Krig, medier og individ - NotatWiki

Videnskabeligt fundament og metode
derved svært at oprette en skelnen mellem subjekt og objekt. Centralperspektivet skifter
konstant med den konsekvens, at faste tolkninger står for fald.
Bilig har læst postmodernisterne 59 og har indset, at der er konkrete tegn på globalisering
og nedbrydning af grænser. Dette ses i såvel de transnationale medier (CNN, BBC, Al Arabia
og Al Jazeera) som i den globale markedsøkonomi. Analogt med globaliseringen, er der dog
mange markører, der peger på, at agenterne stadigvæk accepterer og identificerer sig med det
nationale tilhørsforhold.
Informationsstrømmen via nettet kender ingen nationale grænser. I Gordon Grahams
filosofiske diskussion af internettet The internet:// a philosophical inquiry diskuteres
bevidstheds- og samfundsimplikationerne af internettet. Internettet er en teknologi, som,
siden det startede som militærsystem i 60’erne, er spredt ud til borgere over store dele af den
vestlige verden.
Nettet er
”largely unregulated and uncontrolled by the state, and since the authority of the state, though not identical
with its power, indirectly rests upon that power, the potential for the internet to diminish the power of the state
by creating spheres of activity indifferent to it, is at the same time a potential to diminish the authority of
government. It is for that reason that an anarchist (in the positive sense) might welcome it and others fear it.” 60
Det er naturligvis interessant, at nettet kan ses som et transnationalt medie, altså et medie der
rækker udover det nationalt forankrede public service medielandskab, som i Danmark
billedmæssigt starter i 1954 med DR’s første udsendelser. I dette lys kan det også forarge, at
nyere tid byder på stadigt øget overvågning og kontrol af det ’frie medie’. Alt i alt kan disse
medieændringer ses som garanter for en udvikling, der fører til en transnational
billedkultur 61 .
Graham konkluderer dog efter lange diskussioner af, om internettet vil skabe udvidet
demokrati eller evt. anarki, at
58 For en kompetent og nuanceret gennemgang af begrebet ”postmodernistisk film” kan henvises til
Schepelerns artikel ”Spøgelsets navn – Filmen, metakunsten og det postmoderne” In Kosmorama nr. 189
(1989). Vi lægger os helt på linje med Schepelerns synspunkter i forhold til begrebet, der indeholder det
problem, at det er svært at afgrænse.
59 Postmodernisterne skal i denne sammenhæng forstås som teoretikere som Lyotard, Derrida og Baudrillard,
der kort fortalt søger at angribe den vestlige logocentrisme.
60 Graham, Gordon (1999): The internet – an philosophical inquiry, s. 87
61 Den amerikanske tænker Scott Lash analyserer sig frem til at kulturen i dag er overvejende figural
29