Krig, medier og individ - NotatWiki
Krig, medier og individ - NotatWiki
Krig, medier og individ - NotatWiki
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Videnskabeligt fundament <strong>og</strong> metode<br />
I kapitel tre ”Communication in the mass media” i Media Discourse (1995) behandler<br />
Fairclough sin overordnede indgangsvinkel til masse<strong>medier</strong>. Han lægger fokus på, hvilke<br />
analyseområder analytikeren skal være opmærksom på, når der analyseres<br />
kommunikationssituationer. Det er således vigtigt at gøre sig klart, hvilket medie teksten<br />
optræder i, <strong>og</strong> hvilken position dette medie har. Derudover skal der kigges på, hvorledes et<br />
medieprodukt bliver til. Man udreder, at der er en teknisk side af produktionen samt en<br />
redaktion, der står bag de forskellige pr<strong>og</strong>rammer. Kommunikationsanalysen omfatter <strong>og</strong>så<br />
tekstkonsumption. Dvs. man skal gøre sig klart, at en massekommunikationstekst kan<br />
opfanges forskelligt i forskellige kontekster. Tv-mediet opfanges ofte hjemme fra familiens<br />
rum, hvor man i forskellige sammenhænge kan være mere eller mindre fokuseret på, hvad<br />
der foregår på skærmen.<br />
Fairclough opererer med et lån fra Foucault med den begrebslige vending ”Orders of<br />
discourse” 37 , som vi oversætter til diskursorden. ”The order of discourse of a social<br />
institution or social domain is constituted by all the discursive types which are used there”,<br />
skriver Fairclough. Begrebet peger derved på, at en given institution ikke trækker på en men<br />
derimod på en række diskurser. I n<strong>og</strong>le sammenhænge er enkelte diskurser mere<br />
fremtrædende end andre. Det vil sige, at en institution som DR har flere muligheder for<br />
diskurser, men de må operere indenfor en diskursorden, der definerer hvilke rammer de kan<br />
sammensætte deres produkt ud fra. Netop i brugen af diskurser <strong>og</strong> den diskursive orden, kan<br />
analytikeren således se udviklingstendenser, da ” Social and cultural changes very often<br />
manifest themselves discursively through a redrawing of boundaries within and between<br />
orders of discourse” 38 .<br />
Diskursordenen kan igen opdeles i illustrative underkategorier. Her skelnes der mellem<br />
genrer <strong>og</strong> diskurser, hvor ”a discourse is the language used in representation of a given social<br />
practice from a particular point of view” 39 . I den sammenhæng er diskursen måden at tale på<br />
fra et bestemt vidensdomæne 40 , mens genren er en form for kommunikativ konstitution af<br />
parter i en given situation.<br />
Vi kan nu kort opsummere Faircloughs analytiske strategi. Vi så først, hvordan Fairclough<br />
lagde vægt på selve kommunikationssituationen <strong>og</strong> senere på diskursordenen. En kritisk<br />
diskursanalyse omfatter begge aspekter, <strong>og</strong> det vil fremgå af vores analyser, at vi forfølger<br />
37 Fairclough (1995), s. 55<br />
38 Ibid. s. 56<br />
39 Ibid. s. 56<br />
40 Se afsnittet om Foucault, hvor vidensdomænernes forhold til magten beskrives<br />
21