Krig, medier og individ - NotatWiki

Analysedel
’Man’ bruges som i eksemplet her af Bo Christensen til at dække over en subjektiv vurdering
af talen. Tillige bruger han i sætningen ’man’et til at stille et retorisk spørgsmål til Torsten
Jansen, der efterfølgende kommer med sin udlægning af Bush’s tale. Bo Christensen lægger
derved ord i munden på Jansen, der griber bolden.
Bo Christensen benytter sig også som i linje 259 – 264 i stedet for pronomenet ’jeg’ af
substantivet TV Avisen:
RB: ”TV Avisen er i gang med en ekstra-udsendelse. Krigen i Irak er i gang. Krigen er startet med et angreb på
Bagdad. Et muligvis begrænset angreb på et sted i Bagdad, hvor dele af den irakiske ledelse og muligvis
præsident SH er samlet. Det skulle være det der er det første mål for det angreb der er startet for måske en halv
time siden…øeee det hele blev officielt for en ti tolv minutter siden, da præsident Bush gik på skærmen på
amerikansk tv og lad os lige se igen, hvad det var præsident Bush sagde:” 134
TV Avisen optræder som subjekt her, da Bo Christensen forholder sig metareflekterende og
konkluderende til situationen. Der foretages således en opsummering, der tager seeren ved
hånden. Senere i stykket optræder ’os’, der her er et inkluderende ’os’, indeholdende såvel
’jeg’, TV Avisen og tv-seeren.
I de valg Bo Christensen foretager i sin brug af pronomener og substantiver, ligger der
nogle forskellige diskurser. ’Jeg’et er ofte funderet i de dialogbaserede sammenhænge, han
indgår i, både i studiet og over telefon/satellit med korrespondenterne. ’Man’, der, som
ovenfor nævnt fungerer som passivstrygning, er mere sjælden. Derudover optræder det
hyppige ’vi’, der i forskellige sammenhænge inkluderer forskellige subjekter. Ofte inkluderer
’vi’et blot Bo Christensen sammen med TV Avisens redaktion eller TV Avisen som
institution, andre gange dækker ’vi’et over værten og en given samtalepartner, derudover kan
’vi’et’ også i nogle tilfælde være et inkluderende ’vi’, der indeholder nyhedsværten,
redaktionen samt seeren.
Det er kendetegnende for brugen af pronomenerne, at kommunikationen er envejs.
Broadcastingteknologien sætter sine begrænsninger for interaktionen, derfor er
læseren/seeren ikke særlig tydelig som dialogpartner i kommunikationssituationen. Seeren er
dog hele tiden til stede som eksplicit modtager. Seeren får sin tydelige plads i det
inkluderende ’vi’, værten benytter, derudover tales der enkelte gange direkte til seeren, her
vender nyhedsværten sig, som i den normale nyhedsudsendelse direkte mod kameraet, uden
dog at bruge det personlige pronomen ’du’, der er sjældent i nyhedsudsendelser.
134 Ibid. l. 270-276
60