Krig, medier og individ - NotatWiki

Videnskabeligt fundament og metode
analyser i perspektiv med den diskursive praksis. Vi skriver os dermed væk fra Faircloughs
ideologiske agenda og søger via vores kobling til Virilio og Baudrillard at gå nye veje.
Diskursen bidrager således til at skabe sociale identiteter, relationer samt videns- og
betydningssystemer 54 .
Der skelnes som bekendt mellem genre og diskurs. En genre er i den forbindelse
sprogbrug, der er forbundet med og konstituerer en del af en bestemt social praksis som
interview-, nyheds- eller reklamegenre, mens diskursordener er mediernes diskursorden,
sundhedssystemets diskursorden etc. – læge/patientsamtalen.
Analysen af den diskursive praksis koncentrerer sig om, hvordan tekstforfattere trækker
på allerede eksisterende diskurser og genrer for at skabe en tekst, og om hvordan
tekstmodtagere også anvender forhåndenværende diskurser og genre i konsumption og
fortolkning af teksten.
TV Avisen er f.eks. en nyhedsgenre, der kan anvende forskellige diskurser (fx en
velfærdsdiskurs eller en nyliberalistisk diskurs) og genrer (fx hard-news eller soft-news
genre). Seerens kendskab til TV Avisen som nyhedsgenre former hans eller hendes
fortolkning, og i senere diskussioner med andre af de emner, som nyhederne dækker, kan han
eller hun trække på de diskurser og genrer, der allerede er blevet brugt. Således bliver teksten
til i et dialektisk forhold mellem afsenderen og modtageren.
Relationen mellem teksterne og den sociale praksis medieres af den diskursive praksis. De
diskurser og genrer som artikuleres sammen for at producere en tekst, i mødet med hvilket
tekstmodtageren trækker sit allerede eksisterende apparat for at fortolke. Teksten har således
en bestemt lingvistisk opbygning, som former og er formet af både produktion og
konsumption af teksten.
Diskursordnen er summen af alle de genrer og diskurser, som er blevet brugt inden for en
social institution eller et socialt domæne. Diskursordnen er frem for alt en form for system,
som både former og formes af specifikke tilfælde af sprogbrug. Den er dermed både struktur
og praksis.
Der ligger derved nogle naturlige begrænsninger i en given diskurs, men disse kan
udfordres – hvorved diskursordnen kan ændre sig 55 .
Vi vender således tilbage til analysen af det diskursive efter vores tekstnære analyser, men
inden vi midlertidigt forlader diskursen, har vi hernæst et kort afsnit om ”den nationale
54 Ibid. 78
55 Jørgensen og Phillips (1999), s. 83
27