Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og individ
spørgsmål)” 226 , for her viser frygten sig netop, som det vi tror på. Vi tror, at det vil ske, vi
forventer simpelthen, det vil ske, at gaderne bliver fyldt med flygtende menneskestrømme og
dramatik, på samme måde som vi venter på, at der skal ske noget på live-billedet fra den
tomme plads i Bagdad. Et glimrende eksempel på, at konteksten er terror og
masseødelæggelsesvåben på trods af, at man lige så godt kunne frygte og fokusere på den
egentlige krig.
På den måde kan amerikanerne via deres magtmæssige overlegen og herredømmet over
det fysiske territorium styre, hvor journalisterne befinder sig, og hvad de har mulighed for at
se og dermed viderebringe. Virilio er inde på dette aspekt af krigen, og det er interessant, at
vi her kan se, hvordan den magtfulde militære kraft også bliver i stand til at styre medierne. I
øvrigt bliver Virilios pointe endnu mere interessant, når den kobles til Baudrillards, for via
den teknologiske overmagt bliver der således mulighed for at skabe et betydningssystem, der
følger den amerikanske interesse, og således vil diskurserne uvilkårligt udvikle sig i
amerikansk interesse.
Spændetrøje eller demokratisering
Hvor ekstraudsendelsen under krigsudbruddet ved Golfkrigen blev styret fra et klassisk
autoritativt punkt, er strukturen i udsendelsen fra Irakkrigen langt mere åben i såvel
studieopbygning som narrativ struktur. Igen må man på det umiddelbare plan ty til samme
forklaringer som ovenfor, for DR’s mere flade struktur i udsendelsen under Irakkrigen peger
intertekstuelt i retning af CNN’s evighedsnyhedsstruktur, som synes at aflejre sig i DR TV
Avisens diskursive praksis. Men udover det peger denne opbygning indirekte på seeren, der
via den teknologiske udvikling har fået langt større adgang til selv at finde informationer i
det evigt opdaterende cyberspace og kræver en helt anden form for dialog med udsendelsen.
Der kan derved siges at være en demokratisering af DR’s forhold til seeren. Men dette er
kun på et umiddelbart plan, for hastigheden stiger, siger Paul Virilio, og i takt med at
informationerne bombarderer individet langt hurtigere end tidligere, sættes det refleksive
rum ud af spil.
226 Ibid. l. 1054