Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
I Twin Towers sammenstyrtning så Baudrillard på samme måde virkeliggørelsen af de
”talløse katastrofefilm”. Terroristerne svarede på det suveræne system. Den usynlige fjende
har maskeret sig og trænger ind i kroppen som en virus. Her er den globale landsby i indre
konflikt, for idyllen i gadekæret eller måske bedre i Tombstone lader sig ikke indfinde. De
gode og onde kræfter er uløseligt forbundet og defineret ud fra hinanden.
Baudrillard kalder 11. september globaliseringens første krig, en krig hvor den enes kraft
suges af den anden. I forholdet mellem billede og virkelighed genrejses billedet og
hændelsen med et i terrorangrebet. Terrorismen udnyttede, bevidst eller ubevidst, billedernes
realtid. Billedet indoptager begivenheden i sig. Men virkeligheden har her overgået
fiktionen. Sammenstyrtningen af WTC var utænkelig, for som generalløjtnant Keld G.H.
Hillingsøe pointerede i den danske dækning, kunne det være noget, som kriminalforfatteren
Grisham havde skrevet, og så havde man vurderet, at det var meget meget spændende men
også meget usandsynligt. Denne tolkning går fint i spænd med Baudrillards pointer.
Baudrillard driver dog ræsonnementet længere ud i sine logiske konsekvenser:
”Sammenstyrtningen af World Trade Centers to tårne var utænkelig, men det at det var ubegribeligt er ikke nok
til at gøre det til en virkelig hændelse. Ekstrem vold er ikke tilstrækkelig til at gøre noget virkeligt. For
virkeligheden er et princip, og det er dette princip der er gået tabt. Virkelighed og fiktion er uløseligt knyttet til
hinanden, og fascinationen af attentatet er først og fremmest en fascination af billedet. 220
Alt tillægges den nok så berømte Osama Bin Laden, der bliver billedet på ”det onde”.
Baudrillard kritiserer således det ikke-virkelige aspekt af en begivenhed som 11. september,
der efterfølgende udmønter sig i en
”syndflod af militære styrker, af spøgelsesagtige information, løgnagtig patetisk tale om anvendelse af
teknologi og kemiske våben, akkurat som under Golfkrigen, en ikke-begivenhed, en begivenhed som egentlig
ikke har fundet sted” 221
På den måde bliver Baudrillards pointe, at tingene påvirker hinanden og eskalerer i en
retning mod virtuelle abstraktioner, som 11. september bliver det mest tydelige eksempel på.
Medierne er uløseligt forbundet med verden, hvormed de står i et forhold, der sørger for, at
de to eskalerer hinanden.
220 Baudrillard (2002) s. 31
221 Ibid. s. 36