Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
destruktionsvåben (spyd, bue og pil, kanon, maskingevær, missil osv.) og endelig
kommunikationsvåben (blandt andet udkigs- og signaltårne, informations- og
transportbærere, optisk telegraf, radiotelefon, radar, satellitter)”. 176
Af de overstående dimensioner har den anden 2. dimension historisk set været den
afgørende. Landjorden, som mennesket rent fysisk var bundet til, var rummet for den
konkrete slagmark. Her kæmpes der via tropperykninger og direkte slag. I århundreder havde
måden, man førte krig på, været defensivt orienteret, hvilket middelalderborge, som f.eks.
kan opleves i Frankrig og England, står tilbage som monumenter over. Defensivens
suverænitet forsvandt først med opfindelsen af krudtet og kanonerne. Herved blev artilleriets
offensive egenskaber fæstningsværkernes tykke men immobile mure overlegne. Med Wright-
brødrenes opfindelse af flyet i 1903 åbnes op for at mennesket ikke blot kunne bruge
luftrummet ved at slynge noget af sted. Luftrummet blev en transportvej og senere en
slagmark.
2. Verdenskrig
Før 2. Verdenskrig blev luftrummet primært brugt til at transportere våben, og når soldater
befandt sig under jorden, var det for at benytte den stationære beskyttelsesfunktion. 1.
Verdenskrig udvikler sig til et skyttekrigsmareridt, teknologien til at bryde igennem
modstanderens stærke og bestandige forsvarslinje var ikke til stede, derfor bliver slaget i
1916 ved Somme f.eks. en langvarig affære, hvor der kæmpes om få hundrede meter. Med 2.
verdenskrig bliver luftrummet og havets dyb selvstændige slagmarker. Artilleriet og flyenes
rækkevidde var siden 1. verdenskrig øget radikalt, dertil kommer naturligvis de nye mobile
fæstninger, tanksene.
Krigsherrerne benyttede sig af hidtil usete våben som zonebombning og atombomben.
Disse kraftfulde og dødbringende våben skaber en ny atmosfære, som modstanderen må søge
at undslippe. Herved åbnes der for et behov for at grave sig ned, man indfører ubåde,
konstruerer underjordiske fæstningsanlæg og ikke mindst bunkers, der fungerer som en
udviklet skyttegrav. Herved tilføres krigens rum en ny vertikal dimension, hvilket bunkeren i
Virilios øjne bliver den ultimative illustration af. Både de allierede og Hitlers krigsmaskine
øgede forskningen i mere destruktive og præcise våben, den globale krig førte derved til et
behov for fremdrift og ny teknologi. På den måde bliver tiden under 2. Verdenskrig på
176 Ibid. s. 49