Krig, medier og individ - NotatWiki

Analysedel
forbindelse interessant, at DR vælger at lave en direkte danskorienteret reportage fra en tom
og vindblæst gade på Østerbro.
”De vil så senere hen aflægge rapport for det der hedder regeringens sikkerhedsudvalg og dvs. statsministeren,
udenrigsministeren og forsvarsministeren for at komme med en aktuel trusselsvurdering på Danmark, men altså
meldingen fra Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi er, at der er så at sige fredeligt og roligt i
Danmark her og nu.” 170
I dette tilfælde bliver det nationale kørt i forgrunden, selvom konflikten knytter sig til et
andet sted i verden, konkretiseres de danske forhold og krisens påvirkning på danske forhold.
Det er således slående, at analogt med at der er en opblødning i det autoritative forhold til
seeren, som sættes mere fri på den globale slagmark, er der en stærk markering af det
danske. Dette er ikke ulige de politiske tendenser, hvor dansk folkepartis markering af det
danske har vind i sejlede på samme tid som den af partiet støttede leder, Anders Fogh
Rasmussen, synes at følge den modsatte tendens og koble sig på den amerikansk globale
kontekst.
I kraft af at krisen bliver sat i en dansk kontekst øges nærheden og dermed dramatikken.
Men som Bilig pointerer, så er det ikke den fejrede nationalisme, der er mest traditionel, for
den form for formidling, der leveres under nyhedsudsendelsen ved Golfkrigen, benytter ikke
mange tydelige nationale markører. Men det nationale ligger i Foucaults forstand allerede
forankret i de sproglige konstruktioner og dermed i seerens diskursive forhold til
institutionen DR.
I forhold til det banale tilhørsforhold er det tydeligt, at emnet under begge udsendelser
behandles fra et vestligt ståsted. Under begge krigsdækninger aflejres den amerikanske
kontekst således og påvirkes af de amerikanske diskurser uden, at seeren eller DR selv ligger
mærke til det. Ved begge krige starter ekstraudsendelsen således ganske naturligt med Bush’s
tale, og der følges op med korrespondenten, der befinder sig i USA omkring det hvide hus.
Her får korrespondenten oplysninger fra det amerikanske pressekorps, som han
naturligvis overleverer til den danske kontekst.
Ved Irakkrigen aflejres den amerikanske terrorkontekst uden kritisk stillingstagen,
hvorved den ’banale’ agenda bliver den amerikanske. Således hører vi både fra
korrespondenter og gæsterne i studiet om, hvad terroren kan gøre, ligesom Jeppe Nyboe taler
ud fra en markeret dansk kontekst, men også her synes terrorkonteksten at være indlejret,
170 Ibid. l. 1288-1292