Krig, medier og individ - NotatWiki

Resuméer
metode i et komparativt studie af to ’tekster’. Ud af den komparative analyse springer der
således et analytisk produkt, som meget lettere lader sig sætte i perspektiv med den
’diskursive praksis’.
Analysen falder derfor i to på hinanden følgende afsnit, som går ned på det sproglige
niveau af DR’s ekstraudsendelser af Golf- og Irakkrigen. Igennem de lingvistiske analyser
fremgår det, at på trods af, at er gået 10 år og sket en kæmpe udvikling på medieområdet, er
der ikke den store forskel i sprogbrugen. Begge værter bruger markører som ’vi’ og ’jeg’, der
markerer to kommunikationssituationer, der umiddelbart ligner hinanden. Disse bliver
hovedsagligt brugt, når redaktionen ikke bliver fodret med telegrammer udefra.
Der, hvor forskellene er størst, er, hvor den teknologiske fremgang har påvirket
udsendelserne. Det kan blandt andet ses i brugen af grafik. Hvor man under Golfkrigen
primært brugte grafiske bundbjælker til at præsentere værter og gæster, bliver skærmen
under Irakkrigen et mere mangfoldigt tegnbillede, hvor bundbjælkerne bruges til at formidle
flere nyheder sideløbende med værtens mundtlige formidling.
En anden iøjenefaldende forskel er selve studieopbygningen. Under Golfkrigen
iscenesættes udsendelsens karakterer i et klassisk nyhedsstudie, hvor værten, siddende
bagved et halvmånebord, taler direkte til seeren. Under Irakkrigen er værten ikke vendt
frontalt mod seeren, men skråt over mod sine gæster. Dermed er det tale om et åbent
studiemiljø, hvor den blå bagskærm fra Golfkrigen også er afløst af en transparent flade, bag
hvilken seeren kan ane TV Avisens redaktion arbejde.
Samtidigt er der også forskel i det dramaturgiske. Under Golfkrigen havde
ekstraudsendelsen en fast rækkefølge i nyhedsindslagene. Denne faste struktur er TV Avisen
gået væk fra under Irakkrigen, her arbejder man med en open end-Struktur. Hvorimod seeren
under Golfkrigen mødte en autoritativ struktur, hvor værten tog seeren ved hånden og
informerede om krigens gang. En klassisk nyhedsudsendelse med fastlagt dramaturgisk
kurve. Under Irakkrigen blev de narrative strukturer gjort flade. Seeren bliver løbende
præsenteret for opdatering og ’Breaking News’. Dette betyder, at det bliver dramatikken,
live-aspektet og spændingen ved det ukendte, som er fremdriften i udsendelsen. Disse ting
er tydelige i bundbjælkerne, men også i behandlingen af billedmaterialet udefra samt
aktørernes sprogbrug.
Vi har også beskæftiget os med behandlingen af telegrammer og øvrige kilder.
Eksempelvis benytter man under Golfkrigen primært CNN som kilde. Denne ukritiske