Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
Krig, medier og teknologi
Vi har nu set, at der er nogle forskelle mellem de to udsendelser, men at de naturligvis også
har en del ligheder. Vi vil som tidligere beskrevet nu bevæge os over til de to teoretikere Paul
Virilio og Baudrillard, der har nogle relevante tilgange til krig og medier, og i hvilken retning
udviklingen går indenfor dette felt.
Vi starter med en gennemgang af Paul Virilio, der ender i vores vinkling af Virilios måde
at se nyere tendenser i forholdet mellem krig og medier, dernæst vil vi for at nuancere
billedet bevæge os over til Jean Baudrillard, hvis artikelrække ”The Gulfwar did not take
place”, der i sig selv kvalificerer ham til at være med i en diskussion af den art, vi
efterfølgende vil foretage ved at sammenholde vores tekstnært funderede pointer med de
mere ’vilde’ teorier.
Den totale lynkrig
Paul Virilio – Fremtidsarkæolog og begrebsaktivist
I Paul Virilios omfangsrige forfatterskab er det næsten umuligt at undgå dromologien. Virilio
ser verdenshistorien gennem begrebet ’hastighed’. Hastighed ses som et allestedsnærværende
princip, der driver historien frem. Denne (u)’videnskabelige’ måde at se historien på, kalder
Virilio selv for ’dromologi’. Dromologi er et selvopfundet begreb, som Virilio har skabt for
at beskrive sin særlige indgangsvinkel til analyser af fortid, nutid og ikke mindst fremtid.
Naturligvis trækker ordet på etymologiske betydninger, da drom kommer af det græske
dromas, der betyder løb og på dansk kendes fra f.eks. dromomani (sygelig trang til at
vagabondere) eller velodrom, cykelbane. I vores speciale undersøger vi nyhedsformidlingen i
relation til Golf- og Irakkrigen, og i den forbindelse vil vi med specialet her diskutere
Virilios dromologi i forhold til krigen. Vi vender efter analyserne tilbage til en diskussion af,
om analyserne peger på de tendenser, vi i dette afsnit skal kigge nærmere på.
Paul Virilio er født i 1932 i Paris og beskriver sig selv som et ’barn af krigen’. Således
voksede Virilio op i tiden under og omkring 2. Verdenskrig, en krig han bestandigt vender
tilbage til i sine skrifter. Virilio er ikke en klassisk humanistisk akademiker eller intellektuel,
for som han selv skriver, var Jean Paul Sartre den sidste intellektuelle. Virilio anser den