Krig, medier og individ - NotatWiki
Krig, medier og individ - NotatWiki
Krig, medier og individ - NotatWiki
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Indledning<br />
Indledning<br />
Ideen til dette speciale t<strong>og</strong> sin spæde start tilbage i 2003. Hvor der var en særdeles ophedet<br />
debat i <strong>medier</strong>ne om Danmarks deltagelse i krigen i Irak. Denne debat forplantede sig <strong>og</strong>så<br />
til vores venskab. Under en af vores venskabelige diskussioner om Irakkrigens berettigelse<br />
sl<strong>og</strong> det os, at diskussionerne ofte handlede om politiske <strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>iske kontekster. Så midt i<br />
al virakken om det politiske bevægede vores samtaler sig i en anden retning <strong>og</strong> ind på det<br />
diskursive aspekt af krigsdækningen. Under disse diskussioner indså vi mere <strong>og</strong> mere, hvor<br />
svært det var at adskille <strong>medier</strong>ne fra krigen, <strong>og</strong> vi blev enige om, at netop dette felt alt for<br />
ofte blev overset i diskussionerne om krigen i mellemøsten.<br />
Der er intet nyt i, at <strong>medier</strong> spiller en vigtig rolle, når krige skal kæmpes. Fra<br />
middelalderen kender vi propagandistiske folkeviser, <strong>og</strong> fra Treårskrigen udspringer Chr.<br />
Fabers nationale beredskabssang Den gang jeg dr<strong>og</strong> afsted 1 . Under 2. verdenskrig blev<br />
propagandamaskineriet rullet ud for fuld kraft. Amerikanerne benyttede Hollywood <strong>og</strong> den<br />
filmiske ramme til at hylde de amerikanske soldater. Nazityskland oprettede et<br />
propagandaministerium under den fanatiske antisemitist Joseph Goebbels, som bl.a. hyrede<br />
Leni Reifenstal til at iscenesætte Det Tredje Rige. Dette skete i æstetiske film som Triumph<br />
des Willens (1935) <strong>og</strong> i olympiadefilmene fra 1938.<br />
Den franske byplanlægger <strong>og</strong> essayist Paul Virilio er inde på nyere medieteknol<strong>og</strong>iske<br />
udviklinger <strong>og</strong> deres konsekvenser. Med massemediet, TVs totale udbredelse, ændrer den<br />
hastighed sig, hvormed <strong>medier</strong>ne kan bringe nyhederne fra slagmarken til seeren. Yderligere<br />
giver det omfattende satellitnet <strong>og</strong> den digitale revolution mulighed for at sende information<br />
<strong>og</strong> billeder af sted fra alverdens brændpunkter <strong>og</strong> hjem til redaktionen i et endnu hurtigere<br />
tempo, der bevæger sig mod ’live’-tiden 2 . Det er vores udgangspunkt, at <strong>medier</strong>ne naturligvis<br />
vinkler deres stof til deres ’seer’, men traditionelt set har journalister <strong>og</strong> nyheds<strong>medier</strong>ne i<br />
demokratiet, stået som demokratiets v<strong>og</strong>tere, der upartisk skulle viderebringe nyhederne til<br />
deres målgruppe. Men hvad sker der med den journalistiske refleksion <strong>og</strong> propagandaen, når<br />
hastigheden stiger <strong>og</strong> informationerne bombarderer nyhedsredaktionen <strong>og</strong> <strong>medier</strong>nes seere?<br />
1 ”Den tapre landsoldat”, flyveblad d. 10. 4. 1848<br />
2 Disse pointer er naturligvis åbenlyse, men vi vil gerne henvise til vores Afsnit om Paul Virilio for en længere<br />
gennemgang af dette aspekt<br />
4
Change language