Krig, medier og individ - NotatWiki

Informationshastighed
Allerede under Golfkrigen er der eksempler på, at refleksionen udebliver, og der
Krig, medier og individ
viderebringes meget tvivlsomme informationer for at skabe dramaturgisk fremdrift, som den
af Frank Esmann fortalte utrolige fortælling om de irakiske fly, der på human vis eskorteres
tilbage til sikkert område. Det er måske svært at bestemme med 100 pct. Sikkerhed, om
historien er usand, men faktum er, at DR bringer den ind i udsendelsen uden at tage kritisk
stilling til, om det ikke er en måde at vinkle krigsdækningen på, der har konsekvenser for
partiskheden. Spørgsmålet er i den forbindelse, om det ikke betyder en hel del, at nyhederne
ikke får tid til at behandle nyheden i deres redaktionelle netværk, inden den videreformidles.
Et lignende eksempel findes også i ekstraudsendelsen ved Irakkrigen, hvor Jens Nauntofte
fortæller, at
”Ja, det vil jo også være meget interessant, hvordan de irakiske soldater, den irakiske befolkning reagerer på
den her. Det her krigsudbrud allerede i går var der sytten irakiske soldater der overgav sig til de amerikanske
styrker i Kuwait, som gik over grænsen og sagde ”vi overgiver os” og det er jo enten propaganda billig
propaganda fra amerikanernes side, eller også er det rigtigt, at de har fundet sytten stakler” 227
Efterfølgende diskuteres det oven i købet, om historien er plantet. Her refereres der af
Reimer Bo Christensen tilbage til de plantede historier under Golf-krigen. Så selv om der
fremkommer en refleksion over, hvor historien kunne komme fra, forbliver DR ukritisk
overfor deres egen inddragelse af denne kontekst. Historien er helt sikkert ikke konstrueret
direkte til DR, men formentlig hovedsageligt til den amerikanske offentlighed, der får deres
oplysninger igennem andre medier end DR, men det interessante i denne sammenhæng er, at
denne historie forplanter sig til den danske kontekst.
Vi ser her implikationerne af Virilios teori, for i takt med at nyhedsstrømmen forøges,
sænkes rummet for refleksion, i hvert fald for den redaktion der videreformidler nyheden.
Spørgsmålet er så bare, om Virilio ikke overser, at seeren forholder sig mere frit til det
medie, vedkommende benytter. DR’s struktur i studieopbygning og grafisk flade peger jo
netop på en demokratisering i forhold til seeren, som har ændret sig siden Golfkrigen.
Derfor er spørgsmålet om den enkelte borger, seeren formår at forordne sin verden kritisk
ud fra de muligheder nyere medieteknologi giver ham/hende.
227 Bilag 4.2.1, l. 521-525