Krig, medier og individ - NotatWiki

Konklusion
Vi funderede i specialet her vores position ud fra et diskursteoretisk ståsted. Således
Konklusion
placerede vi os i vores indledende afsnit i forlængelse af Michel Foucaults kritiske tilgang til
diskurs og magt. I den sammenhæng endte vi ved et ståsted, hvor vi beskrev vores position
som en kritisk moddiskurs. Denne position lagde op til det udgangspunkt, hvorfra vi
undersøgte vores problemformulering.
Metode
Første del af problemformuleringen lød: (1) Hvilke sproglige forskelle og ligheder er der
mellem TV Avisens ekstraudsendelser fra d. 17. januar 1991 (Golfkrigen) og 20. marts 2003
(Irakkrigen) For at svare på dette spørgsmål udviklede vi på det Foucault’ske fundament en
komparativ analysemodel. Norman Fairclough udvikler sin metode fra Foucault til at passe
til analyse af nyere medieprodukter. Derfor tog vi afsæt i denne metode, som vi dog ikke
fulgte slavisk. Vi udbyggede Faircloughs metode, så vores metode blev defineret som
komparativ diskursanalyse.
Den komparative Analyse
Vores tekstanalyser var i første omgang lingvistiske funderede, således at vi i to adskilte
blokke gik ind i de to udsendelser. I tekstanalyserne benyttede vi os af den tekstnære vej,
som Fairclough benytter, men også her mener vi, at vi gjorde ret i at være mere frie i forhold
til den metodiske spændetrøje. Således tog vi fat i nogle aspekter af de to analyser, hvor vi
forventede at kunne finde markører, der kunne pege på tendenser, vi senere kunne analysere
videre fra først det lingvistiske over det komparative og over til den diskursive praksis.
I de to nyhedsværters sprog viste der sig at være slående lighed i den måde, de italesatte
kommunikationssituationen på. Ikke overraskende blev der af begge benyttet en traditionel
nyhedsdiskurs, hvor passivstrygninger bruges til at dække sig ind, mens de inkluderende og
vi’er samlede værten, redaktionen og seeren i en persondeiktisk markør.