Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
Således beskrives aspekter af verden i dag, og det er ubestrideligt, at værdier og varer til
stadighed bliver mere virtuelt funderet. Kunstneriske domæner søger at tematisere dette, som
når Bjørn Nørgaard med sin tidlige happenings foretager et nok så nøgent (Lene Adler
Pedersen) indtog på Børsen og som svar på ligegyldigheden overfor Vietnam krigen slagter
en hest i den hvide sne, mens krigsfilmene benytter klassiske heltefortællinger og krigsspil
som f.eks. Medal of Honour remedierer disse fortællinger giver brugeren mulighed for selv
at agere patriotisk helt på den virtuelle kampscene
Den kritiske pointe i Baudrillards essay sættes til sidst knivskarpt op og sluttes af med
følgende statement:
”The real victory of the simulators of war is to have drawn everyone into this rotten simulation.” 212
”The Gulf war did not take place”
Vi har nu set, hvordan Baudrillard i sine to første artikler om golfkrigen søger at forklare og
bevise sine teorier om den stigende hyper-realitet ved at bruge ørkenkrigen i 1991 som
eksempel. Men også efter at kamphandlingerne var slut fortsatte franskmanden med at
analysere på den krig, der ifølge ham selv ikke var en egentlig krig. Sociologen kommer med
følgende karakteristik i ”The Gulf war did not take place”:
”But this is not a war, any more than 10.000 tons of bombs per day is sufficient to make it a war. Any more than
the direct transmission by CNN of real time information is sufficient to authenticate a war. One is reminded of
Capricorn One in which the flight of a manned rocket to Mars, which only took place in a desert studio, was
relayed live to all the television stations in the world.” 213
Baudrillards eksempel er Peter Hyams sci-fi film, Capricorn One fra 1978. Capricorn One
er den klassiske konspirationsfortælling om den første bemandede rumrejse til Mars. Alt op
til rumsrejsen går efter planen, men lige før take-off bliver astronauterne trukket til side af
regeringsfolk og transporteret til et filmstudie i ørkenen. NASA havde fundet en kritisk fejl
ved rumfærgen, af frygt for at tabe ansigt vælger rumorganisation den ’frække’ løsning med
212 Ibid. s.59
213 Ibid. s. 61