Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
Borgeren færdes herefter i et forurenet rum med evig frygt for atombombe og terrorrædsel,
der kan ramme hvor som helst, når som helst. Et socialt rum der paradoksalt nok er totalt
sikret men ligeså ubeboeligt. Et rum med konstant overvågning med mobiltelefoner med
indbyggede kameraer og kreditkortautomater, der registrer borgernes færden og gøren. Byens
indre logik med et agora i centrum brydes op igennem en hastighedsstigning og en
billedrepræsentation, som opsuger enhver form for stoflighed. Virkeligheden bliver
skærmen.
Disse tanker bliver til virkelighed med CNN’s redigerede virkelighed, der igen bevæger
sig over til hjemmevideoen og internettets flade struktur.
Når man betragter 11. september som opfyldelsen af Virilios profeti om den totale krig og
den totale fred, kan man med rette søge endnu længere tilbage for at eksemplificere,
hvorledes Virilios teser kommer til udtryk i store begivenheder.
Golfkrigen
Med Golfkrigen bliver slagmarkens logik, at de konventionelle våben besejres af den
øjeblikkelige dataoverførelse 187 . Golfkrigen bliver således en krig, hvor det kommer til
udtryk, at beherskelsen af lysets hastighed og tilstedeværelsen af de computerstyrede våben
vinder på bekostning af de konventionelle styrker. De computerstyrede våben dækker i denne
sammenhæng over computerteknologi og digitaliserede krigsmidler i det hele taget.
Det verdensomspændende satellitnet var både bærer af den elektro-kybernetiske
dimension, hvor krigen styres fra missilstyringscentret i Atlanta, USA og af den direkte
billedtransmission fra CNN’s kontrolcenter, der sjovt nok også har base i Atlanta. I 1990
installerede man i Pentagon, Washington en computer, der skulle ’administrere’ Golfkrigen.
Denne maskine kaldte man ironisk nok ”Deux ex machina”, et begreb der straks leder
tankerne hen på Stanley Kubricks koldkrigsfilm Dr. Strangelove (1964) og doktorens nok så
berømte ”Doomsdaymachine”, der udløser en æstetisk kaskade af paddehatteskyer og
verdens undergang til tonerne af den amerikanske beredskabssang ”We will meet again, dont
know where, dont know when, but I know we will meet again…some sunny day”.
Som associationsrækken ovenfor indikerer, eksisterer der et komplekst synergiforhold
mellem mediedækningen og fiktionsfilmen. Mediedækningen tager som ved 11. september
fat med det samme, mens pressefotos og fiktionsfilm efterfølgende ordner, vinkler og
187 Brügger (1994). s. 36