Krig, medier og individ - NotatWiki

Videnskabeligt fundament og metode
tidsalder. I begge værker udfolder Foucault samtidig en kritik af de begrænsninger,
vidensformerne etablerer i den moderne tidsalder 8 .
Det videnskabelige fundament, som dette speciale bygger på, kan i relation til det siges at
være influeret af de samme problemer, som Foucault tematiserer. For også vores speciale er
udtryk for en diskurs, der er influeret af på forhånd eksisterende diskurser. Den diskursive
praksis er dog en stor bogreol, hvorfra der kan hives forskellige tilgange ned, hvorfor den
frie vilje giver os mulighed for at foretage et valg i forhold til disse bøger. Vi vælger således,
som vi skal se i vores metodeafsnit, at lægge os op af Norman Faircloughs kritiske
diskursanalyse for at analysere de to ekstraudsendelser, og vi vælger efterfølgende at
diskutere om ekstraudsendelsernes opbygning peger på ændringer i forholdet mellem medier
og krig.
Magtens væsen – Hvad er diskurs?
Når Foucault skal beskrive vores identitet og den tid, vi lever i, retter han sine analyser mod
relationerne mellem viden og magt. Det er da også hans generelle hypotese, at de
magtrelationer, de magtstrategier og magtteknologier, der konstituerer os, gennemstrømmer
os og udgør os, ledsages af og producerer videns- og sandhedsformationer.
Foucault definerer magt som ”... den mangfoldighed af styrkeforhold som er immanente i
det område hvor de udøves og hvis organisation de konstituerer” 9 . I klassisk marxistisk
tænkning betragter man magt, som et hierarki, hvor magten er centraliseret om en
kransekagefigur. Hos Foucault er magten ikke centralistisk, den er decentral og indgår i
komplekse netværksstrukturer, der definerer alle typer af relationer.
Magten er ikke en fast institution eller noget, der bestemmes af enkeltpersoner eller
grupperinger.. Derfor er magten netop ”ikke en institution eller en struktur, heller ikke en
særlig kraft (puissance), som nogen måtte være udstyret med” 10 . Magten kan tages, frarøves,
fravælges eller erobres, men den er til stede i al betydningsdannelse mennesker imellem.
I forlængelse af Foucaults magtbegreb er en institution som DR ikke magtfuld, fordi den er
en institution, der i mod defineres DR’s position ved, at systemet eller summen af agenter
8 Heede, Dag: Det tomme menneske: Introduktion til Michel Foucault, (2004) og forord til Overvågning og
straf (2002) ved Anders Fogh Jensen.
9 Foucault, Michel (1978): Seksualitetens historie 1: Viljen til viden. Rhodos, 1.udgave, s. 104
10 Foucault (2002), s. 123
11