Krig, medier og individ - NotatWiki

Analysedel
Fairclough, påpeger, se på, hvordan man eller kunne fremstille situationen. CNN kunne også
have givet det samme billede af USA, hvor store mængder af immigranter ikke kan tale
engelsk og lever på et eksistensminimum, samt at rekrutteringen til det amerikanske forsvar
primært sker i de fattigste områder i USA. Denne fremstilling ønsker man ikke, for som
Torsten Jansen konstaterer i TV Avisen den 20. april 2003 er det et ”klassiske mønster i
USA, når der er krig, så støtter alle op om præsidenten, så forstummer al politisk
uenighed” 110 .
Claus Jacobsen fortæller ikke, hvem kilden til den tredje reportage er. Tv-seeren får
følgende at vide: ”Vi har bearbejdet en anden amerikansk reportage” 111 , men undervejs sættes
der forskellig grafik på billederne. Den grafik minder i midlertidig meget om CNN’s
layout 112 . Denne gang er journalist Jørgen Anton, som lægger den danske speak over den
amerikanske speak. Tv-seeren kan stadig høre den amerikanske speaker i baggrunden, og det
fremgår, at TV Avisen igen har oversat den amerikanske speak.
I den tredje reportage er omdrejningspunktet selve udviklingen op til datoen for Iraks
tilbagetrækning. Selve reportagen er vinklet ud fra en amerikansk optik. Det kommer til
udtryk i billeder og interviews med amerikanske kongresmedlemmer, vicepræsidenter og
udenrigsminister. I reportagen er der ikke interviews med irakiske regeringsmedlemmer. Man
benytter kun vestligt billedmateriale, på intet tidspunkt bliver seeren præsenteret for billeder
med arabisk skrift.
Ud fra et journalistisk ideal om at ”levere en troværdig, upartisk, uafhængig, alsidig og
ambitiøs nyhedsformidling” 113 , kan det vel ikke siges, at være en tilfredsstillende
nyhedsdækning ud fra DR’s egne præmisser, når størstedelen af billedmaterialet stammer fra
amerikansk og britiske tv-selskaber. Risikoen for at politisk og militærpropaganda fra både
den amerikanske og britiske administration rammer de danske stuers tv-apparater er stor.
Hvorvidt billedsiden hos TV Avisen ville have været anderledes, hvis DR havde fået egne
billeder hjem, er svært at svare på. Med stor sandsynlighed ville billederne ikke være til at
skelne med CNN og andre internationale tv-selskaber, da disse multinationale selskaber en
vestlig matrice for, hvordan nyhederne præsenteres.
Under Irakkrigen havde flere internationale tv-selskaber kamerahold i Irak.
Journalisterne i Irak var underlagt beskyttelse af koalitionen. Dermed var det også det
110 Bilag 4.2.1, l. 507-508.
111 Bilag 3.1.1, l. 321
112 Se bilag 1.2.8 og 1.2.9
113 TV AVISEN 40 år 1965-2005. s. 2
52