Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
som en udløber af det forrige, i det begrebet dækker over en stigning i hastigheden i
beslutningsprocesserne. NCW samler sensorer, våbensystemer og beslutningstagere fra alle
værn i et informationsnetværk, hvor man har et fælles situationsbillede og hærenhederne
deler deres information. Det skaber en enorm styring af krigen helt ned til mindste niveau,
hvor selv landtropperne er med i netværket.
Jens Claus Hansen mener dog, at krigen også foregår i medierne, der via pressestrategiske
overvejelser bliver en vigtig medspiller i det store krigsskakspil. Krigsplanlægningen tager
derfor aktivt stilling til måden, medierne beskriver krigen på og mulighederne for at styre
disse.
Således var informationsoperationer en integreret del af krigsplanen under Irakkrigen.
Man sendte f.eks. e-mails til irakiske beslutningstagere, hvori man opfordrede dem til at
bryde med Saddam Husseins styre for at redde egen røv.
I Terrorismens ånd (2002) beskriver Baudrillard, hvordan angrebet på World Trade Center
var et uundgåeligt symptom på globalisering. Vi har villet undergangen af det hegemoniske
Amerika.
”Vi har drømt om denne begivenhed, hele verden har uden undtagelse drømt om at noget sådant skulle ske, for
ingen kan lade være med at drømme om ødelæggelsen af en supermagt der har opnået et omfattende hegemoni.
Det er uacceptabelt for den vestlige samvittighed, men det er ikke desto mindre et faktum der kan måles netop i
den patetiske vold der præger alle de kommentarer som vil udviske den”. 218
Skriver Baudrillard, og den tjekkiske filosof og sociolog Slavoj Zizek er inde på samme
overvejelser i sine skrifter. I Zizeks Lacaninspirerede psykologiske vurderingsapparat bliver
det fortællingen om en dommedagslængsel, der ligger forankret i mennesket. En
dommedagslængsel som Tom Kristensen rammer med sin parafrase over Nietzsche i ”Landet
Atlantis”, hvor den berømte slutstrofe beskriver denne længsel ”I Chaos jeg løfter min Bøsse
mod Skønhedens Stjerne og sigter”. Således indeholder de fleste religioner en forestilling om
dommedag, om civilisationens undergang. I den moderne verdslige kultur tager Hollywood
over og bliver mytemageren, der tager hånd om denne trang:
”Medier bombarderede os ikke blot hele tiden med snakken om den terroristiske trussel, denne trussel var også
umiskendelig libidinøst indhyllet – tænk blot på rækken af film fra Escape From New York til Independence
Day. Det er rationalet bag ved den ofte før nævnte forbindelse mellem angrebene og Hollywoods katastrofe:
Det utænkelige, som hændte, var et fantasiobjekt, således at Amerika på en måde fik, hvad det havde fantaseret
om”. 219
218 Baudrillard (2002), s. 7
219 Zizek, Slavoj (2002): Velkommen til virkelighedens ørken: Essays om verden efter den 11. september, s. 25