Krig, medier og individ - NotatWiki

Analysedel
SB: ”Ja, vi har hørt, at det engelske flyvevåben har angrebet med deres tornadofly og de er specielt udrustet til
at angribe flyvestationer med sådan nogle ehh multibomber, vi jeg kalde dem, der virker lidt henad disse
Tomahawk-missiler også”.
- De kan altså ødelægge startbaner og historien om at man har eskorteret irakisk fly ned, har jeg også hørt, men
det kan være en, der simpelthen er stukket af.
Svend Bergstein indleder sin sætning med et eksklusivt ’vi’, som henviser til TV Avisens
redaktion da oplysninger ikke tidligere har været nævnt i ekstraudsendelsen. Dermed får
samtalen en kollegial tone, hvilket får betydning for den objektive position, Bergstein skulle
besidde. I hvert fald sidestiller Bergstein sig med TV Avisens redaktion. Bergstein dobbelt
position bliver tydeliggjort, da Bergstein først bruger pronomenet ’vi’, hvorefter han hurtigt
retter ’vi’ til ’jeg’. Dette får naturligvis betydning for tv-seeren. Tv-seeren har ingen fast
deiktiske holdepunkter. Major Svend Bergstein optræder også i civilt tøj. Han kunne have
valgt at optræde i militæruniform, derved ville seeren har et ikonografisk element, der har
fortalt, at Svend Bergstein havde et andet institutionelt tilhørsforhold end Jens Nauntofte 92 .
Dette forhold er blevet ændret, da TV Avisen sender ekstraudsendelsen vedrørende
Irakkrigens udbrud. Her har TV Avisen ligeledes en militærekspert i studiet, Jens Claus
Hansen. Her har man valgt, at den militære ekspert optræder i uniform.
Svend Bergsteins brug af ’vi’ og ’jeg’ er konsekvent igennem udsendelsen:
JN: ”Ved vi det? Undskyld”.
SB: ”Det ved vi ikke, det ved vi ikke endnu, for det er der ikke fremkommet noget med. Men jeg er sikker på,
at de har været primære mål disse 36 affyringsramper, som vi ved irakerne har, og som jeg er sikker på,
amerikanerne ved, hvor er henne”.
Nauntofte vil have en uddybning på et tidligere svar fra Bergstein. Igen blander Bergstein sin
ekspertrolle sammen med TV Avisens redaktion. Hvis Svend Bergstein skulle distancere sig
fuldstændig fra institutionen DR og TV Avisen, skulle han bruge et ’jeg’ i stedet for det
kollektive ’vi’.
Bergstein benytter et ’vi’ omkring de information, som ’man’ 93 har om de irakiske
affyringsramper. Spørgsmålet er, hvor stammer de informationer fra? Det står hen i det
usagte. Vi ved ikke, om Bergstein refererer til CNN, BBC, eller om det er informationer, han
har fra det danske forsvar.
92 Svend Bergstein har i dagene op til krigsudbruddet været brugt som militærekspert i adskillige TV Aviser. På
intet tidspunkt optræder Bergstein i uniform.
93 Her benytter vi passivstrygning ’man’, da vi ikke ved, hvem ’vi’ dækker over.
43