Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og individ
Krig, medier og individ
Vi vil i dette afsnit diskutere vores komparative og diskursive konklusioner med de to teorier,
vi lige har set nærmere på. Vi har allerede hevet en del pointer ud i den komparative og
diskursive analyse men bevæger os nu ud i den yderste ramme i den metodiske model 224 .
Men selvom vi rent illustrativt bevæger os ud i den yderste ring, vil vi stadigvæk berøre
spørgsmål, der har med den diskursive praksis at gøre. Det er således svært at opretholde et
skarpt skel mellem de forskellige lag i analysemodellen, da en hel del af de pointer, der vil
fremstå af dette afsnit, også kan siges at være af diskursiv art.
Som det fremgår af afsnittet ”Komparative konklusioner”, er magtforholdene i den
kommunikationssituation, vores to analyseobjekter skriver sig ind i, indhyllet i nogle
komplekse diskursive netværk og nyhedsfødekæder. På det umiddelbare plan er
kommunikationssituationen situeret i en Broadcastingbaseret public service-defineret
kommunikation fra TV Avisen til seeren. Men gennem vores analyse er det tydeligt, at
billedet er langt mere komplekst, end den simple beskrivelse af kommunikationssituationen
fortæller. Under begge udsendelser forekommer der således ’plantede’ historier, hvor det
militære amerikanske pressespøgelse lurer bag gardinet. Ligeledes kommer
terrorspørgsmålet til at influere meget på den diskursive praksis, der benyttes under Irak-
krigsudsendelsen. Dette skyldes naturligvis både 11. september live-dækningen, den
amerikanske nyhedsstation CNN samt amerikansk politiske interesser, der også hænger
sammen med 11. september, og den amerikanske vælgers trang til at se svar på
terrorangrebet.
Det amerikanske terrorspøgelse
Hos både Baudrillard og Foucault er den Lacan-inspirerede latent liggende undergrundstrang
beskrevet og fremhævet, særligt begrunder Baudrillard dette aspekt med 11. september
terroraktionen og mediernes dækning af begivenheden. Men hvorfor aflejres den
amerikanske terrorkontekst så nemt til medierne, når det handler om Irakkrigen, når
sammenhængen mellem terror og det irakiske styre er langt fra bevist?
Det gør den ganske enkelt fordi, de to teoretikere har ret i, at mennesket higer efter
katastrofen. De store Blockbusters er ofte katastrofefilm som eksempelvis Twister (1996),
224 Se modellen i metodeafsnittet