Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
absurd vis en af de mest udviklende i verdenshistorien. Der åbnes for nye teknologier inden
for især de to dimensioner; luften og under jorden, der får mere og mere betydning i forhold
til den konventionelle landsoldat på jorden. 177 Krigen slutter først, da amerikanerne via deres
Manhattan Project opfinder og efterfølgende benytter det ultimative destruktionsvåben,
atombomben, der smides over Hiroshima den 6. august, 1945.
Slagmarkens konkrete rum udvides derved i flere dimensioner og udvikler sig til et
fleksibelt rum, hvor mobilitet er altafgørende. Der indføres flytbare broer, landingsbaner,
havne og veje. I forlængelse af det kan bunkeren igen siges at være et godt eksempel og
symbol på disse tendenser. Bunkeren kan tilpasse sig enhver ændring i jordens overflade og
camouflere sig i strandlandskabet. Bunkeren er den moderne tids ultimative
fæstningsanlæg. 178
Synsudvidelse og ny teknologi
En vigtig del af krigen er, ganske banalt, at få oplysninger om fjenden, dette gøres naturligvis
traditionelt set igennem kroppens sanser, omvendt er det vigtigt at maskere sig selv, så
fjenden ikke ser og får oplysninger om en. Den kloge narrer den mindre kloge, og David slår
Goliat. I Keld Zeruneiths perspektivrige bog Træhesten (2002) ses den trojanske krig som
skelsættende for den moderne vestlige tankegang. Paris og den trojanske hær narres af den
trojanske hest, der skjuler de græske soldater. Ifølge Zeruneith er Homers fortælling central i
forståelsen af overgangen til den moderne epoke, hvor fysisk overlegenhed afløses af
intellektuel og strategisk kapacitet.
Derved bliver et af de vigtigste aspekter af krig at se og gennemskue fjenden og sørge for,
at fjenden omvendt ikke ser én. Til kroppens begrænsede syn knyttes en række teknologier,
der skal udvide mulighederne for at se og ikke at blive set. Tidligt begyndte man derfor at
benytte spioner, der konkret bevægede kroppen for at komme på synssafstand af fjenden.
Dette blev igen knyttet an til brugen af kort, der kunne bruges til at bestemme fjendens
positioner og landskabets beskaffenhed. I begyndelsen af 1600-tallet opfindes kikkerten,
sandsynligvis af en hollandsk brillemager. Kikkerten bliver en opfindelse, der udvider
synsrummet betragteligt. I stedet for at spejderen skulle flytte kroppen helt tæt på, kunne
177 Brügger, Niels (1994): Krigen, byen og det politiske, Politisk revy.
178 Ibid. s. 14