Krig, medier og individ - NotatWiki

Videnskabeligt fundament og metode
livsprocesser kan reguleres. Som tidligere nævnt har man kontrolleret et samfund på
forskellige måder. Disse teknikker kræver et indgående kendskab til mennesket, som
tilvejebringes gennem humanvidenskaberne 22 .
Individets evne til at producere og underkaste sig bliver forstærket gennem de
disciplinære processer. Disse processer er dybt integreret i bl.a. de samfunds institutioner, der
berører dette speciale som eksempelvis hæren, uddannelsesinstanser, medierne.
På samme måde som viden og magt går hånd i hånd, vandrer disciplin og kontrol side om
side. Disciplin og kontrol skal betragtes som to poler, hvorom magten gestaltes.
Disciplineringen og kontrollen er dermed med til at konstruere individets ”sjæl”. Sjælen
udgør et vigtigt et middel for kontrol af kroppen og kan dermed anses for kroppens fængsel,
da ’sjælen’ således bliver den styrende struktur for individets handlinger. Dermed kan
magten kontrollere individets ageren gennem dets følelser 23 . Magten opererer oftest i det
skjulte - det er ligefrem forudsætningen for dens succes, at den ikke gennemskues i sit
væsen. Den levner dog et lille rum til det subjektive, hvilket giver individerne en følelse af
frihed i forhold til magten:
”For magten er hemmeligheden ikke en art misbrug; hemmeligheden er tværtimod uundværlig for magtens
funktion. Og ikke bare fordi magten forpligter dem til hemmelighedsfuldhed som den underkaster, men måske
fordi hemmeligheden er lige så uundværlig for de underkastede: ville de udholde magten hvis de ikke i den så
en simpel grænse for deres begær, hvis den ikke overlod dem en uskadt, om end nok så ubetydelig, del af
friheden? At opfatte magten som en simpel grænse for friheden, det er, i vort samfund i det mindste, den mest
almindelige måde at gøre magten acceptabel på” 24
Ved ikke at optræde som forbudsmagt, men der i mod som skjult struktur, sløres de reelle
magtmekanismer, og derved gives individet en følelse af frihed, der holder modmagten i
skak.
Den vidensmagt, som omgiver det moderne og civiliserede samfund, som vi lever i, er
udtryk for en normaliseringsmagt. Denne normaliseringsmagt fremelsker på en og samme tid
en homogenitet og en individualisering. Normaliseringsmagt søger at optimere samfundet og
i dette normaliseringsprojekt spiller det afvigende en afgørende rolle, at individet oplever sig
selv som frit. En hvilken som helst afvigelse bliver således registreret ned i mindste detalje
22 Foucault (1978), s, 153
23 Foucault (1978), s. 153-154. Krause-Jensen, Esben (1978): Viden og magt: Studier i Michel Foucaults
institutionskritik, Rhodos, 1.udgave, 1978, s.154
24 Foucault (1978), s. 98-99
15