Krig, medier og individ - NotatWiki

Videnskabeligt fundament og metode
Tekst er åben for forskellige fortolkninger, hvilket betyder, at en tekst skal forstås i relation
til fortolkeren, den sociale og diskursive praksis. Analysen følger i sig selv en diskursiv
praksis, og i konstruktionen af analysen foretager analytikeren valg og fravalg, hvilket
naturligvis betyder, at der ikke kommer nogen endelig objektiv analyse. 45
Fairclough sondrer som nævnt mellem tekstanalyse og analyse af den diskursive praksis,
men skellet er ikke knivskarp. Fairclough påpeger, at ”it is a sensible working hypothesis to
assume that any sort of textual feature is potentially significant in discourse analysis. This
raises a major difficulty” 46 . For i første omgang at holde sig til teksten trækker Fairclough på
en række ’klassiske’ analyseteknikker, som primært er funderet i lingvistikken. Det er
redskaber som analyse af ordvalg, sætningsopbygning, sammenhæng mellem tekst og
tekststrukturer. Vi vil her introducere disse begreber, som Fairclough opstiller dem, selvom
vi i vores analyse kun indirekte benytter disse termer.
Fairclough deler tekstanalysen ind i følgende fire hovedpunkter: vocabulary (ordforråd),
grammar (grammatik), cohesion (kohærens) og text structure (tekst strukturer) 47 .
Ordforråd dækker over ord, og hvordan nogle ord vælges frem for andre alternative ord.
Hvilke ord vælges og fravælges, når personer, begreber, handlinger eller begivenheder
beskrives. Fairclough pointerer også, at man skal have fokus på, om nogle områder
italesættes grundigere end andre. Fairclough fremhæver ligeledes:
”One point that needs to be made is that it is of limited value to think of a language as having a vocabulary
which is documented in ‘the’ dictionary, because there are a great many overlapping and competing vocabulary
corresponding to different domains, institutions, practices, values, and perspectives”
Det får den logiske konsekvens, at ordenes betydning varierer i forhold til konteksten, og at
analysen må medtænke hvilke konnotationer, der bæres over i de enkelte ord fra konteksten.
Grammatik indbefatter måden, hvorpå sammensætningen af ord konstruerer ledsætninger og
helsætninger. Under dette punkt ser analytikeren på, hvordan virkeligheden konstrueres rent
grammatisk i teksten. Omdrejningspunktet er, hvorledes grammatiske former som aktiv og
passiv henholdsvis fremhæver og/eller mindsker styrken af et givent udsagn.
Kohærens tematiserer, hvorledes sætninger sammenkædes til større tekststrukturer. Disse
sammenkædninger kan forekomme på forskellige måder; ved at benytte ord fra samme
semantiske område, ved at benytte samme ord, ved at bruge næstensynonymer (near
45 Fairclough, Norman (1992): Discourse and Social Change, s. 71
46 Ibid. s. 73
47 Ibid. s. 73-74.
23