Krig, medier og individ - NotatWiki

Analysedel
”RB: ”Ja, jeg lige et øjeblik Kim, for vi ligger billeder ud fra Bagdad, vi ser lysglimt. JCH Er det ehhh er det
antiluftskyts, vi ser ehhh. De lysglimt [Nattemissilbillede med arabisk tekst_slut] de er der ikke lige nu, men…
JCH: ”Det kan udmærket være nye krydsermissiler, som er på vej indover, som man så forsøger med
antiluftskyts at skyde ned. Det kan også være fly, der går ind, der er dog ikke noget der umiddelbart skulle
indikere, at man vil gå ind med lavtgående fly, for de kan aflevere de her præcisionsbomber fra forholdsvis stor
højde, så det må formentlig være krydsermissiler – for der er ingen grund til at udsætte piloterne for den fare, at
de kunne blive skudt ned her”” 137
I Bo Christensens begær efter nu’et kommer han til at fortale sig og betragter båndede
natbilleder som livebilleder. Inden han kan nå at korrigere fejlen, har Jens Claus Hansen
allerede taget handsken op og kaster sig ud i en forvrøvlet fortolkning af, hvad der sker lige
nu i Irak. Sandheden er, at der ikke sker noget ’lige nu’, hvilket egentlig bliver ganske fint
illustreret af det symbolsk ’tomme’ livebillede, vi gentagne gange får igennem fra et
ubestemt sted i Bagdad.
Det ’tomme’ livebillede af en unavngiven moske i Bagdad får betydning i og med, at det
viser en moske, hvilket forankrer billedet til vores konnotativt forankrede billede af den
arabiske verden, men billedets fuldstændige mangel på bevægelse tømmer vores
forventninger om aktion, billedet bliver med en ladet vending en indikation af nuets intethed.
Der er også tidsindikationer, der understreger det globale aspekt. Således fortæller Bo
Christensen flere gange, hvad klokken er de forskellige steder, vi hører om i udsendelsen. En
tidsindikation som den følgende:
RB: ”Men man kan sige hvis vi tager tidsforskellene, amerikanerne går i seng lige omkring det tidspunkt, hvor
krigen starter, Europa vågner op til en krig der er i gang ...” 138
forankrer og forklarer den kommunikationssituation, seeren befinder sig i. Der skabes derved
et forståeligt rum for seeren og indikationen af forholdet til krigen, ”der [for seeren] er i
gang”.
Bo Christensen betoner således, som vi så ovenfor, at krigen er i gang, og at vi har
livesignaler igennem. Som Slavoj Zizek understreger, er der en stadig higen efter reel tid
efter direkte dramatisk virkelighed, en tid, der dog bliver væk. Jens Claus Hansen misforstår
tidspunktet for bombardementsbillederne, hvorved det forståelige rum falder sammen, idet
billederne ikke lever op til vores forventninger om live-aktion. I ekstraudsendelsen fra 1991
forholder værten, Jens Nauntofte sig ikke på samme måde til live-aspektet. Hans værtsrolle
137 Ibid. l. 863-872
138 Ibid. l. 823-824
63