Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
Når krigen bryder ud, hvilket den i øvrigt ofte gør af medieårsager, sættes spillet i gang.
Mediernes spil, hvor informationskoden ikke mere er den dækkende. Det er underholdning,
og det er fortællinger om helte a la Hollywood, vi vil se
I den svenske professor, Astrid Söderbergh Widdings artikel ”Filmretorik og den
internationale politik” in Mediekultur 38 optræder der flere interessante passager. Widding
fokuserer på 11. september og samler bl.a. Baudrillard og Virilios betragtninger under sin
paraply. Her startes naturligvis med Golfkrigen, der, som Widding skriver, blev skrevet efter
formularer fra 2. verdenskrigsfilm. Her er stereotype helte og skurke, der står i stærk kontrast
til modbevægelsen, Film Noir’en. Hvor en Film Noir som Carol Reeds Den tredje mand
(1949) 222 er et delirisk mareridt, hvor såvel diagetiske karakterer som tilskuer hvirvles rundt i
konfliktens ugennemsigtighed, er 2. verdenskrigsfilmene, som Kathryn Kane definerer dem,
myter om det godes kamp mod det onde, civilisationen som kæmper mod det endnu ikke
tæmmede 223 .
I Golfkrigens vestlige retorik findes der ikke kompromiser, der findes kun det godes kamp
mod det onde. Wedding bevæger sig videre over til 11. september, der i det retrospektive
blev iscenesat som ”a war against terror”, hvor Hollywood-instruktører og producere tages i
brug. Det uforståelige gøres forståeligt ved brug af filmens mytologiske matrice. B-
filmsskuespilleren Reagan kan siges at være faderen til filmens direkte indtog i politik,
hvilket også Arnold Schwarzeneggers spil med Paul Verhoevens sci-fi film ”Total Recall” og
den efterfølgende valgsejr i Californien blev et nyere eksempel på. Med 11. september var
tv-skærmen det medie, der var på først, og det var derfor det styrende medie i forhold til
forståelsesmatricerne. Men tv-mediet kunne ikke umiddelbart finde forklaringsmodeller, der
kunne gøre situationen forståelig og først senere i ovennævnte krigsretorik og den ikoniske
fremstilling af skurken, Osama Bin Laden fandt man fodfæste. Hvor Virilios pointe var, at
krigen og freden i den globaliserede verden er på vej mod vej mod at opløse sig over i ”den
totale krig”, fokuserer Baudrillard på det virtuelle og fiktionsprægede aspekt af nyere tids
krig og politik. Dette er to forskellige veje at tage i forhold til tendenserne i tiden. Med vores
analyse vil vi gribe DR’s to udsendelser formalistisk an, og vi vil efterfølgende i vores
perspektivering optage en diskussion af, hvilke tendenser de to udsendelser peger i retning
af. I vores metodiske afsnit inden analysen vil vi redegøre for vores diskursteoretiske og
komparativt anlagte metode, der har til formål at opfange tendenser i mediediskursen.
222 Baseret på en roman af samme navn af Graham Greene.
223 Kane, Kathryn (1988): “The World War II Combat Film”