Krig, medier og individ - NotatWiki

videnskabsteoretisk placering af vores metodiske og teoretiske position. I afsnittet om
Foucault vinkler vi i forhold til hans tilgang til magten som diskursiv struktur, da det er
denne tilgang, der definerer den teoretiske og metodiske tradition, vi skriver os ind i. Vi
Indledning
benytter afsnittet om Foucault som afsæt til Norman Faircloughs kritiske diskursteori, som vi
benytter som analytisk metode.
Vi foretager ved hjælp af metoden tekstnære analyser af DR’s ekstraudsendelser
omhandlende de to krigsudbrud. Disse analyser er i første omgang af sproglig karakter, men
udsendelserne ses også som produkter, der står i et dialektisk forhold til den diskursive
praksis. Vi analyserer først DR’s ekstraudsendelse fra krigsudbruddet d. 17. januar, 1991 og
dernæst DR’s ekstraudsendelse fra krigsudbruddet d. 20 marts 2003, hvorefter vi i det
diskuterende afsnit ”komparativ konklusioner” opsummerer vores komparative iagttagelser.
Vi analyserer på, hvad der sker i programmerne såvel visuelt som verbalt. Vi analyserer
først på, hvordan TV Avisen foretager en vinkling af krigshandlingerne og konstruerer en
fortælling af begivenhederne. For at danne os et overblik over det narrative forløb i
udsendelserne har vi betjent os af en skematisk inddeling, der optræder i vores bilag 7 . Vi har
benyttet disse skemaer til at danne os det overblik, hvor ud fra afsnittene om det narrative er
skrevet. Efterfølgende går vi et niveau længere ned i ’teksten’ og analyserer på det konkrete
sprogbrug og de deiktiske markører, der benyttes af studieværterne Jens Nauntofte og
Reimer Bo Christensen. Derudover vil vi i analysen undersøge, hvorledes kilder behandles
og bruges i DR’s nyhedsdækning. Slutteligt analyserer vi på studieopbygningen og det
grafiske layout i de to udsendelser.
Efter de to adskilte sproglige analyser perspektiverer vi til den diskursive praksis, hvorved
vi fokuserer på DR som medieproducent. Her vinkler vi det diskursive i forhold til den
danske kontekst. Men vi undersøger også, om der er udefrakommende diskurser, der påvirker
TV Avisens. Tesen er, at der mellem de to krige er både diskursive ligheder og forskelle, der
knytter sig til den medieteknologi, de produktionsforhold samt den distribution og
konsumption, der definerer medieprodukter.
Efter vores analyse af det tekstuelle forhold og den diskursive praksis, bevæger vi os over
til at diskutere, om ekstraudsendelsernes opbygning peger på ændringer i forholdet mellem
medier og krig.
7 Se bilag
8