Krig, medier og individ - NotatWiki

More documents

Recommendations

Info

Videnskabeligt fundament og metode Det må siges at være en noget mere ladet beskrivelse end Faircloughs, og det er for at gå nye veje, at vi lader Foucault stå som et teoretisk fundament, men funderer vores metodiske tilgang på Faircloughs mindre ladede og mere overskuelige metode. Faircloughs teori er hovedsageligt udviklet til undersøgelsen af forandring i den diskursive praksis 32 . I forbindelse med disse ændringer sætter Fairclough sine egne agendaer, hvor han sporer tendenser til to ting; den private og den offentlige diskurs smelter sammen, og der er en stigende tendens til brug af en kommerciel diskurs.. Fairclough åbner derved op for arkæologiske undersøgelser af ændringer, der igen bindes sammen med den sociale praksis. I vores speciale er dagsordenen en anden end Faircloughs. Vi fokuserer i første omgang på det komparative i vores tekstlige analyse og kigger således efter såvel ligheder som forskelle i diskursen, der benyttes under TV Avisens ekstraudsendelser. Således forholder vi os frit til det, Fairclough kalder den sociokulturelle praksis, for efter vores diskursive analyser af DR’s dækning af henholdsvis Golf- og Irakkrigen vil vi introducere Virilio og Baudrillards tolkninger af krig og mediernes dækning. Således forlader vi Fairclough, der hvor han går til den sociokulturelle praksis, i stedet lægger vi fokus på en diskussion af, om ekstraudsendelsernes opbygning peger på ændringer i forholdet mellem medier og krig? Norman Fairclough bygger, som det bl.a. er fremstillet i Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips grundbog i diskursanalyse Diskursanalyse – som teori og metode (1999), sin diskurskritiske metode på Foucaults fundament 33 . I denne Foucault’ske tradition er ”language a socially and historically situated mode of action, in a dialectical relationship with other facets of the social” 34 . Dette dialektiske sprogsyn er fundamentet for den kritiske diskursanalyse 35 , for set i den optik er sproget både socialt skabende og socialt konstitueret. Videre bliver den konkrete medietekst en aflejring af kulturen, hvorved ”Media Texts constitute a sensitive barometer of sociocultural change, and they should be seen as valuable material for researching change” 36 . 32 Den diskursive praksis er et nøglebegreb hos Fairclough. Senere i afsnittet forklarer vi nærmere, hvad Fairclough forstår ved dette begreb, der dækker over den diskursive brug i forskellige domæner under en given social praksis. 33 Den kritiske diskurs analyse, diskurspsykologien samt Mouffe og Laclaus postmodernistiske diskursteori. 34 Fairclough (1995), s. 54 35 Fairclough opregner i sine værker en lang tradition af kritisk diskursteori, men han må selv anses som dens egentlige hovedperson, hvilket han da også anerkendes som i de fleste diskursoversigtsartikler 36 Fairclough (1995), s. 52 20
Videnskabeligt fundament og metode I kapitel tre ”Communication in the mass media” i Media Discourse (1995) behandler Fairclough sin overordnede indgangsvinkel til massemedier. Han lægger fokus på, hvilke analyseområder analytikeren skal være opmærksom på, når der analyseres kommunikationssituationer. Det er således vigtigt at gøre sig klart, hvilket medie teksten optræder i, og hvilken position dette medie har. Derudover skal der kigges på, hvorledes et medieprodukt bliver til. Man udreder, at der er en teknisk side af produktionen samt en redaktion, der står bag de forskellige programmer. Kommunikationsanalysen omfatter også tekstkonsumption. Dvs. man skal gøre sig klart, at en massekommunikationstekst kan opfanges forskelligt i forskellige kontekster. Tv-mediet opfanges ofte hjemme fra familiens rum, hvor man i forskellige sammenhænge kan være mere eller mindre fokuseret på, hvad der foregår på skærmen. Fairclough opererer med et lån fra Foucault med den begrebslige vending ”Orders of discourse” 37 , som vi oversætter til diskursorden. ”The order of discourse of a social institution or social domain is constituted by all the discursive types which are used there”, skriver Fairclough. Begrebet peger derved på, at en given institution ikke trækker på en men derimod på en række diskurser. I nogle sammenhænge er enkelte diskurser mere fremtrædende end andre. Det vil sige, at en institution som DR har flere muligheder for diskurser, men de må operere indenfor en diskursorden, der definerer hvilke rammer de kan sammensætte deres produkt ud fra. Netop i brugen af diskurser og den diskursive orden, kan analytikeren således se udviklingstendenser, da ” Social and cultural changes very often manifest themselves discursively through a redrawing of boundaries within and between orders of discourse” 38 . Diskursordenen kan igen opdeles i illustrative underkategorier. Her skelnes der mellem genrer og diskurser, hvor ”a discourse is the language used in representation of a given social practice from a particular point of view” 39 . I den sammenhæng er diskursen måden at tale på fra et bestemt vidensdomæne 40 , mens genren er en form for kommunikativ konstitution af parter i en given situation. Vi kan nu kort opsummere Faircloughs analytiske strategi. Vi så først, hvordan Fairclough lagde vægt på selve kommunikationssituationen og senere på diskursordenen. En kritisk diskursanalyse omfatter begge aspekter, og det vil fremgå af vores analyser, at vi forfølger 37 Fairclough (1995), s. 55 38 Ibid. s. 56 39 Ibid. s. 56 40 Se afsnittet om Foucault, hvor vidensdomænernes forhold til magten beskrives 21
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 3 and 4: Forfatternes forord Forfatternes fo
Page 5 and 6: Indledning Tv blev analogt med dets
Page 7 and 8: normale TV Avis, derfor suspenderes
Page 9 and 10: Indledning Vi introducerer derfor P
Page 11 and 12: Videnskabeligt fundament og metode
Page 17 and 18: Samfundets modmagt - Det videnskabe
Page 19: Metode Faircloughs diskursteori Vid
Page 33 and 34: Analysedel De blålige nuancer ses
Page 35 and 36: lever op til de klassiske værdier
Page 37 and 38: Analysedel ”Tak SB, jeg skal lige
Page 39 and 40: Analysedel på ca. 30 minutter. Rei
Page 41 and 42: Analysedel Her kan man ikke bestemm
Page 43 and 44: Analysedel SB: ”Ja, vi har hørt,
Page 45 and 46: den amerikanske krigsmaskine. Esman
Page 47 and 48: CJ: ”PR, er der nogen grund til e
Page 49 and 50: Analysedel - ”Den siger nemlig at
Page 51 and 52: Analysedel marcherer, er tydeligvis
Page 53 and 54: amerikanske militær, som bestemte
Page 55 and 56: studie og live-billeder for at unde
Page 57 and 58: Analysedel Hansen går i gang med a
Page 59 and 60: F.eks. optræder der også i denne
Page 61 and 62: Analysedel Public service broadcast
Page 63 and 64: Analysedel ”RB: ”Ja, jeg lige e
Page 65 and 66: Analysedel DR-journalist Jeppe Nybo
Page 67 and 68: Analysedel det vigtigste trofæ at
Page 69 and 70: ordet bemandet af DR’s egne folk,
Page 71 and 72:
Her beskrives de såkaldte smart bo
Page 73 and 74:
Analysedel ”Jeg [Singlescreen med
Page 75 and 76:
sandhedsreporteren. Disse reportage
Page 77 and 78:
Analysedel På fladen optræder Ira
Page 79 and 80:
AP rullende henover skærmen. Citat
Page 81 and 82:
analyserer. Således er der en del
Page 83 and 84:
Gæster i studiet Analysedel Hvor s
Page 85 and 86:
perioden. Der er ikke de store fors
Page 87 and 88:
Den diskursive praksis Vores teksta
Page 89 and 90:
Analysedel nyhedsudsendelsen. Seerf
Page 91 and 92:
Analysedel ”RB (skuer usikkert ud
Page 93 and 94:
uden at det virker mærkeligt. Bili
Page 95 and 96:
klassisk intellektuelle position so
Page 97 and 98:
Krig, medier og teknologi tyske væ
Page 99 and 100:
Krig, medier og teknologi absurd vi
Page 101 and 102:
Krig, medier og teknologi abstrakte
Page 103 and 104:
omdefinerer begivenhederne. Den bos
Page 105 and 106:
Krig, medier og teknologi ”Shortl
Page 107 and 108:
Krig, medier og teknologi I forbind
Page 109 and 110:
”The Gulf War is it really taking
Page 111 and 112:
Krig, medier og teknologi Det moder
Page 113 and 114:
Krig, medier og teknologi en iscene
Page 115 and 116:
Krig, medier og teknologi som en ud
Page 117 and 118:
Krig, medier og teknologi Når krig
Page 119 and 120:
Krig, medier og individ Independenc
Page 121 and 122:
Informationshastighed Allerede unde
Page 123 and 124:
stationer som Al Jazeera og Al Arab
Page 125 and 126:
Konklusion Vi funderede i specialet
Page 127 and 128:
Konklusion indgang til den bagvedsi
Page 129 and 130:
Krig, medier og individ Konklusion
Page 131 and 132:
Resuméer metode i et komparativt s
Page 133 and 134:
Resuméer The thesis’ third theor
Page 135 and 136:
Bibliografi Litteratur Barthes, Rol
Page 137:
Virilio, Paul (2002): Desert Screen
show all

Krig, medier og individ - NotatWiki

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?