Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og individ
Konklusion
Anden del af vores problemformulering lød: Og peger ekstraudsendelsernes opbygning på
ændringer i forholdet mellem krig, medier og individ?
For at åbne op for denne diskussion inddragede vi Paul Virilios teknologibaserede
hastighedsforklaring og Jean Baudrillards tanker om tegnenes simulerende
virkelighedsskabende kraft.
I den sammenhæng viste både Virilios og Baudrillards konklusioner at passe på de
tendenser, vi havde analyseret os frem til. Således taler dromologien om, at hastigheden vil
øges på flere niveauer i vores samfund. Vores komparative analyse viste netop, at en af de
største forskelle mellem de to ekstraudsendelser var det øgede tempo
Således fører den nye teknologi til et hurtigere tempo og en mere dynamisk måde at
formidle nyheder på. Internet og kabel-tv synes i den forbindelse at være teknologier, der
aflejrer sig i og påvirker studieopbygning og narrativ struktur i TV Avisens diskurs.
Vores analyse viste, at den banale amerikanism kendetegnede ekstraudsendelsen fra
Irakkrigen, mens Golfkrigen overvejende repræsenterede den fejrede amerikanism. Vi
forklarede således denne aflejring ud fra Virilios hastighedspolitik, hvor de refleksive
instanser lammes af kravet om nu-tid.
I forhold til den virtuelle krig var der under Irakkrigen en tendens til, at de pointer,
Baudrillard knytter an til Golfkrigen, forstærkes under Irakkrigen. Set i dette lys tegner der
sig et forfærdeligt billede af fremtiden, enten går den mod intethedens inerti eller også går
den mod en virtuel krig, hvor individerne bliver fremmedgjorte i en uendelig tegnsimulation.
Alt i alt tegner der sig et utroligt dystert billede ud af den sammenlignende diskussion, for
vores analyser bekræfter Virilio og Baudrillards meget negative beskrivelser af forholdet
mellem krigen og medierne.
Men i stedet for at give et dystopisk svar, stiller vi afsluttende et spørgsmål. For den
egentlige udfordring ligger hos individet, hos den kritiske seer, der har mulighed for at
påvirke medierne, og som med internettet og demokratiseringen af medierne, enten ender
som et gidsel af nyhedsstrømmens hastighed eller som et individ, der tør sætte sig selv i
centrum og bearbejde den enorme mænge information, vi dagligt bombarderes af.