16.07.2013 Views

Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og individ - NotatWiki

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Videnskabeligt fundament <strong>og</strong> metode<br />

tidsalder. I begge værker udfolder Foucault samtidig en kritik af de begrænsninger,<br />

vidensformerne etablerer i den moderne tidsalder 8 .<br />

Det videnskabelige fundament, som dette speciale bygger på, kan i relation til det siges at<br />

være influeret af de samme problemer, som Foucault tematiserer. For <strong>og</strong>så vores speciale er<br />

udtryk for en diskurs, der er influeret af på forhånd eksisterende diskurser. Den diskursive<br />

praksis er d<strong>og</strong> en stor b<strong>og</strong>reol, hvorfra der kan hives forskellige tilgange ned, hvorfor den<br />

frie vilje giver os mulighed for at foretage et valg i forhold til disse bøger. Vi vælger således,<br />

som vi skal se i vores metodeafsnit, at lægge os op af Norman Faircloughs kritiske<br />

diskursanalyse for at analysere de to ekstraudsendelser, <strong>og</strong> vi vælger efterfølgende at<br />

diskutere om ekstraudsendelsernes opbygning peger på ændringer i forholdet mellem <strong>medier</strong><br />

<strong>og</strong> krig.<br />

Magtens væsen – Hvad er diskurs?<br />

Når Foucault skal beskrive vores identitet <strong>og</strong> den tid, vi lever i, retter han sine analyser mod<br />

relationerne mellem viden <strong>og</strong> magt. Det er da <strong>og</strong>så hans generelle hypotese, at de<br />

magtrelationer, de magtstrategier <strong>og</strong> magtteknol<strong>og</strong>ier, der konstituerer os, gennemstrømmer<br />

os <strong>og</strong> udgør os, ledsages af <strong>og</strong> producerer videns- <strong>og</strong> sandhedsformationer.<br />

Foucault definerer magt som ”... den mangfoldighed af styrkeforhold som er immanente i<br />

det område hvor de udøves <strong>og</strong> hvis organisation de konstituerer” 9 . I klassisk marxistisk<br />

tænkning betragter man magt, som et hierarki, hvor magten er centraliseret om en<br />

kransekagefigur. Hos Foucault er magten ikke centralistisk, den er decentral <strong>og</strong> indgår i<br />

komplekse netværksstrukturer, der definerer alle typer af relationer.<br />

Magten er ikke en fast institution eller n<strong>og</strong>et, der bestemmes af enkeltpersoner eller<br />

grupperinger.. Derfor er magten netop ”ikke en institution eller en struktur, heller ikke en<br />

særlig kraft (puissance), som n<strong>og</strong>en måtte være udstyret med” 10 . Magten kan tages, frarøves,<br />

fravælges eller erobres, men den er til stede i al betydningsdannelse mennesker imellem.<br />

I forlængelse af Foucaults magtbegreb er en institution som DR ikke magtfuld, fordi den er<br />

en institution, der i mod defineres DR’s position ved, at systemet eller summen af agenter<br />

8 Heede, Dag: Det tomme menneske: Introduktion til Michel Foucault, (2004) <strong>og</strong> forord til Overvågning <strong>og</strong><br />

straf (2002) ved Anders F<strong>og</strong>h Jensen.<br />

9 Foucault, Michel (1978): Seksualitetens historie 1: Viljen til viden. Rhodos, 1.udgave, s. 104<br />

10 Foucault (2002), s. 123<br />

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!