Krig, medier og individ - NotatWiki

Komparative konklusioner
Analysedel
Vi har i vores analyser vist, hvordan DR’s dækning af krigsudbruddet ved henholdsvis Irak-
og Golfkrigen havde visse lighedspunkter, men også viser nogle udviklingstendenser
indenfor mediet. I de to analyser, som vi har valgt at lægge særskilt i specialets struktur, har
vi grebet det tekstnært an. Vi har fulgt nogenlunde samme struktur i de to analyser for at
kunne sammenligne de to programmer, og vi har allerede været lidt inde på forskelle og
ligheder mellem dem.
Vi vil med dette afsnit binde de to analyser overskueligt sammen og fremhæve de
komparative konklusioner, vi mener at kunne drage af de to analyser. Dette gør vi med
henblik på at analysere den diskursive praksis frem og efterfølgende søge at indikere nogle
tendenser, som analysen peger på. Dette gør vi efter at have introduceret Virilio og
Baudrillards tanker om nyere tids krig og mediernes rolle i dem. I det sidste afsnit vil vi
således diskutere teorierne i forhold til vores komparative analyse
Det narrative
Der er to væsentlige forskelle mellem det narrative forløb i de to krigsdækninger. Hvor DR’s
dækning af krigsudbruddet ved Golfkrigen var en udsendelse med en defineret begyndelse
og slutning, blev krigsudbruddet ved Irakkrigen skildret i en open end struktur, hvor
opdatering var nøgleordet. Ved begge krigsudbrud er nodalpunktet 164 Bush’s tale, hvor krigen
italesættes.
Efterfølgende behandler de to dækninger talen og perspektiverne i det, der nu forventes at
ske i Golfen. Begge udsendelser er i høj grad bundet til gætterier om, hvad der er sket i
Golfen, og hvordan krigen vil forløbe, derfor vælger begge udsendelser at bruge en
militærekspert til at analysere krigen. Golfkrigen styres stramt fra et autoritativt punkt,
hvorfra Jens Nauntofte sætter dagsordenen og lader programmet gennemgå en række
punkter. I modsætning til dette skildres krigsudbruddet ved Irakkrigen på en langt friere
måde. Her er der konstant en søgen efter dramatik og live-action. Der opdateres løbende med
billeder fra raketaffyringer og med korrespondenter på mange steder. Disse korrespondenter
taler om frygt og om venten, mens Reimer Bo Christensen og dialogpartnerne i studiet
164 Begrebet er i denne sammenhæng ’stjålet’ fra Laclau og Mouffe, der ser nodalpunktet, som et privilegeret
tegn, som de andre tegn knytter sig til og får deres betydning fra