Krig, medier og individ - NotatWiki

Analysedel
nyhedsudsendelsen. Seerforventningen står naturligvis i et dialektisk forhold til TV Avisen,
der både opdrager og tilpasser sig seeren.
Broadcastingteknologien har naturligvis sine begrænsninger på dette punkt, selvom især
ungdomsudsendelser med alt tydelighed viser, at SMS, telefon og internetinteraktion med
programmerne giver mulighed for interaktion. Videre er det tydeligt, at DR de senere år har
lagt stor vægt på at integrere internettet i deres public service baserede flade.
Men for et troværdighedsprogram som TV Avisen virker det ikke som en mulighed at
integrere internetaktion i selve programmet, i stedet må deres webdel stå som en ekstern
mulighed, hvor brugen efterfølgende kan gå ind og læse mere og evt. også deltage i de
forums, der måtte befinde sig der.
Men netstrukturen forplanter sig nu alligevel indirekte til skærmen, der under
Irakkrigsudsendelsen er en mere mangfoldig læselig flade, hvor navnetrækkene er blevet til
opdateringsbokse og tekstlige forankringer af udsendelsen. Under Bush’s tale forankres
pointerne således via stadfæstelser, der optræder i de korte og præcise tekstlige forankringer,
også her er der er en tendens til en mere åben og opdaterende struktur frem for den
simultantolkning, der benyttes under talen ved Golfkrigen. Undervejs i ekstraudsendelsen
ved Irakkrigen fortsætter bundteksterne med at opdatere og understrege, at krigen er i gang.
Igen er det formelle træk i teksten, som vi har analyseret os frem til i vores sproglige analyse,
og det er disse formelle træk, der indikerer ændringer i den diskursive praksis.
For selvom kommunikationssituationen umiddelbart ikke er ændret, er der ændringer, der
knytter sig til såvel nyhedsredaktion som seer, for konventionerne for udsendelsen er
udvidet, og derfor benytter man uden at tøve en opdaterende og åben struktur, der giver
seeren mulighed for også at læse et mangfoldigt billede via bundbjælkerne. DR’s monopol
på nyhedsområdet blev således allerede udfordret af TV2, men også af CNN og internettet,
der via teknologien og udvidelsen af kommunikationsvejene giver seeren mulighed for at
vælge andre veje end DR og de danske aviser til informationen.
Den transparente flade og samtalekøkkenstrukturen i studieopbygningen er også en del af
ændringerne i den diskursive praksis. Hvor forventningerne til DR’s udsendelse i 1991 var
den klassiske autoritative, er forventningerne mere åbne i 2003. DR har ændret sig i forhold
til sin autoritative rolle for seeren.
Endnu en understregning af tendensen til et mere åbent rum, findes naturligvis i selve
studieopbygningen, hvor vi ser de redaktionelle instanser arbejde bag den transparente