Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og individ
Independence Day (1996) og Amageddon (1998), og netop derfor overtages denne kontekst
uden den store modstand igennem det dialektiske forhold, der eksisterer mellem
nyhedsmedierne og seeren. Og selvom terrorsammenkædningen med Irakkrigen så langt fra
er bevist, hvilket DR bekræfter i deres senere udsendelse d. 2. maj, hvor invasionen er
overstået, og der er blevet tid til at reflektere over krigens kontekst.
”Men det amerikanske argument for at gå i krig mod Irak, nemlig terrorbekæmpelse og fund af
masseødelæggelsesvåben, det er jo ikke bevisført endnu. Hvad mener man i USA Bush reelt har fået ud af
krigen?” 225
Siger Vibeke Hartkorn således i en udsendelse, hvor den amerikanske præsident ellers
optræder som den store sejrherre på Hangarskibet Abraham Lincoln. Det er interessant, at
blot 22 dage efter krigsudbruddet, kan præsidenten erklære lynkrigen for overstået, mens
DR’s TV Avisen er blevet langt mere kritisk i deres tilgang til krigen og de diskurser, de selv
har benyttet ved krigsudbruddet.
I den forbindelse kan man også tale om, at Steffen Knudsens reportage fra Kuwait
indlejrer frygten for terror, men den spiller hovedsageligt på den intertekstuelle
sammenhæng med Golfkrigen, der for en stor del blev fortællingen om, hvordan det lille
land blev befriet af en handlekraftig koalition med USA i spidsen. I øvrigt må man også
formode, at det logistiske bag det faktum, at DR kan have en journalist i Kuwait City men
ikke i Bagdad under Irakkrigen, er forankret i amerikanske pressestrategier. Det amerikanske
militær definerer således, at journalister har lov til at opholde sig i Kuwait City, der
retrospektivt set, må siges at have været et forholdsvist sikkert rum at befinde sig i for
Steffen Knudsen. Denne pointe underbygges af, at journalister som Al Jazeera’s der opholdte
sig i Bagdad for at fortælle en anden historie om krigen, blev direkte beskudt og således
dræbt af det amerikanske militær.
Steffen Knudsen fortæller også i sin reportage fra Kuwait City om angsten for
giftgasangreb. Igen en kontekst der kan siges at være aflejret fra den diskurs, den
amerikanske politisk begrundelse for angrebet er funderet i. Samtidig peger historien igen på
den totale krig, hvor ethvert rum i Virilios optik bliver ubeboeligt. I forlængelse af Knudsens
bemærkninger om de forladte gader og frygten for giftgasangreb, svarer Reimer Bo
Christensen ”Det er klart, det er det man frygter ...”. (Tydelig forvirret Reimer er løbet tør for
225 Bilag 4.3.1, l. 95 – 97