Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
The idea of a clean war, like that of a clean bomb or an intelligent missile, this whole war conceived as a
technological extrapolation of the brain is a sure sign of madness … A war enclosed in a glass coffin, like Snow
White, purged of any carnal contamnation or warriors passion” 205
Baudrillards vinkling af krigen betoner således det virtuelle aspekt. Golfkrigen og dækningen
af den bliver et symptom og et bevis på den hyperrealitet og virtualitet, som Baudrillard
kalder ’Virtual War’.
Ligesom Virilio mener Baudrillard, at der sker noget med tidsdimensionen, men hvor
Virilio, som vi tidligere så, talte om en revolution af tid, hvor betydningen forsvinder i takt
med den øgede hastighed, taler Baudrillard om en stadig udvidelse af tiden, der peger i
retning af virtuelle betydningssystemer 206 . Virilios tese var, som Baudrillard opsumerer den,
at farten stiger “At a certain speed, the speed of light, you lose even your shadow. At certain
speed, the speed of information, things lose their sense” 207 .
Dette får naturligvis afgørende betydning for mængden og hastigheden af information.
Som Jens Claus Hansen skriver i sin artikel ”Ny krigsførelse i informationsalderen? Om
’Revolution in Military Affairs’ og Irakkrigen” i Mediekultur 38, bliver det en stor opgave at
styre de frie medier som internet og GPS-billeder. Pentagon anvendte pressen som
instrument.
Netværksjournalisterne sender informationen af sted med stor hastighed, og billedernes
grumsede og klodsede karakter bidrager til troværdigheden. Et eksempel på, hvorledes
sandheden bliver drejet af krigs’spin’, er historien om Jessica Lynch, der ifølge
medieforskeren Rikke Schubart blev plantet for at give indtryk af en succesfuld krig 208
(ifølge Schubart mislykkes historien, da den ikke formår at bruge de eksisterende myter på
den ’rigtige’ måde). I forlængelse af det er det interessant, at amerikanske krigsfilm kan låne
alt det krigsmateriel, de ønsker, så længe det amerikanske militær godkender den historiske
vinkling. En pendant til det er Aage Rais Nordentofts dualistiske krigsfilm om den
jugoslaviske borgerkrig, På fremmed mark (2000), hvor det danske militær nægtede at støtte
filmen, som absolut er en anderledes film end Soldaterkammerater-filmene, men som
ulykkeligt nok bærer præg af et meget stramt budget.
205 Ibid. s.43
206 Ibid. s.47
207 Ibid. s.49
208 Schubart, Rikke (2005): ”Gennemhullede myter – Jessica Lynch og den amerikanske ’tilfangetagelses-
fortælling’”