Krig, medier og individ - NotatWiki
Krig, medier og individ - NotatWiki
Krig, medier og individ - NotatWiki
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Analysedel<br />
blokb<strong>og</strong>staver står der: ”KRIG”. Selve l<strong>og</strong>oet er blevet brugt tidligere. Inden krigen var den<br />
tekstlige forankring på symbolet i stedet: ”KRISE”. Dermed er grafikken med til at skabe<br />
kontinuitet i ”historiefortællingen” 68 om Kuwait-problemet overfor modtageren. Situationen<br />
har udviklet sig fra krise til krig.<br />
Denne opsætning må betegnes som klassisk. TV Avisen studieopbygning i begyndelsen af<br />
1990’erne minder meget op den opsætning, TV Avisen havde den 15. august 1965, hvor den<br />
første TV Avis ramte tv-seerne 69 .<br />
Vi skal se, at der sker store ændring i måden, hvorpå TV Avisen opbygger deres studie.<br />
Det har naturligvis <strong>og</strong>så betydning for selve formidlingen af nyheder. Det kommer til at<br />
fremstå tydeligt under Irakkrigen. Her er studieopbygningen ændret. Nu sidder man ikke<br />
længere i et lukket studie. Under Irakkrigen kan tv-seeren se redaktionen, som sidder bag<br />
Reimer Bo Christensen. Det klassiske panel er <strong>og</strong>så væk. I stedet sidder man ved et<br />
’multiformet’ bord.<br />
Spr<strong>og</strong>lig analyse af TV Avisens ekstraudsendelse 17. januar 1991<br />
I det følgende afsnit skal vi se nærmere på de verbalspr<strong>og</strong>lige handlinger, som iscenesætter<br />
TV Avisens ekstraudsendelse den 17. januar 1991. Analyserne vil beskæftige sig med,<br />
hvordan krigen i Golfkrigen italesættes. Vores analytiske blik vil især rette sig imod værten,<br />
Jens Nauntofte, da det er ham som er omdrejningspunktet for ekstraudsendelsen<br />
Fundament for analyserne er naturligvis vores metodeafsnit. Jævnfør Fairclough’ model<br />
for diskursanalyse befinder den spr<strong>og</strong>lige analyse sig i den inderste firkant, nemlig ’teksten’.<br />
Nauntofte – Den klassiske vært<br />
Som hjælp til at fremhæve aktørernes spr<strong>og</strong>lige handlinger vil vi blandt andet benytte os af<br />
de deiktiske markører 70 ’vi’ <strong>og</strong> ’jeg’ Vi vil igennem analyserne se, at værten Jens Nauntofte<br />
68 TV AVISEN 40 år: 1965-2005<br />
69 Ibid.<br />
70 Det følgende afsnit er en spr<strong>og</strong>lig analyse af ekstraudsendelsen den 17. januar 1991. Til den spr<strong>og</strong>lige analyse<br />
benytter vi os af den deiktiske analysemodel. Deiksis inddeles i tre kategorier: Person, tid <strong>og</strong> sted. Det er de<br />
kategorier, som vi benytter, når vi analyserer på, hvilken retning teksten peger eller går (deiksis stammer fra<br />
græsk <strong>og</strong> betyder pegning). Denne pegen etablerer sig i en given teksts spr<strong>og</strong>brug ved, at den talende via<br />
pronominer, tids- <strong>og</strong> stedsadverbier <strong>og</strong> verbaltider konstruerer en forståelsesmatrice. Herved etableres<br />
samtalens/tekstens centrum i person, tid <strong>og</strong> sted: ’jeg’, ’nu’, ’her’. Der er stor forskel på hvordan<br />
personrelationer gestaltes i dagligdagens tale <strong>og</strong> på tv. I dagligdagen opstår relationer normalt i spændingsfeltet<br />
mellem markører i 1. <strong>og</strong> 2. person, ’jeg’, ’vi’ <strong>og</strong> ’du’, ’I’, ’De’. Herunder <strong>og</strong>så de nærliggende pronominer<br />
34
Change language