Krig, medier og individ - NotatWiki

Analysedel
angrebene geografisk og bruger specifikke militære navne og begreber. Et godt eksempel er
følgende, hvor Claus Hansen fortæller om begrebet den rullende start, som Nauntofte
allerede har parafraseret tidligere i udsendelsen
”Den amerikanske general Walles som er chef for tredje infanteridivision og 101 Airbourne Division. Han
sagde netop, brugte det udtryk rolling start, og der sagde han det bliver ”fighting on build up combat about the
same time” deri ligger, at de skal stadig både være i stand til at kunne sende angreb ind, men også være i stand
til at sende styrker ind, så det kan være der sådan kan komme i forskellige tempier” 146
Det er tydeligt, at Claus Hansen er ret specifik i sine termer. Han undlader således ikke at
fortælle, at general Walles er chef for tredje infanteridivision og 101 Airbourne Division, en
omstændighed, der måske ikke betyder så meget for den almindelige danske seer, men det er
med til at give Claus Hansen stor autoritet og rygdækning for brug af begrebet ’den rullende
start’, som yderligere underbygges af, at Wallas citeres. Claus Hansen benytter kun meget
sjældent og kun, når det er fremprovokeret af værtens spørgsmål den personlige deiksis ’jeg’,
der fremstår mere subjektiv, end en militærmand normalt vil gøre. Claus Hansen bidrager til
mytologiseringen ved at inddrage en enhed som Delta Force, ”som er så hemmelig at
amerikanerne dårligt nok vil nævne dem ved navn, at de har en gruppe på omkring 370
mand, som er specialtrænet til at kunne gå ind i Bagdad efter strategiske mål” 147 .
Vi har tidligere været inde på, at Claus Hansen misforstår tidsdimensionen ved nogle klip
af missilaffyringer. Dette er et enkeltstående tilfælde, men dog et ret bemærkelsesværdigt et,
da vi mener, at det er et rigtig fint eksempel på, at der er en lyst efter action indlejret i
udsendelsens anatomi. Ellers holder Claus Hansen sig meget til sin rolle og fokuserer på
krigens mange facetter. Claus Hansen åbner et vindue til krigens rum, hvorved seeren får et
indblik i de indviklede processer, der ligger bag. F.eks. fortæller han meget som
informationsaspektet af krigen:
”Ja, det vi ser her, det ligner det bliver fyret af fra et skib [klip tilbage til studie] og man ser med en kraftig
røgudvikling og så en boost-fase altså missiler som bliver affyret med stor kraft og så forlader platformen for så
at bevæge sig ind mod målområdet. Det er sådan, de her missiler kan selv finde vej, de har sådan et
navigationssystem så de [KGN: Missiler affyret mod Bagdad_start] selv finder vejen til målet, øee, når man
først har fyret dem og altså en computer som fortæller dem at nu er du der og der og så drejer den til højre og
venstre, de går ind i meget meget lav højde, og går med rimelig stor hastighed, så det er noget der er svært at
gøre noget ved. Man kan ikke se dem på radaren, når de er over målet, så er det meget vanskelligt at skyde dem
ned, så det det er meget effektive våben, [KGN: Missiler affyret mod Bagdad_slut] fordi at de flyver lavt, de er
svære at opdage og fordi de rammer præcist” 148
146 Ibid. l. 638-645
147 Ibid. l. 709-711
148 Ibid. l. 995-1005
70