskakspil. Krigsplanlægningen tager
derfor aktivt stilling til måden, medierne beskriver krigen på og mulighederne for at styre
disse.
Således var informationsoperationer en integreret del af krigsplanen under Irakkrigen.
Man sendte f.eks. e-mails til irakiske beslutningstagere, hvori man opfordrede dem til at
bryde med Saddam Husseins styre for at redde egen røv.
I Terrorismens ånd (2002) beskriver Baudrillard, hvordan angrebet på World Trade Center
var et uundgåeligt symptom på globalisering. Vi har villet undergangen af det hegemoniske
Amerika.
”Vi har drømt om denne begivenhed, hele verden har uden undtagelse drømt om at noget sådant skulle ske, for
ingen kan lade være med at drømme om ødelæggelsen af en supermagt der har opnået et omfattende hegemoni.
Det er uacceptabelt for den vestlige samvittighed, men det er ikke desto mindre et faktum der kan måles netop i
den patetiske vold der præger alle de kommentarer som vil udviske den”. 218
Skriver Baudrillard, og den tjekkiske filosof og sociolog Slavoj Zizek er inde på samme
overvejelser i sine skrifter. I Zizeks Lacaninspirerede psykologiske vurderingsapparat bliver
det fortællingen om en dommedagslængsel, der ligger forankret i mennesket. En
dommedagslængsel som Tom Kristensen rammer med sin parafrase over Nietzsche i ”Landet
Atlantis”, hvor den berømte slutstrofe beskriver denne længsel ”I Chaos jeg løfter min Bøsse
mod Skønhedens Stjerne og sigter”. Således indeholder de fleste religioner en forestilling om
dommedag, om civilisationens undergang. I den moderne verdslige kultur tager Hollywood
over og bliver mytemageren, der tager hånd om denne trang:
”Medier bombarderede os ikke blot hele tiden med snakken om den terroristiske trussel, denne trussel var også
umiskendelig libidinøst indhyllet – tænk blot på rækken af film fra Escape From New York til Independence
Day. Det er rationalet bag ved den ofte før nævnte forbindelse mellem angrebene og Hollywoods katastrofe:
Det utænkelige, som hændte, var et fantasiobjekt, således at Amerika på en måde fik, hvad det havde fantaseret
om”. 219
218 Baudrillard (2002), s. 7
219 Zizek, Slavoj (2002): Velkommen til virkelighedens ørken: Essays om verden efter den 11. september, s. 25

Krig, medier og teknologi
I Twin Towers sammenstyrtning så Baudrillard på samme måde virkeliggørelsen af de
”talløse katastrofefilm”. Terroristerne svarede på det suveræne system. Den usynlige fjende
har maskeret sig og trænger ind i kroppen som en virus. Her er den globale landsby i indre
konflikt, for idyllen i gadekæret eller måske bedre i Tombstone lader sig ikke indfinde. De
gode og onde kræfter er uløseligt forbundet og defineret ud fra hinanden.
Baudrillard kalder 11. september globaliseringens første krig, en krig hvor den enes kraft
suges af den anden. I forholdet mellem billede og virkelighed genrejses billedet og
hændelsen med et i terrorangrebet. Terrorismen udnyttede, bevidst eller ubevidst, billedernes
realtid. Billedet indoptager begivenheden i sig. Men virkeligheden har her overgået
fiktionen. Sammenstyrtningen af WTC var utænkelig, for som generalløjtnant Keld G.H.
Hillingsøe pointerede i den danske dækning, kunne det være noget, som kriminalforfatteren
Grisham havde skrevet, og så havde man vurderet, at det var meget meget spændende men
også meget usandsynligt. Denne tolkning går fint i spænd med Baudrillards pointer.
Baudrillard driver dog ræsonnementet længere ud i sine logiske konsekvenser:
”Sammenstyrtningen af World Trade Centers to tårne var utænkelig, men det at det var ubegribeligt er ikke nok
til at gøre det til en virkelig hændelse. Ekstrem vold er ikke tilstrækkelig til at gøre noget virkeligt. For
virkeligheden er et princip, og det er dette princip der er gået tabt. Virkelighed og fiktion er uløseligt knyttet til
hinanden, og fascinationen af attentatet er først og fremmest en fascination af billedet. 220
Alt tillægges den nok så berømte Osama Bin Laden, der bliver billedet på ”det onde”.
Baudrillard kritiserer således det ikke-virkelige aspekt af en begivenhed som 11. september,
der efterfølgende udmønter sig i en
”syndflod af militære styrker, af spøgelsesagtige information, løgnagtig patetisk tale om anvendelse af
teknologi og kemiske våben, akkurat som under Golfkrigen, en ikke-begivenhed, en begivenhed som egentlig
ikke har fundet sted” 221
På den måde bliver Baudrillards pointe, at tingene påvirker hinanden og eskalerer i en
retning mod virtuelle abstraktioner, som 11. september bliver det mest tydelige eksempel på.
Medierne er uløseligt forbundet med verden, hvormed de står i et forhold, der sørger for, at
de to eskalerer hinanden.
220 Baudrillard (2002) s. 31
221 Ibid. s. 36

Krig, medier og teknologi
Når krigen bryder ud, hvilket den i øvrigt ofte gør af medieårsager, sættes spillet i gang.
Mediernes spil, hvor informationskoden ikke mere er den dækkende. Det er underholdning,
og det er fortællinger om helte a la Hollywood, vi vil se
I den svenske professor, Astrid Söderbergh Widdings artikel ”Filmretorik og den
internationale politik” in Mediekultur 38 optræder der flere interessante passager. Widding
fokuserer på 11. september og samler bl.a. Baudrillard og Virilios betragtninger under sin
paraply. Her startes naturligvis med Golfkrigen, der, som Widding skriver, blev skrevet efter
formularer fra 2. verdenskrigsfilm. Her er stereotype helte og skurke, der står i stærk kontrast
til modbevægelsen, Film Noir’en. Hvor en Film Noir som Carol Reeds Den tredje mand
(1949) 222 er et delirisk mareridt, hvor såvel diagetiske karakterer som tilskuer hvirvles rundt i
konfliktens ugennemsigtighed, er 2. verdenskrigsfilmene, som Kathryn Kane definerer dem,
myter om det godes kamp mod det onde, civilisationen som kæmper mod det endnu ikke
tæmmede 223 .
I Golfkrigens vestlige retorik findes der ikke kompromiser, der findes kun det godes kamp
mod det onde. Wedding bevæger sig videre over til 11. september, der i det retrospektive
blev iscenesat som ”a war against terror”, hvor Hollywood-instruktører og producere tages i
brug. Det uforståelige gøres forståeligt ved brug af filmens mytologiske matrice. B-
filmsskuespilleren Reagan kan siges at være faderen til filmens direkte indtog i politik,
hvilket også Arnold Schwarzeneggers spil med Paul Verhoevens sci-fi film ”Total Recall” og
den efterfølgende valgsejr i Californien blev et nyere eksempel på. Med 11. september var
tv-skærmen det medie, der var på først, og det var derfor det styrende medie i forhold til
forståelsesmatricerne. Men tv-mediet kunne ikke umiddelbart finde forklaringsmodeller, der
kunne gøre situationen forståelig og først senere i ovennævnte krigsretorik og den ikoniske
fremstilling af skurken, Osama Bin Laden fandt man fodfæste. Hvor Virilios pointe var, at
krigen og freden i den globaliserede verden er på vej mod vej mod at opløse sig over i ”den
totale krig”, fokuserer Baudrillard på det virtuelle og fiktionsprægede aspekt af nyere tids
krig og politik. Dette er to forskellige veje at tage i forhold til tendenserne i tiden. Med vores
analyse vil vi gribe DR’s to udsendelser formalistisk an, og vi vil efterfølgende i vores
perspektivering optage en diskussion af, hvilke tendenser de to udsendelser peger i retning
af. I vores metodiske afsnit inden analysen vil vi redegøre for vores diskursteoretiske og
komparativt anlagte metode, der har til formål at opfange tendenser i mediediskursen.
222 Baseret på en roman af samme navn af Graham Greene.
223 Kane, Kathryn (1988): “The World War II Combat Film”

Krig, medier og individ
Krig, medier og individ
Vi vil i dette afsnit diskutere vores komparative og diskursive konklusioner med de to teorier,
vi lige har set nærmere på. Vi har allerede hevet en del pointer ud i den komparative og
diskursive analyse men bevæger os nu ud i den yderste ramme i den metodiske model 224 .
Men selvom vi rent illustrativt bevæger os ud i den yderste ring, vil vi stadigvæk berøre
spørgsmål, der har med den diskursive praksis at gøre. Det er således svært at opretholde et
skarpt skel mellem de forskellige lag i analysemodellen, da en hel del af de pointer, der vil
fremstå af dette afsnit, også kan siges at være af diskursiv art.
Som det fremgår af afsnittet ”Komparative konklusioner”, er magtforholdene i den
kommunikationssituation, vores to analyseobjekter skriver sig ind i, indhyllet i nogle
komplekse diskursive netværk og nyhedsfødekæder. På det umiddelbare plan er
kommunikationssituationen situeret i en Broadcastingbaseret public service-defineret
kommunikation fra TV Avisen til seeren. Men gennem vores analyse er det tydeligt, at
billedet er langt mere komplekst, end den simple beskrivelse af kommunikationssituationen
fortæller. Under begge udsendelser forekommer der således ’plantede’ historier, hvor det
militære amerikanske pressespøgelse lurer bag gardinet. Ligeledes kommer
terrorspørgsmålet til at influere meget på den diskursive praksis, der benyttes under Irak-
krigsudsendelsen. Dette skyldes naturligvis både 11. september live-dækningen, den
amerikanske nyhedsstation CNN samt amerikansk politiske interesser, der også hænger
sammen med 11. september, og den amerikanske vælgers trang til at se svar på
terrorangrebet.
Det amerikanske terrorspøgelse
Hos både Baudrillard og Foucault er den Lacan-inspirerede latent liggende undergrundstrang
beskrevet og fremhævet, særligt begrunder Baudrillard dette aspekt med 11. september
terroraktionen og mediernes dækning af begivenheden. Men hvorfor aflejres den
amerikanske terrorkontekst så nemt til medierne, når det handler om Irakkrigen, når
sammenhængen mellem terror og det irakiske styre er langt fra bevist?
Det gør den ganske enkelt fordi, de to teoretikere har ret i, at mennesket higer efter
katastrofen. De store Blockbusters er ofte katastrofefilm som eksempelvis Twister (1996),
224 Se modellen i metodeafsnittet

Krig, medier og individ
Independence Day (1996) og Amageddon (1998), og netop derfor overtages denne kontekst
uden den store modstand igennem det dialektiske forhold, der eksisterer mellem
nyhedsmedierne og seeren. Og selvom terrorsammenkædningen med Irakkrigen så langt fra
er bevist, hvilket DR bekræfter i deres senere udsendelse d. 2. maj, hvor invasionen er
overstået, og der er blevet tid til at reflektere over krigens kontekst.
”Men det amerikanske argument for at gå i krig mod Irak, nemlig terrorbekæmpelse og fund af
masseødelæggelsesvåben, det er jo ikke bevisført endnu. Hvad mener man i USA Bush reelt har fået ud af
krigen?” 225
Siger Vibeke Hartkorn således i en udsendelse, hvor den amerikanske præsident ellers
optræder som den store sejrherre på Hangarskibet Abraham Lincoln. Det er interessant, at
blot 22 dage efter krigsudbruddet, kan præsidenten erklære lynkrigen for overstået, mens
DR’s TV Avisen er blevet langt mere kritisk i deres tilgang til krigen og de diskurser, de selv
har benyttet ved krigsudbruddet.
I den forbindelse kan man også tale om, at Steffen Knudsens reportage fra Kuwait
indlejrer frygten for terror, men den spiller hovedsageligt på den intertekstuelle
sammenhæng med Golfkrigen, der for en stor del blev fortællingen om, hvordan det lille
land blev befriet af en handlekraftig koalition med USA i spidsen. I øvrigt må man også
formode, at det logistiske bag det faktum, at DR kan have en journalist i Kuwait City men
ikke i Bagdad under Irakkrigen, er forankret i amerikanske pressestrategier. Det amerikanske
militær definerer således, at journalister har lov til at opholde sig i Kuwait City, der
retrospektivt set, må siges at have været et forholdsvist sikkert rum at befinde sig i for
Steffen Knudsen. Denne pointe underbygges af, at journalister som Al Jazeera’s der opholdte
sig i Bagdad for at fortælle en anden historie om krigen, blev direkte beskudt og således
dræbt af det amerikanske militær.
Steffen Knudsen fortæller også i sin reportage fra Kuwait City om angsten for
giftgasangreb. Igen en kontekst der kan siges at være aflejret fra den diskurs, den
amerikanske politisk begrundelse for angrebet er funderet i. Samtidig peger historien igen på
den totale krig, hvor ethvert rum i Virilios optik bliver ubeboeligt. I forlængelse af Knudsens
bemærkninger om de forladte gader og frygten for giftgasangreb, svarer Reimer Bo
Christensen ”Det er klart, det er det man frygter ...”. (Tydelig forvirret Reimer er løbet tør for
225 Bilag 4.3.1, l. 95 – 97

Krig, medier og individ
spørgsmål)” 226 , for her viser frygten sig netop, som det vi tror på. Vi tror, at det vil ske, vi
forventer simpelthen, det vil ske, at gaderne bliver fyldt med flygtende menneskestrømme og
dramatik, på samme måde som vi venter på, at der skal ske noget på live-billedet fra den
tomme plads i Bagdad. Et glimrende eksempel på, at konteksten er terror og
masseødelæggelsesvåben på trods af, at man lige så godt kunne frygte og fokusere på den
egentlige krig.
På den måde kan amerikanerne via deres magtmæssige overlegen og herredømmet over
det fysiske territorium styre, hvor journalisterne befinder sig, og hvad de har mulighed for at
se og dermed viderebringe. Virilio er inde på dette aspekt af krigen, og det er interessant, at
vi her kan se, hvordan den magtfulde militære kraft også bliver i stand til at styre medierne. I
øvrigt bliver Virilios pointe endnu mere interessant, når den kobles til Baudrillards, for via
den teknologiske overmagt bliver der således mulighed for at skabe et betydningssystem, der
følger den amerikanske interesse, og således vil diskurserne uvilkårligt udvikle sig i
amerikansk interesse.
Spændetrøje eller demokratisering
Hvor ekstraudsendelsen under krigsudbruddet ved Golfkrigen blev styret fra et klassisk
autoritativt punkt, er strukturen i udsendelsen fra Irakkrigen langt mere åben i såvel
studieopbygning som narrativ struktur. Igen må man på det umiddelbare plan ty til samme
forklaringer som ovenfor, for DR’s mere flade struktur i udsendelsen under Irakkrigen peger
intertekstuelt i retning af CNN’s evighedsnyhedsstruktur, som synes at aflejre sig i DR TV
Avisens diskursive praksis. Men udover det peger denne opbygning indirekte på seeren, der
via den teknologiske udvikling har fået langt større adgang til selv at finde informationer i
det evigt opdaterende cyberspace og kræver en helt anden form for dialog med udsendelsen.
Der kan derved siges at være en demokratisering af DR’s forhold til seeren. Men dette er
kun på et umiddelbart plan, for hastigheden stiger, siger Paul Virilio, og i takt med at
informationerne bombarderer individet langt hurtigere end tidligere, sættes det refleksive
rum ud af spil.
226 Ibid. l. 1054

Informationshastighed
Allerede under Golfkrigen er der eksempler på, at refleksionen udebliver, og der
Krig, medier og individ
viderebringes meget tvivlsomme informationer for at skabe dramaturgisk fremdrift, som den
af Frank Esmann fortalte utrolige fortælling om de irakiske fly, der på human vis eskorteres
tilbage til sikkert område. Det er måske svært at bestemme med 100 pct. Sikkerhed, om
historien er usand, men faktum er, at DR bringer den ind i udsendelsen uden at tage kritisk
stilling til, om det ikke er en måde at vinkle krigsdækningen på, der har konsekvenser for
partiskheden. Spørgsmålet er i den forbindelse, om det ikke betyder en hel del, at nyhederne
ikke får tid til at behandle nyheden i deres redaktionelle netværk, inden den videreformidles.
Et lignende eksempel findes også i ekstraudsendelsen ved Irakkrigen, hvor Jens Nauntofte
fortæller, at
”Ja, det vil jo også være meget interessant, hvordan de irakiske soldater, den irakiske befolkning reagerer på
den her. Det her krigsudbrud allerede i går var der sytten irakiske soldater der overgav sig til de amerikanske
styrker i Kuwait, som gik over grænsen og sagde ”vi overgiver os” og det er jo enten propaganda billig
propaganda fra amerikanernes side, eller også er det rigtigt, at de har fundet sytten stakler” 227
Efterfølgende diskuteres det oven i købet, om historien er plantet. Her refereres der af
Reimer Bo Christensen tilbage til de plantede historier under Golf-krigen. Så selv om der
fremkommer en refleksion over, hvor historien kunne komme fra, forbliver DR ukritisk
overfor deres egen inddragelse af denne kontekst. Historien er helt sikkert ikke konstrueret
direkte til DR, men formentlig hovedsageligt til den amerikanske offentlighed, der får deres
oplysninger igennem andre medier end DR, men det interessante i denne sammenhæng er, at
denne historie forplanter sig til den danske kontekst.
Vi ser her implikationerne af Virilios teori, for i takt med at nyhedsstrømmen forøges,
sænkes rummet for refleksion, i hvert fald for den redaktion der videreformidler nyheden.
Spørgsmålet er så bare, om Virilio ikke overser, at seeren forholder sig mere frit til det
medie, vedkommende benytter. DR’s struktur i studieopbygning og grafisk flade peger jo
netop på en demokratisering i forhold til seeren, som har ændret sig siden Golfkrigen.
Derfor er spørgsmålet om den enkelte borger, seeren formår at forordne sin verden kritisk
ud fra de muligheder nyere medieteknologi giver ham/hende.
227 Bilag 4.2.1, l. 521-525

Frygten og de plantede historier
Krig, medier og individ
Som vi illustrerede i vores afsnit om Virilio, mener franskmanden, at hastigheden er stadigt
stigende. Virilios pointe knyttede sig allerede til Golfkrigen, hvorfor det får os er interessant,
om der er sket en forstærkning af dette element. Og vores analyser viser faktisk, at der er en
meget stærk forstærkning af liveaspektet i ekstraudsendelsen fra Irakkrigen.
Under Irakkrigsudsendelsen foregår opdateringen langt hurtigere end under Golfkrigen,
ligesom vi får langt flere billeder meget hurtigere end under Golfkrigen. Tilmed virker
kloden meget mindre, da vi får korrespondenter igennem fra mange steder i verden. På en
plads i Bagdad står der tilmed et kamera, der live viser nuets intethed. I dette billede
tydeliggøres Virilios tanker om nulpunktet, hvor tegnene tømmes for betydning, i det øjeblik
hastigheden er steget til lysets hastighed.
Virilio taler om den totale krig. Begrebet er ganske interessant og meget relevant i forhold
til nyere udviklingstendenser, men hans dystopiske tankegang bliver måske nok alligevel lidt
fanget i en ekstatisk retorik. For selvom det er tydeligt, at rummene har en tendens til at
smelte sammen, hvilket kan siges at samles i terrortruslen, så er der jo, som vi så i DR’s
forholdsvist ordnede måde at bruge de personlige deiktiske markører på, stadigvæk nogle
veldefinerede kategorier, hvorudfra de forståelige rum gestaltes.
Ifølge Virilio forplanter krigens teknologi sig til hverdagen. I fald at det er sandt, burde
krigens teknologi fra Golfkrigen være stadigt mere til stede i vores dagligdag nu end for de
femten år siden, hvor denne krig udspillede sig. Og hvis vi accepterer præmissen om, at
medierne bliver en stadigt større del af krigen, må det forholde sig på den måde, at vores
daglige omgang med medierne er influeret af dette. Irakkrigen viser med al tydelighed, at de
nyere teknologier som internettet er så alment tilgængelige i dag, at de rent faktisk virker
tilbage i en kompleks dialektisk virkning mellem seer og mediernes diskursive praksis.
Ved Irakkrigen så vi i vores analyse, hvordan den amerikanske diskurs blev banalt aflejret.
Der er blevet talt meget om den senere demokratiseren af medierne, hvor der efter
Golfkrigen opstod en modvægt til CNN, der praktisk talt var den eneste kilde til DR’s
dækning af denne krig. Det er da også rigtigt, at CNN ikke fylder nær så meget som italesat
kilde under ekstraudsendelsen ved Irakkrigen, men som vi påviste i vores analyse, er den
’banale amerikanism’ tydeligt indlejret i DR’s diskurs, hvor også CNN’s nyhedsdiskurs har
fundet vej. I den forbindelse er det videre forløb i krigen og dækningen af den forskelligt
imellem de to krige, da der rent faktisk kommer flere billeder fra arabisk forankrede tv-

stationer som Al Jazeera og Al Arabia, men det ligger udenfor vores analytiske
genstandsområde.
Den virtuelle krig
Krig, medier og individ
Umiddelbart synes de to venner, Virilio og Baudrillards tanker svære at sammenligne, for
deres vektorer synes at pege i to divergerende gående retninger. Hvor Virilio ser en tendens
til den totale krig, hvor al betydning forsvinder i takt med hastighedsforøgelsen, peger
Baudrillards tanker og analyser af såvel Golf-krigen som 11. september i retningen af en
overophobning af betydning, der skaber virtuelle betydninger i tegnsimulationer.
Som vi så i analysen af de to udsendelser, forekommer der også en høj grad af
mytologiseren i udsendelserne. Den frygtede Republikanske Garde nævnes således mange
gange, som en frygtindgydende hærenhed. Under Irak-krigsudsendelsen er der også en stærk
mytologiserende diskurs til stede, når det handler om Saddam Hussein. Hans ’underjordiske’
by problematiseres det måske, om det er sandheden, vi får. Men det er spændende TV, som
holder seeren ved skærmen, når han/hun får indre billeder af underjordiske byer og Husseins
mytologiske usynlighed. Disse mytologiseringer peger i retning af Baudrillards virtuelle
krig, hvor vi præsenteres for en historie med stærke helte og mystiske skurke med
hemmelige byer og skræmmende bodyguards.
Golfkrigens smart bombs må siges at være absurde diskursive konstruktioner, der fjerner
menneskeligheden, og får krigen til at fremstå klinisk ren. Vores analyser viser indirekte, at
det virtuelle og abstrakte ligger indlejret ekstra-udsendelsens anatomiske struktur. I så live-
baserede udsendelser er det naturligvis svært at styre diskurserne meget bevidst. Journalister,
værter og andre aktører handler derfor ud fra diskursive reflekser og den letteste adgang til
nyhedsstrømmen. Dermed bliver udsendelserne let påvirket af de af amerikansk pressekorps
opstillede dagsordner og diskurser og af mytologiserende fremdrift og spændingselementer.
Krigsdækningen bliver derfor langt fra præget af tunge og lange analyser, men får sin
betydning i et abstrakt netværk af betydninger, der styres af informationsveje, dramaturgisk
effekt og billedmateriale.

Det egentlige svar er et spørgsmål
Krig, medier og individ
Baudrillard er inde på, at Golfkrigen peger på forhold, der går i retning af både Virilios totale
krig og hans egen tese om den virtuelle krig. De to diametralt modsatrettede tendenser
forbinder han dog og mener, at krigen viser begge tendenser.
Måske er den vigtigste pointe ved dette, at noget afgørende er ved at ske, noget der har
med hastighed og teknologi at gøre, og at denne pointe peger på, at hastigheden ændrer sig,
så krig og medier i dialektisk forstand uvilkårligt er en del af hinanden. Vores analyser af de
to udsendelser peger således ikke entydigt kompasnålen mod hverken Baudrillard eller
Virilio, men den viser, at der i selve ekstraudsendelsen indre logik, er stilistiske elementer,
der peger i begge retninger. Således ender vores svar på problemformuleringen i forlængelse
af, hvor afsnittet om vores Foucaultinspirerede videnskabelige grundlag sluttede i stedet for
et svar med et spørgsmål.
For de to dystre franskmænd er nemlig inde på nogle væsentlige og kritiske implikationer
af den teknologiske udvikling. Implikationer der ifølge vores analyse er blevet forstærket i
tiden mellem Golf- og Irakkrigen. Men nu er det spørgsmål, som vi vil svare på anden
halvdel af vores problemformulering med; magter individet den demokratiske frihed, som
medieudviklingen peger på, eller vil seeren ende som gidsel af den hastighedsforøgelse, der i
Virilios øjne spærrer for enhver form for refleksion. Vil det enkelte individ sætte sig i
centrum, eller vil det opsluges af virtuelle simulacrumspil og sprænges i luften af
informationsbomben?
Krigen er i gang!

Konklusion
Vi funderede i specialet her vores position ud fra et diskursteoretisk ståsted. Således
Konklusion
placerede vi os i vores indledende afsnit i forlængelse af Michel Foucaults kritiske tilgang til
diskurs og magt. I den sammenhæng endte vi ved et ståsted, hvor vi beskrev vores position
som en kritisk moddiskurs. Denne position lagde op til det udgangspunkt, hvorfra vi
undersøgte vores problemformulering.
Metode
Første del af problemformuleringen lød: (1) Hvilke sproglige forskelle og ligheder er der
mellem TV Avisens ekstraudsendelser fra d. 17. januar 1991 (Golfkrigen) og 20. marts 2003
(Irakkrigen) For at svare på dette spørgsmål udviklede vi på det Foucault’ske fundament en
komparativ analysemodel. Norman Fairclough udvikler sin metode fra Foucault til at passe
til analyse af nyere medieprodukter. Derfor tog vi afsæt i denne metode, som vi dog ikke
fulgte slavisk. Vi udbyggede Faircloughs metode, så vores metode blev defineret som
komparativ diskursanalyse.
Den komparative Analyse
Vores tekstanalyser var i første omgang lingvistiske funderede, således at vi i to adskilte
blokke gik ind i de to udsendelser. I tekstanalyserne benyttede vi os af den tekstnære vej,
som Fairclough benytter, men også her mener vi, at vi gjorde ret i at være mere frie i forhold
til den metodiske spændetrøje. Således tog vi fat i nogle aspekter af de to analyser, hvor vi
forventede at kunne finde markører, der kunne pege på tendenser, vi senere kunne analysere
videre fra først det lingvistiske over det komparative og over til den diskursive praksis.
I de to nyhedsværters sprog viste der sig at være slående lighed i den måde, de italesatte
kommunikationssituationen på. Ikke overraskende blev der af begge benyttet en traditionel
nyhedsdiskurs, hvor passivstrygninger bruges til at dække sig ind, mens de inkluderende og
vi’er samlede værten, redaktionen og seeren i en persondeiktisk markør.

Konklusion
Under begge udsendelser benyttede DR kilder fra udlandet. Under Golfkrigsudsendelsen
er der således mange markører, der peger på CNN som kilde, mens denne kontekst ikke
umiddelbart virkede så tydelig under Irakkrigen.
Begge krigsdækninger benyttede sig af gæster i studiet, men hvor Golfkrigsstudiet
virkede stationært og ikke skiftede ud i gæsterne, benyttede DR sig under Irakkrigen af en
dynamisk udskiftning undervejs i udsendelsen.
I det hele taget var Golfkrigsudsendelsen en mere stram udsendelse end den under
Irakkrigen. Således var der store forskelle i den narrative opbygning. Under Golfkrigen
benyttede man sig af en dagsordenbaseret og lukket formidlingssituation, der var afgrænset i
tid, mens DR under udsendelsen ved Irak krigen benyttede sig af en open end struktur, der
betød at udsendelsen fortsatte det mest af dagen. Vi var af tidsmæssige årsager således
tvunget til at analysere på et udsnit af udsendelsen og valgte naturligvis den første del af den,
da den som strukturalistisk opfattede udsendelsesstruktur, ligger tættest på det krigsudbrud,
som vi definerer ud fra nodalpunktet, Bush’s tale. Hvor Golfkrigsudsendelsen var en ordnet
og rolig udsendelse uden de store afstikkere, viste Irakkrigsudsendelsen sig at være langt
mere causerende. Således var der flere afstikkere til korrespondenter verden over, og Bo
Christensen lod udsendelsen føre med ud af tangenter.
En anden forskel mellem de to udsendelser var adgangen til billedmateriale, hvor man
endnu ikke har nået at få nogen billeder af hverken raketaffyringer eller flyafgange under
Golfkrigsudsendelsen, gentages de klip, man har under Irakkrigen undervejs i udsendelsen
og bruges således til den dramaturgiske fremdrift. DR havde også billeder fra et livebaseret
kamera fra et uspecificeret sted i Bagdad gader, som redaktionen benyttede for at vise, at
man havde kontakt med hele verden fra studiet i Gyngemosen De tydelige forskelle viste sig
også i det grafiske lay out og brugen af bundbjælker, der under Irakkrigen blev benyttet til at
opdatere og repræsentere en mere dynamisk skærm, mens bundbjælkerne under
Golfkrigsudsendelsen blot blev benyttet til at afgive tekstlige forankringer af de personer,
udsendelsen præsenterede seeren for.
Disse to strukturer er mærkbart forskellige, yderligere analyserede vi på de to
studieopbygninger, hvor Golfkrigen igen viste sig at være mere autoritativt og stramt baseret.
Her sad panelet ved et let buet Halvmånebord. Aktørerne var vendt mod seeren og deres
indbyrdes samtaler, virker kunstigt situeret, da de må vende sig unaturligt i forhold til deres
udgangsposition. Bagved panelet var der en lukket blå væg, der lukkede af for seerens

Konklusion
indgang til den bagvedsiddende redaktion. Under Irakkrigen var disse forhold stærkt ændret.
For det første var værten placeret så samtalen med de andre i studiet virkede mere naturlig.
Bordet var således ovalt med buede pladser til samtalepartnerne, der sammen drev
udsendelsen frem. Bagved dette bord med dets paneldeltagere, var den blå facade skiftet ud
med en transparent flade, der gav seeren mulighed for at ane den arbejdende redaktion med
dens mange tv-skærme i baggrunden. Igen strukturer, der pegede i retning af en mere åben
holdning til seeren.
Vi analyserede også på tidsaspektet i de to udsendelser, og her var der naturligvis en
tendens til langt hurtigere opdatering under Irakkrigen. Men mest tydeligt var det, at specielt
værten Reimer Bo Christensen hele tiden betonede live-aspektet med den sigende
kommentar, ”Krigen er i gang”, dette blev understøttet af bundbjælkerne, der også ofte
stadfæstede dette. Billedet fra Bagdad og de mange korrespondenter i spil understregede
dette aspekt. Derudover var der et yderst interessant eksempel på en fejltolkning af
tidsaspektet. I lyset af fremdrifthungeren blev der således fejltolket på tidsaspektet i forhold
til raketbillederne. Her opildnede Reimer Bo, Jens Claus Hansen til at se billederne, som nye
livebilleder, selv om disse billeder allerede tidligere var kørt henover skærmen.
Begge udsendelser indeholdte, det vi i vores analyse tolker som ’plantede’ historier, eller
aflejringer af det amerikanske militære eller politiske presseapparats historier. Således
omtaler Frank Esmann en utrolig historie om amerikansk overskud under Golfkrigen, mens
den gamle ræv, Jens Nauntofte fortæller om stakler, der overgiver sig og løber over grænsen
til den amerikanske overmagt.

Den diskursive praksis
Konklusion
Vi konkluderede ud fra den relativt ens, måde værterne gestalter kommunikationssituationen
på, at der her var et regressivt element i dækningen, der pegede på, at DR bevarede deres
forhold til den danske seer ret uforandret. Den mere causerende stil under
Irakkrigsudsendelsen og den mere åbne studieopbygning pegede der i mod i en retning af en
udvikling i forholdet mellem DR og seeren. Disse elementer synes således at pege i retning
af en demokratisering af mediet, hvor seeren leves flere åbne huller at udfylde, og derfor
ikke behøver at være så påvirket af DR. Vi forklarede disse forskelle ud fra teknologiske
ændringer, der fører til et langt mere åbent mediefelt, hvor seeren igennem sine muligheder
påvirker DR til også at ændre deres måde at formidle på.
Det er svært at afgøre om den åbne struktur er en entydig negativ retning, da den også kan
ses som en demokratiserende frigivelse af seeren, der i perioden har fået flere muligheder for
at vælge.
Banal Americanism
Begge udsendelser var tydeligt influeret af amerikanske diskurser men på forskellige måder.
Under Golfkrigen refereres der tydeligt til CNN som kilde, hvor den amerikanske diskurs
ligge indlejret. Den måde, hvorpå DR her benytter den amerikanske diskurs, kan tolkes som
den markerede form for ’Americanism’ eller den ’fejrede’ Americanism. Under Irakkrigen er
den amerikanske diskurspåvirkning mere maskeret og ligger mere skjult integreret i
Irakkrigsudsendelsen, altså et tegn på den banale Americanism. Denne banale Americanism
giver sig til kende via den tydelige terrorkontekst og via ’den plantede historie’, som der dog
også er et eksempel på under Golfkrigen
Terrorkonteksten denne integration af den problematiske kontekst tolkede vi som
diskursive aflejringer, der ikke blev sorteret i p.g.a. den stigende hastighed i
informationsstrømmen. Dette begrundede vi yderligere i, at vi så en tendens til, at
liveaspektet blev langt mere betonet under Irakkrigsudsendelsen frem for den under
Golfkrigen.

Krig, medier og individ
Konklusion
Anden del af vores problemformulering lød: Og peger ekstraudsendelsernes opbygning på
ændringer i forholdet mellem krig, medier og individ?
For at åbne op for denne diskussion inddragede vi Paul Virilios teknologibaserede
hastighedsforklaring og Jean Baudrillards tanker om tegnenes simulerende
virkelighedsskabende kraft.
I den sammenhæng viste både Virilios og Baudrillards konklusioner at passe på de
tendenser, vi havde analyseret os frem til. Således taler dromologien om, at hastigheden vil
øges på flere niveauer i vores samfund. Vores komparative analyse viste netop, at en af de
største forskelle mellem de to ekstraudsendelser var det øgede tempo
Således fører den nye teknologi til et hurtigere tempo og en mere dynamisk måde at
formidle nyheder på. Internet og kabel-tv synes i den forbindelse at være teknologier, der
aflejrer sig i og påvirker studieopbygning og narrativ struktur i TV Avisens diskurs.
Vores analyse viste, at den banale amerikanism kendetegnede ekstraudsendelsen fra
Irakkrigen, mens Golfkrigen overvejende repræsenterede den fejrede amerikanism. Vi
forklarede således denne aflejring ud fra Virilios hastighedspolitik, hvor de refleksive
instanser lammes af kravet om nu-tid.
I forhold til den virtuelle krig var der under Irakkrigen en tendens til, at de pointer,
Baudrillard knytter an til Golfkrigen, forstærkes under Irakkrigen. Set i dette lys tegner der
sig et forfærdeligt billede af fremtiden, enten går den mod intethedens inerti eller også går
den mod en virtuel krig, hvor individerne bliver fremmedgjorte i en uendelig tegnsimulation.
Alt i alt tegner der sig et utroligt dystert billede ud af den sammenlignende diskussion, for
vores analyser bekræfter Virilio og Baudrillards meget negative beskrivelser af forholdet
mellem krigen og medierne.
Men i stedet for at give et dystopisk svar, stiller vi afsluttende et spørgsmål. For den
egentlige udfordring ligger hos individet, hos den kritiske seer, der har mulighed for at
påvirke medierne, og som med internettet og demokratiseringen af medierne, enten ender
som et gidsel af nyhedsstrømmens hastighed eller som et individ, der tør sætte sig selv i
centrum og bearbejde den enorme mænge information, vi dagligt bombarderes af.

Resuméer
Resumé - Dansk
Det følgende afsnit er et resume af vores speciale. Specialet er en komparativ kritisk
Resuméer
diskursanalyse af DR’s ekstraudsendelser ved krigsudbruddene under henholdsvis Golf- og
Irakkrigen.
Specialet falder over fire større afsnit: teori, metode, analyse og perspektivering.
I teoriafsnittet præsenterer vi først Michel Foucault, som vi anser som faderen af
diskursanalysen. Vi har rettet blikket mod den del af Foucaults forfatterskab, som omhandler
magt og overvågning. Afsnittet fokuserer således på forholdene mellem disciplin, viden og
magt. Og hvorledes disse begreber griber ind i det enkelte individs hverdag via institutioner
i samfundet. Men afsnittet er også et udtryk for det udgangspunkt, specialet er skrevet ud fra.
Efter afsnittet om Foucault introducerer vi de mediemæssige spørgsmål, som Paul Virilio og
Jean Baudrillard tematiserer.
Paul Virilio er specialets anden teoretiker. Virilios tanker om dromologi, bruger vi til at
diskutere tendenser, som DR’s to udsendelser peger i retning af. I Virilios tankesæt om
dromologi er det væsentligste punkt hastighed. Hastighed skal forstås bredt. Virilio fokuserer
på, hvorledes hastighed har påvirket det militære, det urbane og det politiske rum. Vi vinkler
afsnittet om Virilio mod det, vi kalder ”Den totale krig”, som de to krigsdækninger peger på.
Specialets tredje teoretiker er Jean Baudrillard. Hvor Paul Virilio beskæftigede sig med
’den totale krig’, beskæftiger Baudrillard sig med visualiseringen af krig og de tendenser,
han har sat på dagsordenen i sine kritiske skrifter. Jean Baudrillard beskæftiger sig i The Gulf
War Did Not Take Place med krigen som en medieiscenesat begivenhed. Han tager fat i
krigen som en begivenhed, hvor en teknologisk overlegen magt både definerer og
iscenesætter krigen. Derved konstruerer tegnsimulationerne en fortælling om en krig, der i
klassisk forstand ikke er krig.
Det metodiske afsnit omhandler Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, som ligger i
forlængelse af og er en videreudvikling af Michel Foucaults videnskabelige tilgang til
verden. Vi har benyttet dele af Faircloughs diskursteori, men tillader os også at videreudvikle
metoden, så den passer til vores formål. Hvor Faircloughs kritiske diskursanalyse er abstrakt
komparativt anlagt via tekstens link til diskursen, går vi en anden vej, og funderer vores

Resuméer
metode i et komparativt studie af to ’tekster’. Ud af den komparative analyse springer der
således et analytisk produkt, som meget lettere lader sig sætte i perspektiv med den
’diskursive praksis’.
Analysen falder derfor i to på hinanden følgende afsnit, som går ned på det sproglige
niveau af DR’s ekstraudsendelser af Golf- og Irakkrigen. Igennem de lingvistiske analyser
fremgår det, at på trods af, at er gået 10 år og sket en kæmpe udvikling på medieområdet, er
der ikke den store forskel i sprogbrugen. Begge værter bruger markører som ’vi’ og ’jeg’, der
markerer to kommunikationssituationer, der umiddelbart ligner hinanden. Disse bliver
hovedsagligt brugt, når redaktionen ikke bliver fodret med telegrammer udefra.
Der, hvor forskellene er størst, er, hvor den teknologiske fremgang har påvirket
udsendelserne. Det kan blandt andet ses i brugen af grafik. Hvor man under Golfkrigen
primært brugte grafiske bundbjælker til at præsentere værter og gæster, bliver skærmen
under Irakkrigen et mere mangfoldigt tegnbillede, hvor bundbjælkerne bruges til at formidle
flere nyheder sideløbende med værtens mundtlige formidling.
En anden iøjenefaldende forskel er selve studieopbygningen. Under Golfkrigen
iscenesættes udsendelsens karakterer i et klassisk nyhedsstudie, hvor værten, siddende
bagved et halvmånebord, taler direkte til seeren. Under Irakkrigen er værten ikke vendt
frontalt mod seeren, men skråt over mod sine gæster. Dermed er det tale om et åbent
studiemiljø, hvor den blå bagskærm fra Golfkrigen også er afløst af en transparent flade, bag
hvilken seeren kan ane TV Avisens redaktion arbejde.
Samtidigt er der også forskel i det dramaturgiske. Under Golfkrigen havde
ekstraudsendelsen en fast rækkefølge i nyhedsindslagene. Denne faste struktur er TV Avisen
gået væk fra under Irakkrigen, her arbejder man med en open end-Struktur. Hvorimod seeren
under Golfkrigen mødte en autoritativ struktur, hvor værten tog seeren ved hånden og
informerede om krigens gang. En klassisk nyhedsudsendelse med fastlagt dramaturgisk
kurve. Under Irakkrigen blev de narrative strukturer gjort flade. Seeren bliver løbende
præsenteret for opdatering og ’Breaking News’. Dette betyder, at det bliver dramatikken,
live-aspektet og spændingen ved det ukendte, som er fremdriften i udsendelsen. Disse ting
er tydelige i bundbjælkerne, men også i behandlingen af billedmaterialet udefra samt
aktørernes sprogbrug.
Vi har også beskæftiget os med behandlingen af telegrammer og øvrige kilder.
Eksempelvis benytter man under Golfkrigen primært CNN som kilde. Denne ukritiske

Resuméer
tilgang, der bærer præg af, at stoffet leveres i forholdsvist uredigeret form, er tydelig under
Irakkrigen, hvor den amerikansk iscenesatte terrorkontekst aflejres i diskursen. Denne
terrorkontekst ses i lighed med andre diskursive træk, som udtryk for en ’usynlig’ påvirkning
fra amerikanske kontekster. Disse ændringer forklares ud fra både teknologiske udviklinger,
og ud fra medieudvidelser, der bl.a. har med 11. septemberangrebet og mediernes dækning af
denne at gøre Det er således tydeligt under begge udsendelser, at TV Avisens formidling
bliver ubevidst påvirket af det amerikanske pressekorps’s ’plantede’ historier og vinklinger.
Diskursive tendenser, der til dels bekræfter aspekter af både Virilios ’totale krig’ og
Baudrillards ’virtuelle krig’. Krigen er i gang.
Resume – English
The following section is a resume of our diploma thesis. The thesis is a comparative critical
discourse analysis of DR’s supplementary news broadcasts during the outbreak of the Gulf
war and the war in Iraq. The paper is divided into four major parts: theory, methodology,
analysis and contextualisation.
In the theoretical section we first present Michel Foucault, who we regard to be the father
of discourse analysis. We concentrate on those of Foucault’s works that are concerned with
power and surveillance. The section is particularly focused on the relationship between
discipline, knowledge and power, and the question of in how far these concepts influence
people’s everyday lives through social institutions. However, the section is also expressing
the presupposition that this thesis is based on. After the section on Foucault we are going to
introduce questions concerned with the media discussed by Paul Virilio and Jean
Baudrillard.
Paul Virilio is the second theorist the thesis is concerned with. Virilio’s thoughts about
dromology will be used to discuss tendencies indicated by the two DR broadcasts. In
Virilio’s concept of dromology the main concern is speed, which has to be understood in a
broad sense. Virilio focuses on the manner in which speed has influenced the military, the
urban and the political sphere. We position the section on Virilio against what we are calling
“the total war”, which is suggested by the DR broadcasts.

Resuméer
The thesis’ third theorist is Jean Baudrillard. Whereas Paul Virilio was concerned with
“the total war”, Baudrillard is focussing on the visualisation of war and the tendencies which
his critical writings are devoted to. In The Gulf war did not take place Baudrillard deals with
war as an event controlled by the media. He comprehends war as an event, which is defined
as well as directed by a technologically superior power. Thus, the sign simulations are
constructing a story about a war that is not one in the real sense of the word.
The methodological section is concerned with Norman Fairclough’s critical discourse
analysis which is an extension as well as a development of Michel Foucault’s scientific
approach to the world. We have used parts of Fairclough’s discourse theory but have also
permitted ourselves to improve the method in a way that fits our purpose. While Fairclough’s
critical discourse analysis is abstractly comparative due to the text’s link to discourse, we are
following another route, basing our method on a comparative study of two “texts”. The result
of the comparative analysis is thus an analytical product, which is considerably easier to
contextualise with the “discursive practise.
Therefore the analysis is divided into two parts in the subsequent section, which gets
down to the linguistic level of DR’s supplementary broadcasts on the Gulf and Iraq War. The
linguistic analysis reveals that there is no considerable difference in language use, despite the
gap of ten yearslying between the broadcasts and the major developments in the media. Both
newsreaders use markers such as “vi” and “jeg” that are marking two communicative
situations similar to each other. These markers are mainly used when the editorial staff is not
briefed by telegrams from outside.
The greatest difference is noticed there, where technological development has influenced
the broadcasts. This can among other things be seen in the use of graphics. While during the
Gulf War graphical bottom lines were used to introduce newsreaders and guests, the TV
screen was filled with a considerably greater amount of signs under the War in Iraq, where
the bottom lines, or news tickers, were used to communicate more news parallel to the
newsreader’s oral presentation.
Another obvious difference is the interior of the studio itself. During the Gulf War the
broadcast’s participants are presented in a traditional news studio, where the newsreader
sitting behind a half moon shaped desk is talking directly to his guests. During the War in
Iraq the newsreader is not directly facing the viewers, but is positioned diagonally opposite

Resuméer
the guests. Thus, an open studio environment is achieved, where the Gulf War’s blue screen
is replaced by a transparent surface behind which TV Avisen’s editorial staff can be sensed.
At the same time there are also dramaturgical changes. During the Gulf War the
supplementary broadcasts were presented in fixed succession in the news features. This fixed
structure was abandoned by TV Avisen during the War in Iraq, where an open-end structure
is applied. During the Gulf War the viewers met an authoritative structure, where the
newsreader took the viewer by the hand and informed them about the war’s progress. A
traditional news broadcast with a fixed dramaturgical curve. During the Iraq War the
narrative structures are flattened. The viewer is currently presented with updates and
“Breaking News”. This means that the drama, the live-aspect and the excitement of the
unknown become the motor of the broadcast. These things are obvious in the news tickers
but also in the treatment of visual material from outside and the participants’ language use.
We were also concerned with the treatment of telegrams and other sources. During the
Gulf War for example CNN functions as the main source of information. This uncritical
approach that is characterised/influenced by the fact that the material is provided in a
comparatively unedited state is evident during Iraq War, where the context of terror
presented by the Americans is imprinted. Similar to other discursive traits this terror context
is perceived to be an expression of an “invisible” influence by American contexts. These
changes can be explained both by technological developments and by the extension of the
influence of the media, which among other things has to do with the attacks on September,
11 th and their media coverage. It is thus evident in both broadcasts that TV Avisen’s
communication is unconsciously influenced by the stories planted by the American press
corps and their points of view. These are discursive tendencies that partly confirm aspects of
both Virilio’s “total war” and Baudrillards “virtual war”. The war is going on.

Bibliografi
Litteratur
Barthes, Roland (1996): Mytologier, Gyldendal.
Baudrillard, Jean (2004): Amerika, Informations forlag, 2004
Baudrillard, Jean (2002): The Gulfwar did not take place, Indiana University Press.
Baudrillard, Jean (2002): Terrorismens ånd, Forlaget Tiderne skifter.
Bilig, Michael (1995): Banal Nationalism, Sage.
Bordwell, David og Thompson, Kristin (200”): Filmhistory: An Introduction, Second
Edition, McGraw-Hill Higher Education.
Brügger, Niels (2001): Essays om dromologi, Introite.
Brügger, Niels (1994): Krigen, byen og det politiske, Politisk revy.
Bibliografi
Drotner, Kirsten og Jensen, Klaus Bruhn og Poulsen, Ib og Schrøder, Kim (1996): Medier og
kultur, Borgen/Medier.
Fairclough, Norman (1992): Discourse and Social Change, Cambridge: Polity Press.
Fairclough, Norman (1995): Media Discourse, Arnold.
Finneman, Niels Ole (2005): Internettet i mediehistorisk perspektiv, Samfundslitteratur.
Foucault, Michel (2002): Overvågning og straf, DET lille forlag, første bogklub udg.
Foucault, Michel (1986): Power/Knowledge, selected Interviews and other Writings 1972-
77, Pearson Professional Education.
Foucault, Michel (1978): Seksualitetens historie 1: Viljen til viden. Rhodos, 1.udgave.
Foucault, Michel (1983). “The Subject and Power”, i Hubert L. Dreyfus & Paul Rabinow,
Beyond Structuralism & Hermeneutics, The University of Chigago Press.

Foucault, Michel (2001): “Truth and Power” in Leitch, Vincent B. (ansvarshavende
redactor),Theory and Critisism, W. W. Norton and Company.
Frandsen, Finn (1994): “Medierne, demokratiet og afstandens etik – om Paul Virilo og
massemedierne”. I Brügger, Niels: Krigen, byen og det politiske, Politisk revy.
Graham, Gordon (1999): The internet – an philosophical inquiry, Routledge, 1999
Hansen, Jens Claus (2005): ”Ny krigsførelse i informationsalderen? Om ’Revolution in
Bibliografi
Military Affairs’ og Irakkrigen” in. Schubart, Rikke (ansvarshavende red.): Tema: Medierne
og krigen, Mediekultur 38.
Heede, Dag (2004): Det tomme menneske: Introduktion til Michel Foucault, Museum
Tusculanums forlag, 2. udg., andet oplag.
Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse: Som teori og
metode, Roskilde univeristetsforlag.
Kane, Kathryn (1988): “The World War II Combat Film” in: Handbook of American Film
Genres. Wes D. Gehring (ed). Wesport: Greenwood Press.
Kirchheimer, O. og Rusche, G. (1968): Punishment and Social Structure, Russell and
Russell, New York.
Krause-Jensen, Esben (1978): Viden og magt: Studier i Michel Foucaults institutionskritik,
Rhodos, 1.udgave, 1978.
Larsen, Peter Harms (1990): Faktion: Som udtryksmiddel, Forlaget Amanda.
Schubart, Rikke (2005): ”Gennemhullede myter – Jessica Lynch og den amerikanske
’tilfangetagelses-fortælling’” in. Schubart, Rikke (ansvarshavende red.): Tema: Medierne og
krigen, Mediekultur 38.

Virilio, Paul (2002): Desert Screen: War at the speed of light, Athlone Contemporary
European Thinkers.
Virilio, Paul (1989): Synsmaskinen, Forlaget Sorte ræv.
Virilio, Paul (1994): ”Ørkenskærmen”. I Brügger, Niels: Krigen, byen og det politiske,
Politisk revy.
Bibliografi
Wittgenstein, Ludvig (1969), Tractatus logico-philosophicus, 1. udgave, 3. oplag, Gyldendal.
Qvortrup, Lars (red.) (2002): Mediernes 11. september, Gads forlag.
Zizek, Slavoj (2002): Velkommen til virkelighedens ørken: Essays om verden efter den 11.
september, Informations forlag.
Rapporter
Hjarvad, Stig: De Professionelles omdømme, institut fra Institut for konjunktur-Analyse 1999
og 2005
Inkpen, Diana Zaiu and Graeme Hirst: Automatic Sense Disambiguation of the Near-
Synonyms in a Dictionary Entry, University of Toronto, 2003
Film og TV
DR: Husker du … 1991. Sæson 4, episode 2, 2006
DR: TV Avisen Ekstra, 16. januar 1991
DR: TV Avisen Ekstra, 17. januar 1991
DR: TV Avisen Ekstra, 28. februar 1991
DR: TV Avisen Ekstra, 18. marts 2003
DR: TV Avisen Ekstra, 20. marts 2003
DR: TV Avisen, 2. maj 2003