Krig, medier og individ - NotatWiki

samtidigt med, at det må siges at være et led i den langt større konkurrence for at holde
seeren på kanalen.
Analysedel
Nyhederne er således nødt til at indgå i et konkurrenceforhold med de andre stationer om
at være først med nyhederne. Dette aspekt synes også at være influeret af 11. september, hvor
der virkelig var kamp mellem tv-stationerne om at komme først på. Den efterfølgende
dramatiske livedækning, hvor seeren live kunne se Twin Towers styrte i jorden, blev det
ultimative billede på mediernes livedækning. Yderligere er det hævet over enhver tvivl, at
dækningen i Irakkrigen er meget influeret af 11. september, hvor CNN virkelig printer sig
ind i den danske tv-seers øjne. For signalet, som de danske stationer, DR og TV2 benyttede
sig af, var fra CNN, og det kunne man tydeligt se via den udvidede grafiske flade, der fik
DR’s mere statiske skærm til at se forældet ud.
Det er interessant, at 11. september får så stor betydning for den diskursive praksis. For
før nyhederne kan gøres forståelige, må seer og redaktion besidde den samme kode, og vide
hvad modparten foretager sig. Det er det, vi i dette speciale benævner som et dialektisk
forhold, et princip, vi mener, er en del af enhver kommunikationssituation.
Brugen af persondeiksissen understøtter således, at DR stadigvæk indgår i en
broadcasting nyhedsdiskurs, og at der på dette punkt ikke er sket nogen ændringer i
tidsrummet mellem de to krige. Således konstitueres nyhedsvært, redaktion, eksperter,
korrespondenter og seer i et kommunikationsforhold, der ikke ser ud til at ændre sig
nævneværdigt sprogligt set.
Diskursordenen udfordres bl.a. via det narrative, hvor Golfkrigsudsendelsen var en lukket
helhed, benyttedes under ekstraudsendelsen ved Irakkrigen en open end struktur, der lagde
sig op af en form, der pegede i retning af uendelig knopskydning og opdatering. Den
diskursive praksis er på den måde udvidet i forhold til Golfkrigen, hvor man ikke kunne
tænke sig til en open end struktur i ekstra udsendelserne. Disse ændringer kan som tids-
aspektet forklares med en påvirkning fra satellit nyhedsstationer som især CNN, der som
bekendt kører nyheder døgnet rundt. Yderligere mener vi, at den åbne opdateringsstruktur
også minder om den kommunikative situation internettet konstituerer. Brugeren kræver
opdatering og evig udvidelse i sin omgang med netsider. Her er den autoritative form ofte
udfordret af mere flade strukturer, hvor der hele tiden opdateres. Dette mener vi i høj grad
peger på ændringer i seerens forventninger og vedkommendes forudsætninger for at fortolke