Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
Saddam Hussein’s public provocations, and relied upon CNN to transmit various messages to the Iraqi
people” 188
Skellet mellem krig og fred, virkelighed og fiktion kollapsede og medierne og særligt CNN’s
rolle var helt central for krigen. Ikke alene formidlede kanalen en løbende opdatering af
krigen, men den blev også selv en spiller i forløbet. Kanalen fungerede således som tv
-mægler mellem George Bush og Saddam Hussein 189 . Virilio vælger at se CNN som den
primære kraft under Golfkrigen i 1991:
”How can we fail to recognize, after a month of standoff, that the true intervention force in the Gulf is
television? And more precisely CNN, the Atlanta network. Saddam Hussein, and George Bush certainly, but
also Ted Turner, the owner of Cable News Network” 190
For Virilio hænger moderne medier uløseligt sammen med krigen. Han ser således en
tendens til, at mediedækningen fratager mennesket dets demokratiske rettigheder.
Udviklingen kan inddeles i tre scenarier. Første scenarium er teleaudition (f.eks. Radio
London under anden verdenskrig). Andet scenarium er tele-vision (CBS, NBC osv. under
Vietnam-krigen). Tredje og sidste scenarium er tele-aktion, hvor medierne går direkte ind i
krigen og spiller med som mægler 191 .
Virilio tegner følgende billede af kommunikationsvåbene og deres overlegenhed:
”Det vigtigste er et andet sted, oven over vores hoveder, hinsides stratosfæren, i tomrummet omkring jorden,
hvor et frygtindgydende antal ikke-flyvende og knapt nok identificerede objekter kredser:
Kommunikationsvåben, som danner en fjerde front, og som i fremtiden vil dominere over våbnene på de tre
andre fronter, jorden, havet og luften; kommunikationsvåben, hvis magtfuldkommenhed beror på, at de kan
udseende og modtage elektromagnetiske bølger, radioelektriske signaler eller endog laserstråler, som fungerer
med lysets hastighed” 192
Kommunikationsvåbene kommer således for Virilio til at stå for, det han kalder ’den totale
krig’. Begrebet skal forstås således, at kommunikationsvåbnene ifølge Virilios dromologiske
love rækker fra det militære og ind i det urbane og politiske. I det urbane bliver
kommunikationsvåbene til kommunikationsmidler, der fører til en øget hastighed, der
automatiserer det politiske og underminerer den demokratiske dialog. Denne devaluering af
den frie dialog vidner følgende iagttagelse og sammenkædning om:
188 Virilio (2002). s. 21
189 Frandsen, Finn (1994): “Medierne, demokratiet og afstandens etik – om Paul Virilo og massemedierne”. I
Brügger, Niels: Krigen, byen og det politiske, Politisk revy, s. 225
190 Brügger (1994), s. 20
191 Ibid. s.225
192 Virilio (1994), s. 52