Krig, medier og individ - NotatWiki

sandhedsreporteren. Disse reportager giver både indre billeder og skaber den spænding,
seeren hungrer efter.
Analysedel
”Ja hernede er der, der har måske aldrig været så stille på gaderne i Kuwait som der er lige nu. Det eneste der
bevæger sig dernede nu, det er folk der forbereder sig på krigen, for et øjeblik siden kørte der to tyske
militærkøretøjer, panserede mandskabsvogne forbi. De leder den operation, som går ud på at afgifte folk, hvis
det lykkes SH at lave giftgasangreb hernede og det er det man frygter allermest, det er det skulle lykkes for SH
at sende missiler indover med giftgas eller med biologiske våben”. 157
På den måde dramatiseres stilheden, tomheden og intetheden. Knudsen formår med sit
levende sprog at sætte det dramaturgiske hjul i gang, hvilket fører over i terrorfrygt. Med
billederne fra 11. september 2001 har alle danske seere set billederne af det to tårne, der
forsvinder. De billeder af tårnene, der står indsmurt i røg, mens det andet fly langsomt
nærmer sig. Disse billeder har forplantet sig, og med Knudsens beskrivelse venter vi egentlig
bare på, at noget mere skal vælte. At terroren, som jo også er blevet kraftigt italesat op til
krigsudbruddet, skal blive sandt. At giftgasser og bomber skal hærge Kuwait citys gader.
Bo Christensens svar mellem Knudsens to analyser om truslen mod Kuwait City er da
også sigende: ”RB: ”Det er klart, det er det man frygter ...”. (Tydelig forvirret Reimer er
løbet tør for spørgsmål)” 158 , for her viser frygten sig netop, som det vi tror på. Vi tror, at det
vil ske, vi forventer simpelthen det vil ske, at gaderne bliver fyldt med flygtende
menneskestrømme. Et glimrende eksempel på, at konteksten er terror og
masseødelæggelsesvåben på trods af, at man lige så godt kunne frygte og fokusere på den
egentlige krig.
Det er også interessant, at TV Avisen har trukket deres mand, Ole Sippel ud af Bagdad,
inden krigen, dermed må han tale ud fra, hvad han så for nogle dage siden og hvad han
oplever i Amman. Andre tv-stationer har beholdt deres journalister i Bagdad, hvor CNN
f.eks. stadig beretter fra.
Med tankerne på Jehane Noujaims dokumentarfilm Control Room’s (2004) udlægning af
Al Jazeera og den amerikanske bombning af kanalens journalister i Bagdad, kan
udtrækningen af DR’s korrespondent synes fornuftigt, men det giver stærke begrænsninger i
muligheden for at se krigen fra den irakiske befolknings synsvinkel.
157 Ibid. l. 1047-1052
158 Ibid. l. 1054
75