Krig, medier og individ - NotatWiki

Analysedel
det vigtigste trofæ at få ham. Såå derfor … jeg vil tro de vil bombe tv-stationen i Bagdad nu, for at det ikke skal
være muligt for det irakiske styre at meddele til den irakiske befolkning, hvad der foregår, så det må man
formode bliver et af det første mål, som Sippel også var inde på et af de første mål som amerikanerne går efter i
Bagdad.” 142
Saddam Hussein befinder sig måske ikke konkret i en underjordisk by, men han er ”hele
konfliktens genstand” og amerikanernes ”vigtigste trofæ”. For seeren er dette bestemt et
billede, der er til at forstå, og som fastholder spændingen i udsendelsen. Ovenfor har vi taget
sidste del af Nauntoftes kommentar med, da den falder på et interessant tidspunkt i
forlængelse af italesættelsen af Saddam Hussein som krigens genstand. Nauntofte omtaler
nemlig tv-stationen i Bagdad som amerikanernes vigtigste mål i forlængelse af fortællingen
om Saddam Hussein, dermed kommer han indirekte til at tematisere det faktum, at medierne
og dermed også DR er en vigtig medspiller i konflikten. Når DR fortæller deres historie om
en krig mod Saddam Hussein, kan dette således påvirke den danske befolkning og dets
beslutningstagere, og dermed også beslutningen om Danmark skal støtte op om angrebet på
Irak. DR er med til at skabe en matrice for krigen, og i den sammenhæng er det naturligvis
vigtigt, at DR vælger at fokusere på Saddam Hussein.
Det er kritisabelt, at DR har deres egne journalister i studiet, uden at de går ind i en
diskussion af, hvad deres rolle i krigen er. Torsten Jansen skulle i kraft af sin titel som
udlandsredaktør være bevidst om tv-stationens rolle, men heller ikke han er specielt
metarefleksiv i forhold til DR’s rolle og i en passage som den følgende, hvor Jansen bruger
Afghanistan som kontekst:
”TJ: ”nej, man kan sige, det er amerikanernes skræksceneri, at SH forsvinder mellem hænderne på dem. Det var
lige præcist det de opdagede i Afghanistan. De troede de skulle ind og fange Osama Bin Laden Han er
stadigvæk i live, og amerikanerne aner ikke hvor han befinder sig [mor/barn slut] og derfor er det jo utroligt
vigtigt for amerikanerne, denne her gang, at de ikke havner i den samme situation. Øh, som de gjorde i
Afghanistan.” 143
accepterer han indirekte amerikanernes krigsbegrundelse; krig mod terror.
I forlængelse af terrorangrebet er Osama Bin Laden blevet billedet på terrorismen. Jansen
bruger passivstrygningen ’man’ til at lave sammenligningen og taler om ’de’ som
amerikanerne og deres mission med at fange enkeltpersoner, der fremstår som indbegrebet af
det, de kæmper imod.
142 Ibid. 425-436
143 Ibid. l. 443-447
67