Krig, medier og individ - NotatWiki

F.eks. optræder der også i denne tekst både et eksklusivt ’vi’, der inkluderer de to
Analysedel
forfatterpersoner, men undervejs inkluderer vi også modtageren, altså ’dig’ eller ’du’et’ i det
inkluderende ’vi’.
For så vidt er brugen af 1. person singularis ’jeg’et og 1. person pluralis ’vi’et, som de
fremtræder hos Bo Christensen i tråd med den klassiske nyhedsværtsdiskurs 130 .
Der findes mange eksempler på den deiktiske markering af ’jeg’ i teksten, som f.eks.:
”RB: Jeg bliver nødt til at afbryde for nu kommer George W. Bush på amerikansk og hermed også på dansk tv
[George Bush uden lyd, lydmand ind foran, 8 sek] [livebillede fra Bagdad_grynet billede med moske_svag lyd
fra Bush, 7 sek]” 131
hvor Bo Christensen benytter sig af jeg’et, da der er tale om, en teknisk omstændighed, der
tvinger ham til at gå ind og afbryde Kim Bildsøe. Derved markerer Bo Christensen, at det er
ham, der foretager valget. Da Bo Christensen indser, at Bush endnu ikke er klar, går han over
til at bruge et ’vi’, der enten dækker over TV Avisens redaktion eller TV Avisen som
institution. Herefter veksler han tilbage til ’jeg’et, der i denne sammenhæng fungerer som
samtalegestalt i forhold til Kim Bildsøe. Det er en ganske naturlig overgang, som også
bruges i normale nyhedsudsendelser, hvor værten laver nyhedsoplæsning og små interviews.
Den naturlige brug af ’jeg’ i nyhedsudsendelser forekommer ofte ved metadiskursive
ytringer, som vi også finder hos værten.
”ja, jeg fik lige en masse at vide her i mit øre, vi skal til Kuwait til Steffen Knudsen igen. Du er midt nede i
området i Kuwait.” 132
Hvor seeren bliver delagtiggjort i, at redaktionen eller produceren giver besked til værten
om, at korrespondenten er igennem.
Der forekommer også hyppig brug af passivstrygningen ’man’:
”RB: Ja (HOST), jeg går lige tilbage her i studiet [KGN: Krigen er i gang_begyndelse] Man kan jo sige, det var
en kort tale. Jeg ved ikke om man kan sige, det var det var den præcise erklæring af krig, det er det, der ligger i
talen …” 133
130 Se mere om nyhedsgenren i Drotner (red.), Medier og kultur, kap. 2 ”Medierne som sprog”. Vi benytter ikke
dette afsnit direkte her, men det er alligevel brugbart at tænke på tidligere indføringer i genren, som liggende
som fundament for nogle af vores sproglige iagttagelser
131 Bilag 4.2.1, l. 28-29
132 Ibid. l. 1042-1043
133 Ibid. l. 218-221
59